@Tomi_Valkeajarvi udgav allerede i går en artikel om resultaterne af fællesskabsundersøgelsen. Jeg gennemgik selv i dag stadig alle de givne svar og især kommentarerne vedrørende udviklingen af analysen. Fra dette fik jeg i hvert fald til mit eget arbejde flere brugbare tips og fokusområder for fremtiden. Og muligvis også ideer til andet indhold uden for den egentlige analyse. Så mange tak til alle, der svarede! Feedback læses og bruges. Forhåbentlig vil I fortsat svare aktivt også i fremtidige undersøgelser. God weekend!
27 Synes om
Den legendariske bog Security Analysis har jeg nok ikke læst i 10 år. Et værk på over 700 sider læser man ikke på en dag, men jeg anbefaler det absolut til alle. Jeg huskede ikke, at Graham selv mistede 70% af sine penge i årene 1929-1932, under the Great Depression.
32 Synes om
16 Synes om
Tak @JHeiskanen for den meget interessante og kvalitetsfulde LapWall-artikel, fremragende indhold. 
Dette selskab begyndte at interessere mig lidt. 
12 Synes om
@JHeiskanen vægtningen er nu blevet vejet, 1,59 procentpoint.
Altså OMXHPI -0,1% og LapWall +1,49%
Markedet har altid ret!
12 Synes om
Hvor stor er denne vægtning sammenlignet med Inderes- og Kauppalehti-effekten? Bare så det bliver noteret korrekt på aktiespekulantens CV 
I næste del af artikelserien begiver vi os ud for at udforske Fartcoins hemmeligheder 
P.S. Hvis nogen læste artiklen og kunne lide den, så må I gerne sende mig tips om hvilket selskab I gerne vil læse en lignende analyse om.
23 Synes om
Ja, der kan godt komme langt mere prisudsving på elbørsen end nu, hvis datacentre forbruger al den atomkraftproducerede elektricitet med deres konstante forbrug.
3 Synes om
Det var en fremragende gennemgang af Lapwall, tak
Fodelia, som blev besøgt på samme tur, ville være øverst på min ønskeliste.
12 Synes om
Det var da på tide denne gang 
2 Synes om
Mikael og Petri diskuterede varslerne
5 Synes om
“Hvorfor er forbrugertilliden så lav”
Det værste arbejdsmarked i nyere historie, som også rammer højtuddannede usædvanligt hårdt:
Købekraften har ikke bevæget sig nogen steder, og der er kun små eller store skattestigninger med forringede tjenester:
Hæv lønningerne med +20% og skaf folk arbejde, så kan vi se på forbrugertilliden igen 
38 Synes om
Et stort antal skoler lukkes. Der er bare ingen børn? Kommer der flere ved at tilbyde penge?
Hvorfor siger man ikke den rigtige grund. Kulturen har ændret sig. Folk i den fertile alder ønsker ikke at tage sig af støjende, ildelugtende, opmærksomhedskrævende ‘pakker’, som senere kun giver problemer. Pengene bruges hellere på kosmetik, underholdningstjenester, rejser, skiftende partnere.
Det sikres, at samfundet tager sig af en, når man bliver gammel, derfor betales disse skatter nu. Eller lige meget, der skal nok findes på noget.
Fra egen erfaring kan man dog sige, at på trods af besværet ville det være tomt uden børn og søskende.
Der er brug for ændringer i tankegangen, ikke penge. Eller lidt af det også. Manglen er dog mest på forældre; når der er dem, kommer børnene af sig selv. På Malta er der allerede for mange festdeltagere.
Velkommen indvandrere, vores fremtidige ældre har brug for jer.
25 Synes om
Det virker snarere som om, at problemet med fødselsraten primært er, at når et par beslutter sig for at få børn i 30±alderen, så ønsker/får de et eller maksimalt to. Naturligvis, når en del af befolkningen slet ikke får børn, og den del, der får, får en eller to, er fødselsraten ikke imponerende.
8 Synes om
I forbrugersamfundet opstår vækst ud fra forbrugernes ønsker. Det er svært at opnå resultatvækst uden at imødekomme disse ønsker, og i deres overflod er det at få et barn, og frem for alt at opdrage og passe det, ikke genstand for de største begær. Nu er der en regering, der tilbyder en stærk luthersk etik, men af en eller anden grund bider dette sig bare ikke fast i folk, uanset hvor meget man hamrer det ind i hovedet på dem og sparer.
