Hvilke tanker har folk gjort sig om obligationsinvestering nu, hvor det generelle renteniveau har været i markant stigning? Hvilke ting og mekanismer skal man tage højde for? Jeg tænker primært på Nordnets virksomhedsobligationsfonde. Nye lån vil helt sikkert blive ydet til en højere rente, men virksomhedernes høje renteomkostninger besværliggør også tilbagebetalingen. Er der nogen, der tror på, at lavomkostnings- og relativt lavrisiko obligationsfonde kunne slå indeksene (i Finland og/eller Europa)? Jeg ser frem til at høre jeres velbegrundede tanker!
Afkastet på obligationsfonde ender nemt langt i minus, når renterne stiger, som det er sket nu. Obligationsfonde giver det bedste afkast, når renterne falder (som de gjorde det fremragende i årevis, før renterne vendte og begyndte at stige). I teorien balancerer obligationsfonde porteføljen, men på det seneste er både børserne og værdien af obligationsfonde faldet (for obligationsfonde er selv flere års afkast i minus). Så hvis man nu tror på, at renterne vil begynde at falde mærkbart, er obligationsfonde sikkert et ret godt alternativ. Selv investerer jeg ikke i (lange) obligationsfonde.
5 Synes om
Før tiden med nulrenter havde jeg min kontantbeholdning i Seligsons Pengemarkedsfond, som investerer i 3-måneders renter uden tegnings- og indløsningsgebyrer. Nu har jeg for første gang i lang tid foretaget det samme træk, da fondens afkast igen er kravlet i grønt. Værdien af så korte renter svinger ikke på samme måde i takt med renteniveauet som de længere. På den anden side er afkastet investeringsmæssigt set ikke noget særligt, men for en kontantbeholdning, der venter på at blive sat i arbejde, er det trods alt bedre end en bankkonto med nulrente (undtagen når renterne er i nul).
4 Synes om
Jeg har en følelse af, at en obligationsfond, der investerer i gældsbeviser med en resterende løbetid på under et år og beholder dem indtil udløb, ville give det bedste afkast lige nu. Når papirer købes og sælges frem og tilbage, kan man på et principielt plan opnå bedre afkast, men i praksis kan det være lige omvendt.
2 Synes om
Det er rigtigt, men man kan vel få et helt okay afkast, selvom renterne bliver på det nuværende niveau. Ifølge OP har High Yield-virksomhedsobligations-ETF’er, som de anbefaler, et løbende afkastniveau på omkring 8 %. Og det giver allerede en vis beskyttelse mod selv en lille yderligere rentestigning.
The Great Rotation
I det seneste år har vi set en rotation fra vækstaktier til værdiaktier. I takt med at inflationen stiger, er også renterne steget kraftigt. Værdiansættelsen af vækstaktier er kollapset, da en højere diskonteringsrente medfører et kraftigt fald i nutidsværdien af deres fremtidige pengestrømme. Værdiaktier har klaret sig bedre, fordi de genererer positive pengestrømme, og de mest solide virksomheder er i stand til at sende de stigende omkostninger videre til priserne.
Hvad så med renterne? Rentemarkederne har været præget af stor uro i år. Som følge af den brede rentestigning har obligationer mistet en betydelig del af deres værdi. Vi begynder dog at nærme os det øjeblik, hvor renterne ikke længere stiger – i hvert fald ikke væsentligt. Til den tid vil rentemarkedet blive et attraktivt marked, også for private investorer. Når renterne i løbet af næste år formentlig begynder at falde som følge af recession og FED’s pivot, vil der være et betydeligt afkast at hente i obligationer. Mange af nutidens investorer har ikke nødvendigvis oplevet en tid, hvor renter har givet et bedre afkast end aktier, og de forstår ikke, hvordan et fald i renteniveauet påvirker prisen på obligationer. Jeg anbefaler alle at sætte sig ind i emnet.
Jeg forventer, at værdiaktier også vil klare sig bedre end vækstaktier næste år, selvom deres afkast formentlig også vil være negativt. En afmatning i økonomien, virksomhedernes øgede renteomkostninger og investorernes øgede risikobevidsthed vil presse aktiekurserne nedad. Er det så et godt tidspunkt at rotere sin portefølje mod rentemarkedet nu? Absolut; selv hvis fremtiden ikke følger de linjer, jeg har skitseret ovenfor, er obligationer igen blevet et troværdigt aktiv, der tilbyder både afkast og diversificeringsfordele.
