Gad vide om der overhovedet er blevet gjort noget ved it-sikkerhedsproblemerne endnu. Jeg gider ikke hele tiden at få de her problemer i skødet (jeg kigger på dig, Tietoevry).
Ikke så stærk en præstation fra Klarna, som efter planen skal børsnoteres i New York i 1. kvartal 2025. De svenske myndigheder har givet en bøde på 500 millioner svenske kroner (43,4 millioner euro) for mangler i forbindelse med forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Den svenske betalingstjenesteudbyder Klarna har indgivet en ansøgning om børsnotering til den amerikanske Securities and Exchange Commission. Selskabet planlægger at blive noteret på New York Stock Exchange under tickeren KLAR.
Ingen mur.
Her er en tråd om Klarna.
Det fremgår af tråden, hvordan Klarna har fortalt om selskabets fremtidsudsigter, såsom en voksende driftsresultatmargen og udvidelse af brugerbasen.
I selskabets præsentation blev der lagt vægt på selskabets stærke vækst og rentabilitet, men også strategier for at øge markedsandelen og engagere kunderne.
Her er en lidt længere historie om Klarnas ansøgning om børsnotering i New York. Historien nævner, hvordan virksomheden konkurrerer mod Affirm og Afterpay med sine “køb nu, betal senere”-tjenester.
Nyheden nævner også, hvordan virksomheden led under en betydelig nedgang i aktiekursen efter pandemien, men er dog vendt tilbage til rentabilitet, og dens værdi estimeres nu til omkring 15 milliarder dollars. Virksomheden sigter også mod at udvide sin virksomhed i USA ved at opnå en banklicens.
Market volatility could still get in the way of Klarna’s plans. The Nasdaq just wrapped up its fourth straight week of losses, closing on Thursday at its lowest level since September before rebounding a bit on Friday.
Data released Friday from the University of Michigan confirmed that consumer confidence has suffered from the ongoing tariff-related uncertainty that’s underpinned the opening weeks of the second Trump administration. Consumer sentiment dropped in March to 57.9, lower than the 63.2 economists polled by Dow Jones had expected.
Den svenske fintech-virksomhed Klarna har snuppet Walmarts “køb nu, betal senere”-lånepartnerskab fra sin konkurrent Affirm.
Dette sker lige før Klarnas IPO i USA. Walmarts OnePay-applikation håndterer den såkaldte “kundeoplevelse”, mens Klarna beslutter om udstedelse af lån. Aftalen er betydelig for både Klarnas IPO og Walmarts fintech-udvidelse. Fremragende timing.
Aftalen er ikke mindre betydningsfuld for Walmarts OnePay, som er steget til en $2,5 milliarder pre-money værdiansættelse blot to år efter at have lanceret en række produkter til sine kunder.
Herunder er et tweet vedrørende Klarnas indsendelse af en børsnoteringsansøgning i sidste uge. Tweetet indeholdt nogle gode pointer, bl.a.
En tidligere direktør vurderer, at virksomhedens brede markedsandel reducerer omkostningerne ved kundeanskaffelse og effektiviserer betalingstransaktioner. BNPL er blevet et “kreditprodukt”, hvilket øger udfordringerne inden for risikostyring, men faldende indtjening truer ikke rentabiliteten i den nærmeste fremtid.
Klarna vil helt sikkert drage fordel af sin banklicens og sin annonceringforretning, men begge har også deres udfordringer:
Fordele ved banklicensen:
Kan finansiere lån med indlån og ikke kun med dyr gældsfinansiering (i modsætning til f.eks. Affirm).
Muliggør et bredere fintech-økosystem, såsom betalingskonti og kort.
Kan på lang sigt forbedre marginer og reducere afhængigheden af eksterne finansieringskilder.
Udfordring: Indlånsvæksten aftager, hvilket kan begrænse skalerbarheden og øge afhængigheden af markedsfinansiering?
Fordele ved annonceringforretningen:
Voksende indtægtskilde (nu ~6 % af omsætningen, men potentialet er større?).**
Udnytter Klarnas data og brugerforståelse – annoncører kan målrette mere effektivt.
Naturlig udvidelse, da Klarna allerede er central i købsprocessen.
Udfordring: Er Klarnas skalerbarhed og kundedata tilstrækkelig til at konkurrere effektivt på annoncemarkedet?
Opsummering:
Hvis Klarna kan øge både sin indlånsbase og sin annonceforretning, kunne det skifte fra at være et BNPL-firma til en full-service fintech-platform, hvilket ville understøtte en højere værdiansættelse. Men hvis f.eks. væksten stagnerer, eller regulering rammer, øges risikoen for, at værdiansættelsen falder?
Nedenfor er en artikel om Klarna og dens CEO. Artiklen indeholder intet særligt aktuelt.
Artiklen fortæller, hvordan Sebastian Siemiatkowski har været Klarnas administrerende direktør i 20 år, og hvordan Klarna står over for en børsnotering i USA.
