Decentralized finance - nyt pengesystem i fremtiden?

Kryptovalutaer
,
1

Før forstod jeg næsten intet af pointen med kryptovalutaer, men da jeg stødte på ideen om decentraliseret finans (DEFI) som et alternativt pengesystem, hvor mellemmænd (banker/mæglere) er fjernet, hjalp det mig med at forstå bedre, hvorfor de eksisterer, og hvilket potentiale de har. Selvfølgelig er hele ideen stadig i et meget tidligt stadie, og alt er spekulation indtil videre, men med en kort introduktion er der også en idé om at løse problemerne med det nuværende system, især den nylige GameStop-saga var efter min mening et grelt eksempel på et problem med det nuværende system, hvor nogen/en mindre part bare kan bestemme, at man nu ikke må købe dette, men kun sælge. Dette kan selvfølgelig manipulere kursudviklingen og få den til at bevæge sig i den ønskede retning.

Hvad tænker andre om denne idé?

Her er et kort videoklip, der forklarer det decentraliserede finanssystem og dets funktion.

5 Synes om
3

Jeg så videoen og kom i tanke om følgende spørgsmål:

Udlån: (Jeg antager, at DeFi er baseret på mikrolån, da få har mulighed for at opretholde f.eks. en decentraliseret realkreditportefølje)
Hvordan fungerer det i praksis? Videoen siger, at låneansøgeren ikke behøver at bekræfte sin identitet eller indtægtsoplysninger. Hvordan sikres låneansøgerens berettigelse? Er der tale om en amerikansk model, hvor opbygning af kreditværdighed er et livslangt projekt?

Har alle ansøgere den samme rente? I dag har långivere en uhyrlig mængde data om ansøgere, på baggrund af hvilke lån kan bevilges på rimelige vilkår, også til nye kunder.

Hvordan inddrives misligholdte lån, hvis identiteten ikke er bekræftet?

Skal hver enkelt långiver inddrive hvert misligholdt lån separat, da der ikke er en centraliseret enhed, der håndterer det (jf. p2p-tjenester)?

Hvilket lands lovgivning følges i tilfælde af f.eks. inkasso eller endda konkurs?

Skal hver långiver udarbejde sine egne gældsbreve, f.eks. for hvert mikrolån?

Videoen nævner, at brugeren kan stille en token som sikkerhed for et lån. Hvorfor tage et lån, hvis man allerede har nok “kontanter”? Hvor mange har råd til dette, f.eks. i Danmark?

Aktiehandel:
Er Ethereums transaktionshastighed tilstrækkelig til f.eks. HFT (High-Frequency Trading) handelsvolumen?

Er der overhovedet behov for en offentlig blockchain, eller kunne bankerne etablere deres egen private blockchain?

Betalingskorttrafik:
Hvem betaler transaktionsomkostningerne? I dag betaler butikken Visas og MC’s omkostninger, men er forbrugerne villige til at påtage sig denne skjulte omkostning?

Hvad hvis der er meget trafik på nettet (f.eks. Black Friday)? Er forbrugerne villige til stigende/uforudsigelige omkostninger?

Hvad hvis butikken dækker omkostningerne? Er en lille virksomhed villig til at risikere sin avance på grund af varierende transaktionsomkostninger?

Er Ether f.eks. egnet til at betale for en kop kaffe til et par euro?

Bogføring:
Hvordan påvirker informationslagringsmetoden (DB vs. blockchain) automatiseringen af bogføring? Flere aktører automatiserer allerede funktioner.

Decentraliseret karakter:
Manglen på en centraliseret enhed vanskeliggør f.eks. identifikation af svindel, fjerner bankens ansvar for f.eks. korttyverier, og eliminerer bekæmpelse af terrorisme og sort økonomi. Hvordan defineres f.eks. en terroristorganisation i et decentraliseret netværk? Ovenstående er lovpligtige, men hvordan implementeres de i DeFi, hvis der ikke er en lovpligtig forpligtelse?

Hvem udsteder et betalings-“kort” baseret på DeFi? Er brugen af en tjenesteudbyder (app) ikke lige så (de-)centraliseret som at bruge et Visa fra Nordea eller OP?