P.S. “The Great Rotation” er i den forstand et dårligt udtryk, da det giver det indtryk, at penge så at sige flytter sig fra én aktivklasse til en anden. Det er slet ikke tilfældet, for hver gang nogen sælger et værdipapir, er der en anden, der køber det. Man bør snarere tænke på det som, at én aktivklasse bliver mere populær end en anden, hvilket afspejler sig i deres værdiansættelse. I sin egen portefølje kan man naturligvis godt foretage den rotation!
7 Synes om
Ja, hvis renteniveauet forbliver uændret, får investorerne et afkast, der nogenlunde svarer til det daværende renteniveau.
Det løbende afkastniveau på 8 % indikerer, at der er tale om junk bonds; normale virksomheder i god stand betaler ikke den slags renter på deres lån. Der er højere risici forbundet med disse lån end normalt, og især når renteniveauet stiger, er det muligt, at sådanne virksomheder ikke er i stand til at tilbagebetale deres lån fuldt ud. Det er derfor, afkastniveauet er så højt – der findes ingen gratis frokoster. (Risikomæssigt befinder high yields sig i grænselandet mellem obligationer og aktier.)
4 Synes om
Hverken gennem mine egne studier (af det grundlæggende, bl.a. https://www.porssisaatio.fi/wp-content/uploads/2011/12/korko_opas_2018_www.porssisaatio.fi_.pdf) eller efter samtaler med bankens formueforvalter kan jeg på nogen måde få greb om disse rentemarkeder.
Min kapacitet rækker til at forstå – når det bliver skåret ud i pap – hvordan værdien af en enkelt obligation ændrer sig i takt med renteniveauet, men jeg kan ikke komme videre derfra til at gennemskue dynamikken i helheden.
Så jeg undrer mig. Og spørger.
For det første: Er dette ikke et ret tydeligt estimat af, hvornår rentetoppen nås:
Skal man nu vente til næste sommer og så satse alt på en obligationsfond? Det virker for nemt? Der findes ingen gratis frokoster, så hvad er hagen her? Hvis aktiemarkedet kigger 6-x måneder frem, priser rentemarkedet så ikke også det ind på forhånd?
For det andet:
Jeg spurgte formueforvalteren om det scenarie, som @kapteeni_indeksi skitserede, da jeg selv har overvejet det samme. At foregribe en situation, hvor økonomien og aktierne står i stampe, men hvor man får et relativt sikkert afkast fra renter, mens renterne falder, inklusiv muligheden for at hoppe over i aktier, hvis der alligevel kommer et stort fald. Som et alternativ til at sidde på resten af kontanterne (ca. 30 % af porteføljen) og i værste fald konstatere, at begge tog er kørt, mens inflationen ovenikøbet har bidt fra sig. (Målet er primært at nå en 100 % aktievægt, men ikke for enhver pris.)
Essensen af rådgivningen var (hvis jeg forstod det rigtigt), at da obligationer udstedt i lavrenteperioden har en lav nominel rente, vil dem, der udstedes fremover, automatisk være mere profitable, fordi de får en højere nominel rente. Måske formåede jeg ikke at spørge rigtigt. Som løsning til midlertidig parkering anbefalede han en rentekonto (Nordeas joustotalletustili).
Og for det tredje:
TINA var sidste års ord, men er det allerede smeltet væk, eller er pengestrømmen til renter kun lige blevet indpriset i aktiekurserne? Altså, ligger det i virkeligheden først forude? Jf. første punkt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle finde (fra gratis kilder) en graf, der viser bevægelsen af penge mod renteinvesteringer.
5 Synes om
I dag var der interessant information i Kauppalehti om kortrentefonde. I takt med at renterne stiger, har jeg været ret investeringsskeptisk, men det er ubestrideligt, at investeringerne i kortrentefonde ruller hurtigt, og midlerne kan hurtigt geninvesteres.
1 Synes om
Jeg bryder mig slet ikke om obligationsfonde, men jeg kan derimod godt lide renteinvestering.
