Man begynder da at blive misundelig på esterne
https://twitter.com/PasiHavia/status/1575770349350039553?t=hCmCITCr6h-l6PYNsoN3pg&s=19
44 Synes om
Sammenlign det med den finske himmeli (himmeli), der primært er en struktur til overførsel af indkomst til lommerne på dem, der bruger meget elektricitet… Hvorfor kan vi dog ikke lave simple løsninger, der er svære at misbruge?
32 Synes om
Hvordan regulerer man forbruget i det tilfælde? Med rullende strømafbrydelser?
5 Synes om
Artiklen efterlod mig i hvert fald usikker på, hvordan Estland vil implementere det.
Har Estland planer om at trække sig ud af Nordpool og markedsbaseret prisdannelse for el?
Hvorfor skulle nogen sælge el til Estland til den pris?
Hvis de ikke trækker sig ud og køber el fra børsen, hvem betaler så forskellen?
5 Synes om
Den underliggende inflationsforventning var sandsynligvis 4,7 % og den samlede inflation 9,7 %… Så en smule dårligere tal end forventet, men var forventningerne endnu værre efter i går? En defensiv sejr, et stort MÅSKE?
11 Synes om
Så betaler den estiske stat nu differencen, eller betyder det, at Finlands el-eksport til Estland stopper?
1 Synes om
Jeg fortsætter med at grave efter mindre kendte vækstvirksomheder i Sverige. Denne gang fandt jeg en virksomhed med et passende navn til omstændighederne:
S’dip’tech AB
Vækstsporet fra de seneste år er stærkt, og der forventes også stærk vækst i de kommende år. Ifølge Marketscreeners prognoser er PE for i år under 20. Der er tilsyneladende en del gæld, men jeg bemærkede ikke hurtigt andre svagheder. Har nogen andre undersøgt denne virksomhed?
Skal man oprette en tråd for “fund”, så man ikke altid skal i kaffestuen, hvor de hurtigt forsvinder 
12 Synes om
Opret en tråd! I foråret med corona var der en lignende tråd. I den tråd kunne vi lede efter ukendte/nye virksomheder for fællesskabet, som kunne falde urimeligt meget på grund af f.eks. likviditetsproblemer, men som havde potentiale for store afkast.
23 Synes om
Jeg skrev også om Tysklands lignende intentioner i energikrise-tråden. Hvis spotprisen ikke ændrer sig (hvilket den næppe gør), vil vi stadig betale høje priser her, og kun husstande med et meget højt elforbrug vil drage fordel.
Jeg er ret skuffet over det støttesystem, der blev skabt i Finland.
I Estland og Tyskland kan motivationen for elrationering falde betydeligt, når staten træder ind. Men selvfølgelig beslutter hver stat selv, hvordan de vil bruge deres penge.
3 Synes om
Godt navn til firmaet 
Køb dykket
3 Synes om
{“content”:“Jeg tænker, at jeg kan skrive her i kaffestuen, da jeg har kigget på naturens tegn, og de røde blade er for det meste faldet af, hvilket i sig selv fortæller noget. For to dage siden besøgte en grønspætte (ikke en gråspætte) for første gang min have. Når sneen kommer, kan vi snart starte på en frisk, det varer ikke længe nu…”,“target_locale”:“da”}
1 Synes om
12k EURIBOR også i fald I DAG. Men hvad sker der næste mandag, når inflationstallet oversteg den officielle konsensus? Eller var dette også forventet af markedet?
15 Synes om
Jeg vil gerne udfordre dette lidt, da min erfaring er lige det modsatte. De fleste mennesker har en ret svag matematisk ræsonnementsevne, og hjernen “slukker” nærmest, når de ser noget mere kompliceret end et multiplikationstykke. Ved at smide en masse tal og cifre på skærmen kan man ret nemt overbevise en nybegynder om, at for eksempel Nightingales aktie har en fair værdi på 5-10 €. Derimod er det ret nemt at grine af kunstinvestorer, for alle kan tegne linjer på skærmen eller lægge et glidende gennemsnit oven på grafen 
Investeringsstiler baseret på fundamental analyse har altid været mere “stuerene” i en vis udstrækning, men på en eller anden mærkelig måde glemmer debattører altid, at fundamental analyse heller ikke virker hver gang, og at man ikke kan opnå overnormalt afkast på et effektivt marked, hvis man tror på finansielle teoretikere. Verden er fuld af økonomiuddannede investorer, der har store problemer med at slå selv indekset.
