Faron Pharmaceuticals - Innovative medicinske løsninger (Del 2)

https://www.cell.com/cell-press-blue/fulltext/S3051-3839(26)00054-X

Navigating the landscape of CD8+ T cell tumor infiltration: Barriers, mechanisms, and therapeutic opportunities

En ny Cell Press 2026-publikation om CD8+ T-cellers infiltration af tumorer er yderst relevant for Bex. Artiklen understreger, at PD-1-behandling fungerer bedst, når CD8+ T-celler kan trænge ind i tumoren.

Det vigtigste punkt for Bex: CLEVER-1 fungerer som en portvogter i karvæggen. Det kan påvirke, hvilke typer immunceller der kan trænge fra blodet ud i vævet. Denne port kan favorisere immunceller, der dæmper og beskytter tumoren, og samtidig gøre det svært for dræber-T-celler at trænge ind i tumoren.

En god “ekstern” anerkendelse, der støtter Bex’ solid tumor-tema godt. Bex handler ikke kun om aktivering af makrofager og M2→M1-reprogrammering, men bliver nu også knyttet til logikken bag nedbrydningen af den immunsuppressive TME-barriere (TME: tumor microenvironment).

29 Synes om

Da snakken på dette Faron-forum er begyndt at svinde ind / aftage, har jeg vovet at spørge en AI til råds om et emne, jeg finder interessant.

Man behøver ikke åbne / tro på, hvad den kunstige intelligens siger, men det er da i det mindste tidsfordriv.

Mit spørgsmål:
Nogle “Big Pharma”-navne har for nylig (?) foretaget opkøb inden for kræftområdet. Andre har ikke. Hvilke af dem mener du har den største “sult” efter den slags?

20 Synes om

Bexs kliniske data indtil videre, i det mindste det materiale, der er præsenteret i Lancet Haematology samt opdateringerne fra ASH 2025 og EHA 2026, er efter min forståelse baseret på kombinationen af bex og AZA uden en egentlig kontrolgruppe.

Af denne grund er det stadig svært at adskille bexs selvstændige effekt fra AZA-effekten, patientudvælgelsen og sygdommens naturlige variation. Resultaterne kan naturligvis være lovende, men studiedesignet lægger visse begrænsninger på, hvor vidtgående konklusioner man endnu kan drage på baggrund af dem.

I april annoncerede Faron BEXERA Phase IIb-studiet. Ifølge planen vil der være tale om et randomiseret og placebokontrolleret studie med omkring 90 patienter, som er planlagt til at starte i anden halvdel af 2026. Efter min forståelse ville dette være det første studie, hvor bexs merværdi kan vurderes kontrolleret.

Hvis rekrutteringen tager anslået 12-15 måneder, får man dog ikke ordentlige sammenligningsdata lige med det samme. Desuden er der efter min forståelse stadig tale om et Phase IIb-studie med fokus på dosisvalg, ikke et pivotal-studie direkte rettet mod registrering.

For mit eget vedkommende efterlader dette et spørgsmål: Er de nuværende data fra kombinationsbehandlingen og det kommende Phase IIb-setup nok til at vække den interesse, som en større licens- eller virksomhedshandel vedrørende et enkelt lægemiddelkandidat normalt kræver? Eller ville en potentiel køber i praksis forvente en mere klar registreringsvej ud over de kontrollerede data?

Jeg kan sagtens have tolket studiedesignet eller tidsplanen forkert, så rettelser er velkomne.

6 Synes om

Til dem, der hader fodbold, er her lidt frisk weekendtrøst direkte fra Turku:
The Achilles’ heel of
immune checkpoint
blockade:
Uncovering mechanisms of immune
exclusion that drive resistance
https://www.utupub.fi/server/api/core/bitstreams/417d1829-a179-4a49-ac77-4ae2d390bc13/content
Efter min mening berører dette i høj grad BEX’ område.

5 Synes om

Hvordan skriver man om Faron og Bex uden at nævne dem? F.eks. så jeg i går:

NCI Division of Cancer Biology (afdelingen for kræftbiologi) fungerer som en del af det amerikanske nationale kræftinstitut (NCI – National Cancer Institute). NCI er igen en del af de amerikanske sundhedsmyndigheder (NIH – National Institutes of Health). Denne afdeling finansierer og styrer kræftforskning med sin autoritet. Selvom den er amerikansk, rækker effekterne ud over hele verden. Og i USA til FDA. Afdelingen har gjort forskning i kræftens mikromiljø til et fokusområde.

