I den nuværende tyske regeringskoalition fik de liberale jo allerede sparket, Taurus er lovet. Da selv De Grønne (die Grünen) går til valg med en Taurus-ok-holdning, er ‘fredskansleren’ nu alene i den nuværende trio om at støtte Ruslands monopol på fredsmissiler i krigen.
Fra oppositionen har duksene i meningsmålingerne, CDU/CSU, længe været tilhængere af at give Taurus-missiler.
Scholzs socialdemokrater og venstrefløjspartiet er imod sammen med det yderste ‘højre’, altså AfD.
De tre står til 16+19+4=39% i meningsmålingerne.
Taurus har en egenskab, hvormed man vel bedst kunne lægge Krim-broen i ruiner, det vil sige, at den ikke suser lige så let igennem som Scalp/Storm Shadow…
Stater kan vel trykke nye penge, så meget de lyster, det vil så vise sig som inflation og i valutakursen. Det bliver svært at stoppe det, men også hvis man fortsætter – så længe vestens rygrad bare ikke knækker før den russiske økonomi.
Hvis kabler begynder at blive afbrudt i et accelererende tempo, er der også en mulighed for, at forbindelserne til Rusland gennem de vestlige lande simpelthen bliver lukket. En anden sag er så, om der findes en fælles vilje til en sådan operation.
Der er NATO-lande i begge ender af kablerne, så der burde ikke være behov for at dreje bureaukratiets hjul ret meget, hvis det konstateres, at handlingerne er angreb mod NATO.
Dette er på ingen måde angreb mod NATO-lande. Dette er chikane mod enkelte stater. Hybridkrigsførelse ser ud til at være tilladt. Luftrumsinterventioner. At cirkle omkring marin infrastruktur osv. Nyhederne er jo fyldt med dette uden propaganda (Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen osv. osv.). Selv droner og resterne af missiler må flyve rundt i luftrummene.
-USA takket være Trump, så interessen for situationen i Ukraine og Europa mindskes
-Tyskland…Scholtz
-Østrig og landene længere mod vest. I løbet af de sidste 12 måneder har man lyttet til, hvordan krigen ikke er deres problem (Rusland kommer ikke dertil)
osv.
og denne situation i de baltiske lande. Det her ser også ret dobbeltmoralsk ud. De østlige dele af landene er ligesom det østlige Ukraine før februar 2022. Der er stadig masser af sympati.
PS. En estisk lastbilchauffør kom lige her i nærheden af den russiske grænse og fortalte, hvordan det hele bare er så politisk (efter sigende på vej til Sankt Petersborg med sine kolleger for at levere 8 vogntog). Han proklamerede bramfrit, hvordan problemet er den russiske hærs mandskabstal, så man kunne rulle henover og afslutte hele legen, så man kan vende tilbage til normalen… jeg må sige, at det er længe siden, jeg har fået brækfornemmelser så hurtigt.
Jeg bakker den estiske lastbilchauffør op, men af andre grunde. Hele EU’s ageren er noget af en farce… lad os se, hvornår NATO overhovedet reagerer på nogen måde. Nordkorea og Iran er allerede delagtige i krænkelsen af Ukraines uafhængighed udover Rusland…
Edit. Så hilsner herfra ”marken”. De finske hjemmesofaer i forhold til YLE, Iltalehti eller Instagram er ofte modstridende.
Jeg er af den opfattelse, at ATACMS- og Taurus-missilerne rent teknisk er mere anvendelige for Ukraine nu end Storm Shadow. Altså hvis de snart fik ”ubegrænset brugsret” til dem.
ATACMS fordi det er ballistisk, hurtigt, svært at nedskyde og præcist. Taurus fordi det, selvom det er et ”langsomt” krydsermissil, er effektivt og svært at bekæmpe, da det blandt andet kan flyve meget lavt, og fordi det først kan trænge igennem overfladestrukturer eller vægge med en lille ladning og derefter sprænge en større ladning i den ønskede dybde eller for eksempel på en lavere etage i en bygning. Det afhænger naturligvis af, hvilke mængder og hvornår Ukraine får fat i de forskellige missiler.
Lige nu virker det dog som om, at USA stadig ønsker at beslutte, hvilke angreb de giver tilladelse til, og hvilke de ikke gør. Man kan også argumentere for, at USA’s endelige beslutningskompetence vedrørende målene for angrebene ironisk nok kun fastholder USA tættere i den operative ledelse af kampene på russisk territorium. Jeg forstår ikke, hvorfor de ønsker at handle sådan. Medmindre det igen er den evige frygt for eskalering. Men hvis det er motivet, så virker det her ret modstridende, netop af den årsag jeg forklarede ovenfor.