Medmindre en investor er usædvanligt talentfuld inden for en niche, kræver de fleste strategier med højt afkast en form for værktøj til at bestemme virksomhedens værdi, aktiekursbevægelser og ændringer i makroøkonomien. Generelt er investorer så allergiske over for arbejde, at de kun bruger ét værktøj, og det i værste fald overfladisk, hvilket gør det nemt at konstatere, at de andre værktøjer ikke bliver brugt, da de bare ikke virker. Sidste år hørte man ofte ret uforståelige råb om, at makro ikke kan times, så det er ikke værd at tage hensyn til. Hvordan har denne strategi så fungeret i år 
Nu hører man igen meget snak om, at prisbevægelsen ikke kan forudsiges, og bunden ikke kan times, så det er bedre at købe en faldende kniv til overpris og roligt vente på bedre tider. Dette lyder helt vanvittigt! Du behøver ikke altid ramme bunden for at skabe merværdi med dine synspunkter; det er nok, at du er lidt bedre end gennemsnittet. Det lykkes selvfølgelig ikke for alle, men det er meget svært at vurdere ens eget potentiale, hvis man ikke engang forsøger, og selvom man skulle mislykkes med at skabe overnormalt afkast, kan man altid blive indeksinvestor (eller endda udforske faktorernes vidunderlige verden 
)
Som jeg forstår det, betragter mange tradere på højere niveau Lepikös glidende gennemsnit som en yderst simpel indikator, der kan sammenlignes med P/E-tallet, og som ikke skaber meget trading-merværdi. Generelt er der sikkert meget nonsens i TA, men der er bestemt også værdifulde værktøjer til at studere prisbevægelser, da den menneskelige natur og markedernes irrationelle adfærd på kort sigt uundgåeligt forårsager forskellige ineffektiviteter og markedsforstyrrelser, som investoren kan forsøge at udnytte. Man behøver ikke altid have ret, det er nok at være bedre end gennemsnittet, og det er velkendt, at den gennemsnitlige investor ikke engang forsøger at forstå noget om TA
Efter min mening bør investorer forsøge at åbne deres sind og stræbe efter at være en generalist, der anlægger en holistisk tilgang til investering ved at bruge et bredt udvalg af tilgængelige data og værktøjer til at understøtte investeringsbeslutninger. Der er nok at studere og lære for resten af livet, men desværre stopper mange lovende investorers udvikling brat, når de sidder for meget fast i deres komfortzone og ikke formår at tilpasse sig det konstant skiftende og udviklende marked.
64 Synes om
Før var det hyggeligt at tage i supermarkedet, nu er følelsen mest denne…
Selv en arbejdende studerende begynder at overveje, hvad man tager med fra hylderne.
23 Synes om
Så man kan se efterårets palette ud af vinduet og den samme i porteføljen, men som et ordspil.
4 Synes om
Finansinspektionen har i sit nyhedsbrev indtaget en påmindende holdning til det aktuelle emne om offentliggørelsestidspunkter for resultatvarsler:
"En resultatvarsel skal offentliggøres hurtigst muligt
Offentliggørelsen af en resultatvarsel kan ikke udskydes, da en udskydelse sandsynligvis ville vildlede offentligheden. Ifølge MAR artikel 17 skal udstedere offentliggøre en resultatvarsel hurtigst muligt2, og udstederen kan ikke udskyde offentliggørelsen til i forbindelse med en regelmæssig finansiel rapport, hvis forpligtelsen til at udstede en resultatvarsel er opstået på grundlag af reguleringen før offentliggørelsestidspunktet for den pågældende rapport. Udstedere kan derfor være forpligtet til at offentliggøre en resultatvarsel i en særskilt meddelelse før offentliggørelsen af en finansiel rapport, tidsmæssigt meget tæt på offentliggørelsen af den pågældende rapport.
