I dag er det i øvrigt også præcis 11 år siden, at Lehman Brothers kollapsede.
Analytikernes erindringer for interesserede:
3 Synes om
Konglomeratudpakning eller virksomhedsovertagelser i 80’erne og i den forbindelse junk bonds.
1 Synes om
En god artikel om den britiske jernbanemani i 1830’erne, og hvorfor den ikke var en så ødelæggende boble for investorerne. Efter den nye mani i 1940’erne kan det dog konstateres, at vinderne var få… ikke desto mindre en lærerig tekst for dem, der er interesserede i boblernes historie.
Det gode ved denne boble var, at skinnerne blev lagt over hele landet, hvilket hjalp resten af økonomien enormt.
1 Synes om
Aktier smager ikke godt? Vin har præsteret næstbedst, med 4,1 % per år (inflationsjusteret) fra 1900-2012.
Bare proppen ikke springer med det samme..
Undersøgelse —> https://www.cam.ac.uk/files/the_price_of_wine.pdf
5 Synes om
Denne artikel dykker ned i den velkendte Tulipmania og afliver en myte: forfatteren har ikke fundet beviser på en stor boble eller mani ved at gennemsøge arkiverne.
Manien har fået sit eget liv. En god artikel, værd at læse hvis man interesserer sig for finanshistorie og investeringshistorie!
Tilføjelse: her er en Twitter-tråd om mærkelige bobler, man bør følge..
https://twitter.com/cardiffgarcia/status/1199766190354239488?s=21
3 Synes om
I den seneste SalkunRakentaja-podcast var der også et emne om dette. Det var en ret underholdende bid at lytte til.
2 Synes om
Vi er på vej op og i nye højder, og Shiller P/E falder.
Vi er ved at skabe børshistorie.
{“content”:“I morgen er det uafhængighedsdag, og på uafhængighedsdagen tager vi vinterkrigen op.\n\nBørsen i Helsinki var lukket under vinterkrigen, men i månederne op til krigen faldt den med omkring 15 % (børsen havde svinget på de samme niveauer i et par år, da den europæiske økonomiske situation forværredes).\n\n
\n\nFra september og frem blev børsen naturligvis påvirket af Tysklands angreb på Polen og forværringen af sikkerhedssituationen i Østersøen: Eksporten fra Finland gik jo via Østersøen. Om efteråret begyndte Sovjetunionens pres for territoriale ændringer også…\n\nDa Paasikivi tog til Moskva for at forhandle, var børsen lukket, men da den genåbnede, fulgte et ægte lettelsesrally. I Finland troede man optimistisk, at forhandlingerne ville fortsætte senere… Så begyndte den barske sandhed at materialisere sig med Mainila-skuddene, og den 30. november blev børsen lukket under krigen, da Den Røde Hær krydsede den finske grænse. Nominelt gav børsen altså ikke et “tab” under krigen, men i praksis spiste den accelererende inflation af aktiernes værdi. \n\nDet er interessant, at børsen ikke styrtede yderligere før krigen. På den anden side afspejler det godt den optimisme, der herskede i Finland, om at den konflikt, der rasede i Europa, ikke ville berøre Finland.”,“target_locale”:“da”}
11 Synes om
Hvilke alternativer til aktier var der dengang? Kontanter? Lejligheder i Vyborg? Guld ville man næppe have kunnet få i store mængder.
Hyggeligt spørgsmål. Kontanter ja, men de mistede praktisk talt hele deres værdi under inflationen (gennemsnitligt 20 % om året i krigstid, med en forfærdelig inflation yderligere oveni efter krigen). Den finske stat, som naturligvis finansierede krigsudgifterne med den finske banks printer, forsøgte at få alle til at investere i dens obligationer. Derfor forsøgte man også at begrænse aktiehandlen, fordi penge flygtede ind i aktier, som fungerede som selv utilfredsstillende inflationssikringer. For eksempel tvang staten i 1942 over 10 virksomheder på børsen for at øge udbuddet af aktier og stoppe prisstigningen på aktier. Stockmann endte på børsen gennem dette.
Der er ingen oplysninger om mængden af guld i Finland, i hvert fald ikke hos mig. Naturligvis har reel ejendom været et stærkt aktiv, hvis den ikke blev ødelagt i Karelen eller under bombninger. På landet var der masser af varer, da man var mere selvforsynende, i byerne krævede sortbørsen penge eller modydelser.
