Inderes' kaffestue (Del 11)

Ja, sådan kan man selvfølgelig også se på det.

Det, jeg selv har set i industrien som f.eks. serviceleverandørers konkurrencefordele, er følgende meget enkle ting:

1/ Medarbejderne møder på arbejde kl. 07:00 (i arbejdstøj) og tager hjem kl. 15:30 (i arbejdstøj)

2/ Medarbejderne holder frokost- og kaffepauser i henhold til overenskomsten (30 min. og 15 min.)

3/ Medarbejderne er fleksible med pauserne i henhold til overenskomsten, når arbejdsprocesserne kræver det

4/ Medarbejderne forbereder sig på den kommende uge i den foregående uge og på den kommende arbejdsdag den foregående dag. Ved ugens og dagens afslutning følges der op på, om målene blev nået.

5/ Medarbejderne gennemfører arbejdsdagen effektivt og produktivt med en iværksætterånd og selvledelse. Der opstår ingen spildtid og/eller ventetid, i hvert fald ikke som følge af egne fejl.

6/ Fejl ses som udfordringer, og på baggrund af dem opbygges udviklingstiltag og en langsigtet/kortsigtet plan for yderligere udvikling (uddannelse og efteruddannelse via kurser osv.).

7/ Driften styres af serviceleverandøren via et ERP-system (toiminnanohjausjärjestelmä) → styring af arbejde/planlægning/skemalægning/rapportering/fakturering –> alt er på dagsbasis og opdateret, inklusive kvalitetssystemer. F.eks. er udførelsen af dagene (på timeniveau) og afstemning af fakturering på timeniveau nøjagtig og gennemsigtig. Der spares 50 % af dagen, når al kontrol og justering minimeres.

Det, jeg har set gennem knap 20 år hos serviceleverandører ud fra ovenstående som ordregiver og fra ordregiverens perspektiv, er på ingen måde enkelt, selvom det lyder meget enkelt. Teknik er enkelt, men mennesker og processer er ikke. Hvis og når en serviceleverandør får pladen fuld (Bingo) på de 7 punkter, så får jeg næsten lyst til at sige, at den pågældende serviceleverandør har en form for voldgrav (Vallihauta) eller i det mindste en grøft gravet mod konkurrenterne :rofl: Måske kineserne og japanerne mestrer det, men finnerne gør ikke, og derigennem opstår der naturligvis også de ekstra omkostninger for eksportprodukterne.

24 Synes om

Det er præcis det, jeg tror, vedkommende refererede til, da han sagde, at hvis man får en fordel fra noget, så er det fra “erfaring”.

Men det påvirker tilsyneladende ikke de kunder, der altid vælger det billigste. Hvis der er konkurrencefordele, bør det kunne ses i tallene: en bedre ROIC end konkurrenterne!

Bemærk: Det forblev uklart for mig, hvilken forretning det præcis drejer sig om. Stål er et ret bredt begreb. Det var ikke Outokumpu, da den administrerende direktør ikke var Outokumpus CEO. :smiley:

Jep, i mange brancher kan fordelen jo ligge i, at ens egne medarbejdere primært møder ædru op på arbejde. :smiley:

Men igen, kan det ses i tallene? Og når man bevæger sig ind på de børsnoterede selskabers felt, er konkurrencen hårdere. Det er ikke nok bare at møde op på arbejde i alle brancher. :smiley:

Tilføjelse: Fedt at dette indlæg straks satte gang i debatten! Temaet er utroligt vigtigt, og jeg tror på, at den finske investeringsscene vil udvikle sig i en bedre retning, hvis investorer, ejere og analytikere blev bedre til at udfordre virksomhederne!

18 Synes om

Heh, rigtigt nok.