Videoen nævner, at renterne bestemmes af markedskræfterne. Centralbankernes opgave er i teorien (lad os ikke diskutere den praktiske implementerings succes) at regulere den økonomiske aktivitet med styringsrenten, dvs. at hæve styringsrenten, når økonomien overophedes, og sænke den under en recession. Hvordan ville dette fungere i DeFi, hvor området er hele verden? Tyrkiets styringsrente er omkring 20 %, og i euroområdet er den negativ. (Allerede inden for euroområdet er styringsrenten ofte for lav eller for høj for næsten alle medlemsstater.) Forestil dig, at DeFi var de facto-metoden i en verden, hvor der kun er EU og Tyrkiet. Hvad ville være et optimalt renteniveau, der ikke ville kvæle EU’s økonomi, men også forhindre den tyrkiske økonomi i at smelte bort? Denne ligning bliver mere kompliceret, når flere økonomiske områder inkluderes.

Generelt om videoen:
Videoen forsøger også at gennemgå DeFis mangler, men meget overfladisk og fokuserer primært på at promovere de overlegne funktioner. I sidste ende er måske omkring 99 % af befolkningen ikke interesseret i den tekniske implementering af tjenester, men de ønsker enkle tjenester, der fungerer. Videoen nævner allerede, at systemet kræver meget af brugeren. Er den gennemsnitlige bruger intelligent nok, når forskellige former for svindel allerede er hverdag? For ikke at tale om de dummeste af slagsen?

I begyndelsen af videoen gennemgås bankernes udvikling i sidste århundrede, men i 2020’erne stopper udviklingen tilsyneladende?

Jeg tror på, at f.eks. aktiehandel kan gøres betydeligt mere effektivt med blockchains, men jeg er ret skeptisk over for C2C (P2P) implementeringer. B2B og i nogen grad B2C er efter min mening de mest sandsynlige veje.

Selv på et teoretisk niveau skal der være et centraliseret markedssted (f.eks. en børs) for effektiv prisdannelse. Efter min mening er det mest sandsynligt, at det nuværende banksystem selv vil implementere DeFi- og blockchain-funktioner.

Jeg vil meget gerne høre modargumenter til mine spørgsmål! Jeg anser i øvrigt kryptografi (digital signatur) for en ret gyldig identifikationsmetode, f.eks. i stedet for CPR-nummer.

PS. Den GME-saga var i øvrigt ret vanskelig. Allerede på et principielt niveau anså jeg begrænsningen af handel for forkert, men jeg forstår SEC’s “damage control”-perspektiv. Resultatet kunne have været virkelig grimt over hele linjen, hvis småinvestorer havde pumpet (med lånte penge) GME i vejret, og det af en eller anden grund X var gået konkurs eller tæt på nul. Hvad hvis GME havde været en Wirecard-lignende svindel? Jeg tænker på coronaviruskrakket og mængden af margin calls, der brød ud dengang. Nu er vi på mange niveauer meget mere gearede. Især dem, hvis risikostyring ikke nødvendigvis ville give anledning til det. I en anden tråd var der en påstand om, at gårsdagens kryptodyk havde udløst 800.000 margin calls. Det er ikke til gavn for samfundet. Ingen ønsker en ny finanskrise.

13 Synes om
4

Rigtig godt indlæg! I denne nye forskningsartikel nævnes to stilarter, hvormed låneansøgerens risiko håndteres i krypto: 1) flash loans eller 2) sikkerhedsstillelse. Mere detaljerede forklaringer om lånemarkeder findes i afsnit 2.3 Decentralized Lending Platforms. I øvrigt en god artikel, som sandsynligvis berører nogle af dine andre spørgsmål. Jeg har ikke selv sat mig dybt ind i emnet, da det ikke er mit ekspertiseområde. Men efter at have set videoen tænkte jeg også, at bankernes version af en delvist privat blockchain i hvert fald ville være et mellemtrin på vejen mod fuld DeFi. Angående HFT-handel fandt jeg en artikel, hvis konklusion f.eks. var:

“Mens gennemsigtigheden af DEX’er er ønskværdig, kan den dog udsætte brugernes aktiver for en sikkerhedsrisiko og tillade både likviditetsudbydere og likviditetstagere at udnytte uvidende handlere gennem en kombination af front- og back-running”

Jeg er enig i, at videoen var lidt for optimistisk og ikke fokuserede meget på risici eller konkrete måder at forhindre dem på. Artiklen behandler risici (afsnit 3.2) og henviser til mulige rettelser (dog noget overfladisk). Mens jeg lyttede til det, kom det uundgåeligt op, at den gennemsnitlige bruger og den nederste blok måske ikke klarer sig helt uden regulering. Videoen understregede netop det individuelle, fulde ansvar for alle, er det virkelig en god ting?

