I Nordea-tråden stod der om tilbagekøb af egne aktier: “9.045.443 egne aktier til vederlagsformål”. Mit spørgsmål drejer sig egentlig ikke om selve tilbagekøbene, men om disse vederlagsaktier. De uddeles vel til medarbejderne med henblik på fastholdelse og lignende.
Jeg vil gerne spørge, om vederlagsaktierne bliver købt af overskuddet – altså hvis overskuddet fordeles som 60 % udbytte og 40 % tilbagekøb af egne aktier, bliver vederlagsaktierne så købt for en del af de 40 %, eller er der afsat et særskilt beløb til vederlagsaktier i regnskabet?
Hvis de tages fra puljen til tilbagekøb af egne aktier, mindsker det jo den fordel, som aktionærerne får. Som en særskilt regnskabspost vil det selvfølgelig også mindske resultatet.
Dette spørgsmål gælder naturligvis også for andre selskaber end Nordea.
Aktiebaseret aflønning og tilbagekøb af egne aktier har faktisk intet med hinanden at gøre, selvom de ofte nævnes i samme sammenhæng. Aktier, som selskabet selv ejer, er ude af cirkulation, og som aktionær bør man ikke medregne dem, når man vurderer sin egen ejerandel. Når selskabet tildeler aktiebaseret aflønning, kan det enten bruge egne aktier eller udstede (“printe”) nye – begge dele er for aktionæren fuldstændig identiske hændelser: antallet af udestående aktier ændrer sig.
Vent til du kommer for ofte til Don Quijote 
Jeg har min sjette tur planlagt til efteråret. Sidste gang var i januar Jeg har allerede tilbragt 50 dage der, og til efteråret kommer der 14 mere. Hvor mange dage skal man bruge for at få opholdstilladelse 
Aah, tak for påmindelsen! 
Jeg kiggede kaffestuen igennem efter et par dages pause. Kaffe dit og kaffe dat. God kaffe, dårlig kaffe.
Skal vi tale lidt om strømming og kartofler indimellem? Så vidt jeg forstår, levede Finland af strømming i 70-80’erne. Nu om dage virker det til at være ret “out”. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har stegt strømminger. Men jeg er jo også boomer, men jeg laver banger-mad 
Hvis jeg husker rigtigt, var der på et tidspunkt en historie i nyhederne om strømminger, der glødede i køleskabet. Der var så meget fosfor i havet. Eller også var det en vandrehistorie.
Men seriøst. I butikken faldt jeg over rensede, friske strømminger. Da de blev stegt i en blanding af smør og olie, så hold da op 
hvor var de gode. Og det er vel ikke en helt dårlig portion, jeg fik bikset sammen til mig selv?
Og om kartoflerne. Dem får jeg spist ret få af nu om dage. Før i tiden levede Finland også af kartofler. Nu om dage spiser vi (også) meget ris, pasta og andet. Lidls kartoffelmos-pulver er hverdagens redning, og det bliver sikkert lavet hver uge. Men i morgen skal vi have flødekartofler med hvidløg. Der er i øvrigt en dejlig duft i hytten.
Jeg læser en tilstandsrapport, og der er en sætningsbid: “Inspektionen er udført ved hjælp af sanserne…”
Jeg overvejede, om man skulle låne den vending til investering også. Næste gang nogen spørger mig, hvorfor jeg har investeret i aktie X, vil jeg svare: “Jeg har undersøgt aktien med mine sanser. Den er god.”
Tilføjelse. På den anden side konstaterer jeg også ofte i Vartti-udsendelserne, at visse grafer rimer baseret på en helt visuel fortolkning.
Mig, der undersøger aktier med sanserne:
I går lagde jeg i hvert fald mærke til, da jeg cyklede, at fiskerne hev spandevis af sild op fra både Karhusalmi-broen på Länsiväylä og Lauttasaari-broen. 
I Ruoholahti så jeg også en sælunge i havet på sildefangst. 
Stegte sildefileter vendt i rasp og stegt i smør. Hvor er det bare lækkert! Jeg belønner mig selv en gang imellem. Enkelt og velsmagende!
Silderefiskere var dengang vrede på Holkeri. Salget faldt helt sammen, da folk ikke turde købe sild af frygt for at blive anset for fattige. I dag er der ikke længere den frygt, og selvom mine penge primært er bundet i torsk, er man nødt til at købe sild en gang imellem; de er simpelthen så gode.