2 Synes om
Min tyske vens mor flygtede fra krigen som en ung pige fra Rumænien. Hendes velhavende forældre havde fyldt en kuffert med pengesedler, der mistede al deres værdi. De var kun gode til at tænde bål med.
4 Synes om
En interessant artikel, der forsøger at forklare værdibaserede investeringers underperformance de seneste ti år med teknologisk disruption. Efter at have gravet tilstrækkeligt i dataene, har man fundet ud af, at en lignende underperformance af værdibaserede investeringer i forhold til vækstaktier fandt sted i 1926-1941 midt under bil- og masseproduktionsrevolutionen.
Gentager den samme fortælling sig? Historien gentager ikke sig selv fuldstændigt, men for værdinvestorer kan teksten tilbyde en smule trøst.
10 Synes om
Normalt bør investorer ikke overreagere på geopolitik, og det gør markedet heller ikke. Men der er gode eksempler fra historien, hvor det måske ville have været værd at reagere:
En kuriositet fra Jamie
https://twitter.com/jfc_3_/status/1225467796294905859?s=21
Selvfølgelig klarede f.eks. den britiske børs sig relativt godt under krigen. Så længe du ikke er involveret i tabernes børs.
2 Synes om
En interessant artikel om negative renter (fra 2011). Jeg lærte, at deres teoretiske historie er meget længere. F.eks. blev der i 1930’ernes depression spekuleret i ideen om negative renter. Når inflationen ikke straffer opsparere, skal de straffes på andre måder.
Forskningen giver også et godt perspektiv på, hvor normalt hurtige ændringer i pengesystemet er. Mange undrer sig over “nutidens situation”, men hvis man læste lidt historie, ville man indse, at vi altid har stået over for noget nyt og spændende.
“At ændre det eksisterende monetære regime er altid kontroversielt. Fra et historisk perspektiv har verdens monetære system imidlertid konstant ændret sig. Selvom folk har en tendens til at tro, at den eksisterende orden er den eneste tænkelige, lærer historien os, at pengenes institutionelle design er genstand for hurtige ændringer, selvom det underliggende formål med at lette udveksling forbliver pengenes idiosynkratiske raison d’être. For eksempel oplevede de sidste hundrede år en udbredt fremkomst af fiat-penge under Første Verdenskrig, efterfulgt af en periode med hyperinflation i mange nationer og en katastrofal tilbagevenden til guldstandarden, der bidrog til den verdensomspændende spredning af den store depression. Efter Anden Verdenskrig var Bretton Woods dollarstandarden grundlaget for den mirakuløse genopretning efter krigen, men løb ind i problemer i begyndelsen af 1970’erne. Faktisk er vores moderne monetære system med frit flydende fiat-penge mindre end fyrre år gammelt og er resultatet, ikke af omhyggeligt institutionelt design, men snarere af trial and error. Desuden pegger Kina og andre nationer stadig deres valutaer til dollaren og bidrager derved til nutidens gigantiske handelsubalancer. Nutidens monetære regime er således hverken et naturligt system eller et omhyggeligt designet.”
12 Synes om
Endnu en gang en omfattende opsummering fra forskellige kilder om historiske pandemier og deres virkninger på mennesker, samfundet og selvfølgelig markederne.
Dette uddrag kunne også være skrevet i dag:
4 Synes om
7 Synes om
Er der nogen, der kan linke til, hvilken slags bearish/bullish nyhedsoverskrifter/artikler der har været, f.eks. sommeren 2010 (1,5 år efter finanskrisens bund), eller lignende? Har alle allerede haft god tro på fremtiden, eller var der en frygt for, at det snart ville kollapse for alvor?
{“content”:“Det ville være en god idé. Jeg startede selv med at investere sommeren 2009, og jeg husker, at der langt ind i 2010 fortsat blev råbt op om, at stigningen bare var et langtrukket idiot-rally, og at Sp500 ville dykke under marts 2009. \n\nJeg mener at huske, at snakken om en skrøbelig genopretning begyndte at aftage efter 2016. :D”}
6 Synes om
En ny undersøgelsesrapport konkluderer, at pandemiernes økonomiske virkninger vil vare årtier. Reallønningerne vil stige, investeringerne vil være lave, og renterne vil være lave i lang tid.
Undersøgelsen er sjov, problemet er bare, at dataene inkluderer alle Sorte Døde, så det fortæller mere om, hvordan økonomien reagerede på pandemien i 1300-tallet, end hvordan den nuværende økonomi gør. 
3 Synes om