R&D-dag efterbrænder: (linkedin)
Faron’s R&D Day 2026: From the bench to a randomized trial and beyond
- oktober 2026
Denne artikel opsummerer bemærkninger fremsat af bestyrelsesformand Tuomo Pätsi og CEO Juho Jalkanen MD, PhD ved Faron’s R&D Day-webcast den 8. oktober 2026.
Kræftpatienter har flere behandlingsmuligheder end nogensinde før. Checkpoint-hæmmere, målrettede terapier og nye kombinationer har forbedret udsigterne for mange af dem. Alligevel koster kræft stadig liv, og behandlingsresistens er ofte årsagen.
Ved Farons R&D-dag pegede CEO Juho Jalkanen på én celletype bag denne resistens: makrofagen. I en tumor, der ikke reagerer på behandling, kan makrofager udgøre en stor del af massen, og mange af dem undertrykker det immunrespons, som behandlingerne forsøger at udløse.
Fra receptor til antistof
Clever-1 er en scavenger-receptor på immunsuppressive makrofager, som først blev identificeret ved Turku Universitet af Farons stiftere og undersøgt dér i mere end 20 år. Faron har arbejdet med den som lægemiddeltarget, siden virksomheden blev grundlagt i 2007. Jalkanen kaldte dette for gammeldags videnskab: at forstå en ny biologisk mekanisme, før man forsøger at udvikle et lægemiddel mod den. AI kan designe og karakterisere molekyler, sagde han, men det forærer ikke en virksomhed et nyt target.
Bexmarilimab er Farons eksperimentelle anti-Clever-1-antistof, det første i sin klasse. Det er designet til at omstille makrofager fra at undertrykke immunsystemet til at støtte et anti-tumorrespons.
Hvorfor højrisiko-MDS kommer først
Bestyrelsesformand Tuomo Pätsi, som har haft ledende roller hos Amgen, Celgene og Seagen, bemærkede, at behandlingen af myelodysplastisk syndrom i højrisikogruppen (HR-MDS) har set få fremskridt. Det seneste reelle fremskridt var de hypometylerende stoffer som f.eks. azacitidin, som Pätsi var med til at lancere internationalt hos Celgene for cirka 17 til 18 år siden.
Både Pätsi og Jalkanen gav de samme tre grunde til at prioritere HR-MDS først: Clever-1 er højt udtrykt af maligne blaster ved MDS, bexmarilimab plus azacitidin har allerede leveret stærke tidlige kliniske data i BEXMAB fase 1/2-studiet, og nylige fiaskoer med andre azacitidin-kombinationer har vist, hvilke forsøgsdesign man skal undgå.
Det næste skridt er BEXERA, et randomiseret, dobbeltblindet fase 2b-studie i behandlingsnaiv HR-MDS, der sammenligner bexmarilimab plus azacitidin med placebo plus azacitidin. Dette placebokontrollerede design har til formål at give et klart billede af, hvad kombinationen tilfører i forhold til azacitidin alene.
Solide tumorer
Bexmarilimab testes også i forskerinitierede forsøg (IIT’er), der drives af uafhængige forskere i solide tumorer, hvor Clever-1-positive makrofager er udbredte. Der pågår IIT’er inden for bløddelssarkom samt ved metastatisk melanom og ikke-småcellet lungekræft, der er blevet resistente over for PD-1-hæmmere.
Jalkanen udtalte, at målet er at gøre bexmarilimab til hjørnestenen i kræftbehandling af kræftformer, hvor Clever-1-positive makrofager driver resistens og sygdomsprogression. Baseret på biobankscreening vurderede han, at dette – hvis programmet lykkes – vil kunne hjælpe omkring 20 til 30 procent af patienterne med behandlingsresistent kræft.
Fokus først
For en virksomhed af Farons størrelse, sagde Jalkanen, starter alt med fokus. De fleste ressourcer går til HR-MDS, hvor behovet er størst og evidensen stærkest. Arbejdet med solide tumorer foregår hovedsageligt via forskerinitierede forsøg, og Faron modtager i øjeblikket flere forslag til sådanne forsøg, end selskabet kan støtte.
Jalkanen sagde, at data fra fire, muligvis fem, nye indikationer forventes i løbet af 2027. Faron forventer, at de eksisterende likvide midler vil finansiere de planlagte aktiviteter ind i 4. kvartal 2027 (hvilket dækker den periode, hvor data fra BEXERA forventes offentliggjort).