Tråd til BDC-selskaber.
I modsætning til CEF’er kan de fleste af disse som regel købes normalt (med undtagelse af f.eks. visse fejlklassificerede selskaber, såsom Morgan Stanleys meget interessante MSDL, som er fejlklassificeret af Nordnet og stadig ikke er blevet rettet trods adskillige henvendelser).
Et Business Development Company (BDC) er en organisation, der investerer i små og mellemstore virksomheder samt i kriseramte virksomheder (distressed companies). Et BDC hjælper disse virksomheder med at vokse i de tidlige stadier af deres udvikling. For kriseramte virksomheder hjælper BDC’en selskaberne med at genvinde et sundt økonomisk fodfæste.
I lighed med lukkede investeringsfonde (closed-end funds) er mange BDC’er børsnoterede selskaber, hvis aktier handles på de store børser, såsom American Stock Exchange (AMEX), Nasdaq og andre. Som investeringer er de forbundet med høj risiko, men tilbyder højere afkast.
Jeg har (måske) en alt for stor vægtning i disse, da jeg ønsker et stort cashflow (= udbytte) for løbende at kunne købe flere af de investeringer, jeg til enhver tid kigger på, og få min del af væksten i (hovedsageligt) amerikanske små og mellemstore IKKE-BØRSNOTEREDE virksomheder.
Typisk har et BDC-selskab dusinvis – ja, endda tusindvis – af virksomheder som kunder, så her opnår man allerede naturligt en god spredning.
BDC-selskaber findes i alt fra de gigantiske (f.eks. ARCC) til selskaber på under $100 mio. (opstartsvirksomheder). Rigtig mange gigantiske selskaber inden for den finansielle sektor har også et BDC-selskab (såsom Blackrock, Blackstone, Blue Owl, Goldman Sachs og den allerede nævnte Ares).
En af de mest kendte for finner er nok MAIN, som hører til de mere sjældne “internally managed” (internt forvaltede) selskaber, og som år efter år handles til en meget stor præmie i forhold til NAV.
Min favorit blandt disse er Main Street Capital, som betaler et ret godt udbytte hver måned og derudover et par ekstra om året. Den har også leveret gode resultater i lang tid nu.
Det er tilsyneladende ikke muligt at købe BDC-selskaber gennem Nordnet. Eller det er i det mindste det, fejlmeddelelsen på hjemmesiden har fortalt mig.
Nogle kan man, andre kan man ikke. De definerede ud fra deres egen vurdering nogle BDC-firmaer som closed-end funds, som man ikke må købe på grund af EU-lovgivning.
De undersøger sagen nu. Ærgerligt, hvis de ikke får det rettet. For eksempel er den MAIN, jeg nævnte, klassificeret som en closed-end fund, hvilket den efter min mening ikke er.
Nej, MAIN er overhovedet ikke en CEF, så har de tøsedrenge hos Nordnet nu også blokeret for køb af MAIN?
For eksempel optræder ordet “fund” i definitionen af MSDL, og det føles som om, en eller anden sommervikar hos Nordnet har kategoriseret den som en CEF på det grundlag, selvom jeg linkede direkte til MSDL’s hjemmeside, hvor der står direkte, at det er en BDC.
Dette er ved at være et af de sidste påfund (listen er lang… det værste er manglende overholdelse af skatteaftalen mellem Finland og USA) fra Nordnet, før jeg skifter mægler.
Ifølge den amerikanske børs- og værdipapirkommission (SEC) er BDC’er pr. definition alle CEF-fonde (lukket investeringsfond):
" BDC’er er en type lukket investeringsfond (closed-end investment fund). De er en måde for detailinvestorer at investere penge i små og mellemstore private virksomheder og, i mindre grad, andre investeringer, herunder børsnoterede selskaber. BDC’er er komplekse og har visse unikke risici. Denne investorbulletin omhandler BDC’er, hvis aktier kan købes og sælges på nationale fondsbørser, eller ”børsnoterede” BDC’er.
Dette hører egentlig ikke helt til i denne tråd, men jeg spørger alligevel, da jeg selv ejer FSK blandt de BDC’er.
Jeg har ikke selv bemærket, at udbytter fra USA ikke skulle være blevet beskattet “korrekt” hos NN.
Hvad er problemet med NN’s praksis i forhold til skat?
Med venlig hilsen alias: “Betalte jeg for meget i skat”
Jeg har selv haft en ret broget samling af forskellige BDC’er (bl.a. den FSK, du nævnte) samt andre udbyttebetalere med hovedsæde i USA siden 2021, og indtil videre er der i hvert fald ikke blevet indeholdt skat forkert for nogen af dem hos Nordnet (eller OP). Det er altid de 15 %, der bliver i USA, og resten i finske skatter.