I denne præsentation af det videnskabelige program er hovedpunkterne bl.a.:

Tumor and Stromal Cellular Interactions, dvs. interaktionen mellem kræft og det omkringliggende væv og celler, altså det som Clever/Bex modificerer.

Metabolic Reprogramming of the Tumor Microenvironment, dvs. ændring af det immunosuppressive mikromiljø.
F.eks. passer omprogrammering af makrofagers stofskifte ind her.

Under punktet Tumor Cell Plasticity nævnes også omprogrammering af stromaceller, hvilket den inflammationsfremmende ændring af makrofager kan medregnes til.

”Mechanistic characterization of permissive or suppressive tumor microenvironment states”

”therapy-induced reprogramming of cancer and stromal cells”

Betydningen af lymfekar og blodkar er et af fokuspunkterne. Sirpa Jalkas og Marko Salmis (som er den anden vejleder for disputatsen nævnt ovenfor i tråden) forskning startede jo med Clever i disse kar, indtil man også opdagede Clever i makrofager, og resten er kommende historie.

Samlet set betyder det, at dollar begynder at flyde i denne forskningsretning. En trussel for Faron, hvis andre end Clever viser sig at være de vigtigste spillere i kræftens mikromiljø. Sandsynligvis er der dog flere spillere; der findes sjældent kun én eneste rigtig, det gør der sjældent i biologi. En mulighed for Faron, fordi penge og opmærksomhed nu vender sig mod det, som Faron har arbejdet med i årevis.

49 Synes om

Fra alle sider begynder der at dukke undersøgelser og konklusioner op, og resultatet er, at Bex netop er den retning, man begynder at satse på. Jeg ville blive overrasket, hvis interessen og konkurrencen ikke for alvor begynder at tage fart. Der bliver opkøbt firmaer i meget tidligere stadier til høje priser. Jeg vil vove den påstand, at det er godt, at der er interesse på flere kontinenter. Det ville være naturligt at satse stort her og udvide undersøgelserne. BP har musklerne til det.

29 Synes om

Jeg læste hele den NCI-side, og jeg fandt ingen omtale af CLEVER-1, stabilin-1, bexmarilimab, Faron eller engang direkte af makrofager.

Siden beskriver tumorens mikromiljø som et utroligt bredt forskningsfelt. Det inkluderer f.eks. immunceller, fibroblaster, blodkar, ekstracellulær matrix, metabolisme og behandlingsresistens. Man kan forbinde en enorm mængde forskellige mål og lægemiddelkandidater med disse emner.

Jeg læser selv teksten mere som en generel beskrivelse af forskningsfeltet end som en specifik støtte til CLEVER-1 eller BEX. Siden fremhæver ikke CLEVER-1 som et vigtigt mål, og den annoncerer heller ikke ny finansiering rettet specifikt mod dette.

Højst kan man udlede, at BEX’ formodede virkningsmekanisme hører til et eller andet sted inden for det brede forskningsfelt om tumorens mikromiljø. Det fortæller noget om emnets relevans, men det validerer endnu ikke målet eller beviser lægemidlets kliniske effekt.

Det væsentlige spørgsmål er stadig det samme: Giver BEX + AZA bedre resultater end AZA alene hos sammenlignelige patienter? Den NCI-side giver ikke bevis for dette.

8 Synes om

Det ville have været den helt store jackpot, hvis det var blevet nævnt.

2 Synes om

Og efter min mening relaterer det andet væsentlige spørgsmål sig til disse forskerinitierede studier. Giver BEX også gode resultater med andre lægemidler, f.eks. i bekæmpelsen af solide kræftformer?

4 Synes om

Forskerstyrede studier kan selvfølgelig bringe nye signaler og vække interesse, hvis resultaterne er gode. Jeg kan dog ikke rigtig se, hvordan de her besvarer det egentlige spørgsmål, nemlig om de nuværende data fra kombinationen af BEX og AZA er tilstrækkelige til en stor licensaftale eller virksomhedshandel.

