I Helsingin Sanomat er der en artikel om “temuttajat”, det vil sige finske forbrugere, der bestiller varer fra den kinesiske webshop Temu. Bag betalingsmur: Temuttaja ostaa kritiikistä huolimatta – Temu nousi Suomessa hurjaan suosioon | HS.fi
Et par citater: Ifølge en undersøgelse offentliggjort i maj af logistikvirksomheden Postnord, er Temu strøget ind på en andenplads over de mest populære webshops i Finland, lige efter Zalando. Medregnet alle aldersgrupper (18–79 år) har 24 procent foretaget bestillinger fra Temu. Blandt de over 50-årige er det allerede den allermest populære.
Virksomheden er, ligesom sine konkurrenter, i stand til at presse priserne ved at omgå told og beskatning i forbrugerlandene, såsom EU-området, som mange lokale aktører betaler.
Her er nogle overvejelser fra en af de interviewede, Pirjo Metiäinen; desværre har den gennemsnitlige forbruger nok ikke meget viden om, hvad forskellen er på eksempelvis et produkt importeret af Tokmanni sammenlignet med et bestilt fra Temus webshop, bortset fra at prisen er mange gange billigere i sidstnævnte.
”Folk virker til at have en idé om, at nogle af de produkter, der fragtes til Finland, kommer fra bedre steder, mens andre kommer fra disse dårlige fabrikker. Selv tror jeg, at alt i virkeligheden kommer med den samme containerimport, uanset butikken.”
Samme ræsonnement gælder ifølge Metiäinen også for bekymringer om brugen af børnearbejde og udnyttelse af arbejdskraft. Selvom produkter, der sælges på Temu, skulle blive fremstillet på fabrikker med problematiske arbejdsforhold, sker det næsten alle steder, mener hun.
”Der tales meget om brugen af børnearbejde og så videre, men de færreste kan præcisere det nærmere…”
Metiäinen understreger, at hun synes, det er positivt, at arbejdsforholdene bliver undersøgt. Vejen til at få forholdene på lavprisproduktionsfabrikkerne op på eksempelvis finsk niveau er bare rigtig lang, reflekterer hun.
”Jeg ved ikke, hvorfor netop Temu skulle være mere uetisk end så mange andre butikker.”
”Det ville selvfølgelig være fornuftigt, hvis man kunne forsøge at påvirke tingene gennem sine købsbeslutninger. Det er bare nyttesløst for en lavindkomstmodtager overhovedet at prøve at gå ind i en Marimekko-butik for at shoppe. Der er også den side af sagen.”
