Inderes' analyser (tidl. Inderes' nye anbefalingspolitik)

[Johannes_Sippola]

@Thyme

Bare af nysgerrighed, hvor mange år bliver terminalværdien diskonteret i modellerne? Selv om 100 år begynder værdien af et enkelt år at være ret marginal. Eller går man så langt, som der er rækker til i Excel?

Inderes’ DCF-model bruger, ligesom mange andre DCF-modeller efter min opfattelse, denne såkaldte “metode for evig vækst” (hvis jeg har oversat det rigtigt) til beregning af terminalværdien. I selve denne metode diskonteres der reelt n antal år ind i terminalen, hvor n går mod uendelig (det vil sige, at alle pengestrømme for de år, der ligger uden for prognoseperioden, diskonteres til nutidsværdi). Terminalværdien er jo matematisk set blot et multiplum af det sidste prognoseårs pengestrøm, men man kan også betragte det meget forenklet som om, at estimatet for et enkelt års diskonterede pengestrøm er et x = TERM-værdi/n, hvor n = antallet af år, der er inkluderet i terminalen. Værdien af denne n-variabel kan man ændre efter behag, men jo tættere man kommer på uendelig, desto mindre bliver pengestrømmen for det enkelte prognoseår.

Så hvis man f.eks. greb et tal ud af luften og valgte n = 10, ville værdien være x = 10, men tilsvarende med n = 20 ville pengestrømmen for et enkelt år være x = 5. I det sidstnævnte estimat er selskabets “krævede” pengestrøm i de første år af terminalperioden mindre, men usikkerheden i prognosen øges, fordi man også er nødt til at antage et vist resultat fra selskabet i år 20 (i dette eksempel 5)

Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg forenklede tanken om diskontering i terminalen ret kraftigt her til sidst, og personligt foretrækker jeg at tænke, at der er et “uendeligt” antal år i terminalen, hvor alle pengestrømmene diskonteres til nutiden med én formel (se ovenfor). Så i praksis har selve det enkelte års pengestrøm i sidste ende ikke større betydning for terminalværdien, udover at hvis pengestrømmene kumulativt på et givet tidspunkt er mindre end det, der er inkluderet i TERM-værdien, så bliver realiseringen af værdien i henhold til modellen på et givet tidspunkt t endnu mere usikker (hvilket selskabets WACC på en eller anden måde burde afspejle).

[Antti_Viljakainen]

@Rauli_Juva

De bedste til at besvare dette mere generelt er nok chefanalytikerne @Antti_Viljakainen og @Petri_Gostowski, som kan supplere med punkter relateret til vores terminaltænkning, hvis de ønsker det.

Jeg har ikke rigtig noget at tilføje. @Johannes_Sippola har også ret med hensyn til antagelsen om evig vækst.

@Jussi_Koskinen

Hvis jeg tager et nemt eksempel, så var Kones andel af servicebasen på deres målmarkeder 9 %, men de leverede 19 % af de nye elevatorer på deres markeder, og 70 % af disse endte i servicebasen. Herfra er det let at beregne, at Kone servicerer ca. 13,3 % af de nye elevatorer, og deres markedsandel inden for service vokser, hvilket ændrer omsætningsstrukturen og dermed selskabets lønsomhed.

Efter min mening er man nødt til at gøre sig et par andre antagelser om for eksempel den fremtidige lønsomhed for nysalg og service samt nettoandele af den eksisterende elevator-servicebase, for at kunne drage denne konklusion. Som nævnt bør man i terminalperioden, hvad angår lønsomhed og/eller afkast af kapital, teoretisk set tage højde for “fuldkommen konkurrence”, hvor der ikke skabes merafkast. Som nævnt er vores 10-årige DCF-periode kort i forhold til at anvende dette i praksis. Jeg mener dog stadig, at der er grund til at kaste et blik på terminalafkastet af kapital og lønsomheden, især i modne selskaber, så forskellene ikke er helt hen i vejret i forhold til diskonteringsrenten eller de historiske realiserede marginer.

[Jussi_Koskinen]

I praksis skabes merafkast baseret på kompetencer eller markedsposition.

For eksempel har Otis en så stærk position på visse markeder, at de genererer merafkast. Dette ses i Otis’ ekstraordinære lønsomhed inden for serviceforretningen.