Grundideen i renteinvestering er, at (hvis man ser bort fra kreditrisiko) når man først har foretaget investeringen, kender man pengestrømmen præcis, og den ændrer sig ikke. F.eks. hvis du yder et stående lån (bullet-laina) på 1000 euro med en årlig rente på 5 % i et år, mangler du de tusind euro i et år, men ved årets udgang dukker der 1050 euro op til dig. Det eneste, der kan ændre dette, er modpartens betalingsudygtighed eller manglende betalingsvilje.
Obligationsfonde mangler denne egenskab. Du kan godt sætte de 1000 euro i en fond, men du kan ikke forudse, hvad du har om et år, selv i den situation at fondens modparter betaler deres gæld punktligt.
Jeg oplevede dette selv for et år siden. Jeg købte en lejlighed i et nybyggeri (RS-kohde) i sommeren 2021, og mens jeg ventede på færdiggørelsen, ville jeg placere de øremærkede penge et andet sted end på en bankkonto med nulrente. Inflationen var jo allerede steget på det tidspunkt. Jeg ledte efter et par obligationsfonde med et godt renteniveau. Da jeg realiserede disse investeringer om foråret for at dække betalingerne på lejligheden, havde de mistet betydelig værdi, og jeg måtte finansiere dette tab på anden vis.
Ved direkte renteinvestering er det generelle renteniveau en alternativomkostning (hvad du ville have fået, hvis du havde investeret anderledes), og det påvirker ikke investeringens pengestrøm på nogen måde, medmindre investoren selv sælger sin investering på det sekundære marked før udløb, eller rentestigningen forårsager modpartens betalingsudygtighed.
Det største problem med obligationsfonde er, at deres investeringer værdiansættes til markedspris dagligt (hvilket selvfølgelig er nødvendigt, for at fonden kan være åben for indløsninger og tegninger hver dag uden begrænsninger). Her dominerer ændringen i det generelle renteniveau (omvendt) investeringens værdi, og det faktiske renteafkast ses kun, hvis det generelle renteniveau forbliver stabilt.
Ideen med renteinvestering ville blive bedre matchet af en fond, hvor hver tegningsdato havde en fastlåst pengestrøm, som kun ville afvige, hvis de rentepapirer, der er øremærket til midlerne fra tegningsdatoen, ramtes af kredittab. Det kunne eventuelt være muligt at tillade førtidig indløsning af andele fra en bestemt tegningsdato, hvilket naturligvis ville ske til markedsprisen på de underliggende rentepapirer. Jeg kender ikke til nogen sådan fond, der er tilgængelig for private investorer.
Egentlig er den eneste fordel, man opnår med obligationsfonde i deres nuværende form, skatteeffektivitet, da skattevæsenet ikke kan beskatte renterne før indløsning (i tilfælde af akkumulerende andele).
Direkte renteinvesteringer er overraskende svære at foretage som privat investor. Der tilbydes primært bankindskud og peer-to-peer lån. Jeg bruger begge dele til mine egne renteinvesteringer. Desværre har jeg også nogle obligationsfonde, da jeg ikke har fundet passende direkte renteinstrumenter på de pågældende markeder.
(Min investeringsportefølje har naturligvis også en stor aktiekomponent, men det er emnet for en anden tråd.)
Edit. Man skal selvfølgelig også tage højde for førtidige tilbagebetalinger og ændringer i betalingsplanen, men hvis man regner dem under kreditrisiko, så gælder det ovenstående stadig.
17 Synes om
Rentemarkederne er som hovedregel mere effektive end aktiemarkederne. Der findes heller ikke gratis frokoster dér. Markedspriserne afspejler de nuværende markedsforventninger til fremtiden. Hvis fremtiden så viser sig at ligge tættere på dine end på markedets forventninger, har du mulighed for et bedre afkast end det nuværende forventede afkast, fratrukket omkostninger.
Investering i US 20y+ statsobligationer er ret risikabelt i en tid som denne. De færreste kan forudsige bevægelser i renter og valutaer selv i den nærmeste fremtid, endsige over en periode på mere end 20 år. Et 20-årigt gældsbrev flytter sig groft sagt 20 %, når renteniveauet flytter sig med én procent. Det er sandt, at det forventede afkast over 20 år bevæger sig ret langsomt sammenlignet med kortere renter, men i så lange lån er der også en del gearing. Dertil kommer valutarisikoen.
