Det fortyndes med knap et par procent. Ikke væsentligt, dette transaktionsbeløb på dette tidspunkt var kosmetisk, som nævnt ovenfor er firmaet de facto allerede købt ved at ‘tvangsfodre’ Suvica.
4 Synes om
Jeg ved ikke, hvilken slags aktionæroverenskomster Suvics stiftende aktionærer og Dovre har haft, men i princippet kan denne ordning ses som positiv, HVIS Suvics forretning bliver rentabel. Nu fik Dovre hele selskabets aktiekapital til sig selv til en nominel købspris, men forhandlingerne kunne være betydeligt vanskeligere, hvis Suvic genererede overskud.
Nu mangler der kun Suvics resultatomvending.
3 Synes om
Man skulle tro, at selskabet ville bruge de 236.725 aktier, det ejer, til dette, ellers er det mærkeligt.
1 Synes om
Dagens værdi af de 236.725 aktier er 37.876 euro. Har det nu nogen betydning i denne situation, om der rettes nye aktier mod sælgerne for en værdi af 286 tusind eller 248 tusind + de allerede ejede aktier? Eller hvis købsprisen var blevet betalt med for eksempel kontanter?
5 Synes om
Der kommer fortynding, ja, men kursens effekt burde afhænge af, om handelsobjektet var fornuftigt prissat. Hvis det var tilfældet, så burde det ikke påvirke kursen overhovedet. På Dovres balance vokser selskabets aktiver i denne ordning (det vil sige, at aktier ikke gives gratis). Det er så et spørgsmål for sig, om det var værd at betale noget for de aktier 
I mine øjne virker arrangementet frem for alt som en incitamentsordning rettet mod Suvic’s ledelse/grundlæggere, hvor en minoritetsandel samtidig blev indløst til en “rimelig” pris (=dvs. de forhåbentlig er motiverede til at fortsætte). Købsprisen, der betales i aktier, har i denne situation, når man tager det samlede billede i betragtning, sandsynligvis ikke stor betydning, da Dovres fremtidige udvikling i praksis afhænger af Suvic’s succes fremover.
Burde de 49% af Suvic, der allerede var på Dovres balance, ikke nu værdiansættes til denne friske og pålidelige vurdering af Suvics værdi, hvor hele aktiekapitalen ifølge købsprisen er godt en halv million?
Hvordan ser balancen ud efter en sådan nedskrivning, er egenkapitalen stadig i plus?
4 Synes om
Hele virksomheden er i fare for at kollapse, tidligere udbetalte udbytter et mærkeligt træk:
9 Synes om
Kyösti Kakkonen kommer til at lave en kæmpe fejl med hensyn til dette firma. Nå, investeringer går ikke altid som smurt. De store drenge har råd til store tab.
8 Synes om
Det ser skidt ud. Denne udbytteuddeling fra et selskab, der allerede var på randen af en krise på tidspunktet for udbytteuddelingen, er interessant. Forstod ledelsen intet overhovedet, eller var det tværtimod? Nogen med viden ville måske kunne svare. Lysene dæmpes…
4 Synes om
Jeg siger stadig, at det virker som kriminel aktivitet at spilde så enorm en bunke aktionærpenge. Hvis jeg var aktionær, ville jeg anmelde virksomheden og ledelsen til politiet.
Sådan et rod kan ikke længere tilskrives “inkompetence”. 
4 Synes om
En rettelse til denne udbytte-nedsmeltning: 14% af ejerne krævede specifikt udbytteuddeling. I så fald skal virksomheden behandle sagen, som der blev stemt om på generalforsamlingen.
Oprindeligt ville der ikke være blevet udbetalt udbytte. Den anklagende finger peger i denne henseende på de udbyttehungrende ejere, som ikke har haft forståelse for situationen. Eller som blot ønskede at få, hvad der var tilgængeligt, hvis de overhovedet har set længere end deres egen næsetip.
