Og endnu et nyt HCC-studie, der yderligere bekræfter SPP1-mekanismen:
Høj SPP1 er forbundet med en dårlig prognose, øget forekomst af M2-makrofager og færre CD8 T-celler, det vil sige et klassisk immunosuppressivt TME.
I praksis fungerer SPP1 som en biomarkør for en makrofag-drevet tumor.
…
Konklusioner
Sammenfattende viser dette studie, at SPP1 er højt udtrykt i HCC og korrelerer med fremskreden sygdom, ugunstig prognose, et immunosuppressivt tumormikromiljø og distinkte mønstre for lægemiddelfølsomhed. Funktionelle eksperimenter afslører, at SPP1 fremmer HCC-celleproliferation, migration, invasion og overlevelse. Disse resultater tyder på, at SPP1 kunne fungere som både en prognostisk biomarkør og et lovende terapeutisk mål, hvilket giver en potentiel retning for personaliseret behandling af HCC. Yderligere mekanistiske undersøgelser og klinisk validering er nødvendige for at fremme SPP1-målrettede strategier mod klinisk anvendelse.