Investor AB er for mit vedkommende i udbytteinvesteringskategorien. Normalt har virksomheden altid hævet udbyttet med en krone per aktie hvert forår. Hvis I besøger Investors hjemmeside og læser om Investor og targets, er mål nummer 3 at udbetale et voksende udbytte.
De operationelle prioriteter er selvfølgelig først at øge aktivværdien, derefter at operere effektivt og derefter at udbetale et voksende udbytte.
Virksomheden fangede min opmærksomhed i sin tid, da jeg søgte efter, hvad jeg selv anså for at være gode kvalitetsvirksomheder, og det virkede som om, at virksomheden lå bag mange af dem. Da jeg begyndte at se nærmere, indså jeg, at jeg faktisk ønskede at eje næsten alle de virksomheder, den ejede, og derefter begyndte dem, jeg ikke ejede, at interessere mig. Jeg kunne ikke engang købe dem alle. Så begyndte jeg at beregne, at med substans ville det betale sig for mig at sælge mine beholdninger og købe Investor. Samtidig får jeg virksomhedens bidrag til udviklingen af virksomheden, og på børsen er der fra tid til anden situationer, hvor det er bedre at være storaktionær end lilleaktionær. Jeg læste virksomhedens historik, og Wallenberg-familien er velkendt eller jeg har stødt på dem gennem arbejdslivet. Her har jeg tillid til, at de ved, hvad de laver, og kan forsvare sig. Et eller andet sted beregnede nogen virksomhedens “administrationsgebyr”, altså de omkostninger, der er forbundet med virksomheden for porteføljen, og det er også meget konkurrencedygtigt sammenlignet med fonde. Her er alt, hvad man forventer af en god fond. Langsigtet bevis for god investeringsvirksomhed og forvaltere med deres egne penge på spil, og det i stor stil. Desuden har denne virksomhed den fordel, at den ikke på grund af regler behøver at justere porteføljen eller udbetale penge på et ufordelagtigt tidspunkt.
Lignende virksomheder kan naturligvis findes i andre investeringsselskaber, men hvis man for eksempel sammenligner med Norvestia, har de ikke et bevis på 100 års investeringssucces. Jeg anbefaler at gå til Investors hjemmeside, “about Investor”, og læse afsnittene “Business model”, “How we do it”, “Targets and outcome” samt historien.
Aktiviteterne er præget af stræben efter det bedste. Bedste forretning, bedste mennesker. Sammenlign med finske virksomheder, fyringer her, fyringer der. Hvis du ser på de bedste i denne rapporteringsperiode, har det været Kone og Elisa. Har virksomhederne forhandlet om fyringer?
Jeg har selv læst undersøgelser, der sammenligner succesraten for virksomhedsopkøb, succesraten for investeringer og investeringer i mennesker i forretningsverdenen. På lang sigt er den absolut bedste investering mennesker. Hvis du f.eks. køber den bedste bus i sin klasse til et busselskab nu, vil den om fem år være gammel og have krævet vedligeholdelse hvert år. Hvis du tager en topstudent fra et topuniversitet, vil vedkommende om fem år være en bedre medarbejder, end da vedkommende startede. Dette er let at forstå, og desuden får man afkast af en topmedarbejder i 20 år fremover, medmindre man ødelægger det og lader vedkommende tage et andet sted hen eller sender vedkommende hjem.
Det var mine tanker om Investor. Jeg anser det for at være en topvirksomhed og vil tilføje, at en sådan virksomhed er svær at gå konkurs, så længe gælden holdes under kontrol. Aktiver kan altid realiseres relativt nemt, og om nødvendigt kan der udstedes aktier.
Man kan også investere i svenske investeringsselskaber med små beløb via Spiltan Aktiefond Investmentbolag. Globalt set via Global Investment Bolag. Der kan være andre virksomheder som Investor. Jeg har i hvert fald haft svært ved at finde et lignende forhold mellem substansrabat og virksomhedskvalitet som i Investor andre steder. Jeg mener ikke, der findes lignende virksomheder i Finland. Jeg tror, Nalle Wahlroos engang beklagede deres mangel. Vi må se, om Taaler eller Capmann nogensinde udvikler sig til sådanne.