Dekkers’ handel med 4.000 aktier, som blev indberettet i henhold til insiderreglerne https://faron.fi/sijoittajat/hallinnointi/sisapiirihallinto/ , har vakt harme, og for nogle var det et signal om for stor risiko (i det mindste på kort sigt). Selskabet (Paavo) har klassificeret det som ”forvaltning af egen økonomi”, og det er svært at klassificere det som andet. Han ønskede næppe at sende røgsignaler til markedet med det.
Hvorfor han havde købt dem på Londons AIM, kommer os i og for sig ikke ved. Ville han vise tiltro til selskabet? Fint nok.
Vidste han, at der blev ført partnerforhandlinger som en finansieringsmulighed (bestyrelsesformand Pätsi skrev ”non-dilutive funding” som en mulighed i indkaldelsen)? Det vidste han helt sikkert, han er CFO. Alle aktionærer vidste det også. Markedet prissatte finansieringsløsningen delvist positivt, eftersom kursen nu faldt. Mange forventede en aftale og dermed en kursstigning, og derfor er man nu skuffet over, at stigningen udeblev.
Troede Dekkers på, at aftalen ville gå i mål? Tro, ikke viden. Blev der brugt insiderinformation ved købet? Viden, altså sikkerhed om aftalen, kunne der ikke være. Var det til sidst sikker viden, at aftalen faldt til jorden? Det var det helt sikkert.
Hvis Dekkers fortsætter hos Faron, er hans 180.000 optioner noget helt andet end de 4.000 købte aktier; i sig selv en bagatel, men det er blevet gjort til en stor sag – en ”lille tyr” eller måske snarere en ”lille bjørn”. Hvis han ikke havde solgt, ville nogen uden tvivl have hånet ham og sagt, at hvis man ikke engang kan styre sin egen økonomi, hvad skal man så med sådan en CFO?
Selvom der kommer lidt røg fra ”grillningen”, kan det af hensyn til tilliden og for at få renset luften være godt at få svar, det vil sige at tale tingene igennem.
På generalforsamlingen kan man spørge bestyrelsen eller CEO’en (aktionærerne, ikke folk på sidelinjen): Hvem søgte CFO Dekkers om forhåndsgodkendelse hos til sin aktiehandel i januar, og var status for partnerforhandlingerne på det tidspunkt relevant information i forhold til handlen?
Hvis man overvejer mulige svar på dette, kan en forklaring være, at (som jeg tidligere har påpeget) kursen også kom sig efter den forrige emission, hvilket betyder, at der måske ikke opnås en længerevarende økonomisk fordel ved salget – det er altså spekulation, og ledelsen ser ikke nødvendigvis situationen som væsentligt værre, selvom det er sådan, markedet har tolket den nu. Et partnerskab skaber sikkerhed for finansieringen, men selskabets værdi ændrer sig ikke i sig selv, hvis man i aftalen mister 80 % af Bex’ indtægter fra blodkræft til BP. Jeg sidder dog ikke i Farons ledelse endnu, så de kan svare for sig selv.
Efter og i forbindelse med emissionen vil vi vide, hvad Farons ledelses engagement og tillid til en stigning i selskabets værdi er. Der er brug for en form for modvægt.