Det er sandt. Enhedskulturen er forsvundet på den måde. Men jeg savner alligevel ikke de gamle dage i den henseende. Frem for alt kan jeg se mine serier uden tvungne reklamepauser. Jeg kan se, hvad jeg vil, når jeg vil, og jeg kan sætte afspilningen på pause, når jeg har lyst. Jeg behøver ikke at bruge et sekund på at se reklamer, og alt dette er noget, der er penge værd, og som jeg gerne betaler for.
Det, jeg mister her, er, at ikke alle taler om de samme serier. Men til gengæld får jeg det, at nogen anbefaler indhold, som jeg ikke engang var klar over eksisterede.
Det er naturligvis et valg, man selv træffer. Men seeroplevelsen er i dag lysår bedre, end den var i 80’erne og 90’erne. Billedkvaliteten er langt bedre: bedre farver, højere opløsning, bedre kontrast, bedre bevægelsesgengivelse, ingen kvalitetstab. Tv’erne i hjemmet er mindst dobbelt så store. Før måske 32", i dag nemt 65". Arealet er mange gange større. Lydgengivelsen er af langt højere kvalitet i nutidens hjemmebiografer.
Faktisk har jeg næsten aldrig lyst til at gå i biografen længere, for at se en film derhjemme er en langt mere behagelig oplevelse. Ingen forstyrrer ved siden af én, man får altid den bedste plads bekvemt i en god sofa, man kan spise og drikke frit eller gå på toilettet, man behøver ikke se 15+ minutters reklamer inden filmen begynder, osv. Og alligevel er den tekniske kvalitet af afspilningen endda bedre end i biografen.
Så i hvert fald i min optik er vi samlet set gået rigtig meget fremad. Men jeg ved ikke, hvor meget af dit indlæg der var sarkasme, og hvor meget der var din egen holdning og længsel efter de gamle dage.
Som lille dreng kunne jeg finde på at spørge, om jeres fjernsyn også viste Dallas om fredag aften. Folk grinede af mig; de vidste ikke, at jeg bare var forud for min tid. For mig var selskabet nok højdepunktet ved at gå i biografen. Hold nu op, hvor var det spændende at vente på det rette tidspunkt til at turde tage fat i hendes hånd, og frem for alt, hvad reaktionen ville være. I dag gider jeg næsten aldrig gå i biografen. Og følelsen er bestemt ikke den samme som i ungdommen, selv ikke hvis selskabet er af allerbedste kvalitet. Det er heller ikke ligefrem spændende at holde i hånd længere. Det, der mest spænder, er, om man kan holde til hele filmen uden at skulle på toilettet.
