Inderes' kaffestue (Del 10)

Der er flotte nordlys lige nu, hvis det interesserer dig. Det kan endda ses på trods af byens lysforurening.

Og hvis du er mere interesseret i nordlys, så bør du downloade Aurora-appen fra Play Butik og slå notifikationer til. Den bipper, hver gang der er en chance for at se dem.

7 Synes om

Jeg kom for at klargøre hytten til vinteren og tjekke trækfuglene.

Som en bonus, nordlyset over den kulsorte sø.

38 Synes om

Relateret til nordlys. Dette var en meget interessant dokumentar. De gætter på, at det er meget muligt, at vi i vores levetid vil opleve ret spændende tider, når strømmen forsvinder fra Norden i dagevis, eller endda ugevis.

En kraftig solstorm rammer Jorden. Hvad sker der, når strømmen går, og satellitterne holder op med at fungere? Kan der også komme noget godt ud af det?

2 Synes om

Hvor er Vartti? Morgenkaffen er allerede brygget :grinning_face:

9 Synes om

Her er dagens Vartti! :slight_smile:

Jeg behandlede investering i udlandet, som jeg har et par tanker at dele om.

Den vigtigste fordel ved at sprede sig til udlandet for en aktieplukker er, at netværket udvides: hvis man leder efter aktier blandt 40.000 i stedet for en liste med under 200 virksomheder (finske børsnoterede virksomheder), vil man sandsynligvis i dating-ånden finde mere passende aktier.

Derudover giver det perspektiv. Finske maskinværksteder ser godt ud, men se på de svenske. Eller hvis man vil eje teknologi, tilbyder Amerika måske et bredere udbud end Finland.

For det tredje er hjemmebanefordelen efter min mening ofte en illusion. Der er kun få forbrugervirksomheder i Finland, og investorer har en tendens til at overdrive deres egne observationer og generalisere for meget. Illusionen om en fordel ved “lynching” kan således vende sig til en nettoneddel, fordi den forvrænger tænkningen! :smiley:

Nyd at se med!

35 Synes om

Jeg synes, det er mærkeligt, at man skal skrive specifikt om “investering i udlandet”, som om det i et land af Finlands størrelse ikke netop var standarden, og det lille hjemmemarked var en slags sidebemærkning. For mig er det i hvert fald indlysende, at de største indekser (SP500) er det standardmål, som næsten overalt ellers i verden.

8 Synes om

I mange tilfælde ville investorer og virksomheder blive hjulpet i beslutningsprocessen af et såkaldt “outside view”, dvs. i stedet for at overveje investeringer, ventures og projekter ud fra deres egne forudsætninger, overvejer man, hvad der i gennemsnit statistisk set er sket for lignende investeringer osv.

F.eks. med Remedys Firebreak er det, så vidt jeg forstår, yderst sjældent, at et spil, der generelt er floppet fra starten i spilbranchen, kommer på fode igen. Der er undtagelser, men… sandsynlighederne taler imod det. Det er fantastisk, at et børsnoteret selskab tør tage en risiko, men sandsynlighederne er stærkt imod succes, især nu.

Jeg prøvede Firebreak i går, da jeg downloadede det og ville have indstillingerne klar til morgendagens spilsession med Ate, og den første smag var… mmm! :smiley:

12 Synes om

Jeg synes, jeg har mange interessante perspektiver at tilbyde på det. Og det, der er indlysende for dig, er ikke nødvendigvis lige så klart for andre. :slight_smile:

Folk formår også at skrive om udbytter hvert år, selvom de er et århundreder gammelt fænomen.

26 Synes om

[Se, hvor mange penge finnerne allerede har på deres

13 Synes om

Bemærk, at de finske husholdningers megabesparelser også kan ses som en modvægt til næsten et tilsvarende beløb i boliglån og anden gæld. Og besparelserne er koncentreret hos den ældre del af befolkningen, hvis risikovillighed og -evne er en smule anderledes end tyveårige studielåns-yoloere som mig i sin tid. ;-D

Jeg mener altså, at finnerne kunne investere mere i aktier, men jeg ville også gerne fremhæve dette relevante perspektiv for helheden.