Derudover beskrives det, hvordan han har opbygget virksomheden til en succesfuld fintech-virksomhed, der er kendt for sin ‘køb nu, betal senere’-løsning. Artiklen fremhæver også, hvordan hans karriere dog også har oplevet alle slags udfordringer, såsom et kraftigt fald i virksomhedens værdi, fremkomsten af konkurrenter og afskedigelser af personale. CEO’en forsvarer sine valg og fortæller, at virksomheden udnytter kunstig intelligens og tror på virksomhedens fremtidige vækst. Børsnoteringen giver mulighed for at øge virksomhedens værdiansættelse og tiltrække mange investorer, hvilket måske ville styrke Klarnas position på markedet.
Ifølge nedenstående artikel har Klarna reduceret sin arbejdsstyrke med omkring 40 procent som følge af investeringer i kunstig intelligens og naturlig afgang.
Antallet af medarbejdere faldt fra 5.527 til omkring 3.400. Virksomheden har i vid udstrækning udnyttet kunstig intelligens, især inden for kundeservice, hvor AI erstattede 700 medarbejdere.
I denne uge meddelte Klarna, at de ville trække sig lidt tilbage fra deres noget ambitiøse mål. De agter at ansætte personale til kundeservice, da menneskelig kontakt stadig ikke kan erstattes af kunstig intelligens.
Som Mainari nævnte, erstattede virksomheden sidste år hundredvis af kundeservicemedarbejdere med kunstig intelligens og roste effektiviteten af GPT-teknologien. Nu indrømmer CEO’en, at AI alene ikke er nok – kundeoplevelsen led, og kunderne ønskede stadig at tale med et rigtigt menneske.
Som følge heraf starter Klarna en ny rekrutteringsbølge og søger nu ægte interesserede kundeservicemedarbejdere, bl.a. studerende og fjernarbejdere. AI vil naturligvis fortsat være i brug, men menneskelig kontakt vil ikke længere forsøges erstattet fuldstændigt.
En god påmindelse om, at teknologi er et værktøj – ikke altid løsningen på alt (især inden for kundeservicebranchen?).
Nedenfor er en artikel om, hvordan Klarna meddelte, at deres tab i første kvartal var fordoblet sammenlignet med året før, hvilket skyldtes engangsomkostninger som afskrivninger og omstruktureringer.
Selskabet har suspenderet sin forventede børsnotering i USA på grund af markedsusikkerhed, og selvom omsætningen voksede, og antallet af brugere steg, kæmper Klarna stadig med rentabilitetsudfordringer.
Klarna ønsker at udvikle en superapp, der tilbyder både finansielle tjenester og hverdagstjenester, såsom abonnementer.
Administrerende direktør mener, at man ved hjælp af kunstig intelligens kan opnå en mere personlig brugeroplevelse og en bredere rolle som en digital “økonomisk assistent”-lignende applikation.
Klarna CEO Sebastian Siemiatkowski wants to make the platform more of an all-encompassing financial “super app” that’s personalized and can offer non-financial services.
“With AI, you can abstract and adopt the experience much more to the specific user you’re dealing with,” Siemiatkowski told CNBC in an interview this week.
On Wednesday, Klarna is set to announce the launch of mobile phone plans in the U.S. via a partnership with telecom services startup Gigs.
Hvis jeg har lært noget fra mit gamle liv, så er det, at når en hvilken som helst virksomhed tilføjer abonnementer som en del af sit servicesalg, så er tingene i en dårlig forfatning.
Sandsynligvis helt i tråd med, at Klarna ikke rigtig selv synes at vide, hvad de skal gøre med kundemassen.
Her er en historie om, at Klarna planlægger at vende tilbage til den amerikanske børs med en værdiansættelse på omkring 13-14 milliarder dollars. Det er markant mindre end de tidligere målrettede næsten 50 milliarder.
Klarna, which reshaped online shopping with its short-term financing model, said earlier this month that its second-quarter revenue rose 20% from a year earlier on a like-for-like basis to $823 million, while adjusted operating profit was up $1 million to $29 million.
I nedenstående artikel er der delvist overlappende information med den forrige besked, men også noget nyt. Klarna søger faktisk 1,27 milliarder dollars i “finansiering” ved børsnoteringen i New York.
Der udbydes omkring 34 millioner aktier til en pris på 35-37 dollars, så selskabets værdi kan ende på omkring 14 milliarder. Ticker-symbolet vil naturligvis være “KLAR”, og hovedarrangørerne i denne proces er naturligvis de store investeringsbanker.
The filing with the Securities and Exchange Commission also revealed the company’s latest financial figures. Revenue for the June quarter rose 20% year-on-year to $823 million. Klarna posted a net loss of $53 million widening from the same period last year.
Dette er i sig selv ikke en tese med tanke på Klarnas værdi, om den stiger eller falder, da markederne gør præcis, hvad de vil, uden at bekymre sig om, hvad nogen føler, eller hvordan noget ser ud. Men selv med den bedste vilje ville jeg ikke kunne investere i et selskab, hvis primære forretningsmodel er at sælge dyre penge til dem, der ikke har råd til at betale dem tilbage. Og det er svært at tro, at det i det lange løb ville være rentabelt.
