Posteren indeholder ny information om de patienter, der opnår komplet respons (CR). De har i den indledende fase flere CD4+ CM-celler. Det er hjælperceller til andre immunceller. CM-celler (Central Memory) er dem, der har en høj evne til at dele og forny sig. Patienter, der opnår CR-respons, har også flere CD8+ CM-dræberceller. Derimod har de, der opnår CR, færre CD8+ TEMRA-celler, det vil sige allerede differentierede dræberceller, som ikke længere har så god evne til at formere sig. Et godt respons kræver altså tilsyneladende celler, som stadig kan styres. Modulering af immunmiljøet er jo netop Bex’ opgave: antigenpræsentation og modulering af inflammatoriske mediatorer.
Her kunne være en potentiel biomarkørkandidat, nemlig forholdet mellem disse cellepopulationer. Ved at udvælge patienter på dette grundlag kunne man opnå flere responser i den valgte patientgruppe. Den form for selektion har dog indtil videre ikke været målet, da man ønsker at behandle alle, selvom man f.eks. har været i gang med at oprette en TP53-undergruppe til BEXCOMBO (BEXERA). Det ville være en måde at forsøge at berige responserne på, men bagsiden er, at det kræver en større patientgruppe, for at de observerede forskelle opnår statistisk signifikans.
En interessant tilføjelse til alt det andet, der allerede er observeret. Svagheden er stadig det ret lille antal patienter, selvom der blev opnået statistisk signifikans. Og hvis der var en ren aza-arm (azacitidin) at sammenligne med, ville det fortælle mere om Bex’ andel i resultaterne.