Jeg arbejder i en virksomhed, hvor udviklingen i den daglige arbejdsproduktivitet overvåges i euro, og når alt spildtid/ventetid/rod tages i betragtning, er det beregnet som en omkostning på flere millioner euro – eller et potentiale, som vi har for vane at sige… og i denne øvelse er serviceleverandørerne blevet spændt for vognen under skarpt opsyn. Serviceleverandørerne har naturligvis gode bonus/penalty-ordninger i kontrakterne i denne forbindelse, men det er stadigvæk rigtig svært overhovedet at nå gennemsnittet. Så er der selvfølgelig et par diamanter i denne portefølje af ”bulk”-leverandører, som mestrer den der 7-punkts bingo og derigennem skaber flotte resultater for sig selv via mindre spild og bedre output. Samtidig vokser diamant-leverandøren også på landsplan, da det gode rygte løber i forvejen, alt imens de altså er en ren ”bulk-leverandør”.

4 Synes om

Hvis Finland havde en lige så effektiv produktion og et arbejdsmiljø som Kina, vil jeg påstå, at der ikke ville være en afgørende forskel på slutproduktets pris mellem Finland og Kina. Andelen af lønomkostninger (hvis man ser bort fra tunge organisationer) og logistik af råmaterialer i forretninger med høj volumen er minimal; jeg vil påstå, at andre faktorer forklarer prisforskellen mellem produkterne. Hovedsageligt fører ineffektivitet i produktion, administration og salg til lavere volumener og øger prisen på slutproduktet. Arbejdet udføres stort set på samme måde i både Finland og Kina, med undtagelse af visse brancher, der kræver montering. Selvom robotter i Kina også i stigende grad håndterer disse.

Nå ja, så har vi jo også beskatningen i Finland, men det er en helt anden sag..

1 Synes om

Jeg bliver nødt til at blande mig også. Men sådan noget ville jo rent faktisk kunne ses i tallene, hvis det blev realiseret. Det kan ganske vist være umuligt at sige ud fra tallene, hvad der skyldes hvad, men i sidste ende er det trods alt mennesker, der udfører arbejdet, der er forskel på folk, og man kan motivere dem i to retninger. Hvis man for eksempel har to firmaer, hvor det ene har et rigtig godt arbejdsmiljø, og alle de ”usynlige småting” er i orden (nogle blev nævnt tidligere), og i det andet er disse ting lidt halvhjertede, så vil jeg påstå, at folk i det første firma gør et bedre stykke arbejde, og at en større procentdel af de bedste medarbejdere bliver i virksomheden. Hvis dette fortsætter, vil det ene firma til sidst være i stand til at levere billigere og vinde flere udbud, hvilket i så fald burde resultere i f.eks. en bedre ROIC.

Efter min mening er det i simple brancher faktisk en ret god måde at vurdere på, hvor godt det kedelige grundlæggende arbejde fungerer i firmaet. For hvis der er konkurrence, og branchen er simpel, så kan forskellene ikke rigtig komme andre steder fra. Om det så er en holdbar konkurrencefordel, er en anden sag, eller om en sådan konkurrencefordel er lige så god som for eksempel geografisk placering, er nok tvivlsomt.

1 Synes om

Efter at have arbejdet i en projektvirksomhed i mange år vil jeg sige, at ja – prisen er vigtig, men ikke det vigtigste. Vigtigere er kvalitet og frem for alt leveringssikkerhed. Disse to påvirkes primært af velfungerende processer – og når de er i orden, er prisen og lønsomheden det også.

5 Synes om

Ja

Incap :check_mark:

Et perfekt fuldt hus.

dem der ved det, ved det

48 Synes om

I næste uge finder den første ROAST i Sverige sted. Byggmästaren er et svensk investeringsselskab. Der er masser af gryn i landet, så der er også rigeligt med denne slags investeringsselskaber. For finnerne bliver selskabet mere velkendt på grund af dets hovedejere: Den næststørste aktionær er Sammos tidligere adm. direktør Kari Stadigh, og den tredjestørste er Georg Ehrnrooth.

Selskabets hovedaktionær har efternavnet Ahlström. Jeg er ikke sikker, men jeg tvivler på, at det er den samme familie som de finske Ahlström’er.

8 Synes om

AHSLTRÖM - AHLSTRÖM
SL-LS

Forskellige navne, så det er de næppe :joy:

Edit:

Mit andet officielle sprog er så svagt, at jeg slet ikke var sikker på, om der var tale om en stavefejl, men mistanken opstod dog.

