Den artikel i Hesari fik mig til at mindes min egen salgsbeslutning for nogle år siden.
Tilbage i 2015 solgte jeg mine Citycon-aktier, fordi det begyndte at irritere mig, at firmaet hvert år rakte i lommerne på aktionærerne for at gennemføre aktieemissioner, mens de samtidig udbetalte udbytte, som småinvestorer betalte skat af, men hovedaktionæren ikke gjorde. Med andre ord var det kun skattevæsenet (og hovedaktionæren), der klarede sig godt med dette setup. Allerede dengang så det ud til, at Citycon var ved at blive Katzmans personlige sparegris. Det er ærgerligt, at det er gået sådan; det ville være et ganske glimrende selskab at have i porteføljen, hvis det blev forvaltet rigtigt.