Når BEX undersøges i en ny indikation, enten alene eller sammen med et andet lægemiddel, starter udviklingen normalt forfra fra et tidligt stadie. Det er helt normalt, da dosis, sikkerhed og foreløbig effekt skal fastlægges netop for den indikation. Det er derfor teknisk set ikke et spørgsmål om, at det samme forskningsprogram rykker tilbage.

For investeringscasens vedkommende bringer disse studier dog ikke det nuværende MDS-program tættere på afgørende evidens, men åbner derimod nye muligheder i den tidlige fase. BEXAR er først ved at påbegynde rekruttering, og BLAZE leder efter foreløbig evidens, så der foreligger endnu ingen kliniske resultater fra nogen af dem.

Hvis de nuværende BEXMAB-data endnu ikke er tilstrækkelige for en køber, løser flere studier i den tidlige fase i andre indikationer ikke det problem. For MDS-casens vedkommende vil den afgørende evidens fortsat komme fra et kontrolleret studie, hvor man ser den merværdi, BEX bringer sammenlignet med den samme standardbehandling uden BEX.

5 Synes om

BEXERA starter efter tidsplanen. De andre projekter skrider også fremad. Faron har en omfattende patentportefølje. Videnskaben bevæger sig i den retning, som forskningsmiljøet har beskrevet. Og tiden er på Farons side. Hvis du starter på den der 13-årige eller lignende udviklingsproces nu, så er du 13 år eller lignende for sent på den.

12 Synes om

Vedligeholdelsen af Faros hjemmeside er kommet lidt bagud (hvad mon det er et tegn på?)
Pipelinen er dog en af de mest interessante aspekter af virksomhedens drift.

9 Synes om

Blaze

17 Synes om

Denne Blaze er virkelig interessant, og resultaterne kommer allerede relativt hurtigt.

A Phase I/II Trial of Bexmarilimab and Nivolumab in Patients With Solid Tumours, Non-Small Cell Lung Cancer and Melanoma

Omkring 62 patienter bliver optaget, og Fase I omfatter dosisoptimering. 50 dage, altså to cyklusser fra start, og resultaterne er tilgængelige; så hvis rekrutteringen går hurtigt, er Fase I formentlig afsluttet i Q1/27.

Derefter følger P2, og resultaterne vil dryppe ind løbende, med endelig afslutning i Q1/2030. De vigtigste ting er sandsynligvis allerede kendt ved udgangen af 2027, og så venter man bare på de altid interessante data om overlevelse osv.

Edit: Dette er bare et gæt, eksperter må gerne rette :smiley:

14 Synes om

God observation, at patientantallet ikke længere er omkring ti, som det oprindeligt blev kommunikeret ville være tilstrækkeligt til at vurdere et “proof of concept”, men derimod 62. Fase 1 kan være de 10, og hvis jeg husker ret, var én enkelt respons, som Bono annoncerede, nok til at gå videre.

Der er altså tale om patienter, der tidligere har fået en anti-PD-1-respons, det vil sige patienter, hvor nivolumab eller lignende tidligere har virket, men hvor der er udviklet resistens, hvilket sandsynligvis skyldes, at TME (tumormikromiljøet) har ændret sig til at være immunsuppressivt.

Der er tale om et ikke-randomiseret studie, så man skal ikke forvente markedsføringstilladelser, men hvis fase 2 består af ca. 25 melanompatienter og 25 NSCLC-lungekræftpatienter, kan man drage visse konklusioner ud fra forholdet mellem antallet af responser og historiske resultater opnået ved at give anti-PD-1 igen til tilsvarende patienter. Eller ud fra resultater fra konkurrerende kombinationsbehandlinger.

Og biomarkører er genstand for særlig interesse. Hvad forårsager administration af Bex alene i starten af behandlingen? Det er i hvert fald sikkert, at de ændringer ikke skyldes nivo. Er disse potentielle ændringer relateret til de responser, man ser senere? Disse giver indirekte information om Bex. Og ja, fremadrettet bør det stadig bekræftes via randomisering.

