Nogle af de mennesker, der er tættest på mig, har et meget negativt syn på min investeringshobby. De fleste af dem er stærkt politisk venstreorienterede (mindre overraskende). Det er tydeligt, at de opfatter investering, og især aktieinvestering, som en umoralsk aktivitet, hvor de rige bliver rigere på bekostning af de fattige. Jeg har forsøgt at have en fornuftig og nøgtern diskussion med dem, men alle holder fast i deres skyttegrave. Nedenfor er nogle af de argumenter, jeg har hørt mod investering. Formuleringerne er mine egne, da jeg ikke husker de oprindelige ordlyd helt præcist.
- Investering øger indkomstforskellene.
- Investorer tænker kun på penge og er derfor overfladiske materialister.
- En investors afkast er taget fra andre mennesker.
- Mennesker skal leve af deres arbejde (eller pension) og ikke af kapitalindkomst.
- Kapitalisme er roden til alt ondt. Investering er en kapitalistisk aktivitet og derfor forkastelig.
- Aktieinvestering er moralsk tvivlsom, hvis ikke direkte kriminel aktivitet, hvor kurser manipuleres og insiderinformation udnyttes.
- Et børsnoteret selskabs eneste opgave er profitmaksimering. Profit maksimeres uden at sky.
- En boliginvestor udnytter skamløst boligtilskudssystemet og de skattemæssige fradragsmuligheder i forbindelse med boliginvestering samt selvfølgelig boligmanglen i f.eks. hovedstadsområdet.
Det er bemærkelsesværdigt, at kritikken aldrig retter sig mod virksomhedsvalg – faktisk spørger ingen, der fordømmer investering, nogensinde, hvilke virksomheder jeg har i min portefølje. Fordømmelsen retter sig altså mod investering generelt. Som et særligt krydderi kan det desuden nævnes, at jeg husker at have læst en undersøgelse, der viste, at finner hellere så andre blive rige via en lottogevinst end via investering. Alt i alt synes mange finners holdning til investering altså at være meget negativ, og efter min mening skyldes dette mangelfuld information og misforståelser. Nedenfor er nogle af de argumenter, jeg selv har forsøgt at bruge til at forsvare investering.
a) Investering er ikke et nulsumsspil, dvs. en persons afkast er ikke automatisk en andens tab (især ikke en person, der ikke selv investerer).
b) Faktisk er investering et plussumsspil, hvor investoren og hele samfundet nyder godt af kapitalindkomstskatter.
c) Investering er en ansvarlig aktivitet, fordi investoren har en økonomisk buffer til dårlige tider, og investoren er ikke lige så tilbøjelig til at ty til offentlig støtte som en person, der ikke investerer.
d) Langsigtet investering betyder, at investoren skal binde en stor mængde kapital i lang tid, og denne kapital kan ikke bruges til forbrug, så længe den er investeret. En langsigtet investor må altså undvære forbrug, indtil målet er nået, i modsætning til en ikke-investor, der lever fra hånden til munden og bruger hele lønnen op hver måned.
e) En almindelig borger har ikke engang mulighed for at udnytte insiderinformation eller manipulere aktiekurser.
f) Investering indebærer altid en risiko for, at kapitalens værdi falder eller endda går tabt. Derudover skal man vente længe på belønningen. Den endelige belønning er altså ikke ufortjent, men en belønning for langsigtet og disciplineret risikotagning.
g) En langsigtet investor forholder sig anderledes til sin selvopbyggede formue end en lottovinder og vil bestemt ikke bruge hele gevinsten, når målet er nået.
Jeg ved selvfølgelig, at der ikke findes nogen visdomssten, der kan vende hovederne på mennesker med et negativt syn på investering med et snuptag. Jeg vil dog gerne høre, om andre forummedlemmer oplever lignende diskussioner, og hvilke argumenter I har fundet for investering. Jeg betragter mig selv som en ansvarlig investor og føler, at mine investeringsaktiviteter gavner både mig selv og hele samfundet. Jeg finder det derfor meget frustrerende og endda fornærmende, at nogle af mine nære venner misbilliger en aktivitet, som jeg selv anser for at være ansvarlig og konstruktiv.
Giver det anledning til tanker?
”,“target_locale”:“da”}