F.eks. er den ETF, der findes under tickeren TLT, velegnet som en del af en diversificeret portefølje med en meget lang horisont, men også til spekulativ handel. Jeg ville dog ikke investere i den intuitivt uden en plan og et virkelig velfunderet synspunkt.
2 Synes om
Jeg vil gerne investere en ældre slægtnings penge i maks. 2 år i euro, i stil med en italiensk statsobligation.
Findes der et renteprodukt/en fond, som ikke geninvesterer, men hvor man kan låse de næste to års renteafkast fast på det nuværende niveau?
Beløbet er omkring 50k-100k, og vedkommende vil gerne investere kortsigtet, mens der ventes på en rørrenovering, uden risiko for tab af kapital, altså udelukkende med renterisiko. Findes der overhovedet sådanne produkter til private investorer? 
Du tager godt nok en ret stor risiko, hvis du begynder at investere penge, der skal bruges om 2 år, i obligationsfonde, og ovenikøbet andres penge. Jeg forstår heller ikke selv ret meget om obligationsmarkederne, ligesom du tilsyneladende heller ikke gør. Mon der overhovedet findes en obligationsfond med kapitalbeskyttelse.
Er en 2-årig fastrentekonto i banken ikke det sikreste, nu hvor man rent faktisk kan få en vis rente. En mulighed er at forhøre sig i banker/børsmæglerselskaber om virksomhedsobligationer (Investment grade-niveau), hvor 50-100k rækker, og som udløber inden for 2 år. Med dem kan man få et godt afkast, hvis man får dem til langt under kurs pari + renter oveni. Risikoen er virksomhedens konkurs eller rekonstruktion. Men man skulle tro, at f.eks. Finnair eller Citycon eller en anden mere stabil finsk biks ikke går ned i løbet af de næste to år…
Alle investeringer indebærer altid en risiko, i nogle tilfælde større, i andre mindre. Inden for renteinvesteringer kan låntageren i højere eller mindre grad ende i betalingsvanskeligheder. Tidsindskud er sandsynligvis de eneste, hvor der er en statsgaranti i tilfælde af insolvens. Der findes ganske vist kapitalbeskyttede renteinvesteringer, men deres tegningskurs har det med at være højere end kapitalen, hvilket betyder, at beskyttelsen ikke dækker hele investeringen.
Jeg har selv savnet fonde med fast løbetid, men de ser ikke ud til at være tilgængelige. På børsen kan man finde virksomhedsobligationer med forskellige løbetider. Herfra kan man vælge de alternativer, der passer til ens eget niveau for risiko og afkastkrav.
Mærkelig kommentar. Jeg ønsker at finde et produkt med en resterende løbetid på ca. 2 år (der er solgt masser af den slags obligationer på markedet).
Udstederen skal være Italien eller et større euroland.
Ved at sidde på et sådant produkt i hele den resterende løbetid taber man ikke andet, end hvis landet bliver insolvent, eller relativt hvis renten stiger voldsomt.
Absolut set (hvis landerisikoen ikke materialiserer sig), vil dette give mere end en bankkonto i disse to år; selvfølgelig ville en voldsom rentestigning give et bedre afkast ved at vente med pengene som kontanter.
Det kan være, at den slags produkter ikke er tilgængelige for private investorer til fornuftige omkostninger. En obligationsfond er noget helt andet, og dens nominelle værdi kan falde til tæt på nul, hvis vi får hyperinflation. Men det var jo ikke det, jeg spurgte om.
1 Synes om
Det rigtige sted for disse penge er efter min mening en pengemarkedsfond.
På en opsparingskonto i banken. For eksempel hos Aktia med 2,75 % i rente.
[Obligationer - Nasdaq (nasdaqomxnordic.com)]https://www.nasdaqomxnordic.com/bonds/bonds_mainpage/)
1 Synes om
Er der nogen, der har erfaringer med denne type ”kapitalbeskyttede” produkter?
Disse er i hvert fald begyndt at dukke op fra OP, og de markedsfører dem effektivt.
Lad os også dele denne besked her: Finanssisektori sijoituskohteena - #308 käyttäjältä Sauli_Vilen - Osakkeet - Inderes forum
Der kommer altså en rente-podcast i næste uge, så send endelig jeres emner! 
19 Synes om