Som forventet en meget interessant, men også stramt prissat emission (hvis markedsværdien efter børsnoteringen ville være omkring 300 millioner). Til sammenligning er Zaptecs P/S f.eks. 10,6 ifølge dette års prognoser.
Jeg er nødt til at fortsætte med at sætte mig ind i det. Jeg ville helt klart være interesseret i at tegne aktier i dette, selvom prissætningen er stram.
rediger: Det er måske også godt at tilføje, at disse virksomheder ikke er 100% direkte sammenlignelige og konkurrenter, da den ene fokuserer på AC- og den anden på DC-ladere. Kempower ser heller ikke ud til at have en betalingssystemtjeneste som Zaptecs 365 Charge? Dette ville efter min mening være et lille minus, hvilket bør tale for en lavere værdiansættelse for Kempower sammenlignet med Zaptec.
Jeg forstår ikke fuldt ud, hvordan 365 Charge fungerer, men i Kempowers tilfælde går slutbrugerens, dvs. opladerens, betaling til udbyderen af opladningen, f.eks. til S-gruppen i tilfælde af ABC-opladning. Ligesom ved traditionel tankning. Jeg ser ikke, at Kempower har behov for sit eget betalingssystem, og jeg mener ikke, at manglen på et sådant bør have betydning for værdiansættelsen.
Ja, jeg har nok udtrykt mig lidt dårligt. Det er bestemt ikke nødvendigt for Kempower selv at eje en lignende service, mener jeg. Og det bør ikke i sig selv have stor indflydelse på værdiansættelsen.
Jeg ser dog, at der betales et lille ekstra beløb for Zaptec på grund af vækstpotentialet i Charge 365. Kempower mangler en lignende “ekstraoption”.
De er overhovedet ikke konkurrenter, hvis den ene tilbyder AC- og den anden DC-opladning. Kempowers ting er netop modulopbyggede DC-opladere og tilhørende satellitter med intelligent lastfordeling, med Kempowers strømforsyninger oplades udover personbiler også tungt udstyr og arbejdsmaskiner. Helt forskellige produkter, lidt som at sammenligne en smørkniv med en brødrister.
Q1-3 omsætning var ca. 19 M€, og med en smule ekstrapolation ville omsætningen for hele året være ca. 26 M€. Værdifastsættelsen P/S ville være ca. 11,8. EV/S ville være lidt højere, 12,1 med et groft estimat af dette års resultat. Dette er under antagelse af, at værdiansættelsen er ca. 219 + 87 M€.
Mål for 4-6 år frem: omsætning på 200 M€ i 2026 og et driftsresultat på 20 M€ (10% rentabilitetsmål). Et P/S på 5 år ville allerede være omkring 1,5, og EV/S ville være i samme størrelsesorden. Værdifastsættelsen virker ikke ligefrem urimelig ved en 2-minutters inspektion, men den kan heller ikke kaldes billig. Noteringen er interessant, men jeg ser ikke meget plads til at strække værdiansættelsesmultiplerne.
Som reference kunne man bruge Zaptec, men selskaberne konkurrerer ikke om de samme kunder.
Zaptecs ejede Charge365 får 15% af opladernes indtjening, hvilket i øjeblikket er ret lille, men operationen er meget skalerbar. Kempower har ikke denne vækstmulighed.
Til sammenligning: Zaptecs EV/S for 2021 var 9,9 og falder til 3,8 i 2023 ifølge resultatprognoser.
Selvom Zaptec og Kempower producerer forskellige typer opladere, og selskabernes strategier også er lidt forskellige, er jeg uenig i, at selskaberne slet ikke konkurrerer med hinanden. Begge leverer dog også opladere til offentlig brug. Nogle foretrækker AC-opladere, og nogle foretrækker DC-opladere. Det er jo ikke alle, der tanker 95 oktan benzin på deres benzinbil; nogle tanker 98 oktan.
Jeg har ikke selv set Zaptecs opladere, så jeg ved ikke, hvor de bruges. Derimod har jeg ofte brugt Kempower.
Men når en operatør anskaffer opladere, anskaffer de dem normalt fra samme sted. For eksempel kunne der på ABC’s eller Prismas parkeringsplads være 3 CCS (DC), 1 Chademo (DC) og 2 Type 2 (AC), som alle kommer fra Kempower. Her ville Zaptec ikke kunne deltage i konkurrencen, hvis de kun producerer AC-opladere. Desuden er disse Type 2 kun til plug-in-biler, og før eller siden vil behovet for dem på butikkernes parkeringspladser falde.