Varigheden af merafkastene vidner til gengæld om, at det ikke lykkes for andre at trænge ind i samme position.

[LS2]

@Vara-Paavi

Køb = markedspris under den nedre grænse for fair value-intervallet
Akkumuler = markedspris mellem den nedre grænse og punktestimatet
Reducer = markedspris over punktestimatet, men under den øvre grænse for intervallet
Sælg = markedspris over den øvre grænse for intervallet

Det er præcis sådan, Inderes udarbejder deres anbefalinger.

±15 % fra kursmålet giver akkumuler/reducer. Udover det gives køb/sælg.

Kysymys suosituksista - Inderes

[Antti_Luiro]

@LS2

Det er sådan, Inderes laver anbefalinger.

±15 % fra kursmålet giver akkumuler/reducer. Mere end det er køb/sælg.

Det pågældende link er fra 2018, og indholdet er forældet. Anbefalingspolitikken er sidenhen blevet opdateret til at basere sig på det risikojusterede afkast/forventning. Moderatorerne kan sikkert flytte indlæggene til en bedre tråd

[palse]

I Inderes’ anbefalinger faldt Duell i øjnene som det eneste selskab med en værdiansættelsesrisiko på 1. (Ekskl. Purmo)

Er der en særlig grund til Duells meget lave værdiansættelsesrisiko?

Osakevertailu - Inderes

[MoneyWalker]

Godt spørgsmål, og jeg vil gerne uddybe: Hvad betyder værdiansættelsesrisiko?

@Petri_Gostowski åbnede emnet i april 2024. Jeg læste dette igennem et par gange, og jeg kan stadig ikke sige, at jeg forstår, hvad Inderes mener med værdiansættelsesrisiko.

Betyder den laveste værdiansættelsesrisiko på 1, at analytikeren mener, at virksomhedens aktiekurs er præcis korrekt, hvis miljøet og forretningen ikke ændrer sig? For Purmos vedkommende ville dette være forståeligt, da selskabet på tidspunktet for analysen var ved at forlade børsen. Men Duell?

Betyder værdiansættelsesrisiko 5, at analytikeren mener,
a) aktien er ekstremt overvurderet, eller
b) der ikke kan gives en målkurs for aktien, eller
c) aktien er ekstremt overvurderet, eller
d) noget andet?

@Petri_Gostowski

Horisontalt er der så ”værdiansættelsesrisiko”, hvis formål er, som navnet antyder, at beskrive analytikerens vurderede værdiansættelsesrisiko. Dette bestemmes i høj grad ud fra aktiens egen værdiansættelse, men der er også variabler med mindre vægt fra de generelle aktiemarkedsværdiansættelser og fra, hvor god og bred en værdiansættelsesramme der kan skabes for aktien. Dette betyder i praksis, at for en tabsgivende virksomhed i en tidlig fase er der færre holdepunkter og værdiansættelsesmetoder, hvilket gør risikoen højere. Tilsvarende er udvalget af metoder bredere for en mere stabil virksomhed med en ret bred og god sammenligningsgruppe, hvilket gør risikoniveauet for denne parameter lavere.

Værdiansættelsesrisikoen er altså ikke direkte forbundet med anbefalingen, hvilket i praksis betyder, at en aktie kan være lidt dyr, men alligevel kan anbefalingen være positiv. På den anden side behøver værdiansættelsesrisikoen ikke at være i den laveste kategori for at kunne have en købsanbefaling.

Redigering: Tak @Vara-Paavi, sjovt formuleret, og det virker unægtelig som en kunst-videnskab-opsætning

@Petri_Gostowski, kunne du præcisere, hvad værdiansættelsesrisiko betyder?

Redigering: Eller ville @Antti_Viljakainen præcisere?

[Vara-Paavi]

Baseret på Petris tekst tolker jeg det sådan her:

Værdiansættelse er altid til dels videnskab og til dels kunst. I den nederste ende af værdiskalaen er vi solidt på kunstens side, mens vi i den øverste ende allerede flirter med videnskaben (pengestrømmene er lette at forudsige og involverer ikke stor varians + kapitalkomkostningerne er relativt lette at bestemme, f.eks. en etableret branche og et stort antal sammenlignelige selskaber).