DOVRE GROUP OYJ:S AKTIONÆRERS FORSLAG TIL DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING, DER AFHOLDES DEN 29.4.2025
Dovre Group Oyj har modtaget et forslag fra aktionærer, der repræsenterer over fjorten (14) procent af selskabets aktier, om at der på Dovres ordinære generalforsamling den 29.4.2025 skal træffes beslutning om at udbetale et udbytte på 0,06 euro pr. aktie.
Dermed vil der i indkaldelsen til generalforsamlingen og på selve generalforsamlingen blive fremlagt to forskellige udbytteforslag, hvoraf det første er bestyrelsens forslag offentliggjort den 17.3.2025 om ikke at udlodde udbytte, og det andet er det ovenfor nævnte udbytte på 0,06 euro. Generalforsamlingen vil stemme mellem disse to forslag.
Ville det have haft nogen betydning at undlade at udbetale det nu, hvor Suvic-projekterne trækker hele firmaet med sig 
14 Synes om
Dovre stoppede købet af den resterende del af Suvic.
Kunne et fremtidigt scenarie se sådan ud:
Der skydes ikke flere penge ind i Suvic.
Suvic går konkurs.
Dovre sidder tilbage med (?) en bunke kontanter, som udbetales, og børsnoteringen sættes til salg.
En ret dårlig historie set fra investorernes synspunkt.
8 Synes om
Åh nej, der er ikke andet at sige. Projekttabene ser ikke ud til at stoppe, men nu truer hele selskabets historie med at komme til en ende. Hele Suvic-eventyret har været en frygtelig fejl. Jeg regnede ud, at de nuværende bogførte tab er ca. 9,5 mio. euro, og prognosen er -10 mio. euro i Q3, hvilket med andre ord betyder, at andre projekter heller ikke er på et helt solidt grundlag. Q3 har, så vidt jeg husker, altid tidligere været Suvic’s bedste kvartal.
Selvom ejerskabet ikke stiger til 100% nu, så tror jeg ikke, at navlestrengen kan klippes over lige sådan, og derfor er bestyrelsen nu på tænkepause. Hele de sidste 12 måneders begivenheder har været en meget dårlig fejlbedømmelse; den gamle forretning blev solgt fra, som ganske vist havde lave marginer, men dog var rentabel, og i stedet sprang man all-in på Suvic, som allerede dengang havde vist, at projektudførelsen ikke var på et stærkt grundlag. Og desværre havde jeg ret tidligere, da jeg forudsagde, at alle aftaler indgået sidste år er på et ret svagt grundlag, og sådan ser det ud nu. For dette års vedkommende har man sandsynligvis allerede været bedre til det, men på den anden side er der heller ikke offentliggjort nye aftaler, dvs. når prisniveauet og betingelserne er rigtige, er handlerne stoppet.
Selvom bestyrelsen også er blevet kritiseret her, må det også konstateres, at det er ærgerligt, at Ilaris oprydning og løft af selskabet i løbet af de sidste 15 år nu oplever dette resultat. Ilari har også selv investeret mange penge. Suvic viste sig at være en fatal fejl.
6 Synes om
Vi ved kun, hvad selskabets bestyrelse har fortalt om Suvics aktiviteter, så det kan være, at der i Suvic er blevet gjort eller undladt at gøre noget, der kan berettige til erstatning. Jeg kunne selvfølgelig finansiere Dovre ved at købe flere aktier, hvis det var så sandsynligt/sikkert (læs: så sandsynligt eller sikkert som det overhovedet er muligt i denne type virksomhed), at selskabet kunne fortsætte sin drift i fremtiden og generere penge til sine ejere. Transformationen for Dovres vedkommende er dog nok smertefuld og lang. Jeg undrer mig meget over, hvor ringe aftaler Suvic har indgået, så projekterne kun medfører omkostninger for selskabet. Er der blevet sparet det forkerte sted, og er aftalerne ikke blevet udarbejdet af jurister eller advokater. Eller har Dovre undladt at udføre due diligence på Suvic, ligesom Fortum gjorde med Uniper, før de købte 51%…
2 Synes om
Det største problem her er nok, at Dovre som moderselskab har garanteret alle Suvics bankgarantier, som man normalt skal stille 10% af entreprisesummen for. Uden moderselskabets garantier ville Suvic ikke have kunnet få så mange garantier fra bankerne på egne tal. Desuden kræver mange bygherrer stadig en garanti fra koncernens moderselskab for hele aftalen.