Og endnu en pointe er, at der allerede er foretaget mange angreb på Krim med Storm Shadow-missiler, og ifølge Rusland (selv efter nuværende lovgivning) er Krim en del af Rusland.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor du mener, at EU’s ageren er en farce? Er det fordi, man ikke kan få gennemført tilstrækkeligt hårde og bindende sanktioner?
Perun analyserer i en time den ændrede situation i Ukraine efter det amerikanske valg:
I samme ånd vil jeg gerne reklamere for en mindre kendt podcast om krigen i Ukraine. Ukraine Russia War Talk bringer ofte rigtig gode perspektiver direkte fra Ukraine ved Bielieskov, og dermed undgås de typiske narrativ-bobler fra amerikanske krigspodcasts og analytikere:
For 3 år siden ville man ikke have troet, at man ville svare ‘ja’ til dette spørgsmål. Jeg selv, og tilsyneladende også et par andre, er ved at have fået nok af Ruslands ageren.
Det er vigtigt, at forskellige perspektiver kommer frem. Isoleret fra et bredere perspektiv kunne man tro, at der er tale om chikane rettet mod enkelte stater. Det er dog ikke tilfældet. Hvis Rusland står bag, er der tale om provokation og det stik modsatte af, hvad du forestiller dig.
Formålet med sådanne handlinger er at udvaske NATOs formål og betydning ved at føre diskussionerne hen på et niveau, hvor detaljeret forståelse giver plads til spekulationer og begrænser muligheden for koordinerede modforanstaltninger.
Hvis Rusland står bag dette, bør modforanstaltningerne være af lignende karakter, men af et sådant omfang og rækkevidde, at de hæver tærsklen for at fortsætte med lignende handlinger betydeligt. Samtidig bør der udstikkes en klar vej for skærpede modforanstaltninger, hvis dette ikke bliver den sidste sabotage.
Fortolkningen af, at dette ikke skulle være handlinger mod NATO, er præcis det, man tilstræber med sådanne handlinger. Fejlslutninger skal rettes.
EDIT: Præciseret og rettet tastefejl forårsaget af irritation.
Patrushev påstod vist for godt en uge siden, at USA og Storbritannien forberedte overskæring af undersøiske kabler og derefter havde til hensigt at give Rusland skylden for disse sabotagehandlinger. En ret god spåmand.
I oktober 2023 beskadigede det Hongkong-flagede skib Newnew Polar Bear Balticconnector-gasrørledningen. Hvad blev der egentlig gjort? Skibet fik lov til at sejle tilbage til Kina (ankom til Kina i december), hvorefter efterforskningen blev påbegyndt.
”Man har været i kontakt med skibet flere gange, men skibet har ikke været villig til at samarbejde”. ”De finske myndigheders kompetence rækker ikke ud i den eksklusive økonomiske zone, skibet skulle i stedet have befundet sig i vores lands territorialfarvand.”
Hvad burde man have gjort:
Stoppe skibet øjeblikkeligt, så snart det stod klart, hvilket fartøj der havde ødelagt rørledningen. Midlerne til dette findes bestemt. En professor i søret forklarede dem i november 2023:
”…her kunne man også have appelleret til miljøaspektet. I den internationale havretskonvention defineres kyststatens rettigheder til at undersøge skibe i den eksklusive økonomiske zone præcist, hvis der er tale om efterforskning af en miljøovertrædelse. Bruddet på gasrørledningen og den efterfølgende gaslækage er også miljøproblemer.”
Her skal man blot anvende reglerne og vise, at man ikke ser gennem fingre med den slags. Desuden bør det altid meldes offentligt ud, at lignende handlinger fremover vil medføre voldsomme modforanstaltninger på USA- og EU-niveau; rederiet burde blandt andet have været tvunget til at betale maksimale erstatninger.
Tysklands tilbageholdenhed med Taurus og den anæmiske stigning i våbenproduktionen i forhold til potentialet, Frankrigs tomme ord, Ungarns tætte samarbejde med Rusland, Slovakiets og Østrigs rod.
Det var de ting, jeg lige kom i tanke om.
Edit: spørgsmålet var rettet til @aspee, beklager.
Du har ret, når man bryder tingene tilstrækkeligt ned. Vi kan således konstatere, at intet er inden for EU’s magt. Når det bliver for meget, kan man jo altid melde sig ud – brexit. Heri ligger vel selve problemet i sidste ende, og det har denne krise vist tydeligt. EU er alt for splittet til at kunne agere konsekvent i en krisesituation.
Ingen af de (triste og farlige) ting er under EU’s kontrol. Eller burde EU være begyndt at irettesætte og skændes med sine medlemslande om nationale beslutninger på et tidspunkt, hvor sammenholdet måske udfordres stærkere end nogensinde siden grundlæggelsen?
Det ville man helt sikkert have ønsket sig i Kreml.