[Petri_Gostowski]

Ja, selvfølgelig @MoneyWalker

Den værdiansættelsesrisiko består altså af flere variabler, som kan antage værdier fra 1-5, og hvis gennemsnit er den værdiansættelsesrisiko, der vises i matricen. Disse variabler inkluderer udover aktiens egen værdiansættelse bl.a. de ovennævnte generelle værdiansættelsesniveauer på aktiemarkedet, og hvor god en referenceramme der kan skabes for værdiansættelsen.

For eksempel i 2021 under perioder med høje værdiansættelser ville markedets værdiansættelse sandsynligvis have været omkring 5, og for et selskab i en tidlig fase ville manglen på en referenceramme for værdiansættelsen også øge risikoen, hvilket også kunne placere den på niveau 5. Omvendt er vi nu for hele børsen (efter vores mening) i en fase med et moderat værdiansættelsesniveau, hvilket reducerer den samlede risiko. Samtidig har et selskab som Elisa en meget klar referenceramme for værdiansættelsen, hvilket betyder, at denne værdi (risiko) er i den lavere ende og dermed reducerer den samlede værdiansættelsesrisiko.

Da risikoniveauet forbundet med en enkelt akties egen værdiansættelse har en væsentligt højere vægt end de andre, styrer det i høj grad dette tal. Kort sagt betyder 1, at aktiens værdiansættelsesrisiko er lav, og 5 er høj. Der er dog ingen eksakt logik bag, hvornår man er på niveau 4 eller 5, for eksempel, men dette er analytikerens subjektive vurdering.

I praksis betyder værdierne 4 eller 5, at aktiens værdiansættelse er høj, men i teorien kunne det være sådan, at andre faktorer end aktiens egen værdiansættelse får værdien 5 i matricen, og aktiens egen værdiansættelse er 2 eller 3, men alligevel er det samlede resultat for værdiansættelsesrisikoen højere end et neutralt niveau, altså 4 eller 5.

[Sijoittaja-alokas]

Antti og Petri talte + reflekterede over det forgangne år og fremtidige udviklingsområder, især hvad angår analyser.

Emner:

00:00 Start
00:20 Hesulins bjørnemarked fortsætter
01:51 Bølge af resultatadvarsler
03:50 Man kommer ikke langt med at spare
05:01 Prognoseproces
06:44 Analyseåret: “Helt godt”
08:10 Investorer er interesserede i afkast
10:58 Fejl
17:11 Udnyttelse af analysen
22:37 Analytikernes arbejdsbyrde
26:50 Individets og teamets ansvar og sparring
29:30 Analyse og merafkast
35:35 “AI-analyse”

[Petri_Gostowski]

Jeg svarer dig @Passi her, da jeg mener, at denne tråd er mere passende til dette emne

https://keskustelut.inderes.fi/t/inderes-oyj-yhtio-kuuluu-kaikille/17104/2067?u=petri_gostowski

Dine tanker og spørgsmål var meget berettigede. Med hensyn til arbejdsmetoder kan jeg fortælle, at vi som chefrådgivere regelmæssigt gennemgår prognoser og udfordrer analytikere, når vi føler, at der er grund til det. I sidste ende er ansvaret dog hos de enkelte analytikere, der følger hvert selskab.

Med hensyn til data er medianprognosen for indtjeningsvækst lidt problematisk eller misvisende. Det skyldes, at der er en stor gruppe små virksomheder, hvis resultater forventes at stige fra et negativt eller meget marginalt niveau. Absolut set kan en lille resultatforbedring altså vise sig som en relativt stor ændring. På et overordnet niveau vil jeg vurdere, at dette fremhæves i den nuværende markedssituation, hvor der ligger dårlige resultater bagved, og i det store billede forventes en form for makroøkonomisk vending. Udover den operationelle indtjeningsvækst fremhæves dette på EPS-niveau, da der sandsynligvis er et nedadgående pres på finansieringsomkostningerne i takt med renterne. Det er også vigtigt at bemærke især turnaround-virksomheder, hvor succes skal vurderes udover prognoserne også gennem anbefalingens træfsikkerhed, da det er kendt, at det er meget svært at forudsige vendinger. På grund af dette “strukturelle” problem fremhævede @Juha_Kinnunen også, at det er værd at se på den forventede vækst i den samlede indtjening udover medianindtjeningsvæksten.

