Ja, jeg forstår. 
For eksempel er Poor Things en sådan film, som jeg ikke ville turde anbefale til en, hvis filmsmag jeg slet ikke kender, selvom jeg selv nød at se den. Det er lettere at anbefale nogle klassikere, hvor “træfprocenten” er højere.
3 Synes om
Det er en helt almindelig køkkenrenovering, intet særligt at bemærke.
Mvh. Petteri Tiili
3 Synes om
Det var en god artikel. Empatiblomst 
selvom denne nok også bliver bandlyst som indholdsløs.
1 Synes om
Jeg vender tilbage til T-shirt-diskussionen fra i går, men skifter til en skjorte. Som aktionær i Marimekko er jeg seriøst begyndt at overveje at købe en Jokapoika-skjorte, da det også ville være en slags tilbagevenden til rødderne, for som jeg har nævnt før, var Erkki Sinkko min finsklærer i gymnasiet 
.
Skjorten har en ret pebret pris, den ser ud til at koste 195 euro normalt, men nu er der 30 % rabat for loyalitetsprogrammedlemmer i en uge mere, altså 136,50 euro. Problemet er bare, at jeg ikke er vant til at betale over hundrede euro for mine skjorter, og denne gang skal farvevalget være rigtigt, for jeg har ikke tænkt mig at købe et halvt dusin af dem . At få udbytte fra selskabet lindrer selvfølgelig lidt min naturlige frygt for, om jeg ville betale for meget for bare et mærke!?
Er der nogen, der har erfaring med denne skjorte, og holder den længere end lidt billigere skjorter!?
10 Synes om
Dette er jo på en måde også en brugeroplevelse, da jeg en gang prøvede den pågældende skjorte og konstaterede, at selv Fjällrävens telt ville sidde bedre. Hver især har selvfølgelig deres egne præferencer, men efter et par forsøg har jeg fundet ud af, at jeg aldrig ville købe en skjorte med et lige snit.
2 Synes om
Det fik mig til at tænke på de T-shirts, jeg skulle have svaret på tidligere.
Det vigtigste her er vel, at billigt kan være ret godt, men over tid vil forskellen vise sig i holdbarhed og stofkvalitet. Det er “unødvendigt” at betale for dyrt, så her er der vel også en gylden middelvej. Smag og behag…
Hvordan genkender man en T-shirt af høj kvalitet? Alle kan finde varedeklarationen, det stofmærke der er syet i tøjet, som fortæller, hvor og af hvad tøjet er lavet. I hænderne på en ekspert er det dog kun en lille del af kvalitetskontrollen.
Fagbogsforfatter Rinna Saramäki og grundlægger af tøjlejevirksomheden Kaisa Härmälä tager opgaven alvorligt. Når fagfolk, der har dedikeret deres karriere til at overvåge tøjkvalitet og støtte bæredygtig udvikling, får tre forskellige T-shirts foran sig, begynder et laboratorielignende præcisionsarbejde. De beder om mere lys på en mørk efterårsmorgen, så selv de mindste detaljer i de hvide stofstykker kommer frem.
Først undersøges trådretningen og halsens ribkant. Derefter vurderes sømmen på kanten og sidesømmene: løst syede, tynde sidesømme indikerer, at indstillingerne på fast fashion-kædens overlockmaskiner ikke har været helt korrekte.
10 Synes om
Jeg har bemærket, at man i Finland generelt automatisk antager, at kode produceres i konsulenthuse (eller måske som freelancer) til en ekstern kunde. Dette både morer og skræmmer mig; er der virkelig så få softwareproduktvirksomheder i dette land, at de ikke betragtes som de primære arbejdspladser for kodere? Jeg synes, det er spild, at vores nations dygtigste ingeniører ansættes af glorificerede vikarbureauer (= IT-servicesektoren) til at lave småting til den offentlige sektor og maskinindustriens digitale transformation. Nå, ja, beskatningen af medarbejderoptioner i dette land er også så fuldstændig ødelagt, at det heller ikke opmuntrer til at tage nogen risiko i en produkt-startup, men de generiske konsulenthuse, der findes på hvert gadehjørne, er nok bare ret sikre og OK arbejdsgivere.
11 Synes om
Lige i øjet! Jeg undrer mig også over, hvor meget software laves af eksterne folk i virksomheder, der kalder sig teknologivirksomheder, i stedet for af interne medarbejdere.
Og jeg forstår, at hvis man skal accelerere udviklingen, tager man ekstra hænder til det udførende arbejde, men at eksternalisere en leadudvikler til at træffe teknologiske valg og arkitektur osv. Jeg kan simpelthen ikke forstå logikken i det.
5 Synes om
Vi har jo Tieto, som nu siger, at de er et softwareproduktfirma. Hvor mange finske softwarearkitekter har de? Og Relex, hvor mange er der ansat der? Hvilke andre store har vi?
IT-konsulentvirksomhedernes kodere sidder primært i Indien. Og nu handler det altså om disse IT-giganter, der opererer i Finland.
Jeg har i 20 år forsøgt at forklare IT-direktørerne i store virksomheder, der opererer i Finland, at de burde have deres egen softwareafdeling. Altid det samme svar: “Hovedkontoret har sagt, at en outsourcet inder gør det billigere”. Ja, det gør de, og mit team rydder op efter dem til en mange gange højere pris. En mærkelig verden. Disse IT-direktører er mennesker og laver de samme fejl gang på gang. Men jeg tror, at dette er ved at ændre sig. Tak, AI.
18 Synes om
Det ville godt nok være sørgeligt, hvis finnernes opfattelse af et softwareproduktionshus er Tieto.
7 Synes om
Okay, Tieto er måske 30-40 % produkthus. Men kunne disse ikke stemples som softwareprodukthuse?
Qt Group, Admicom, LeadDesk, Tecnotree, F-Secure, Basware, M-Files, Relex, Aiven, Smartly, Supercell, Remedy og andre spilfirmaer.
Men der er faktisk ikke mange af dem. Helsinki-børsen har flere konsulentfirmaer end softwarefirmaer. Vi er nødt til at gøre noget ved dette. Mere ambition, kære kolleger!
16 Synes om
Nu har folk misforstået, Kalmar har udbetalingsdag for udbytte, ikke fraspaltning.
6 Synes om
PETRI ROININEN FRATRÆDER SOM CEO FOR INVESTORS HOUSE PÅ GENERALFORSAMLINGEN DEN 14. APRIL 2026
JEG BETRAGTER DET SOM VIGTIGT FRA AKTIONÆRNES SYNSPUNKT, AT DEN NYE CEO OGSÅ FORTSÆTTER DENNE VELPRØVEDE KOMMUNIKATIONSFORM OG FREMOVER AKTIVT INFORMERER NASDAQ OM SAMMENSÆTNINGEN AF VANTAS BYRÅD OG CENTERPARTIETS PARTIPROGRAM
58 Synes om
Jeg venter spændt på, hvad Verneri mener om Revenions opkøb, da jeg ved, at han ved, at markedet også ved, at store opkøb i gennemsnit mislykkes.
15 Synes om
Jeg kommenterede tilfældigvis generelt på Revenio-tråden om netop dette emne. Juha kan kommentere handlen selv som analytiker. Jeg nøjes med at rynke på næsen, når jeg ser statistikken om emnet. 
15 Synes om
“Udbyttemandens” grin er let at forstå. Kursen er faldet mere i dag, end hvad udbyttet vil være i 2023, 2024 og 2025 tilsammen. Og så er hænderne bundet i forhold til salg på grund af anbefalingen.
3 Synes om