Hvis man fortolker historien råt, var børn tidligere også en personlig vare. Nu er de mere en vare for alle, og varens negative virkninger fremhæves, jo tættere man kommer på sig selv og økonomisk på ens egen arbejdsindsats.
Dette hører nu ikke hjemme i kaffestuen, men det at undlade at få mere end to børn skyldes på ingen måde et enkelt menneskes dumhed, dovenskab eller egoisme. Ved at beklage sig over det knytter man bånd til medlidende, hykler og roser sit eget forældreskab. Men det er jo en stor strukturel sag, hvis udrulning til sociale mediers jeg-centrerede offerhistorier kun er en del af måden at gøre følelser og værdier til flygtige varer, som man kan plukke efter situationen og dele i de sociale mediers kræfteæter for at føle sig i live. Det er i sig selv den samme jeg-centrering, som man beskylder barnløshed for.
Edit. Til præcisering er @kabu inde på sagens kerne, at selvom gennemsnittet falder, er nulpunktet udgangspunktet, og alt starter derfra.
3 Synes om
Sådan burde det i virkeligheden være. Hvis priserne er steget 20 procent i løbet af de sidste par år, varmer en lønstigning på 5 procent over de næste to år ikke meget.
11 Synes om
Det lyder som om, hr. P1 har glemt at klikke.
Der er nemlig en lettere måde at skaffe penge til hverdagen og indkøb til hjemmet end at arbejde! Man skal bare klikke lidt i netbanken, og så kommer pengene.
Jeg har prøvet det, det er ret nemt.
Ikke underligt, at en af mine venner har reduceret sit arbejde til et minimum. Nu klikker han og tjener betydeligt mere end de kolleger, der stadig knokler fuld tid.
Jeg vil ikke prale, men jeg er selv en klikker. Lønforhøjelser (manglen på dem) tynger mig ikke meget.
24 Synes om
Det er som om, du prøver at lægge ord i munden på mig. 
1 Synes om
Jeg ville da gerne have en lønstigning på 20% til alle firmaets ansatte, og den glæde ville nok vare et par måneder, indtil firmaet enten løb tør for penge i kassen eller mistede kunder på grund af de højere priser. Jeg er altså selv ansat og ejer ikke en andel i firmaet. Det er jo ikke en glæde, når man tænker på sin egen købekraft nu vs. 2021, men jeg foretrækker hellere den nominelt lidt højere – selvom købekraften er faldet – lønseddel end at være uden den.
Hvis det virkelig begynder at irritere mig, kan jeg jo altid blive iværksætter.
13 Synes om
Dette var en meget interessant episode af Sijoituskästi, hvor Lauri fra Hydraulic Press Channel var gæst
Emner:
00:00 Intro
2:22 Videoidé med ubegrænset budget
5:55 Præsentation af genbrugscentrets skrammel
9:47 Knusning af et lejekugle og fremstilling af is med en presse
15:40 Hvad er Hydraulic Press Channel?
20:22 Hvad sker der bag produktionen?
25:42 Hvad er dog en optagebunker?
37:53 Jeg købte en brandbil
40:40 Hvor mange penge er der brugt på bunkeren?
45:50 Medarbejdersikkerhed og rekruttering
52:57 Det dyreste videoprojekt
1:00:30 Hvordan klarer de skøre stunts sig økonomisk?
1:08:51 Indtægter fra Hydraulic Press Channel
1:18:02 Andre indtægtskilder / AI-forretningsidé
1:28:24 Licensering af videoer som forretning
1:35:09 Forretningsstrategi
1:43:12 Hvad bruger du pengene på?
1:59:29 Tjener du familiens penge?
2:05:25 Var et åbent forhold svært?
2:08:19 Hvordan når man en portefølje på 3 millioner?
2:13:34 Hvor stor en investeringsportefølje har du lige nu?
2:25:28 Tesla-lektion om investering og risikostyring
2:32:39 Mening om kryptovalutaer?
6 Synes om
Finlands problem ligger nok i, at forskellen mellem arbejdsgiverens lønomkostninger og nettolønnen er så massiv.
Både virksomheder og ansatte lider under den høje beskatning og det dyre pensionssystem.
51 Synes om