Jeg forsøger dog ikke at bestride den tendens til overoptimisme, som vi analytikere har i indtjeningsprognoserne. Dette forsøger vi at bekæmpe. Jeg mener dog, at man i samme ombæring skal huske, at resultaterne oftere vokser end ikke, når økonomisk vækst og virksomhedernes vækstmål samt stræben efter kontinuerlig forbedring fungerer som drivkræfter. Det handler altså i det store billede mere om hældningskoefficienten end om retningen. Hældningskoefficienten skal dog ramme det rigtige boldfelt, og det er ikke nok kun at vurdere retningen korrekt.

[Ummon]

@Petri_Gostowski

Det er også godt at bemærke især turnaround-virksomheder, hvor succes skal vurderes ud over prognoserne også gennem anbefalingens træfsikkerhed, da det er kendt, at det er meget svært at forudsige turnarounds.

Jeg har tidligere bragt disse frem, primært i virksomhedstråde, men efter min mening er det ren bortforklaring. For tabsgivende småvirksomheder forudsiges en alt for optimistisk indtjeningsvending, og alligevel anbefales de negativt. Dette sker konstant år efter år i Inderes’ dækning; virksomheden har haft underskud i 5 år i træk, næste år forventes den at blive profitabel ifølge prognoserne, året efter forbedres resultatet yderligere, ifølge prognoserne er virksomheden ~PE=3 om to år, og alligevel er anbefalingen “reducer”…
Og NÅR prognoserne så ikke holder, gemmer man sig bag, at “vi havde delvist ret, da anbefalingen var ‘reducer’”

Da chefanalytikeren selv kommenterer, lad os tage et kig på Inderes’ aktiesammenligning:

Den største stigningspotentiale fra kurs til kursmål blandt over hundrede virksomheder er hos Boreo, men anbefalingen er “reducer”?
Hvis virksomheden klarer sig dårligt, havde vi ret med “reducer”.
Hvis kursen stiger, havde vi ret, da vi bevæger os mod kursmålet.

Gang på gang hører man også i Inderes’ interviews osv., hvordan overoptimistiske prognoser begrundes med, at negative overraskelser og engangsposter ikke kan kendes på forhånd. At man angiveligt ikke kan lægge noget “for en sikkerheds skyld” negativt ind i Excel.
Jeg forstår argumentet, men jeg er på ingen måde enig. De fleste mennesker ved, hvordan man tager lidt højde for usikkerhed i deres eget liv:

• hvis en person overhovedet har råd, lever få fra lønseddel til lønseddel. En families økonomi budgetteres normalt ikke sådan, at hvis der ikke kommer en eneste negativ uventet udgift, så rækker pengene til næste lønseddel… Generelt er rådet at have f.eks. en måneds løn på kontoen som en sikkerhedsmargin i tilfælde af, at bilen eller fryseren går i stykker
• Man ankommer ikke til et jobsamtale et sekund før, men der er indlagt ekstra tid i tidsplanen i tilfælde af, at man skal tanke op, eller der er en trafikulykke på vejen
• osv. osv.
  Men hvis virksomheden for to år siden havde negative indtjeningsmæssige overraskelser, da der var strejker, brand på fabrikken, udfordringer i forsyningskæden
  Sidste år var der engangsomkostninger som følge af omstillingsforhandlinger, engangsomkostninger fra reorganisering, nedskrivninger fra virksomhedskøb, uventede investeringsbehov på fabrikken, kunder tømte lagre og bestilte overraskende lidt.
  I år er der uventet retssagsomkostninger, man skal betale for kontraktbrud, egne indkøbspriser er steget hurtigere end faktureringen, ERP skal fornyes, man bliver offer for bedrageri, og en oversvømmelse ødelægger et lager i England.
  Men fremover!! Ikke et eneste virksomhedskøb vil mislykkes og medføre nedskrivninger! Der vil aldrig mere komme strejker, brande, ulykker, omstillingsforhandlinger, organisationsændringer! Fremover vil hver eneste ERP-opdatering gennemføres til tiden og inden for budgettet! Fremover vil hver eneste investering lykkes til tiden og inden for budgettet! Hvert eneste produktudviklingsprojekt vil lykkes, og der vil ikke længere være ekstra nedetid eller vedligeholdelsesomkostninger på fabrikken