Jeg oplader normalt min elbil derhjemme, men når jeg rejser, foretrækker jeg at bruge CCS. På et hotel om natten kunne jeg derimod bruge Type 2, da opladningshastigheden i så fald er ligegyldig, med 11 kW effekt får jeg batteriet fuldt opladet i løbet af natten. Igen giver det ingen mening for et hotel at anskaffe en dyr CCS-oplader, kun billigere Type 2’ere, så hotellet kunne være en Zaptec-kunde. Også en, der bor i en tætbefolket by, kunne bruge betalte Type 2’ere (ingen egentlig egen parkeringsplads).
Busser og andre store køretøjer er en anden historie.
Heller ikke jeg. Deres eget betalingstjenestesystem passer lige til steder som hoteller, som så vidt jeg ved ikke er Kempowers kunder. Hvorfor ikke også ejerforeninger. Til lyn- og højeffektladere fungerer det normalt med en egen operatør (f.eks. Virta og Recharge), der håndterer faktureringen.
Plug&Charge er fremtiden, hvilket betyder, at du sætter kablet i bilen, og systemet genkender brugeren og fakturerer dit kreditkort eller en anden konto. Jeg forstår, at noget lignende allerede er i brug i Teslaer.
Man kan ikke lave hurtigopladere med en vekselstrømsoplader (AC-lader), da ingen af de elektriske biler, der i øjeblikket er på markedet, kan modtage vekselstrøm med en effekt på over 22 kW. Dette skyldes batteriteknologien; selve batteriet er jævnstrøm (DC). For at en elbil kan modtage vekselstrøm, skal bilen selv have en inverter. Det giver ikke mening at installere en skabsstor (dyr) inverter i biler, og derfor er tallene, som de er, og hurtigopladere vil altid være baseret på jævnstrøm (DC).
Indkøbscentre og Prismaer har netop primært 22 kW ladere, i hvert fald dem, jeg besøger. Plug-in-hybrider har dog ikke gavn af 22 kW ladere, da en plug-in-hybrid ikke kan modtage strøm med så høj effekt. De fleste plug-in-hybrider modtager kun 16A enfaset strøm, hvilket giver en ladeeffekt på ca. 3,7 kW (16A x 230V). Nogle plug-in-hybrider kan modtage trefaset strøm som “hurtigopladning”, men det kræver heller ikke en 22 kW lader. F.eks. får min egen plug-in-hybrid maks. 11 kW opladning med Chademo (3 x 16A x 230V).
Zaptec-ladere er der endnu ikke mange af i Finland, men de findes på steder, hvor bilen i udgangspunktet holder parkeret i lang tid, som f.eks. i etageejendomme, parcelhuse, private garager, parkeringspladser ved arbejdspladser osv., hvor ladehastigheden ikke er så vigtig.
På tankstationer handler man hurtigt, så der er naturligvis også efterspørgsel efter hurtigladere. Ingen holder en 4-timers ladepause på en ABC på en tur til Lapland. Derfor bør f.eks. ABC installere CCS-ladere, som Zaptec ikke konkurrerer med. Hurtigopladning slider batteriet lidt mere, så i hverdagsbrug er en 22 kW lader velegnet til opladning af elbiler, f.eks. under en indkøbstur i Prisma. Det er jo heller ikke meningen at oplade batteriet fra tomt til fuldt.
På Lidls parkeringsplads er der dog ladestandere, som også har hurtigopladning (CCS, type 2 og Chademo, en af hver).
Bygger man ikke ladepunkter til fremtiden? De nuværende biler er ret rå. Udviklingen er formentlig, at højere strømstyrker bliver mulige og nødvendige. Kørsel skal udvikles meget, for at brugervenligheden matcher behov og nuværende bilkørsel. Når jeg tanker min bil på 5 minutter, kan jeg køre over 900 km. Indtil el eller lignende tilbyder noget lignende, uden en pris på 100.000 og en enhed, der matcher den nuværende træk- og fremdriftsevne, er jeg klar til at sætte min dieselbil på museum.
Min egen holdning er, at AC-opladning i fremtiden vil være den opladningsform, man bruger derhjemme eller på arbejdspladsen. DC-opladning er det, store indkøbscentre og tankstationer vil investere i i fremtiden. CHAdeMO er også DC-opladning
Muligheden for merværdi ligger i tjenesterne. De mest avancerede ladestationer er forbundet til fjernovervågning og/eller -styring, så jeg antager, at der er et vist potentiale der.