Hvis man vil sammenligne de foreløbige eller endelige resultater fra BLAZE med resultaterne fra BEXMAB, kan man overveje markedets størrelse. Der er en 20-dobbel forskel på markedet for MDS kontra anti-PD-(L)1. Patenter udløber, og priserne falder, men der kommer hele tiden nye indikationer.


Hvis resultaterne relateret til MDS forårsagede/forårsager – hvis og når de gør det – et hammerslag på 1 kg, så vil de resultater, der er relateret til BLAZE, forårsage et slag fra en 20 kg forhammer. Det er med hensyn til den potentielle økonomiske effekt. Og det er en metafor, så der ikke opstår tvivl. Juho afklarede, at de største pharma-virksomheder ikke nødvendigvis er interesserede i MDS-markedet, men at de er interesserede i solide tumorer.

Gentagne beklagelser om, at alt dør med MDS, er ikke baseret på noget som helst. Det er klart, at en investors knæ ryster, og man bliver våd i bukserne af havvand, hvis BEXERA fejler, men de største markedsforventninger ligger inden for området for solide tumorer.

Derudover er “viden” om, at intet kan ske, før vi har uomtvistelige beviser fra randomiserede forsøg, ikke baseret på noget som helst. Der bliver hele tiden opkøbt molekyler, platforme og virksomheder, som ikke har nogen egentlig klinisk evidens.

19 Synes om

BLAZE er ganske interessant, men tidslinjen er stadig ret lang. Ifølge ClinicalTrials.gov vil studiet først være færdiggjort i starten af 2030, og rekrutteringen er endnu ikke begyndt. Man kan naturligvis få de første observationer tidligere, men de 50 dage refererer til evalueringsperioden for én enkelt patient, ikke færdiggørelsen af hele fase 1-studiet.

Jeg ville personligt vurdere BEXERA som vigtigere på dette stadie. Her sammenlignes kombinationen af BEX og AZA med AZA-behandling uden BEX, så det burde for første gang give et klarere billede af, hvad BEX’ egen effekt er. Hvis alt forløber planmæssigt, kan vi få komparative data længe før BLAZE er færdig, muligvis allerede i løbet af næste år.

Jeg ville endnu ikke sammenligne hele PD1-markedet med MDS-markedet. BLAZE undersøger trods alt en ret snævert defineret patientgruppe, og studiet er åbent uden en kontrolgruppe. Gode resultater kan senere åbne nye muligheder for BEX inden for solide tumorer, men i øjeblikket er der tale om et tidligt stadie i forskningen.

Hvis der kommer en licensaftale eller et opkøb inden for de nærmeste år, ville jeg betragte BEXERA som en langt vigtigere undersøgelse for en køber. Kontrolleret evidens for BEX’ merværdi i MDS-behandling ville mindske den kliniske usikkerhed langt mere direkte. BLAZE kan senere øge den samlede værdi, men før der foreligger solide resultatdata, er det snarere en ekstra option end selve fundamentet for en handel.

6 Synes om

Som anført ovenfor undersøger BLAZE sekundær resistens over for PD-1-lægemidler.

Primær resistens er dog der, hvor behovet for behandling – og dermed markedet – er størst. Et signal om effekt dér ville være meget værdifuldt. Der er også hård konkurrence om disse patienter til forsøg. Bex (Bexmarilimab) blev (endnu?) ikke anset for at være en stærk nok kandidat til denne gruppe, selvom det på papiret burde være en god idé. Ved primær resistens antages det netop at være problemet med TME, altså tumorens mikromiljø.

Og TAM (Total Addressable Market) bliver ikke 20 gange større med ét enkelt studie.

Der kræves stadig studier til alle indikationer (og især når man kombinerer behandlinger, er man altid nødt til at starte med at finde den rette dosis).

Bex undersøges som kombinationsbehandling, netop fordi det stort set ikke havde nogen effekt alene.

Og mens man udfører disse studier, når patentet på et tidspunkt at udløbe.

Alt kan ske, men værdien af en virksomhed er nutidsværdien af dens fremtidige frie pengestrømme. I Faron-tilfældet findes der forskellige scenarier, og når man vægter dem, må man konstatere, at det i sidste ende er meget få biotekvirksomheder, der bliver opkøbt aggressivt fra markedet. Oftere ender værdien af investeringen på nul på den ene eller anden måde, efter det første store studie er slået fejl.