[Petri_Gostowski]

For tabsgivende pølsevogne forudsiges en helt overoptimistisk resultatvending, og alligevel anbefales det negativt. Disse har konstant været under Inderes’ overvågning i årevis; selskabet har tabt penge i 5 år i træk, næste år forventes det at blive rentabelt ifølge prognoserne, året efter forbedres resultatet yderligere, ifølge prognoserne er selskabet ~PE=3 om to år, og alligevel er anbefalingen “reducer”…

Ja, at forudsige turnaround-virksomheder er udfordrende, og prognosefejl er helt sikkert mere udtalte i dem. Derfor er der sikkert enkelte tilfælde af disse, men jeg genkender ikke umiddelbart talrige eksempler som dem, du beskriver. Jeg vil også sige, at processen på et tidspunkt er gået galt, hvis man med den værdiansættelse, du beskriver, er negativ, men dette ville være mere frugtbart at se på fra sag til sag, så jeg hører gerne et eksempel.

Den største stigningspotentiale fra kurs til kursmål blandt over hundrede virksomheder er hos Boreo, men anbefalingen er “reducer”?
Hvis virksomheden klarer sig dårligt, havde vi ret, da vi anbefalede “reducer”.
Hvis kursen stiger, havde vi ret, når den bevæger sig mod kursmålet.

Jeg genkender ikke denne form for “rosinplukning” i vores kommunikation – jeg mener, vi konsekvent har fremhævet, at anbefalingen er den, der afspejler vores syn på risiko/afkast-forholdet. Af og til kan anbefalingen og kursmålet tydeligvis være i modstrid, når vi ikke finder det meningsfuldt konstant at ændre vores syn, men analysen skal naturligvis som hovedregel være opdateret. Derfor handler opdateringer snarere om en frekvens på nogle uger, men vi opdaterer dog ikke helt på et par ugers niveau, hvis der ikke kommer en betydelig virksomhedsspecifik nyhedsstrøm.

Gang på gang hører man i Inderes’ interviews osv. også, hvordan overoptimistiske prognoser begrundes med, at negative overraskelser og engangsposter ikke kan kendes på forhånd. At man angiveligt ikke kan lægge noget “for en sikkerheds skyld” negativt ind i Excel.
Jeg forstår argumentet, men jeg er på ingen måde enig. De fleste mennesker ved i deres eget liv, hvordan man tager lidt sikkerhedsmargin:

Jeg vil ikke sige, at man ikke kan vide det på forhånd, men jeg er enig i, at det er svært at forudsige dem, fordi det ikke er helt så ligetil som for eksempel at forudsige stigningen i produktionsomkostninger i takt med væksten i salgsvolumen. En form for omkostningsinflation forudsiges altid, men det er svært at vurdere omfanget. I denne sammenhæng skal det naturligvis også bemærkes, at hvis man forsøgte at være konstant forsigtig i prognoserne, ville det sandsynligvis føre til større pessimisme i synspunkterne, da værdiansættelsesniveauerne ville være højere med lavere resultater. Jeg ser derfor ikke, at det at indbygge en form for sikkerhedsmargin i alle prognoser ville være løsningen på denne udfordring. Umiddelbart tænkt er jeg også af den opfattelse, at da virksomhedernes resultater kollektivt vokser på lang sigt, er det bedre at være lidt for optimistisk og fremsynet end at være mere pessimistisk og altid bagud. I en optimal situation ville man naturligvis altid være så korrekt som muligt i prognoserne (og dermed i synspunkterne). Det er selvfølgelig målet, men det er ikke realistisk at forvente det, når man forudsiger.

[Johannes_Sippola]

@Antti_Siltanen

Formålet med min analyse er at give anbefalinger, som man ved at følge kan slå at holde aktien, altså opnå overafkast. Faktisk tjener alle valg og beslutninger i forbindelse med analysen, inklusive tidshorisonten, dette mål. Resultaterne hidtil viser, at valgene har fungeret. For eksempel har en Bioretec-investor, der følger vores anbefalinger, ifølge Bloombergs data opnået et afkast på +78 % i løbet af de sidste 12 måneder. En ‘hold’ investors afkast har været +11 %. For hele den overvågede portefølje er det gået endnu bedre: anbefalingernes 12-måneders afkast er +86 % (jf. OMXHPI +1 %). Konklusionen heraf er usædvanlig let: jeg fortsætter med at gøre de ting, der virker, og udnytter de muligheder, markedet tilbyder.