DC-opladning omgår bilens oplader og er såkaldt hurtigopladning. AC er sandsynligvis nemmere at arrangere som en billigere løsning. Disse begrænses i høj grad af ampere og elindustrien, og opladning er meget reguleret af sikkerhedsmæssige årsager. En hurtig gennemlæsning af certifikater og direktiver føles hurtigt som en vækstbremse.
For mange er hjemmeopladning den fornuftige løsning, hvor bilen er varm og batteriet fuldt, når de kører. Schuko er langsom.
Ifølge STEK (Center for Fremme af Elektroteknik og Energieffektivitet) er husstandsstikkontakter ikke designet til at modstå store og kontinuerlige strømstyrker, så det anbefales at anskaffe en fast ladestation.
Der er sandsynligvis efterspørgsel her. Selvom der tales om en ladestation, handler det om strømoverførsel. Min egen viden er ikke tilstrækkelig til at overveje teknologiniveauet for Kempower kontra andre.
Kempower sagde i deres pressemeddelelse, at indtægterne fra cloudtjenesten ChargEye på nuværende tidspunkt ikke er betydelige. ChargEye fungerer efter SaaS-modellen (Software as a Service), tilsyneladende med en månedlig pris. Jeg forventer, at dens betydning i kundernes brug vil stige i takt med, at kundernes antal af ladestationer, der skal administreres, vokser, hvilket også muliggør indtægter fra gammelt udstyrssalg i fremtiden. Naturligvis er Kempowers leverede ladeudstyr på nuværende tidspunkt stadig under garanti, men ChargEye kan sandsynligvis bruges til at håndtere eftersalgsservice, f.eks. bestilling af nødvendige reservedele.
Rider på den såkaldte megatrend med elektrificering af grøn transport. Bygger elektriske ladestationer, ikke kun ladepunkter til biler, men til køretøjer på land og til vands.
Samling af hypetermer; Reduktion af emissioner. “Hurtigopladning”, modulært, skalerbart og fleksibelt produktdesign. Ren mobilitet. En renere og smartere fremtid. 100 % kulstofneutralitet inden 2035. Investeringseffektivitet. Globalt. Skalerbar og fleksibel forretningsmodel.
Modulære, skalerbare, brugervenlige og dynamiske løsninger. Høj merværdi i værdikæden. Softwareintegration og cloud-tjenester.
Konkurrencefordele…?
70 års erfaring med elektriske strømkilder under krævende forhold - er dette overhovedet en unik konkurrencefordel, når der findes en hel del elektroteknisk ekspertise i verden?
Byggerens rolle er efter min mening ikke en varig konkurrencefordel eller en langsigtet vækstfaktor. Stoppes væksten, når der er nok ladestationer, og begynder afmatningen allerede i de kommende år? Vil Kempower nå at skabe merværdi, før markedet mættes, og konkurrenterne strømmer til?
Udfordringer:
Markedsvækst kan være en mulighed, men… Markedets størrelse er stadig kun hundredvis af millioner, og Kempowers markedsandel er omkring 4 %. Selv i 2030 er prognosen for markedsstørrelsen (Europa+USA) under 4 mia. euro.
Opnåelse af vækstmålene ser ud til at kræve en 4-5 dobling af markedsandelen, og markedet vokser tydeligt langsommere i forhold til virksomhedens vækstmål.
Det årlige vækstkrav for en omsætning på 200 mio. euro på 4-6 år er 70,4 - 42,6 %, så der er udfordringer nok.
Ordrebeholdningen er kort, og der er tydelige kvartalsmæssige udsving, hvilket betyder, at forretningen ikke er let at forudsige, og omsætningen er tilsyneladende ikke baseret på løbende fakturering.
En usædvanlig leverance reducerede bruttofortjenesten i 1.-9. måned 2021, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorfor man har valgt at gøre det - var det en beslutning om at modvirke konkurrence? Der er en lille mistanke om, at det ikke blot er en begyndende trend i dette fald i marginen?
Vurdering:
P/E-forholdet ligger sandsynligvis over 80 ifølge 2021-prognoserne.
EV/LV21-e = i intervallet 9-13 før eller efter emissionen.
Der er ingen grund til at forvente udbytte i de kommende år, det udbetales ikke, så investorerne må leve i håbet om en stigning i aktiens værdi.
Kempower installerer ladeteknologi og oplader også virksomhedens værdi med en høj salgsspænding.