En anden ret god artikel er “Blockchain disruption and decentralized finance: The rise of decentralized business models”, men den ser ikke ud til at være offentligt tilgængelig, så jeg vil ikke dele den her.

E: Jeg bryder mig heller ikke om kryptovalutaernes spekulative karakter, det undergraver efter min mening deres reelle troværdighed, også med hensyn til fremtiden og “rigtige” anvendelser. Måske falder deres volatilitet engang, og bitcoin vil forhåbentlig i fremtiden fungere som en mere stabil “guld”.

3 Synes om
5

Tak for linket! Jeg forstår stadig ikke helt pointen med garantien. Lad os forestille os, at jeg ønsker at optage et lån på 10.000 € til en køkkenrenovering.

Den traditionelle banks flowchart ser nogenlunde således ud:

  1. Ansøg om et lån på 10.000 € med en rente på ca. 9 %
  2. Optag lånet og byg køkkenet
  3. Betal af på den fleksible kredit månedligt
  4. (Hold afdragsfri periode)

Sikkerhedsstillet CDP (MakerDAO):

  1. Spar 15.000 € op
  2. Konverter til Ether (-gebyrer)
  3. Stil som sikkerhed og hæv 10.000 € i Stablecoin (-gebyrer?)
  4. Konverter til krypto for at kunne hæve fra børsen, byg køkkenet (-gebyrer)
  5. (Hvis ETH falder, indbetal mere)
  6. Betal bulletlånet + rente 0-20 % tilbage og få ETH tilbage
  7. Hæv via børsen (-gebyrer)

Flashlån: I praksis bruges det altså som brofinansiering, når man skifter fra et lån til et andet? Eller i arbitragehandel, hvis der er prisforskelle mellem kryptoer på forskellige børser.

Er DeFi altså kun en løsning på et “problem”, som ikke eksisterer uden krypto?

AAVE FAQ: “Selling your assets means closing your position on that particular asset. Hence, if you are long on the asset, you would not be entitled to the potential upside value gain. By borrowing you are able to obtain liquidity (working capital) without selling your assets.”

Så Aaves formål er i hvert fald ikke at tilbyde banktjenester, men snarere kviklån til dem, der har investeret i krypto? Dog er Aaves rente for DAI-valutaen hele 18,64 % (+gebyrer?), så man er meget tæt på kviklånsrenter, selvom lånet er garanteret med mindst 133 %.

Aave-tokenet bruges derimod til afstemning. Det kan også stakes, så man får rente af det. Som en platform, der fremhæver åbenhed, skulle man tro, at Aave ville fortælle, hvordan den tjener sine penge? De staking-renter skal jo betales. Renten på staking var ved skrivende stund 7,1 % p.a.

Rentesats = spread? Eller fra margin call-straffen på 5 %? Aave har heller ikke sin egen blockchain, men kører på Ethereum. Hvordan opstår dette AAVE-token så?

Og hvordan opfører disse DeFi sig i et bjørnemarked, når margin calls rammer? De øger salgspresset yderligere, fordi de er tvunget til det.

På hvilket tidspunkt reducerer MakerDAO eller Aave omkostningerne eller forenkler livet? Der må være noget fantastisk og bedre ved disse ud over ideologien, hvis AAVE også har en markedsværdi på omkring halvdelen af Nordeas? Kan nogen forklare det for en uvidende?

4 Synes om
6

Indtil videre er en pantelåner en bedre sammenligning end en bank

4 Synes om
7

Der er ret mange penge i verden i hænderne på folk, der mener, at mangel på regulering, grænseløshed og lige behandling af alle uanset baggrund er det bedste, der nogensinde er sket.

Når der er en åbenlys og enkel grund lige foran næsen på én, er det ofte netop det, det handler om, ifølge min erfaring.

4 Synes om
8

Man skal også først have en dybdegående forståelse af penges betydning og deres værdisikring som et udvekslingsmiddel. Det handler om tillid, og hvor længe den har eksisteret.

