Jeg er ikke selv særlig bekendt med “matematikken bag tilbagekøb af egne aktier”, men kan nogen forklare, hvorfor det ville være bedre, at “aktierne annulleres”, end den nuværende formulering?
Altså, hvis en virksomhed for eksempel har incitamentsforpligtelser på 50 aktier, og der snart også gennemføres et virksomhedskøb, som betales med 50 aktier, hvorfor er det så bedre, at de 100 tilbagekøbte aktier annulleres, og man derefter “printer” de nødvendige 100 aktier til incitamentsprogrammet og virksomhedskøbet, i stedet for at de 100 købte aktier allokeres til disse?
Det virker til, at den første mulighed af mange opfattes som “dette er reel udlodning via tilbagekøb”, mens den sidstnævnte ses som “virksomheden har ikke råd til udlodning, og pengene går til ledelsen osv. osv.”
Mens aktierne er i selskabets besiddelse, optræder de vist i nøgletallene pr. aktie stort set som om, de var annulleret. Og jeg mindes, at det af skatte- eller regnskabsmæssige eller andre årsager alligevel i sidste ende er bedre at annullere de aktier, selskabet ejer, end at bruge dem til virksomhedskøb osv.