Jeg citerer @Antti_Siltanen’s indlæg fra en anden tråd og tager samtidig hatten af for, at du åbent viser tracket for anbefalingernes nøjagtighed - helt fantastisk

Men:

Noget lignende kunne efter min mening implementeres på en anden måde i Indes’ kommunikation, meget, ja virkelig meget, mere. F.eks. til @Petri_Gostowski kunne jeg give direkte feedback på den seneste Inderes-analysevideo “Hvordan gik det”: hvis/når I har adgang, f.eks. via Bloomberg, til individuelle analytikeres anbefalingers nøjagtighed på selskabsniveau, så vil jeg vove at påstå, at I også har en numerisk forståelse af, hvor godt anbefalingerne har ramt i løbet af år X. Efter min mening ville det være rigtig godt at åbne op for disse i videoformat mindst én gang om året i gennemsigtighedens navn. Du forstår sikkert også selv denne analogi: for analytikere er det nogle gange (ikke altid, men nogle gange) direkte smertefuldt at forsøge at analysere, hvad et selskab mener, når det f.eks. siges, at “omsætningen vokser betydeligt”. Hvad betyder “betydeligt” så nu? En god gætning er der sikkert, men sandsynligvis er analytikerens vurdering af f.eks. den realiserede omsætning baseret på noget helt andet end dette “løse” adjektiv i vejledningen

Nå, det samme gælder for den seneste video. Når du siger, at “det gik helt fint”, hvad betyder “helt fint” så præcist? Nu er vi nødt til at gætte. Eller hvad betyder det, at de såkaldte ‘long-side’ anbefalinger gik dårligere end de såkaldte ‘short-side’ anbefalinger? Inderes har i min opfattelse altid været den “analysefabrik”, der ikke er bange for at lægge præcise realiserede tal på bordet, og efter min mening bør det samme gælde især her. For helt åbenlyst er vi alle her for at skabe overafkast, og vi har brug for andre datapunkter til at vurdere det end blot afkastet af vores egne porteføljer (hvis man følger Indes’ anbefalinger)

Jeg tagger nu også den anden chefrådgiver @Antti_Viljakainen, selvom jeg ikke har helt præcise forslag til, hvilke oversigter el.lign. disse tal kunne indarbejdes i. Udover det opfordrer jeg naturligvis alle analytikere til lejlighedsvis at offentliggøre disse i indlæg i trådene

Edit:

Efter min mening ville en mere præcis offentliggørelse af disse tal fra tid til anden også begrænse den slags gætterier om, hvor nøjagtig Indes’ analyse egentlig er i dag. Eller i det mindste ville det lede diskussionen i en mere konstruktiv retning.

Edit 2:

F.eks. i 2018 og 2019 “årsregnskaberne” er der en nogenlunde korrekt analyse af anbefalingernes nøjagtighed, selvom der heller ikke her er givet præcise numeriske værdier for anbefalingernes nøjagtighed (numeriske værdier er givet for, hvor mange “fremragende”/“katastrofale” el.lign. anbefalinger der har været, men det kvantificeres ikke, hvad “fremragende” eller “katastrofe” betyder).

[Vino_Pino]

Hvis en form for pålidelighedsindeks blev udviklet (hvilket nok ikke sker), burde man samtidig synliggøre, hvilke slags virksomheder analytikerens anbefalinger vedrører. Anbefalingerne fra en analytiker fra Inderes, der analyserer Nokia, påvirker næppe kursen overhovedet, men synspunkterne fra en, der analyserer små finske virksomheder, rykker ved illikvide aktier. Hvis en betydelig del af ejerne følger virksomheden via Inderes, opfylder prognoserne delvist sig selv, og se, prognosenøjagtigheden er god. Er det virkelig tilfældet?

Desuden kan talen om overafkast i sidste ende kun vedrøre en del af investorerne, for hvis alle i flok følger en køb/sælg-anbefaling, vil ikke mange i de illikvide aktier nå at nyde godt af anbefalingen, når kursen kollapser eller skyder i vejret. Især ikke dem, der har lidt mere “eksponering” mod en bestemt virksomhed. Man skal også tage de dynamiske effekter i betragtning og ikke kun teoretisk se på kurskurven bagefter.