Guld har brugsværdi, men Fiat-penge har ikke. Kryptovalutaer har heller ingen brugsværdi, når lortestormen rammer. Kun varer, der er relevante for overlevelse, har værdi… nå ja, pengesedler kan brændes i pejsen, men kryptovalutaernes værdi forsvinder hurtigt, uanset om de administreres af en centralbank eller nogen anden.

“Decentraliseret finans” (Decentralized finance) er ligeledes et nyt forsøg på at hype kryptovalutaer og sikre deres værdistigning. Uden regulering og parter, der sikrer tillid, vil det ikke lykkes. Centralbankernes rolle heri er essentiel.

Blockchain-teknologien har selvfølgelig værdi i udvalgte applikationer. Men det forstår alle selvfølgelig.

5 Synes om
9

Målet med denne rapport er at afmystificere DeFi. Den beskriver de grundlæggende egenskaber ved DeFi-tjenester, strukturen af DeFi-økosystemet og nye udviklinger. En kommende Decentralized Finance Policy-Maker Toolkit vil tilbyde vejledning om risici og politiske tilgange for regeringer, der navigerer i dette nye rum.

2 Synes om
10

Har man for eksempel brug for udbetaling til et boliglån, kan et DeFi-lån (Decentralized Finance) være nyttigt. Normale banker accepterer endnu ikke kryptovalutaer som sikkerhed, så det er nemmere at låne euro i DeFi mod for eksempel Bitcoin. Dette kan så bruges som sikkerhed eller udbetaling i et normalt lån. Her er et par grunde til, at det kan være bedre at optage et sådant lån end at sælge kryptovalutaen selv.

  1. Du går ikke glip af en potentiel værdistigning.
  2. Kapitalindkomstskat realiseres ikke, hvilket ellers ville spise en stor del af værdistigningen.

Rentepriserne er også faldet meget, hvis man for eksempel bruger en LTV-ratio (loan to value) på 25 %. I så fald skal man dog have en sikkerhed, der er 4 gange større end lånet. Hos Celsius er den årlige rente på et sådant lån kun 1 %.

I stedet for et normalt banklån bør dette sammenlignes med en situation, hvor man bruger en investeringsejendom som sikkerhed i et lån med en LTV-ratio på 75 %.

11

Som en tilføjelse til den tidligere besked.

Jeg bruger også kryptolån til at akkumulere krypto. Jeg pantsætter Bitcoin og modtager dollars til gengæld. Jeg veksler disse dollars tilbage til Bitcoin og pantsætter også det. Hvis værdien af Bitcoin stiger, kan man optage et nyt lån mod værdistigningen. Hvis værdien af Bitcoin falder, og vi nærmer os grænsen for automatisk likvidation, pantsætter jeg andre tokens. Det lånte beløb forbliver dog konstant, da det er i dollars.

Med en LTV-ratio på 30% kan man øge mængden af Bitcoins pænt, uden at risikoen bliver for stor. Herfra er det også nemt at optage yderligere lån, når købsmuligheder opstår, som man så senere kan indbetale tilbage.

Lånetjenesten Aave har nu også lanceret sin egen markedsplads på Polygon-netværket, som er en 2nd layer scaling-løsning bygget oven på Ethereum. Her er transaktionsomkostningerne kun en brøkdel af omkostningerne på hovednetværket, hvilket gør det endnu nemmere at optage og tilbagebetale lån.

Aave er efter min mening en helt overlegen lånetjeneste sammenlignet med traditionelle banker, når det kommer til brugervenlighed. Hvis du ville pantsætte f.eks. din bolig i en normal bank mod et investeringslån, ville banken først skulle vurdere dens pris, I skulle holde et møde, som du næppe ville få med det samme, og efter forhandlinger ville banken komme til en konklusion, og du ville få et lån til en bestemt rente. Nu hvor aktiver for første gang er blevet fuldt digitaliseret i form af Bitcoin, er det nemt at definere lån matematisk. Aave tjekker den nuværende pris på Bitcoin fra en Oracle-tjeneste, og med et par klik har du allerede dollars i din pung. Brugerfladerne er også på et helt andet niveau end bankernes; der har branchens topkodere vist, hvad de er i stand til. Jeg ser selv, at Aave som en samlet tjenesteløsning er helt overlegen i forhold til det nuværende system.

