Ja, den forbliver lukket. Var det ikke allerede klart? Selvfølgelig vil de nu stramme grebet og se, hvordan Europa klarer sig uden gas.
Jeg ville ikke se dette som så stor en nyhed, men hvis det formår at trække de amerikanske børser i minus for n’te gang i træk, så er “sort mandag” igen tættere på…
Eller så forblev beskæftigelsen blot stærkere end forventet på det nye kontinent. En ny forhøjelse af renten på 0,75 % vil blive betragtet som en selvfølge, og måske endda den næste.
Nej, de tal for beskæftigelse støttede ikke markedet, arbejdsløsheden steg fra 3,5 % til 3,7 %, og de øvrige tal var også dårligere end forventet, hvilket straks fik renten til at falde, og børserne takkede for det.
Ja, det er gasledningen, der tynger nu, vi får se, hvordan dagen ender.
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Rusland lyver igen. Jeg mener, europæerne ved, at Rusland lyver, og Rusland ved, at europæerne ved, at de lyver. Hvorfor kan de ikke bare sige, at vi ikke længere leverer naturgas til jer, find jer i det.
Man skal jo alligevel holde en korridor åben mod vest fra den side i tilfælde af, at situationen i Ukraine løser sig, eller at de vestlige lande i vinterkulden begynder at anmode om gas. Hvis man meddeler, at der ikke kommer noget, kan det handelsforhold være permanent slut. Når disse “lækager” og andet altid sker, når Vesten beslutter noget om sanktioner, forbliver Putin i kontrol og kan stadig give os en næse.
{“content”:“Russiske kulturelle træk har sandsynligvis også en indflydelse her. Efter min mening er det mest ubehagelige træk ved russisk kultur, at løgn eller at blive fanget i det ikke er særlig skammeligt, som det for eksempel er i Finland. Det er en almindelig praksis der at forsøge at opnå en fordel for sig selv eller ens samfund ved at snyde. I mange kredse værdsættes fordele opnået ved snyd, og ærlige mennesker kan betragtes som dumme. Ikke alle russere tænker selvfølgelig sådan, men det er udbredt. På et samfundsmæssigt niveau bremser denne kultur af uærlighed landets udvikling enormt, når folk ikke stoler på hinanden eller på myndighederne.”,“target_locale”:“da”}
Jeg vil poste min sag her i kaffestuen, for selvom emnet lige nu er akut og betydningsfuldt for mig, er det nok det mest passende emne for en tråd her. Jeg har nu i et stykke tid været involveret som aktionær i et aktieselskab. Virksomheden startede fra nul, grundidéen var selvfølgelig til stede, og en vision for, hvilken retning og hvordan virksomheden skulle udvikles. Jeg vil ikke uddybe denne del mere her, men jeg vil fremhæve det, der måske har været den største kilde til forbløffelse for mig, nemlig den generelle ret sedative holdning til en ny virksomhed, og især fra andre iværksættere.
Min egen tankegang har altid været, at det ikke tager noget fra mig, hvis jeg hjælper, for eksempel en ny entusiastisk hobbyudøver med en hobby, eller i arbejdslivet, hvis en nykommer i branchen henvender sig med tanken om at få lidt vejledning fra en mere erfaren kollega. Måske var min egen antagelse lidt naiv, da jeg troede, at nye entusiastiske iværksættere snarere ville blive støttet, måske lidt vejledt i forhold til ting osv. Jeg forventede selvfølgelig ikke, at nogen ville gøre noget på mine vegne, eller tilbyde såkaldte gratis frokoster på nogen måde, primært altså opmuntring og støtte. Jeg ved ikke, om dette er typisk, eller om jeg kun er stødt på iværksættere, der er skuffede over sig selv og deres arbejde, eller hvad sagen er. Der er betalt lærepenge, og der vil sandsynligvis blive betalt mere i fremtiden, men så må vi forsøge at lære for alle pengene og dreje summens præfiks med tiden til +, gerne med en god hældningskoefficient.
Sådan fredag aften, i forbindelse med pizzadejfremstilling, overvejede jeg dette og tænkte at spørge, hvilke erfaringer andre har fra iværksættervirksomhedens begyndelse. Og ligeså, hvordan de mere erfarne iværksættere, der deltager her, forholder sig til nye iværksættere.
Sehatiivinen var vist alligevel ikke et fint fremmedord, selvom det lyder sådan!
Jeg har ingen erfaring med iværksætteri, men jeg ville selv have tænkt, at hvis man ikke er direkte konkurrenter, så ville man dele en form for sparring og tips til praktiske udfordringer med nykommere. Og ikke have en negativ indstilling.
Jeg er selv kun en enkeltmandsvirksomhed og sælger udelukkende mine egne arbejdstimer. Jeg har derfor meget mindre og mere beskedne udgangspunkter, men jeg svarer alligevel.
Da jeg oprettede min enkeltmandsvirksomhed, fik jeg en masse instruktioner og vejledning fra en samarbejdspartner, selv i meget små ting. Han er en stor serieiværksætter og meget travl. Alligevel fik han meget glæde af at kunne hjælpe en anden med at tage de første skridt. Jeg lærte selvfølgelig 95% af tingene selv, men de sidste 5% hjalp meget.
Jeg tror, at du kun har mødt dårlige typer. Hvis du fortsætter med at lede, vil du helt sikkert finde en god sparringspartner, der mere end gerne vil tale om sin egen passion (branchen og sin virksomhed).
Det bliver interessant at følge, hvor positivt folk stadig forholder sig til aktiekurser, selvom jeg hele tiden får en stærkere fornemmelse af, at vi er i en knibe, og at jeg først tidligst næste forår vil tilbage til en investeringsgrad på over 50%, når 12-måneders euribor (Euro Interbank Offered Rate) ifølge min egen blæksprutteprognose topper på 3%.
Hvis der er noget godt at finde i denne energibranche, så er det, at atomkraft vender tilbage til sin velfortjente plads som en pålidelig energikilde i stedet for at blive offer for “cancel culture”.
Jeg kan ikke rigtig lide den slags ting, hvor et par investorer/parter er blevet spurgt om deres mening om disse virksomheder. Derefter står der “Investeringstips” i øverste hjørne, og så vurderer investorerne virksomheder, som de måske ikke har fulgt særligt godt, med et par sætninger og giver f.eks. “køb” eller “sælg”-anbefalinger.
Så må jeg igen konstatere, at jeg altid læser dem med interesse. Altså, jeg synes, at respondenterne kan være helt saglige og gode investorer, men den slags “tipshjørner” i forskellige medier er selvfølgelig nok mere underholdning, selvom mange småinvestorer tager dem alt for alvorligt (?). Ansvaret ligger selvfølgelig altid hos investoren selv, der trykker på “køb”- eller “sælg”-knappen.
Jeg foretrækker at læse de omfattende rapporter og virksomhedsrapporter eller årsregnskabsmeddelelser.