[Jussi_Koskinen]

Målet med investering er afkast

1. Hvis målet med investering er at overgå markedsafkastet, er et centralt begreb sikkerhedsmargen. Sikkerhedsmargen betyder forskellen mellem en virksomheds pris og værdi. Hvis man lykkes med at købe til en pris, der er 50 % under værdien, så vil investorernes forventede afkast overgå markedsafkastet.

2. Prisen er kendt. Den største udfordring ved investering er at bestemme en virksomheds værdi gennem virksomhedsanalyse. Virksomhedens værdi påvirkes bl.a. af virksomhedens omsætningsvækst og rentabilitetsudvikling.

3. I analysen identificeres faktorer, der påvirker omsætning og rentabilitet, og der præsenteres en begrundet opfattelse af, hvorfor omsætning og rentabilitet udvikler sig på en bestemt måde. Prisfastsættelsesmultiplikatoren er også en del af værdiansættelsen. Ligesom sandsynligheden for en bedre eller dårligere udvikling end den præsenterede.

4. Læseren af analysen kan vurdere, om analysen stemmer overens med hans eller hendes egen opfattelse, eller supplere sin egen tænkning. Og på baggrund heraf investere eller undlade at investere.

[Johannes_Sippola]

@Vino_Pino jeg fortsætter diskussionen om dette emne baseret på dine fremragende tilføjelser:

1. Enig med det første afsnit. Efter min mening handler det i bund og grund om, hvor dybt man ønsker at analysere anbefalingernes relevans. Jeg mener, at man især for små virksomheder bør finde en form for vægtfaktor i forhold til large caps, netop på grund af det likviditetsproblem, du nævnte. Eller også skal det blot formuleres på en eller anden måde, således at “i år lykkedes det xx % af long-anbefalingerne at skabe merafkast, hvoraf andelen i small-caps/mid-caps/large-caps var yy %.” Ud fra dette kan hver enkelt investor så drage konklusioner om, hvor godt det i praksis har været muligt at opnå dette merafkast.
2. Hvad angår det andet afsnit, er jeg også enig i det, men de dynamiske effekter understreger delvist netop det punkt, du nævnte i det første afsnit om forskellene mellem virksomheder (likviditet). Delvist er vi uundgåeligt afhængige af teoretisk viden, da det f.eks. er mindst sagt udfordrende at kvantificere størrelsen af “Inderes-effekten” i tal i det samlede billede (bl.a. fordi der gives et så uhyrligt stort antal anbefalinger om året, og på den anden side er det endnu sværere at tolke, hvor stor en del af f.eks. kursstigningen/-faldet på udgivelsesdagen for en rapport direkte skyldes Inderes-effekten)

[Antti_Luiro]

@Johannes_Sippola

hvis/når I har adgang f.eks. via Bloomberg til enkeltanalytikeres anbefalingers træfsikkerhed på selskabsniveau, så ville jeg gætte på, at I også har en numerisk opfattelse af, hvor godt anbefalingerne har ramt i løbet af år X. Efter min mening ville det være rigtig godt at åbne op for disse mindst én gang om året i videoformat i gennemsigtighedens navn.

God pointe! Ja, Bloomberg har afkastshistorik pr. analytiker.

Vi er i år også selv begyndt at beregne træfsikkerheden af vores anbefalinger fra vores ~15 års overvågningshistorik ud fra et perspektiv af opnåede afkast. Vi kan ikke love en tidsplan for offentliggørelsen af disse endnu, men det er undervejs

[Petri_Gostowski]

Ganske valide pointer @Johannes_Sippola, lad os ud over Anttis bemærkning overveje dette nærmere, når vi får tid fra travlheden i regnskabssæsonen

[palse]

Jeg er en komplet nybegynder med analyser og nøgletal, så jeg er nødt til at spørge, hvad der er med Tecnotrees næsten fordobling af antallet af aktier i 2026E?
Jeg kiggede på en liste over lave P/E-tal og opdagede, at Tecnotree har en prognose for P/E-vækst, altså et kraftigt fald i EPS.

Tecnotree - Inderes