Absolut! =) Jeg prøver altid at holde sommerferien investeringsfri, altså omkring en måned væk fra markedet… Eller i hvert fald flere uger!
Det klarer tankerne.
Absolut! =) Jeg prøver altid at holde sommerferien investeringsfri, altså omkring en måned væk fra markedet… Eller i hvert fald flere uger!
Det klarer tankerne.
Det ville være vildt :D… men helt seriøst - Chambers’ personlige rekord var vist 6,42, og på den video løb han 6,64. Kevin var vist omkring et sekund bagud. Mon ikke Kevin med ordentlig træning kunne have skåret et eller to tiendedele af. ![]()
Markus Pöyhönen har løbet 6,58 og Lotta Kemppinen 7,16.
I mange sportsgrene understøtter styrke og hurtighed hinanden glimrende, og jo kortere distance, desto bedre klarer “muskelbundterne” sig, især hvis man har en baggrund i en sport, der kræver eksplosiv styrke. For eksempel har vægtløftningsmesteren Ryan Crouser, der vejer over 140 kg, ifølge rapporter løbet 40m klart under 5 sekunder.
På samme måde husker jeg at have læst, om det var fra en muskeldoktor (lihastohtori) eller en atletiktræners tekst, at de fleste elitekuglestødere og diskoskastere klarer sig godt mod sprintere de første 30-50 meter. Men præstationen falder derefter, og f.eks. ved 100m ville forskellen allerede være stor. Desværre kunne jeg ikke finde den originale kilde med en hurtig Google-søgning.
Det fungerer også den anden vej, at hurtige folk ofte er overraskende stærke. Muskeldoktor Hulmi skrev engang, at f.eks. trespringer Heli Koivula, som med sin lethed sagtens kunne have opfyldt skønhedskonkurrencers kriterier, som supplerende træning lavede 4-5 gentagelser i clean and jerk med 90-100 kg.
Jep!
Den finske syvkæmper Saga Vanninen har taget tre gentagelser i træk og stød med 105 kilo. Mika Halvari havde også en relativt god tid på hundrede meter, men jeg kunne ikke finde den med Google nu. Jeg ved godt, hvad du taler om, da jeg har hørt og læst om lignende ting. ![]()
Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke er superhurtig nu, men jeg har fået ros for min hurtighed fra et par boldspillere. Jeg squatter omkring 2,6 x min egen vægt, og jeg synes, jeg accelererer godt, når jeg skal spurte. Jeg gætter dog på, at jeg bliver skuffet, så snart jeg tager tid på en sportsplads
(når forestillingerne ikke stemmer overens med virkeligheden), men jeg må hellere tage ud og teste det en dag.
I dag er en god dag at fortælle i købte/solgte-tråden, hvordan jeg lige tidligere havde købt Herantis. ![]()

Hvem vidste, at ågerkarle… øhm… långivere i middelalderens Italien altid havde et træsæde, dvs. en bænk, eller banco, på deres forretningssted. Betegnelsen for at handle på det sted blev etableret. I stedet for at en mand, der havde brug for et kviklån, sagde til sin kone: “Jeg går hen og låner penge,” brugte han blot omskrivningen “Jeg tager hen til bænken.”
Dette og andre kuriositeter fra finansverdenen baseret på det italienske sprog kan lyttes til i to afsnit af programmet Kielen Päällä, som udkom allerede i juli:

Tiesitkö, että mm. saldo, brutto, netto, pankki, finanssi ja likviditeetti tulevat italian kielestä? Keskiajan Italiassa rannikkokaupunkien ja Pohjois-Italian vaurastuessa kehittyi myös pankkitoimintaa. Italia on siis muutakin kuin pizzaa, oopperaa,...

Väitöskirjatutkija Mattia Retta Helsingin yliopistosta kertoo finanssimaailman italianismeista. Tuttuja sanoja ovat mm. futuuri, riski, haaveri, optio ja valuutta, mutta lisääkin löytyy. Toimittajana on Jari Aula.
I dag er en god dag at fortælle i købte/solgte-tråden, hvordan man lige tidligere havde købt Herantis
Jeg fortalte derimod, hvordan jeg solgte den… Jeg har sejlet modvind hele mit liv i min lille boble ![]()
Den forrige besked i tråden var fra oktober 2023.
Det har været stille… ![]()
Tämä @Tuomas_Tuominen:n video sopinee tähän ketjuun.Listautumisanti (Initial Public Offering, IPO) on prosessi, jossa yritys hakee osakkeilleen pörssilistausta ja tarjoaa niitä ensimmäistä kertaa julkisesti sijoittajille. Nordnetin sijoituskoutsi Tuomas Tuominen käy läpi perusasiat IPOista reilussa viidessä minuutissa. [Näin toimii listautumisanti eli IPO] Aiheet: 0:00 Intro 0:15 Mikä on IPO? 0:45 Miksi yhtiöt listautuvat? 1:50 Mitä sijoittajan tulee huomioida? 2:…
I skovindustrikæden er man i den såkaldte kerne.
Jeg må indrømme, at jeg spekulerer på, hvordan kommunikationsafdelingerne hos UPM, Stora Enso og Metsä Board, som i øjeblikket er på størrelse med en romersk legion, ser på den nuværende investordiskussion om disse selskaber.
Inderes rider igen med købsanbefaling ind i en resultatadvarsel