9 Synes om

Man kan virkelig ikke sammenligne markederne direkte. Analogi om hamre betyder heller ikke det. Hele MDS-markedet er heller ikke Bex’ mål indtil videre, kun HR-MDS. Forskellen på markederne kunne derfor være eksempelvis 40x. Hvis Bex fungerede i anti-PD-1-resistente tilfælde ved at ophæve resistensen, er det antageligt, at det også vil påvirke forebyggelsen af udviklingen af den pågældende resistensmekanisme. Det kræver naturligvis sine egne førstelinje-trials som bevis.

Jeg sammenlignede BLAZE med BEXMAB, som begge er nogenlunde samme størrelse, fase 1/2. BEXERA er derefter 2b->3. I de sygdomme, som BLAZE fokuserer på, virker anti-PD-1 i førstelinjebehandling på tydeligvis under halvdelen af patienterne. En betydelig del af dem udvikler resistens.

Det er næppe Clever-1-ekspressionen, der er den eneste resistensmekanisme; hvor betydningsfuld den er, og hvem man skal dele et potentielt marked med, må tiden vise. Der kan gå år, før man kan fastslå resultatet af, hvor bredt Bex får succes. Der køres hundredvis af forsøg lige nu, f.eks. med pembro og nivo, hvis patent snart udløber, men Bex’ patenter er heldigvis gyldige frem til 2040. Så HVIS det samme gentager sig, og Bex får succes, kan vi stadig sidde her i 2039 og skrive – uanset hvorfra – at nu starter det og det forsøg… Heldigvis er Bex og Faron ikke afhængige af ét forsøg lige nu; der åbner sig flere linjer. Kvartaler og år ruller afsted, og der bliver brugt penge, det er en kendsgerning, man må erkende.

Man kan diskutere sandsynligheden for virksomhedsopkøb og tidshorisonten, men hvis målet for handlen er et produkt på et bestemt marked, kan selv en lille bevægelse på et markant større marked være mere betydningsfuld end en stor bevægelse på et lille. En bevægelse betyder ikke markedsføringstilladelse og en bestemt omsætning, men netop det signal, der går forud, altså fremgang i forsøg med tilhørende sandsynligheder. Det forsøgte jeg at banke ind. Det er næsten stensikkert, at der kommer en aftale, hvis BEXERA giver et klart resultat for Bex’ effektivitet, selvom børstegningen (billedet/grafikken) ikke fortæller noget om, hvilken slags aftale det bliver, eller med hvor klart et resultat.

Hvis BLAZE giver et godt signal, er en aftale på det marked mulig tidligere, og på grund af det større marked er der flere euro involveret, men nok også mere betinget, da der endnu ikke foreligger randomiserede data. Naturligvis er den kurs, der følger Farons nuværende strategi, den mest ønskværdige på kort sigt, og den der belaster investorernes nerver og tegnebog mindst – det vil sige, hvis ikke gennem BEXMAB, så gennem BEXERA, at man kommer i gang med aftaler og bruger de penge på at blive makker med de store fisk inden for solide tumorer.

10 Synes om

Du svarede mig, at du læste NCI-siden fuldstændigt, og at der ikke var nævnt noget om Faron, Clever eller bex. Flot at du læste den.

Jeg skrev vist også allerede i 1. sætning

Det centrale er at forstå, at TME er et af NCI-organisationens strategiske forskningsområder. Inden for det felt har folkene hos Faron forsket i allerede et par årtier og fortsætter stadig. NCI tager ikke stilling til enkelte molekyler, men viser vejen med dollars og autoritet. Tidligere eksempler er det genetiske kapløb; HER2, EGFR osv. Derefter kom immun-kapløbet; alle ville – og vil stadig – udvikle deres egen anti-PD-1. Problemet viste sig at være TME, hvilket gør, at effekten af disse aftager. Nu ønsker man at modificere TME, så T-cellerne fungerer igen.