Edit: Brug af Aave til porteføljeudvidelse øger naturligvis risikoen, og man skal være forsigtig med det. Jeg er selv villig til at følge sagen dagligt og lære om den uden pause, så det er nemmere at bære en større risiko.

12

DeFi er et meget bredt koncept, men jeg vil forsøge at besvare nogle af dine spørgsmål så godt jeg kan. Denne tråd var på en eller anden måde gået helt under min radar, men bedre sent end aldrig.

Udlån: På nuværende tidspunkt er pantlån måske en mere passende betegnelse, når man får et lån mod krypto som sikkerhed. Renterne er de samme for alle brugere inden for tjenesterne og ofte næsten lige store mellem forskellige tjenester. Dette muliggøres netop af overbelåning, hvor f.eks. Bitcoin har et låneforhold på 50 %, og betingelserne inkluderer et automatisk margin call, hvis sikkerhedsværdien falder. Da kryptobørser er åbne 24/7, er likvidationsprocessen fuldt automatiseret og fungerer uanset ugedag. I praksis tages et lån under sikkerhedsværdien, for ellers skulle man være umiddelbart klar med yderligere sikkerhed eller forberede sig på likvidation på grund af kryptoens volatilitet.

Kreditværdighed og tilbagebetalingsevne kontrolleres ikke, når der er rigeligt med kryptovaluta som pant i forhold til det opnåede lån. KYC (Know Your Customer) bruges dog af de fleste private kryptobanker og -børser, der yder disse lån, så inddrivelsesbreve finder nok vej i disse tilfælde. Hos Aave og andre decentraliserede tjenester er kredit automatisk likvideret. Risikoen er altså et enormt flash crash, der måske sker inden for få minutter, hvor den >50 % sikkerhedsmargin mellem det tildelte lån og sikkerhedsværdien ikke er tilstrækkelig til at dække lånet ved automatisk likvidation.

Hvorfor så tage et lån, hvis man har kontanter? Nogle aktieinvestorer tager også lån mod deres portefølje, selvom de har et beløb svarende til lånet på bankkontoen. Hertil har enhver sine egne personlige grunde, så jeg vil ikke uddybe dem.

Aktiehandel: Jeg kan ikke med sikkerhed udtale mig om HFT (High-Frequency Trading), men det er sandsynligvis ikke egnet til den nuværende Ethereum på grund af dets langsommelighed. Og handler det ikke i hvert fald i latensbaseret HFT om, at du får markedsdata om køb og salg mikrosekunder før andre ved at placere din maskine tættere på børsens server og derved blive en mellemmand? Noget i den retning er, hvad jeg husker fra Michael Lewis’ bog “Flash Boys”. Jeg kan ikke udtale mig om Renaissance Technologies-lignende statistisk arbitragebaseret HFT.

Men jeg ser HFT i strid med blockchain-princippet, da transaktioner på en blockchain er synlige for alle i realtid. Brugen af en åben blockchain ville dog fjerne handelens uklarhed om købernes og sælgernes identitet, så der ville være en plads til den. Man ville altså kunne se købernes/sælgernes tegnebogsadresser fra blockchain, som kunne forbindes til tegnebogens ejer.

Betalingskorttransaktioner: Transaktionsomkostningerne ville blive betalt af afsenderen, ligesom det er tilfældet i dag ved overførsel af krypto. Ideen ville være, at i stedet for Visas og MasterCards nuværende gebyrer på 1,3 % - 3,5 %, ville gebyrerne være minimale (f.eks. XRP 0,00078 $ eller prisen for strøm på Nano, når transaktionen behandles, dvs. hvor meget du betaler for at sende en besked med Telegram/Whatsapp). Behandlingen ville også være i realtid (XRP 4 og Nano 0,14 sekunder for bekræftelse af betalingstransaktion), hvilket er en enorm forbedring i forhold til de traditionelle bankers to bankdage. Derfor undrer det mig slet ikke, hvorfor Visa er gået ind i at udvikle betalingskort med Crypto.com. :wink:

Bag linket finder man bl.a. Visas casestudie, hvor tøjfirmaet Clothia’s betalingsbehandling faldt til i bedste fald minutter ved internationale betalinger ved brug af USDC (stablecoin) via Circle. USDC (stablecoin) er altså en krypto bundet til dollaren, som har kryptovalutaers transaktionshastighed, men dollarens stabilitet. Integration af Circle-tjenesten i betalingstransaktioner skifter automatisk USD ↔ USDC.