Er der nogle sima-entusiaster til stede? Opskrifter på honning-sima, der har vist sig at være gode, har interesse! Jeg foretrækker selv tør sima frem for sød.
Jeg har tidligere lavet almindelig sukker-sima, men jeg har lige flasket et par liter honning-sima. Der er så tilpas lang tid til vappu (finsk 1. maj), at hvis resultatet bliver godt, kan jeg lave en lidt større portion til vappu-selskabet. Jeg startede med denne opskrift:
2 l vand
150 g honning
50 g brun farin
1 stang kanel
1 stor økologisk citron med skal, frugtkød og saft
10 g ingefær
2,5 g frisk gær
Sukker og rosiner til flaskningen.
Ris koger hurtigere end kartofler og skal ikke skrælles. Sild er også mere besværlige at tilberede end f.eks. hakkekød. Jeg ser disse som årsagerne til denne ændring.
Man behøver da ikke skrælle kartofler. De bedste næringsstoffer sidder i skrællen, selv spiser jeg kartoflerne med skræl og det hele
Spørgsmålet var ikke set fra aktionærens eller ejernes synspunkt, men derimod hvor pengene til de tildelingsaktier kommer fra?
Selvfølgelig, hvis der bliver printet flere, så er det bare trykomkostninger.
Hvis de bliver købt på markedet, tages pengene så fra overskuddet eller fra en anden post i regnskabet?
Jeg er ikke professionel inden for finansverdenen, så mine begreber er nok ikke helt præcise, men pointen er forhåbentlig forståelig.
Indvending! Det er det ikke. Især ikke de færdigrensede. Olie og/eller smør på panden, et par minutter og et drys salt på.
Ah, lige præcis! Se årsregnskabets “Cash flow statement” Group annual reports | Nordea
Her står tilbagekøb af egne aktier pænt på én linje, og formålet er underordnet. Hvis en virksomhed tilbagekøber egne aktier, er det en hændelse, der er helt uafhængig af, om firmaet senere udlodder aktier som bonus eller ej.
Aktietilbagekøbsprogrammer kan jo ændre sig, et virksomhedsopkøb ændrer aktiernes natur, eller aktiebonusser uddeles kun, hvis firmaet leverer et tilstrækkeligt resultat. Alle disse variabler gør det fuldstændig umuligt at øremærke, hvilken euro der er brugt på en aktie, som med 100 % sikkerhed vil blive udloddet som bonus.
EDIT: Hvorfor oplyser selskaberne så, hvor mange aktier der er købt til optimering af kapitalstrukturen, og hvor mange til incitamentsprogrammer? Tja. Tilsyneladende føler de, at det er mindre besværligt at holde investorer, der fik deres lærdom i 1880’erne, tilfredse og opretholde en ”gennemsigtig” opdeling, frem for senere at skulle spekulere over, hvad man gør, når der dukker et opkøbsmål op, og man har aktier stående i fantasikurve i balancen.
Sild er min barndoms traumemad? Hvad er jeres?
Næste år skal jeg til Japan for første gang. Hvilken årstid anbefaler I?
F.eks. i Tokyo eller Kansai-området (Osaka-Kyoto-Kobe osv.) er foråret og efteråret gode tidspunkter, hvis man kan lide temperaturer, der minder om den finske sommer. Om sommeren er det meget varmt og fugtigt, og om vinteren er det køligt (men sjældent frostvejr), men man kan sagtens besøge landet på de tidspunkter også. Landet er geografisk og klimatisk ret varieret; f.eks. i nord og i bjergene er vintrene meget snefyldte og kolde, mens temperaturen på de sydlige øer som Okinawa selv i de koldeste vintermåneder er omkring 15-20°C, og resten af året er det betydeligt varmere.
Meget god pointe. Netop her er serieopkøbere og investeringsselskaber et godt alternativ. Hvis man er blevet træt af at undersøge og vælge aktier, tab frustrerer en, eller man ønsker at sprede sine investeringer. Og påvirker det overhovedet ens selvbillede negativt, hvis man investerer gennem det samme selskab som Wallenberg’erne, Agnelli-familien eller f.eks. Prem Watza? 
Så føler man sig jo i fint selskab.