2 Synes om

Mauri sætter igen med sin fjerpen ord på den lille Helsinki-investors tanker. Som fagmand i træbranchen tror jeg, at jeg vil lave et skilt af dette til min kontorvæg.

17 Synes om

Sådan kan man godt sige det og endda opfatte det, men for at nå dertil i virkeligheden er der mange ting, der skal fungere. Hvis kun prisen betød noget, så burde leveringstider, overholdelse af dem, produktkvalitet og alt muligt andet være fuldstændig ligegyldigt, men sådan er det jo ikke. Det vil sige, at i såkaldte bulkprodukter er det prisen, der afgør det, når de andre grundlæggende ting er på et mindst tilfredsstillende niveau.

3 Synes om

Nu er det en herlig aften, for i morgen er det arbejdernes festdag. Og vi, der investerer på Helsinki-børsen (Hesuli), ved, hvad utaknemmeligt arbejde er. Lad os ikke lade det forstyrre feststemningen, for i morgen fredag er det den 1.5.2026, hvor vi uanset resultaterne kan fejre Wappu, frihed fra afkast samt nyde de dertilhørende drikkevarer, med måde, naturligvis.

Til ære for dette har jeg skrevet et passende digt til alle her på forummet.

Solen skinner, og Prisma-donuten dufter,
nu slutter hverdagens travle ræs!
Det er Wappu, fest og rusen over frihed fra afkast,
simas sødme og glæden så varm.

Arbejdet har sin plads, det lagde bunden,
men i dag lyder kun latter og sang.
Når opsparingen er sat til at smelte,
kan man bare nyde friheden i fulde drag.

I investeringsporteføljen vokser vægten af Qt Group (Quutti) kun,
man behøver ikke længere købe Nokia.
Fremtiden ser klar ud som vodka, hej,
bekymringerne om afkast tog majvinden med sig!

Rigtig god Wappu til alle! :tada: :clinking_glasses:

20 Synes om

Kunne man også få sammenligningsperioden med i graferne, selvom de står i teksten. Pliiis :heart:
brødteksten er for lig min forrige besked

edit. det var der i de senere billeder :slight_smile:

4 Synes om

God idé! Jeg ser om jeg kan få redigeret et par af graferne til en endnu mere illustrativ form! :grinning_face_with_smiling_eyes:

Edit: Jeg har nu opdateret et par af graferne med sammenligningspunkter fra sidste år! :slight_smile:

6 Synes om

Hej forum!

Min aktivitet på forummet har været passiv i løbet af det tidlige forår, da tiden ved siden af arbejdet i høj grad er gået med mit bachelorprojekt. Nu er opgaven dog afleveret, og dimissionen nærmer sig!

Ovenstående var dog ikke hovedårsagen til denne besked; jeg ville derimod fortælle, at min tidsbegrænsede ansættelse hos Inderes ophører i dag. Min rejse fortsætter med et praktikforløb samt kandidatstudier til efteråret. Der kommer altså ikke flere kommentarer fra denne profil, men jeg vil være mere eller mindre aktiv under et andet brugernavn!

Forummet er et fantastisk sted, og dets værdi skabes af alle brugerne med deres egne tanker. Forummet har været og vil fortsat være et vigtigt sted for mig at diskutere aktier, investering og alt muligt andet omkring dette. Tak for det! Inderes har også været en uforlignelig arbejdsplads, og jeg kan ikke se nogen grund til, at jeg ikke skulle vende tilbage, hvis muligheden bød sig i fremtiden.

Rigtig god 1. maj til forummet!

/Daniel

88 Synes om

Dette leder os til investering og investeringsstrategi. Mange investorer siger, at de er vækstinvestorer eller kvalitetsinvestorer. Med den slags kasseopdeling går det nemt galt, da man normalt skal betale mindst nok for “kvalitetsvirksomheder”, og størstedelen af virksomhederne er i virkeligheden ikke specielt høj kvalitet (jf. hvad der er sket med finske “kvalitetsvirksomheder” på børsen de seneste 5 år). Vækstinvestorer er også definitionsmæssigt lidt tvivlsomme, da de fleste virksomheder stræber efter at vokse der, hvor det er økonomisk fornuftigt.