Bogføring: I blockchain-baseret bogføring er efterfølgende ændringer i tidligere blokke/regnskabsbøger ikke mulige, så kriminalitet ville mindskes i den henseende.
Det er også nemt og hurtigt at hente data fra blockchain ved hjælp af tegnebogsadresser, som f.eks. tjenesten Koinly.io, der genererer skattebeslutninger for alle kryptotransaktioner på få minutter. Cashback, køb, salg, mineindtægter, overførsler af midler mellem forskellige tjenester osv. leveres ubesværet til skattemyndighederne.

Decentraliseret natur: Udbydere af betalingskorttjenester er ganske vist centraliserede, men deres blockchains kan stadig være åbne (f.eks. netop Crypto.com og Cronos-kæden). Disse er dog noget debatterede, da de på en måde er begge dele samtidig.

De, der stoler på krypto, har ofte den tese, at teknologi og kode er pålidelige, men at mennesker ikke er det, når store penge kommer ind i billedet. Derfor ønsker man at decentralisere magten, fjerne mellemmænd (banker/finansielle institutioner) og uploade al kode til nettet, så andre kan se den. Bitcoins traditionelle idé er jo, at ingen Jerome Powell kan printe 20 % mere om året og udvande dit ejerskab, eller at staten fryser din bankkonto, hvis du formår at gøre nogen vred.

(Ps. Til tråden kunne man tilføje tag’et kryptovalutaer, så den ville dukke op via filterfunktionen for dem, der diskuterer krypto @Verneri_Pulkkinen )

10 Synes om
13

Flotte åbninger i tråden om DeFi.

Den politiske risiko er endnu ikke blevet behandlet. Jeg ser det som et uoverkommeligt aspekt i krypto og DeFi. Hvorvidt DeFi og krypto bliver et konkurrerende system til det nuværende finansielle system og fiat-penge, afgøres af de parter, hvis interesser det er, at der ikke er nogen konkurrent til det nuværende finansielle system og fiat-penge. Jeg tror, at blockchain-teknologien vil blive udbredt, men jeg tror ikke på de uofficielle private valutaers triumftog. En slags krypto-euro eller Fedthereum vil sandsynligvis blive realiseret.

1 Synes om
14

Fantastisk idéudveksling i denne tråd.

Mine tanker om DeFi er stadig meget umodne til offentliggørelse, men som svar til @kapteeni_indeksi:

Den alles foretrukne enhed, World Economic Forum, behandlede netop på sit seneste møde i vid udstrækning kryptovalutaer, især stablecoins og CBDC (centralbankernes egne kryptoer). Coinbureau lavede en fremragende opsummering af dette: https://youtu.be/JZRDwS6ACHc

Kort sagt, som du nævnte, er de politiske risici enorme, og ønsket om at regulere alt (og alle) lever stærkt i WEF’s white papers. Vi må se, hvad der udvikler sig ud af alt dette over tid.

1 Synes om
15

@Ilmari dejligt, at du bragte tråden op igen! Jeg har selv nået at lære mere og kan selv svare på nogle af mine spørgsmål.

Nedenfor er lidt mere overvejelser om et interessant emne:

  1. Lån kræver faktisk overpant. Fører dette ikke mere til en oligarkisering (er det overhovedet et ord?) af pengesystemet, fordi kun dem, der har ekstra penge, kan få et lån? (Til en vis grad er det samme problem til stede i den nuværende model, hvor billige lån gives til dem, der ikke har brug for dem. Men hvordan kunne en iværksætter tage et DeFi-lån for at udvide sin virksomhed?)

  2. Jeg er enig i, at HFT er en fuldstændig unødvendig del af aktiemarkedet, hvor store penge skalperer små investorer. Et aktiemarked med Ethereums hastighed kunne derfor være en god ting.

  3. Jeg er i stigende grad tilbøjelig til at tro, at private blockchains f.eks. med PoA-metoden kunne være den spydspids, der slår igennem. Hvor mange ønsker f.eks., at deres betalinger til Onlyfans eller endnu mere pinlige tjenester ender på en åben blockchain?