Dette ville i tilfælde af Suvics konkurs føre til, at bygherrerne realiserer bankgarantierne, og garantistillerne kræver tilsvarende beløb fra garanten, dvs. Dovre. Desuden ville ansvaret for at færdiggøre projekterne overgå til Dovre. Hvis arbejdet går i stå, så ville forsinkelsesbøder, indirekte erstatninger osv. alt sammen falde på Dovre. For nogle erstatningsforpligtelser er ansvaret normalt begrænset til 100% af entreprisesummen.
Min egen mistanke er, at de ovennævnte forhold er grunden til, at man har forsøgt at finansiere og redde Suvic. Dovres samlede forpligtelser fra Suvics entrepriser er så enorme, at hvis Suvic går konkurs, vil Dovre også blive begæret konkurs. Ikke engang midlerne fra forretningssalg ville have været tilstrækkelige til at dække alle disse forpligtelser, og derfor har man været tvunget til et redningsforsøg.
12 Synes om
Er det klogest for en småinvestor i denne situation bare at sælge beholdningerne med et stort tab og udnytte salgstabene som skattefradrag?
4 Synes om
Det er noget at tænke over. At vente på konkurs, dvs. 100% tab, og hvor lang tid tager det, før sagen er afgjort?
At sælge nu, hvor man får nogle cent pr. aktie, og får fradragene med det samme.
En mulig emission, hvis der findes deltagere, eller endda en rettet emission. Dette vil så medføre udvanding af aktien, og situationen afhænger så af, om man deltager
3 Synes om
Selvom jeg har lavet en tabsgivende exit fra Dovre for over et år siden, kan jeg ikke være skadefro over de nuværende ejeres situation. Det er en ærgerlig sag, hvordan en lovende virksomhed fra et par år tilbage blev kørt så dårligt i sænk.
12 Synes om
Har nogen nogensinde tænkt nærmere over grunden til, at Suvic’s grundlæggere oprindeligt solgte majoriteten til Dovre? Kunne der have været en lignende situation dengang som nu, men i mindre skala? Det er sandsynligt, at en relativt ny virksomhed har taget projekter til en lav pris og på et tidspunkt opdaget, at kassen ikke holdt. Den bedste løsning har været at tage flere projekter på grund af cash flowet, og at sikre dem igen til lave priser. Så er projektgarantierne blevet et problem. På dette tidspunkt var der brug for en større aktør, hvis garantier kunne sikre sikkerhedsstillelsen.
Problemet med dette cash flow-spil er blot, at der skal være vækst hvert år, for at pengemidlerne er tilstrækkelige til at færdiggøre tidligere projekter. Hvis væksten stopper, eller omsætningen falder, begynder korthuset at falde sammen. Sjældent opnås der nemlig stærk vækst til en særlig god pris.
Jeg har forstået, at i byggebranchen indregnes disse projekter i regnskaberne baseret på ledelsens egne prognoser og ikke efter faktiske indtægter eller udgifter, for at resultat og omsætning registreres mere jævnt over de forskellige regnskabsperioder. Jeg ved ikke, om nogen udefrakommende kan bekræfte, om disse prognoser er rigtige eller forkerte, men med det system kan man jo vise et godt resultat for et projekt, selvom projektet stadig er uafsluttet på regnskabstidspunktet.
Denne sag får mig til at tænke på Lehto. Det nævnte scenarie ovenfor kunne have udspillet sig der.
2 Synes om