Jeg så videoen og kom i tanke om følgende spørgsmål:
Udlån: (Jeg antager, at DeFi er baseret på mikrolån, da få har mulighed for at opretholde f.eks. en decentraliseret realkreditportefølje)
Hvordan fungerer det i praksis? Videoen siger, at låneansøgeren ikke behøver at bekræfte sin identitet eller indtægtsoplysninger. Hvordan sikres låneansøgerens berettigelse? Er der tale om en amerikansk model, hvor opbygning af kreditværdighed er et livslangt projekt?
Har alle ansøgere den samme rente? I dag har långivere en uhyrlig mængde data om ansøgere, på baggrund af hvilke lån kan bevilges på rimelige vilkår, også til nye kunder.
Hvordan inddrives misligholdte lån, hvis identiteten ikke er bekræftet?
Skal hver enkelt långiver inddrive hvert misligholdt lån separat, da der ikke er en centraliseret enhed, der håndterer det (jf. p2p-tjenester)?
Hvilket lands lovgivning følges i tilfælde af f.eks. inkasso eller endda konkurs?
Skal hver långiver udarbejde sine egne gældsbreve, f.eks. for hvert mikrolån?
Videoen nævner, at brugeren kan stille en token som sikkerhed for et lån. Hvorfor tage et lån, hvis man allerede har nok “kontanter”? Hvor mange har råd til dette, f.eks. i Danmark?
Aktiehandel:
Er Ethereums transaktionshastighed tilstrækkelig til f.eks. HFT (High-Frequency Trading) handelsvolumen?
Er der overhovedet behov for en offentlig blockchain, eller kunne bankerne etablere deres egen private blockchain?
Betalingskorttrafik:
Hvem betaler transaktionsomkostningerne? I dag betaler butikken Visas og MC’s omkostninger, men er forbrugerne villige til at påtage sig denne skjulte omkostning?
Hvad hvis der er meget trafik på nettet (f.eks. Black Friday)? Er forbrugerne villige til stigende/uforudsigelige omkostninger?
Hvad hvis butikken dækker omkostningerne? Er en lille virksomhed villig til at risikere sin avance på grund af varierende transaktionsomkostninger?
Er Ether f.eks. egnet til at betale for en kop kaffe til et par euro?
Bogføring:
Hvordan påvirker informationslagringsmetoden (DB vs. blockchain) automatiseringen af bogføring? Flere aktører automatiserer allerede funktioner.
Decentraliseret karakter:
Manglen på en centraliseret enhed vanskeliggør f.eks. identifikation af svindel, fjerner bankens ansvar for f.eks. korttyverier, og eliminerer bekæmpelse af terrorisme og sort økonomi. Hvordan defineres f.eks. en terroristorganisation i et decentraliseret netværk? Ovenstående er lovpligtige, men hvordan implementeres de i DeFi, hvis der ikke er en lovpligtig forpligtelse?
Hvem udsteder et betalings-“kort” baseret på DeFi? Er brugen af en tjenesteudbyder (app) ikke lige så (de-)centraliseret som at bruge et Visa fra Nordea eller OP?
Videoen nævner, at renterne bestemmes af markedskræfterne. Centralbankernes opgave er i teorien (lad os ikke diskutere den praktiske implementerings succes) at regulere den økonomiske aktivitet med styringsrenten, dvs. at hæve styringsrenten, når økonomien overophedes, og sænke den under en recession. Hvordan ville dette fungere i DeFi, hvor området er hele verden? Tyrkiets styringsrente er omkring 20 %, og i euroområdet er den negativ. (Allerede inden for euroområdet er styringsrenten ofte for lav eller for høj for næsten alle medlemsstater.) Forestil dig, at DeFi var de facto-metoden i en verden, hvor der kun er EU og Tyrkiet. Hvad ville være et optimalt renteniveau, der ikke ville kvæle EU’s økonomi, men også forhindre den tyrkiske økonomi i at smelte bort? Denne ligning bliver mere kompliceret, når flere økonomiske områder inkluderes.
Generelt om videoen:
Videoen forsøger også at gennemgå DeFis mangler, men meget overfladisk og fokuserer primært på at promovere de overlegne funktioner. I sidste ende er måske omkring 99 % af befolkningen ikke interesseret i den tekniske implementering af tjenester, men de ønsker enkle tjenester, der fungerer. Videoen nævner allerede, at systemet kræver meget af brugeren. Er den gennemsnitlige bruger intelligent nok, når forskellige former for svindel allerede er hverdag? For ikke at tale om de dummeste af slagsen?
I begyndelsen af videoen gennemgås bankernes udvikling i sidste århundrede, men i 2020’erne stopper udviklingen tilsyneladende?
Jeg tror på, at f.eks. aktiehandel kan gøres betydeligt mere effektivt med blockchains, men jeg er ret skeptisk over for C2C (P2P) implementeringer. B2B og i nogen grad B2C er efter min mening de mest sandsynlige veje.
Selv på et teoretisk niveau skal der være et centraliseret markedssted (f.eks. en børs) for effektiv prisdannelse. Efter min mening er det mest sandsynligt, at det nuværende banksystem selv vil implementere DeFi- og blockchain-funktioner.
Jeg vil meget gerne høre modargumenter til mine spørgsmål! Jeg anser i øvrigt kryptografi (digital signatur) for en ret gyldig identifikationsmetode, f.eks. i stedet for CPR-nummer.
PS. Den GME-saga var i øvrigt ret vanskelig. Allerede på et principielt niveau anså jeg begrænsningen af handel for forkert, men jeg forstår SEC’s “damage control”-perspektiv. Resultatet kunne have været virkelig grimt over hele linjen, hvis småinvestorer havde pumpet (med lånte penge) GME i vejret, og det af en eller anden grund X var gået konkurs eller tæt på nul. Hvad hvis GME havde været en Wirecard-lignende svindel? Jeg tænker på coronaviruskrakket og mængden af margin calls, der brød ud dengang. Nu er vi på mange niveauer meget mere gearede. Især dem, hvis risikostyring ikke nødvendigvis ville give anledning til det. I en anden tråd var der en påstand om, at gårsdagens kryptodyk havde udløst 800.000 margin calls. Det er ikke til gavn for samfundet. Ingen ønsker en ny finanskrise.