Forestil jer Virpi, der er på nippet til at gå på pension, og som har 100.000 euro i boliglån, 10.000 euro i billån, 40.000 euro i aktier og 100.000 euro i kontanter på højrentekonti. Virpis pension er ikke imponerende, og faktisk er værdien af boligen snarere faldende, fordi hun bor i udkanten af en lille by. Virpi ønsker tryghed, ikke stress. Hvor mange aktier burde Virpi have? :smiley:

Hvis I ser på finnernes gæld, kontanter og aktiver på Finlands Banks og Statistikcentralens hjemmesider, vil I opdage, at Virpi er de finske husholdninger i en nøddeskal. :smiley:

18 Synes om

Virpi burde ikke have nogen direkte aktier. I stedet kunne halvdelen af den 100.000 EUR store rentekonto-portefølje være i en global ETF eller endda i to forskellige produkter. Virpi ville, groft anslået, betale renterne på sit boliglån med dette træk.

Men: Investeringsgraden (eller risikoniveauet) anbefales gradvist at blive reduceret med alderen netop af den grund, at et langsigtet opsparet arbejde ikke går tabt ved et kollaps i sidste øjeblik, da potentialet for opadgående bevægelse er praktisk talt ikke-eksisterende på grund af den korte horisont. Og det afhænger selvfølgelig også af, hvad Virpi ønsker at begynde at beskæftige sig med, når hun går på pension, altså hvor vigtig likviditeten er.

Redigering: Hvis vi i stedet for pensionist-Virpi tager Matti som eksempel, en 40-årig VVS-iværksætter, der tjener 100.000 € om året, nyder rejser til Thailand og alkoholforbrug og ikke investerer “fordi det er så kompliceret”, hvad skal der så gøres?

4 Synes om

Forestil jer Virpi, der er på nippet til at gå på pension, som har 100.000 euro i boliglån, 10.000 euro i billån, 40.000 euro i aktier og 100.000 euro i kontanter på højrentekonti

Mange tænker nok, hvorfor en (næsten) pensionist stadig ville have et boliglån, men jeg tror, det ikke er så usædvanligt. Det egentlige boliglån er typisk betalt for længe siden, men i dag er de såkaldte rørren

7 Synes om

Jeg venter på alle Markkajänis’ svar.

Excited Anticipation GIFs | Tenor

6 Synes om

Verneri, du er for sent ude på dette punkt, for en sådan er allerede blevet udgivet. Ingen videoproduktion vil nogensinde overgå denne dokumentar udarbejdet af @SijoitusSeppo i dens udtryksfuldhed om den generelle stemning af aktieeuforien i 2021:

Jeg vil også påstå, at alle er så hyper-indstillede på at overvåge en gentagelse af boblemarkedet i 2021, at et helt almindeligt bull-marked som det nuværende af en eller anden grund vækker en masse snak om bobler overalt på investeringsfeltet. Det kan jo ikke være en boble med det samme, når aktierne stiger lidt, og virksomhederne generelt klarer sig ret godt. Lad os så se på boblemarkedet igen, når Taylor Swift begynder at sælge billeder af kryptoaber, og en stor del af folkene mener, at det er en legitim alternativ investering :smiley:

36 Synes om

Jeg synes, at Chamaths tilbagevenden allerede er et alarmerende tegn. :smiley: Men du har også ret, og Chamaths tilbagevenden betyder ikke, at vi ikke kun er i starten af en raketstigning. I den forrige runde nåede han at etablere seks SPAC’er.. Nu er kun den første i gang.