Der har været lignende lemming-løb blandt forskere og medicinalindustrien med CAR-T og ADC-lægemidler. Alle løber pludselig i samme retning og vil have deres egne celler/molekyler. Nu vil det sandsynligvis gå på samme måde med TME-modificering efter NCI’s udmelding. Pointen var altså, at der kommer finansiering og styring mod TME-området, hvor Faron allerede er langt fremme. Det kan betyde interesse for kombinationsbehandling. Det kan betyde lettere adgang til finansiering. Det betyder, at forskningsretningen har været den rigtige. Det betyder ikke, at netop bexmarilimab vil erobre verden.

12 Synes om

Docent Kontro er altså speciallæge ved HUS (Helsingfors Universitetshospital) og ekspert i blodsygdomme. Han udfører patientundersøgelser for Faron på sin klinik og skriver videnskabelige artikler i forbindelse med MDS-forskning om BEXMAB-patienter. Hvis BEAM-X nogensinde starter, så sikkert også om AML-patienter. Altså Bex-patienter. Han har vist ikke nogen betydelig mængde Faron-aktier. Han håber helt sikkert oprigtigt, at Bex får succes, så han også får et værktøj mere til rådighed. Han modtager sandsynligvis honorar for hver forsøgspatient. Han får sikkert også honorar for videoer og optrædener ved videnskabelige konferencer. Det ville sikkert være rart at blive citeret som forsker, hvis Bex får succes. Det ville sikkert være rart at få stående applaus fra tusindvis af kræftlæger, ligesom det skete for andre i forbindelse med bugspytkirtelkræftmedicinen ved ASCO26.

Det, som den slags top-eksperter siger, kan ikke være på det niveau, som man kan skrive anonymt på et forum som dette, hverken negativt eller positivt. En ekspert fokuserer ikke på, at så og så mange ikke fik nogen respons, eller at antallet af T-celler ikke steg, men fremhæver i stedet det, der bringer sagen videre. Alt imens de anerkender fakta.

Kontro fortæller i videoen de samme ting som ved EHA, hvor videoen også er optaget. En gennemgang på celleniveau af patienter, der får respons, og dem, der ikke gør. Han fortæller, at brugen af Bex øger T-celleaktivering og cytokinproduktionen. Mulige mekanismer for forbedringen af blodværdierne. Han slutter dog af med at sige, at validering af resultaterne kræver det kommende globale fase 2b-forsøg.

”Først og fremmest, for at starte med: hvad er bexmarilimab? Clever-1 er faktisk et immunsuppressivt molekyle, som udtrykkes på makrofager og monocytter. Med bexmarilimab kan vi faktisk målrette Clever-1, og grundlæggende fører det til forbedret antigenpræsentation, forbedret HLA-DR-ekspression og også T-celleaktivering og cytokinproduktion. Og i BEXMAB-forsøget, som vi udførte, hvilket var et fase I/II-forsøg, inkluderede vi faktisk 20 patienter med tidligere ubehandlet højrisiko-MDS og 32 patienter med HMA-fejlet MDS. Vi har nogle opdateringer på resultaterne vedrørende frontlinje-patientpopulationen. 45 % af patienterne opnåede CR-respons (komplet respons), og vi har nu opdateret varigheden af CR. Medianvarigheden er 16 måneder. Når man ser på patientpopulationen med HMA-fejl, er medianen for den samlede overlevelse 14,5 måneder, så den bliver ved med at holde stærkt. Og for en patientpopulation er den samlede responssrate 64 %. Så grundlæggende, det vi faktisk præsenterede ved dette møde, var, at vi ønskede at evaluere, hvad der sker hos patienterne, når vi behandler dem med azacitidin og bexmarilimab. Først og fremmest, baseret på data fra single-cell RNA-sekventering og spektral flowcytometri, var vi i stand til at vise, at vi ret interessant ser en stigning i erythroide progenitorceller, og måske kan det også oversættes til hæmatologiske forbedringer. Udover det så vi faktisk også ret interessante forskelle i T-cellepopulationer, når vi sammenlignede dem, der responderede, med dem, der ikke gjorde. Så for dem, der responderede, observerede vi, at disse patienter faktisk havde flere centrale hukommelses-T-celler, mens ikke-respondere havde øgede mængder af T-celler, der var på en måde udmattede. Og måske kan disse faktisk valideres senere i det kommende fase IIb-forsøg, som bliver et globalt forsøg, der rekrutterer patienter til frontlinje-populationen over hele kloden.”

17 Synes om