  4. Det er sandt, at transaktionsomkostningerne falder, efterhånden som blockchains udvikler sig, men jeg tænker på det fænomen, hvor forbrugeren betaler 100€ for den samme produktkurv, hvis de får gratis levering, end 95€ plus 5€ i leveringsomkostninger.

  5. Spørgsmålet om terrorfinansiering er stadig åbent for mig. Fortæl mig endelig, hvis nogen finder information.

  6. Det var i øvrigt et godt punkt, at få hæver hele limiten netop på grund af risikoen for, at grænserne sprænges ved selv et lille fald.

  7. Øger DeFi-udlån investorens risikoniveauer for meget? I Bitcoin-tråden blev der delt en nyhed om et boliglån, hvor halvdelen af sikkerheden er i Bitcoin. Se min besked Bitcoin - Suuria mahdollisuuksia - #1658 käyttäjältä DarkRoast - Kryptovaluutat - Inderes forum

  8. Hvad sker der med DeFi-markedet, hvis kryptomarkedet enten kommer ind i en langsom og lang nedtur eller styrter på én gang? Man skulle tro, at udlån ville tørre ud, når man ikke længere kan drage fordel af værdistigningen af sine kryptoer gennem lån? Når udlån tørrer ud, falder renterne, og investorer trækker deres kryptoer ud af pools?

  9. @Nka94 fremhævede Aaves overlegenhed i forhold til traditionelle banker, men man kan ikke bruge andet end kryptoer som sikkerhed i DeFi. Og selvom man en dag kunne tokenisere sin lejlighed på en blockchain, skal nogen stadig vurdere den.

  10. I forlængelse af det foregående: Det er helt naturligt, at disse native tjenester er langt foran traditionelle banktjenester med hensyn til brugerflade. Deres systemer er bygget på software, der er op til 40-50 år gammel, så kompatibilitet > UI/UX.

  11. Den automatiske Margin Call-proces er smart, men tager på den anden side ikke højde for ens egen kredithistorik. Tidligere veladministrerede lån garanterer normalt bankens forhandlingsvilje i såkaldte krisesituationer. Nu skal investoren konstant overvåge sine lån for at undgå overbelåning. Et tveægget sværd altså. F.eks. kan en telefonfri vandretur betyde, at automaten sælger kryptoerne på bunden, når en hval tramper på prisen.

  12. Er Crypto.coms Visa ikke netop sådan, at Crypto.com udsteder et kort, der fungerer i Visas betalingsnetværk? Eller har jeg misforstået?

  13. Hvis Visa skulle begynde at bruge en blockchain, hvorfor skulle den så bruge en andens netværk, hvis den kan oprette sin egen blockchain, som den er ansvarlig for at vedligeholde sammen med bankerne?

  14. Den politiske risiko, som @kapteeni_indeksi fremhævede, er interessant. Det er praktisk talt umuligt at forbyde kryptoer, men er det nok, hvis de største børser forbydes?

  15. Hvis ECB udstedte e-euroen, ville intet i praksis stadig forhindre ECB i at pumpe uendeligt mange penge ud. I valutaoprettelsesfasen oprettes der kun en uendelig sum i Lagardes pung, hvorfra f.eks. erstatninger for nuværende euro fordeles. Den brugte sum kan tænkes at være 0,00000001% eller mindre. Hvis der er behov for stimulans, flytter fru Lagarde yderligere penge fra sin pung til de nationale centralbanker, og på denne måde kan ECB regulere mængden af e-euro i omløb.

6 Synes om
16
  1. I hvert fald med disse overforsikrede kryptolån er situationen faktisk den samme som med det nuværende finansielle system, hvor de, der ejer store formuer, får billige investeringslån mod sikkerhed.

Det næste skridt vil sandsynligvis være at udvide i stor skala til en P2P-lånetjeneste, som i princippet svarer til den finske Fellow Finance, men hvor det mellemliggende selskab undgås. I så fald en lidt højere gevinst for investorerne og en lidt lavere rente for låntagerne.

  1. Finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge er ikke blevet udelukket, men det er heller ikke blevet udryddet fra det traditionelle system. Når er der blevet hvidvasket oligark-penge i Danske Banks filialer, eller narkobaroners sedler cirkuleret gennem HSBC til verden.
    Jeg ser dog den grundlæggende forskel her, at kriminelle bruger blockchain på grund af dens egenskaber, men nogle banker hjælper med hvidvaskning mod en tilstrækkelig stor bunke sedler.