Min egen tilgang har generelt været mere kynisk og langsigtet; købe aktier i tilstrækkeligt gode virksomheder, når børsen ikke forstår at værdsætte dem højt nok, og forsøge at sælge, når nogen bliver for begejstrede og betaler alt for meget.
Det er ikke let, men normalt giver børsen altid muligheder i begge retninger. Man behøver ikke at ramme toppe og bunde for at skabe et afkast.

Er der andre, der husker en tid, hvor aktier på børsen enten kunne stige eller kunne falde?
Når man ser på den nuværende K-børs år efter år, er følelsen:

Vi har de amerikanske indeks, teknologigiganter, europæiske banker, industrivirksomheder osv. i den ene kurv. Værdierne stiger for evigt. Hvert køb har været en succes. Hvert salg har været en fejl.

Og så har vi den nederste gren af K’et. Small-cap selskaber, dem der lever under frygt for AI-disruption osv. Priserne falder bare. Hvert køb er en fejl. At sælge til en hvilken som helst pris har været en succes.

26 Synes om

Tak igen for de sagkyndige artikler og det fremragende stykke arbejde!

Døren står åben.

Snart skal vi have afskedsberlinere. :clap: :hot_beverage:

12 Synes om

Fejring af 1. maj i en klassikers tegn :partying_face:

17 Synes om

Min egen erfaring fra at have arbejdet i flere virksomheder, og specifikt i grænsefladen mod kunderne og tæt på ledelsen, er, at det forenklet sagt er præcis sådan.

Okay, min egen branche er ikke i centrum for den teknologiske omvæltning. Vi taler altså i den forstand om ret basale produkter (nogle af de produkter, jeg har arbejdet med, har selvfølgelig været banebrydende på deres måde, og nogle har endda opnået en betydelig markedsposition for en stund).

Og jeg ville ikke nødvendigvis kun give topledelsen skylden for at skabe et fejlagtigt billede. Ofte forsøger produktudvikling, salg eller marketing også aktivt at opbygge voldgrave (moats) eller differentiere sig fra konkurrenterne (helt forgæves, for kunderne ønsker ikke at sammenligne forskellige løsninger, men i bund og grund ensartede!) og dermed retfærdiggøre større budgetter over for ledelsen. Derudover kunne man overveje forskellige interne loops, der forstærker disse vrangforestillinger (salg → ledelse → salg → .. for eksempel). Det er altså efter min mening en vrangforestilling, der gennemsyrer hele organisationen.

Dog er der andre faktorer end blot pris. Produkternes funktionalitet i praksis er en væsentlig faktor (pålidelighed) samt alle former for tjenester knyttet til produkterne (service, vedligeholdelse osv.). Nogle gange kan det endda bare være det gode samspil mellem sælger og køber, der er opbygget over årene. Selv i et B2B-miljø kan man hurtigt konstatere, at prisen absolut ikke er det eneste kriterie, selvom produktets rolle i kundens værditilvækst har stor betydning. Det er det samme som forbruger: Hvis du køber et enkelt produkt til f.eks. 5€, har prisen reelt ingen betydning. Hvis du køber mange af den slags produkter dagligt, betyder prisen mere.

Til sidst kan man i al sin enkelhed spørge, hvorfor det overhovedet skulle være anderledes, når vi ved, at der findes kognitive bias i beslutningstagningen på individuelt niveau? Som beskrevet ovenfor fungerer organisationen indimellem som en forstærker, selvom dæmpning også er muligt (jeg har lyst til at sige sjældent, men veldesignede arbejdsprocesser sigter netop mod dette).

Når man så tilføjer anden menneskelig dynamik mellem forskellige eksterne parter (leverandører, kunder, andre samarbejdspartnere osv.), er det vel ikke så mærkeligt, at opfattelsen af virkeligheden er mildt sagt mindre end perfekt? Der var vel en i det antikke Athen, der forsøgte at nærme sig denne problematik omkring opfattelsen af virkeligheden med sin hulelignelse…

8 Synes om

Glædelig 1. maj til alle

Især til bankfolkene

5 Synes om