Kvalitetsselskab, det støder man også på her fra tid til anden.
“Kvalitetsfirma, nøgletallene er bedre end konkurrentens, disse folk skaber alpha.”
Hvordan vurderer I egentlig disse? Nu hvor højkonjunkturen har varet så længe, er det dem, der har taget stor risiko, som har klaret sig bedst. Ikke kun dem, men i hvert fald dem. Inden for fonde findes der efter min mening gode metrikker for, om man har klaret sig godt rent absolut eller også i forhold til den påtagne risiko. Branchen spiller også ind.
I virksomheder er det sværere at vurdere dette; de succesfulde risikovillige er i det mindste blevet belønnet med enorme afkast. Nu hvor konjunkturen vender, kan de overbelånte eller dem, der har investeret i overkapacitet, selvfølgelig falde hårdt til jorden. (Altså hvis konjunkturen vender, naturligvis).
Måske er det bedste selskab for mig et, der kan opstille et par scenarier for, hvordan selskabet vil udvikle sig. Altså så gennemsigtige scenarier om fremtiden som muligt, så investoren selv bedre kan gennemskue risikoen. Jeg har et eksempel på dette i min egen portefølje, men lad os ikke blande det ind i dette nu – hvad med jer andre?
Jeg er i hvert fald ikke stødt på finske firmaer, der har været særligt gode til at beskrive mulige udviklingsforløb; selvfølgelig er der givet guidance – det er trods alt bedre end ingenting.
Dette skulle have været i kurs-tråden, men det passer ikke rigtig der, så jeg skyder det ind her:
I min egen omgangskreds går over halvdelen i terapi på grund af den mistrivsel, som krigen i Ukraine har medført, og nogle har stadig ikke fået bearbejdet deres bekymringer fra corona-tiden.
Virkelig trist, og det ser ikke ud til at blive lettere.
Jeg mener dog stadig selv, at fremtiden slet ikke er så dyster, som den kan virke lige nu.
Jeg spurgte om dette en gang før, men fik ingen svar.
Hvordan har f.eks. Nightingale investeret disse knap 100 millioner? På en bankkonto, i aktier, i obligationer, i et pengeskab, som kapital til kviklånsfirmaer, …?
Hvis ikke en global pandemi, en krigsførende galning i nabolaget, truslen om atomkrig eller hurtigt fremadskridende klimaforandringer skaber angst, så er man nok
Jeg kiggede her til morgen på, hvordan det går med OL3. Fuld effekt for første gang, og denne ene atomkraftenhed producerer i øjeblikket 18 % af hele Finlands elektricitet. Det har altså en enorm betydning for priserne i løbet af vinteren, når den kommercielle produktion starter. Jeg gentager mig selv, men uden OL3 ville situationen i Finland have været dårlig.
I dag påvirkes den samlede produktion og priserne af dårlige vindforhold. Lige nu er vindkraftproduktionen under 200 MW og forbliver lav hele dagen. Det kan ses på dagens priser. Det er svært at sige, hvilken betydning Ruslands sabotageaktion har for markedspriserne, men jeg vil påstå, at den også bærer en del af skylden. Usikkerhed er gift for børsen – også for elbørsen.
November ser også ud til at blive ustabil, mens testkørslen af OL3 fortsætter, og i december er efterspørgslen allerede steget markant på grund af faldende temperaturer. Vi må vente til foråret med at få et sammenligningsgrundlag for fremtidens elpriser. Allerede i marts/april burde Finland have markant flere dage med overproduktion end dage, hvor vi er afhængige af importeret el. Det vil helt sikkert påvirke situationen.
Loviisa mangler stadig halvdelen af kapaciteten. De årlige eftersyn afsluttes efter planen den 7. oktober.
Jeg svarede på din besked her i kaffestuen, men alokas kan flytte beskederne til energikrisetråden, hvis det føles rigtigt.
Ugen blev en uge med store tab, præcis som jeg anede mandag morgen. Som trøst til alle: Det kan ikke fortsætte sådan her i ret mange uger endnu. For visse aktiers vedkommende bankes der tydeligvis allerede på bunden, hvilket også ses i kursudviklingen. Jeg
Hver sin bekymring. Pensioner skal finansieres på en eller anden måde. Det ville bekymre mig meget mere, hvis pensionsfondenes andel af BNP var meget lille, selvom fondene lider midlertidigt i en turbulens som denne. Pensionsforpligtelserne forsvinder jo ikke nogen steder, selvom fondene skulle være i nul.
Jeg gentager mig selv, hvis fondene forsvinder, er vi på spanden, netop på grund af pensionsforpligtelsen. Som du sagde, er de en nødvendighed, men hvad så når de ikke findes længere, eller deres formue mindskes betydeligt?
I Storbritannien var det et spørgsmål om timer, før 90 % af fondene blev tvunget til at tvangslikvidere deres besiddelser. Jeg ved ikke, hvor meget der ville have været krævet, og om det ville have ført til et kollaps, men jeg ville
I Finland var man i foråret 2020 i lidt samme stemning – omend af andre årsager – da aktiemarkederne krakkede, og staten blev nødt til via lovændringer at sikre, at pensionsselskaberne ikke blev tvunget til at tvangssælge deres besiddelser og dermed puste til kursfaldet. Nogle klagede over, at man ikke burde handle sådan, men at pensionsselskaberne i stedet burde sælge for at sikre kapitalen. Heldigvis blev tvangssalgene ikke gennemført, da pensionsselskaberne ellers ville have lidt tab på titusindvis af milliarder uden at få noget som helst ud af det, da værdiansættelserne steg lige så hurtigt igen efter bunden.
Disse to tilfælde giver dog et perspektiv på sårbarheden af de nuværende typer pensionsfonde over for midlertidige markedsforstyrrelser i dagens verden. I praksis er stater / centralbanker tvunget til at komme og redde markedet, hvis ikke af andre grunde, så på grund af pensionsselskaberne. Der er dog vist ingen, der har en bedre model for forvaltning af pensionsfonde. Skulle det så være, at de bare stod som digitale kontanter i en bank? En bank kan gå konkurs. Som fysiske kontanter i en bankboks? En stabel pengesedler kan brænde. Som guld i Fort Knox? Der er ikke guld nok, eller hvis der var, så er fysisk guld et langt mere volatilt produkt i værdi end spredte værdipapirer.