  2. Risikoniveauerne vil helt sikkert stige let, især for dem, der har “multibagged” deres bitcoin ved at investere tidligt i dem og nu bruger dem som sikkerhed for lån for at have det lidt sjovt. DeFi-udlån er blot en ny måde at tage gældsgearing på, så jeg ser ingen forskel i forhold til traditionel gearing.

Jeg synes dog, det er lidt bekymrende, at alle nu kan få adgang til gældsgearing og meget mere komplekse finansielle instrumenter via kryptoer efter et par multiple-choice tests. Dette er også kommet til de traditionelle aktiemarkeder med Robinhood, hvor mængden af optionshandel er eksploderet af småinvestorer.

  1. Udlånet syntes ikke at tørre ud under sommerens -50% fald, men der har sikkert været margin calls for nogle. Et langt bjørnemarked er endnu ikke oplevet, så situationen vil blive afklaret, når det indtræffer.

  2. Crypo.com-kortet fungerer faktisk i Visas betalingsnetværk med fiat-valutaer på nuværende tidspunkt, men i fremtiden er det hensigten at integrere betaling direkte med kryptoer. Sidste år blev betalinger pilotfaset ved hjælp af USDC over Ethereum-netværket, så i fremtiden også med centralbankens e-Euro.

SAN FRANCISCO, 29. marts 2020
I dag annoncerede Visa en banebrydende industripræstation inden for brobygning mellem de digitale og traditionelle fiatvalutaer: brugen af USD Coin (USDC), en stablecoin understøttet af den amerikanske dollar, til at afregne en transaktion med Visa over Ethereum – en af de mest aktivt anvendte open source blockchains. [1] Visa piloterer muligheden med Crypto.com, en Visa partner og en af verdens største kryptoplatforme, og planlægger at tilbyde USDC-afregningsmuligheden til yderligere partnere senere i år:
…
Visas standard afregningsproces kræver, at partnere afregner i en traditionel fiatvaluta, hvilket kan tilføje omkostninger og kompleksitet for virksomheder bygget med digitale valutaer. Muligheden for at afregne i USDC kan i sidste ende hjælpe Crypto.com og andre krypto-native virksomheder med at evaluere fundamentalt nye forretningsmodeller uden behov for traditionel fiat i deres finans- og afregningsarbejdsgange. Visas treasury-opgraderinger og integration med Anchorage styrker også Visas evne til direkte at understøtte nye centralbank digitale valutaer (CBDC), når de opstår i fremtiden.

https://aw.visa.com/about-visa/newsroom/press-releases/visa-network-to-settle-transactions-in-usd-coin-usdc.html

  1. Brugen af Visa og især bankernes egen blockchain er måske en rød klud for nogle, fordi man netop har ønsket at fjerne sig fra tredjeparter. Selvfølgelig, hvis udviklingen er åben, og kildekoden offentliggøres for andre, ville jeg ikke se nogen hindring i dette. Der er dog en betydelig efterslæb i adaptationen i forhold til de nuværende markedsledere.

  2. Jeg tror ikke længere på, at kryptoer forbydes i vestlige lande, når der opstår nye innovationer og dermed skattepligtig indkomst.

  3. Centralbankernes udstedte euro og dollar er præcis det, som økonomer længe har ønsket sig i deres modeller, da de giver præcise oplysninger om valutaens omløbshastighed og anvendelsesområder. Sandsynligvis vil denne ændring ske ubemærket for forbrugerne, og højst vil symbolet Euro på bankkontoen ændre sig til e-Euro.

Centralbankens mønt ville i princippet være en slags algoritmisk stablecoin, som ikke ville være garanteret af noget fysisk på samme måde som de nuværende USDC eller UDST. Prisen ville blive bestemt, når koden udskrev mere eller fjernede eksisterende mønter i henhold til Lagardes bevægelser.

4 Synes om
17

Skal vi genoplive diskussionen – der kan være interessante tider forude, især når man ser på de politiske bevægelser i USA. Hvordan udvikler DeFi, institutionelle investorer og AI-risikomodellering sig, og hvilke markedsmuligheder åbner der sig?