20 Synes om

Sådan plejer det at gå. Efter 2009 var hver en knirken en ny finanskrise, og råbene kulminerede i eurokrisen, som skulle ødelægge hele kontinentet. Da det nye kæmpekrak aldrig kom, og man kom sig over eurokrisens mundhuggeri, begyndte modkræfterne at råbe ‘BTFD’, fordi centralbankerne har fundet en permanent måde at forhindre børskrak på:

Dette virkede, indtil vi kom ind i en så stor boble, at uanset hvor meget købspres der blev lagt på, så ‘the dip just keeps dipping’. Nu er vi i et slags ‘Hver ATH er en boble’ -marked:



Hvis man ikke var bange nok i 2021, overreagerer man sandsynligvis nu ved at være for bange i 2025. Det handler om en kalibreringsfejl i investorinstinkterne, som får en til at lade den herskende stemning påvirke ens investeringstænkning for meget. Nu er der brug for mod til at eje aktier i stedet for at spille sig ud af afkast og markederne blot på grund af en boble-frygtende stemning:

34 Synes om

Inderes’ kursudvikling ligner lidt Chamaths tidligere SPAC’er.

23 Synes om

Den lave fødselsrate skyldes efter min mening primært tre faktorer:

  1. Unge studerer længe. Andelen af højtuddannede vokser hele tiden, det kan tage år at komme ind på den ønskede uddannelse, og studierne strækker sig ofte ud over den planlagte tid. Derfor lever den gennemsnitlige 25-årige på studielån, og i den situation har man ikke lyst til at få børn.
  2. For få kommer direkte fra skolebænken ind på en god karrierevej. Mange er nødt til at starte med tidsbegrænsede ansættelser og/eller arbejde uden for deres eget fagområde. Dette skaber økonomisk usikkerhed.
  3. Stigning i mentale sundhedsproblemer.

Alle disse faktorer tilsammen betyder, at mange menneskers liv først “stabiliseres” tilstrækkeligt i trediverne, hvilket radikalt sænker det gennemsnitlige antal børn. Ja, økonomiske faktorer er en væsentlig årsag til den lave fødselsrate, men jeg tror ikke, at offentlige tilskud kan påvirke dette væsentligt. Hvis man virkelig ønsker at øge fødselsraten, skal man på en eller anden måde gribe ind over for studiernes varighed, fremskynde starten på arbejdskarrierer og forebygge mentale sundhedsproblemer.

16 Synes om

Der kommer intet derfra. På konferencen klagede Hegseth over, at der er for mange fede generaler. Og Trump grinede af, at den, der ikke vil lytte, kan gå ud, men så ryger karrieren og rangen. Det var nok en munter stemning.

Trump hader folk, der tjener deres land. Den orange kan ikke forstå, hvorfor nogen ville give nogen noget, eller give afkald på noget.

9 Synes om

Her er vi ved sagens kerne. I Finland er der efter min mening en mærkelig antagelse om, at universitetsstudier automatisk betyder en bachelor + kandidatgrad som helhed. Det, at man bliver på universitetet i to (ofte endda flere år, inkl. undertegnede…) efter at have afsluttet sin bachelor, giver ikke de fleste en så betydelig merværdi i den fremtidige karriere, at det behøver at være en antagelse. I mange lande er det kutyme, at man afslutter sin bachelor på universitetet og derefter starter i arbejdslivet og stifter familie. Kandidatgraden vender man tilbage for at tage på et tidspunkt, hvis interessen er der. Det er ikke en antagelse.

I Finland holdes studerende derimod i et limbo, hvor man som bachelor på den ene side allerede er fuldt ud kvalificeret inden for sit felt (med visse undtagelser) til at træde ind i arbejdslivet og lægge studielivet bag sig, men på den anden side er man ikke klar til at komme videre i livet, fordi kandidatgraden stadig mangler i baglommen. Derfor er jobbene ofte netop tidsbegrænsede, eller man nøjes med deltidsjob i en butikskasse el.lign., da det ikke rigtig er muligt at finde fuldtidsjob inden for sit felt som deltidsansat.

Det er da heller ikke så mærkeligt, at mange ikke tænker på at stifte familie i en sådan situation.

20 Synes om