Denne tråd er en fortsættelse af kommentaren: Inderesin kahvihuone (Osa 4) - #10391 käyttäjältä kvatchero - Sijoittaminen - Inderes forum.
Tidligere tråd:
5 Synes om
Hvis gasturbinerne bygges til at køre på biogas, er driften stadig ren. Og driftsforholdet er nok ikke helt 35/65, når man tager i betragtning, at alternativerne ikke kun er vindkraft eller gasturbiner, men også alle andre produktionsformer.
1 Synes om
https://twitter.com/minna_kuu/status/1546920112405594114?t=xiU1qeQCyqfRF7-gpmvRrw&s=19
Jeg er frygtelig flov over at prøve at mansplaine inflation til Danskes chefanalytiker, men jeg tror ikke, at finnernes købsadfærd har den store betydning for den nuværende inflation?
Edit: Hvilket betyder, at hvis finnerne havde flere penge efter skat, ville den nuværende inflation næppe løbe løbsk?
3 Synes om
Oho, nu er den femte kaffestue-tråd åbnet! 
Fra administrationens side takker jeg igen fællesskabet for, hvor saglig, sjov og indholdsrig diskussionerne i disse kaffestuer har været. Over 20.000 brugere på forummet, og diskussionen er især i forhold til antallet af brugere forblevet meget fornuftig. En ydmyg tak! 
@Kaisa_Vanha-Perttula skrev en god artikel i Investeringsskolen om fejl i investering. 
Jeg har vist begået alle de fejl, der nævnes i artiklen… overraskelse, overraskelse. 
“På kort sigt er gode afkast fra aktier mere et resultat af tilfældige markedsudsving end af vellykket aktieudvælgelse. Man får først feedback på sin investeringssucces efter lang tid, og derfor skal succes vejes som et maratonløb over flere år, ikke som pludselige spurter.”
Nu er der en meget værdifuld artikel om optioner, som for mig er en meget fremmed verden. Jeg ved selvfølgelig noget om emnet, men der kom meget nyt indhold i en klar form. Artiklen er skrevet af @Miika_Purola . 
Diskussionstråden om optioner har været meget stille, men på baggrund af denne artikel er det lettere at fortsætte diskussionen om optioner. Tråden findes her:
21 Synes om
Hvorfor tror du ikke, at den nuværende inflation vil påvirke finnernes købsadfærd?
1 Synes om
Femte kaffestue-tråd 
Min ægtefælle har nok ret, og jeg bruger alt for meget tid herinde 
20 Synes om
Hvor stammer dette fra? Hvis der er aftalt visse provisioner, hvordan kan Kamux så begynde at forringe dem ensidigt? Jeg synes ikke, dette hører hjemme i virksomhedstråden, hvis det kun er noget, man har hørt et sted. @Mututuntuma
Jeg kunne ikke kopiere din besked fra den tidligere kaffestue hertil, jeg kender heller ikke til bilbranchens aftaler. Men som leder inden for teleoperatørbranchen ved jeg, at provisioner for abonnementer osv. varierede kvartalsvis. Både i fysiske butikker og ved stande.
Provisioner er ikke “skrevet” ind i ansættelseskontrakter, og belønninger for et abonnement kunne skifte kvartalsvis, f.eks. fra 15 → 20 euro og 27 → 22 euro.
4 Synes om
Jeg mente, at købsadfærd næppe har nogen radikal betydning for det nuværende inflationsniveau? Ikke alle penge går fra hånden til munden, en del kunne endda spares op. Selvfølgelig har inflation betydning for købsadfærd.
2 Synes om
Jep. I så fald er det fair play.
2 Synes om
En indkomstskattereduktion ville uden tvivl øge købekraften. Øget købekraft øger efterspørgslen, og øget efterspørgsel øger priserne.
Venstrealliancen (Vasemmistoliitto) kører dog med to hatte her, da statens køb og overførsler også øger efterspørgsel og inflation. Venstrealliancens centrale økonomiske tese er, at overførsler til lavindkomstgrupper især øger efterspørgslen, mens højindkomstgrupper sparer mere.
Hvis dette er sandt, er der også grund til at antage, at overførsler til lavindkomstgrupper, såsom arbejdsløse (uanset om de er jobsøgende eller ej), især øger inflationen. Samtidig forværrer de også manglen på arbejdskraft, fordi incitamenterne til at komme i arbejde mindskes. Manglen på arbejdskraft øger igen løninflationen.
21 Synes om
Dette lyder som et ideologisk nulsumsspil: Du har 100 € mere, men alt bliver 100 € dyrere, så er det ikke bedre, at staten beholder dine penge og gør noget sjovt med dem? Er der data, der understøtter skattestignings evne til at påvirke inflationen?
Men de 100 € “forsvinder” jo ikke, hvis staten eller kommunen beholder dem; de bruges til noget andet. Borgeren kan endda SPARE sine penge, mens staten sjældent sparer.