[quote=“Johannes_Sippola, post:1210, topic:239”]
Admicom Oyj (”Admicom” tai ”Yhtiö”) laskee jatkuvan vuosilaskutuksen (ARR) ja liikevaihdon ohjeistusta kuluvalle vuodelle. Rakennusalan markkinan elpyminen on viivästynyt ja vuoden toisella ...
Og så kom resultatadvarslen.
ARR-vækst med ny vejledning 6-10 % (g
Regnskabssæsonen er i gang🤠 Næste forventede negativ resultatvarsel fra Qt, og så er top to i modelporteføljen igen under pres. Det negative resultatvarsel kan selvfølgelig altid være indregnet, men i hvert fald for Admicom gætter jeg på en lille nedadgående markedsreaktion i morgen😅
Anbefalingen er at øge, og tag lige et kig på prognoserne, de passer jo inden for de opdaterede vejledningsintervaller ![]()
Anbefalingen er at tilføje, og tag et kig på prognoserne, de falder jo inden for de opdaterede vejledningsintervaller
Nå, sådan var det jo
Jeg undrede mig også over, at jeg kunne tilføje i dag uden at købe.
Seriøst, det var ikke en særlig slem negativ nyhed, hvis vi holder os til det.
Kobeissi er en konto med lidt breaking news, men der er et par interessante observationer i dette tweet, dog præsenteret på en “spændende” måde. ![]()
https://x.com/KobeissiLetter/status/1975931691215860181
Denne modstand mod moderne digitale arbejdsmetoder og -værktøjer ses tydeligt i alle produktivitetskurver:
Fortæller dette ikke tværtimod, at selvom vi i de sidste 20 år har fået smartphones til alle, fjernarbejdsmuligheder, automatiske systemer og meget mere, så er produktivitetsvæksten stoppet. Ikke engang under eller efter corona ser vi nogen produktivitetsvækst, selvom alle virksomheder blev tvunget til at tage et kæmpe spring i teknologi.
På en eller anden måde lyder det som om, at alle andre skal foretage enorme ændringer i velfungerende arbejdsmetoder, for at et par fjernarbejdere kan udføre et omfattende arbejde.
Jeg har fundet en måde at tjene penge på, og jeg tænkte på at stoppe som sygeplejerske. Jeg vil være manuskriptforfatter. Jeg har en HELT UNIK idé, og den ville være sådan her:
Der ville være en politibetjent, men ikke en almindelig betjent, men mere en slags slyngel. Han ville være skilt. Han ville ikke savne sin kone, men datteren eller sønnen ville være alt for ham. Denne betjent ville ikke følge loven og reglerne bogstaveligt, men ville gå lidt efter sine egne regler. Chefen ville ikke bryde sig om det, men ville se gennem fingre med det, fordi han ville opklare alle forbrydelser.
Om aftenen ville han ofte tage en enkelt drink spiritus/cognac/whisky. Nogle gange ville han tage mere, og alle kvinder ville være vilde med ham. Han ville ikke binde sig. Kun løse forhold. På et tidspunkt ville en skurk skyde ham. Ikke i hovedet, ikke i benet, ikke i ryggen, men i SKULDEREN. Han ville grimassere lidt, når nogen rensede såret. Men når han blev slået eller faldt ned fra et tag, ville han ikke grimassere.
Denne betjent ville bo i en bohemeagtig lejlighed, der var lidt rodet, og der ville være tomme pizzabakker og øldåser. Chefen ville på et tidspunkt suspendere denne betjent fra tjeneste. Han ville blive mistænkt for en eller anden forseelse, men det ville vise sig at være en plan udtænkt af skurkene eller en misforståelse. Han ville lægge sit våben og sit tjenestemærke på chefens træbord og bære sine ting fra skrivebordet i en skotøjsæske. Blandt tingene ville der være et fotografi af hans datter. Han ville opklare forbrydelsen i sin fritid, og til sidst ville han blive genansat.
EDIT: Åh ja, og filmens slutscene ville være i en skummel, forladt fabrik, f.eks. i et havneområde. Rundt om hjørnet ville der være flere skurke og helte, og der ville blive udvekslet skud. Seeren ville skulle spænde til det sidste for at finde ud af, hvem der blev ramt, og hvem der skød.
Var det ikke et utroligt originalt og aldrig før set manuskript?
Efter min mening siger hele diskussionen om fjernarbejde meget om den nuværende arbejdskultur. Fjernarbejde tales om, som om det var en menneskeret, og så gættes der på, om det øger produktiviteten eller ej. En sådan snak vidner om den enorme autonomi, medarbejderne nyder. Jeg synes, at lederne burde stramme op. De burde vide, hvilke opgaver og stillingsbeskrivelser der egner sig godt til fjernarbejde, og hvilke der ikke gør. De burde kende deres personale så godt, at de ved, hvem der effektivt kan arbejde hjemmefra, og hvem der ikke kan. En stor del taler om at holde fjernarbejdsdage i samme tone som at holde pekkaset (kompensationsdage). Fjernarbejde burde være et værktøj, der bruges, når det er fordelagtigt for virksomheden. Som det er nu, ender det i køen til ‘det kan man jo ikke kræve’-afdelingen blandt arbejdslivets absurditet.
Det er på en eller anden måde svært at forstå, hvordan nogle bliver ved med at hylde fjernarbejde som en messias og en ny/nuværende frelser, når bl.a. store teknologifirmaer allerede kræver en tilbagevenden til kontorerne
Fjernarbejde er på mange måder kulminationen på individualistisk og hedonistisk komfortbehov, hvor man ikke ser længere end sin egen næsetip og ikke indser, at udvikling af arbejdsproduktiviteten kan være mere end ens egen direkte arbejdsindsats. På stramme arbejdsmarkeder kan man begynde at handle udelukkende ud fra egen fordel, men arbejdsgiveren betaler jo i sidste ende lønnen og er sandsynligvis klar over, at uendeligt fjernarbejde ikke er en særlig optimal løsning for organisationen med hensyn til kontinuitet
Ja, det er en gentagelse af det gamle, men det blev sagt