Finansinspektionen anser det for en anbefalet praksis, at en resultatvarsel offentliggøres i en særskilt meddelelse fra den finansielle rapport, selvom offentliggørelsen af dem sker samtidigt. Denne praksis giver resultatvarslen synlighed og understreger også udstederens forpligtelse i henhold til MAR til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt. Finansinspektionen minder om, at målet om at offentliggøre information samtidigt med en finansiel rapport ikke er en acceptabel grund til at udskyde offentliggørelsen af en resultatvarsel.
2 Hurtigst muligt betyder ifølge Finansinspektionens fortolkning i praksis, at der kun må gå en relativt kort periode mellem opståen af intern viden og offentliggørelse, som er nødvendig for at verificere og vurdere fakta samt gøre sagen klar til offentliggørelse."
Redigering: forbedret link
7 Synes om
EJ, FOR HELVEDE!
Min egen søn fylder 2 år den 7. oktober… AAAAAAAARGH NØØØØØJ
NEJ!
31 Synes om
En lille kynisk latter slap ud, da jeg åbnede en USD-konto, og bankmedarbejderen advarede om valutakursrisici.
Et hurtigt blik på OST (Aktiesparekonto). ‘Bitch please..’
8 Synes om
Nu hvor statens el-støttepakke er blevet nævnt, vil jeg åbne op, selvom jeg slettede en lang besked lige før offentliggørelse i går:
Efter min mening er denne pakke fuldstændig uforståelig og meget uretfærdig. Nu placerer regeringen forbrugere af en rimelig mængde elektricitet i en situation, hvor de betaler både den fulde stigning i elprisen og 100% af skatterne som indkomstoverførsler til storforbrugere. Efter at elvarmerens regning overstiger selvrisikoen, forsvinder incitamentet til at begrænse forbruget praktisk talt, fordi staten kompenserer overskridelsen 100% som en fradragsberettiget udgift.
Så vidt jeg ved, er ingen blevet tvunget til at flytte ind i et parcelhus, der opvarmes med direkte elvarme, så høje elregninger er et helt personligt valg. For det andet toppede elprisen sidst i december 2021, så der har været et år til at træffe foranstaltninger (varmepumper, pejse, ekstra isolering, energirenoveringer, strikning af en uldtrøje) for at begrænse elregningen og opbygge buffere.
Faktisk har billig elektricitet været tilgængelig i årevis, så hvordan kan man ikke have forberedt sig på prisstigninger? Hvis mit eget hus forbrugte 20.000 kWh/år, ville jeg i det mindste have forsøgt med alle mulige midler at beskytte mig mod prisstigninger i perioder med lave priser.
Hvorfor skal den første løsning altid være direkte finansiel støtte? Den første mulighed burde være en situation, hvor husets beboelsestæthed skulle være f.eks. 2 personer/værelse for at være berettiget til støtte. Ved at tage logerende reduceres antallet af opvarmede boliger, hvilket ville mindske efterspørgslen, og dermed ville også dem, der betaler for dette system, på en eller anden måde drage fordel. Hvorfor er støtten ikke et energilån, ligesom et studielån? Staten ville garantere lånet, hvis tilbagebetaling f.eks. var 10 år.
Lad enhver opvarme sit hus lige så meget, som ens egne handlinger tillader. I dette land er der kun rettigheder og friheder tilbage. Ingen kan pålægges noget ansvar for deres eget velbefindende. Ingen kan kræves for noget.
Jeg er i hvert fald irriteret over dette moralske forfald, der er set i Finland og Europa i de sidste 15 år.
97 Synes om
Ja, præcis. Der har været flere krak på markederne i løbet af de sidste 30 år, og pensionssystemerne står stadig. Der er afdækninger, rentfonde, ejendomme, alternative investeringer, geografisk spredning osv. Værdien falder, men pengene forsvinder ikke som dug for solen.
Nu er aktieandelen dog blevet øget, fordi renter ikke har givet tilstrækkeligt afkast.
1 Synes om