Og hvad angår de inflationsdrivende komponenter, hvad ville der stige i pris af energi, brændstof eller råvarer, hvis borgeren havde flere penge? I princippet alt, men konkurrencen forhindrer, at stigningen i købekraften fuldt ud kompenseres i priserne. Lige nu overfører virksomheder de øgede omkostninger til priserne, selvom forbrugeren ikke har flere penge.
1 Synes om
Staten sparer sandelig ikke, og borgerne ved bedre end staten, hvad der øger deres velstand. Her er en et par år gammel, men stadig meget aktuel klumme af Kalle Isokallio, der godt illustrerer, hvorfor Finlands statsbudget ikke kan balanceres ved at hæve indkomstskatten (eller med en millionærskat).
“Hvis alle, der tjener over 3.000, får taget alle deres penge, vil staten få yderligere indtægter på godt to milliarder. Det vil sige, at selv derefter ville staten gældsætte sig med omkring fem milliarder om året.”
23 Synes om
Hvis Konecranes’ negative udmelding var tam, så er Orions positive udmelding det modsatte. Omsætning og overskud forventes ifølge vejledningen at overstige sidste års tilsvarende tal markant. Man kunne forestille sig, at priser under 36 euro omkring midten af juni ikke vil blive set igen foreløbig.
Nubeqa-nyheden i februar hævede efter min mening kursen for hurtigt, så jeg besluttede mig for at vente og se, om denne stigning ville aftage. Det gjorde den (selvfølgelig bidrog krigen også til at dæmpe stigningen), og aktien kunne købes til samme pris som før nyheden. Før denne positive udmelding steg den godt 20 % på en måned, og retningen er sandsynligvis klar i det mindste for en stund fremover. De bedste købsmuligheder gik til sidst forbi mig, men det forhindrer mig ikke i at tage hatten af for Orions flotte præstation i en vanskelig global situation.
14 Synes om
“Det eneste, jeg tror, der kunne være en risiko ud af det blå… det eneste, markedet kunne tage fejl af… er en kæmpestor CO2-skat ud af det blå… Det er muligt.” Dette er det vigtigste punkt: han argumenterer for, at markederne endnu ikke har overvejet at indregne eksternaliteten, sandsynligvis fordi ingen tror, det vil ske. Sagt på en anden måde er ‘risikoen’ for markederne, som primært fokuserer på den kortere bane, ikke fra de langsigtede fysiske skader af klimaforandringer; den kommer fra muligheden for, at vi rent faktisk vil lytte til eksperterne og gøre noget ved det i dag ved at regulere eksternaliteten.
Dette har jeg ventet længe på.
Det var i det hele taget en fremragende artikel.
4 Synes om
Tallene her virker lidt skæve, selvom det ikke rigtig ville ændre hovedpointen i indlægget, men jeg mener, at åbenlyse fejl skal rettes.
Hvis vi ser på data fra 2020.
Dem, der tjener over 3000 euro, svarer til indtægter på 35.000 euro om året eller mere i den tabel. Disse grupper betaler 76,8% af de indsamlede skatter. Statens indkomstskatteindtægter var ca. 5,6 milliarder euro. Hvis statens skatteindtægter næsten tredobles fra den gruppe, der allerede betaler tre fjerdedele, ville det klart blive godt over to milliarder.
3 Synes om
Jeg indrømmer, at jeg ikke tjekkede Isokallios tal. Det er lidt uklart, hvad Isokallio f.eks. mener med, at indkomstskattesatsen “hæves til hundrede”. Marginalskat? Hundrede procent er heller ikke muligt uden at overskride det tjente beløb, da kommunerne også opkræver deres del.
Under alle omstændigheder ville så store stigninger i praksis være umulige, og Isokallios pointe om, at man ikke kan lappe statsbudgetunderskuddet ved at hæve skatterne (i hvert fald ikke kun), er fuldstændig gyldig, men nedskæringer er nødvendige. Det kan meget vel være, at man skal gøre både-og.
2 Synes om
Jeg hoppede med på Stockmann-hypetoget 
Hvornår måne? @Wallet_Nahlroos @Sijoittaja-alokas @Pohjolan_Eka
11 Synes om
Vi ses, god god, vi ses ved E-mersu handlerne 
8 Synes om
Dette begynder at minde mig om de gode gamle Hyzon-tider. 
Jeg fik på en eller anden måde gamle déjà vu-følelser.
25 Synes om
Om inflation. Vi lever ikke i en lukket økonomi her i Finland. Priserne på produkter bestemmes for det meste globalt, og en stigning i den indenlandske efterspørgsel påvirker dem ikke meget. Nogle indenlandske produkter (multebær, karelsk tærte) og især tjenester er en anden sag. Stigningen i den indenlandske købekraft omsættes derfor ikke hovedsageligt til priser. Væksten i købekraften accelererer ikke inflationen særlig meget i et lille land som Finland. Helikopterpenge og fuld beskæftigelse under COVID-19-perioden i USA accelererede inflationen mere.
12 Synes om