Selv har jeg en position i PSEC, altså Prospect Capital. Det interessante ved dette firma er, at ledelsen ejer en betydelig del af selskabet (det var vist omkring 25 %) og dermed deler risikoen.
Udbytteafkastet er 13-14 %, og de har en bredt diversificeret portefølje, og der findes endda et eget ejendoms-REIT-selskab i deres besiddelser. Det skulle være det længst eksisterende BDC-selskab ifølge dem selv, over 20 år.
Jeg er med her rent for udbyttets skyld, og det er gået rigtig godt. Jeg havde en position tilbage omkring 2016 og nåede at have den så længe, at den udbetalte udbytte svarende til hele hovedstolen, altså den oprindelige investering. Følelsen er, at man kan være helt tryg ved investeringen; firmaet er ikke blandt de mindste BDC’er.
I øjeblikket har jeg ikke andre BDC’er, da tiden ikke rigtig rækker til at følge dem, og det er jo ellers godt at følge med for at holde sig opdateret.
BDC’er har været på min observationsliste i et stykke tid. De ser ud til at være ganske konkurrencedygtige som investeringsobjekter, f.eks. sammenlignet med renteinstrumenter, da man kan udnytte rentes rente-effekten med et afkast på generelt omkring 10 %. Samtidig er man diversificeret eksponeret mod den amerikanske økonomis udvikling.
På trods af 2-3 års overvågning har jeg dog endnu ikke nogen erhvervsudviklingsselskaber (BDC’er) i min portefølje. Det er der grunde til:
Hvordan vil BDC-selskabernes afkast udvikle sig, når det amerikanske renteniveau bevæger sig nedad?
En yderligere risiko i ovenstående er Donald Trumps hensigt om at underlægge renteniveauet “præsidentiel styring”.
Hvordan vil BDC’er klare sig, hvis der kommer svære økonomiske tider i USA? USA’s mangeårige højkonjunktur er delvist baseret på uansvarlig gældsætning, og denne fest kan ikke fortsætte evigt.
Jeg vil altså først se præsidentvalget an, og især DT’s magtovertagelse med handelskrige osv. kan medføre mange forskellige scenarier. For det andet ville jeg foretrække at time mine eventuelle køb til en afmatning i den amerikanske økonomi. Så kunne man se a) hvordan BDC’er generelt modstår en skrøbelig økonomi, b) om der opstår selskabsspecifikke forskelle mellem de amerikanske BDC-selskaber. Altså hvordan branchen og dens forskellige selskaber klarer skærene.
Blandt svenske investorer er en af de mest populære BDC’er f.eks. New Mountain Finance, hvis momentum og kurs på det seneste er faldet lidt af på den. Hvis man ser bort fra de oplyste investorer på Inderes-forummet, har BDC’er ikke været særlig synlige i Finland, bortset fra nedenstående artikel.
Lavere Låneomkostninger: BDC’er finansierer ofte deres investeringer med gæld. Rentefald kan sænke låneomkostningerne, hvilket forbedrer overskudsgraden.
Øget Investeringsaktivitet: Lavere renter kan stimulere den økonomiske vækst, hvilket øger efterspørgslen efter lån og investeringer. Dette kan forbedre BDC-porteføljens performance.
Højere Værdiansættelser: Når renterne falder, stiger nutidsværdien af fremtidige pengestrømme, hvilket kan øge BDC’ernes markedsværdiansættelser.
Forbedret Portefølje-performance: Mange BDC’er investerer i virksomheder, der kan drage fordel af lave renter, hvilket fører til bedre performance og lavere risiko for betalingsmisligholdelse.
Potentielle Bekymringer
Indsnævring af Rentemarginaler: Hvis BDC’er ikke kan sænke deres investeringsafkast lige så hurtigt som deres låneomkostninger, kan deres nettorentemarginaler blive indsnævret.
Udbyttepres: BDC’er er ofte forpligtede til at udlodde en væsentlig del af deres overskud som udbytte. Hvis lavere renter fører til faldende indtjening, kan det blive udfordrende at opretholde udbyttet.
Markedsstemning: Investorer reagerer ofte på renteændringer med følelsesmæssige og markedsmæssige skift, hvilket kan føre til volatilitet i BDC-aktiekurserne.
Potentielle Virkninger
Politisk Indflydelse: Præsidentens evne til at justere renterne kunne føre til politisk indflydelse på den økonomiske politik. Dette kunne øge den økonomiske ustabilitet, især i valgår, hvor beslutninger kunne blive truffet af populistiske årsager eller af hensyn til kortsigtede interesser.
Svækkelse af Tilliden: Der kan opstå mistillid på de finansielle markeder og blandt internationale investorer, hvis renterne fastsættes på baggrund af politiske beslutninger. Dette kunne føre til rentestigninger og økonomisk usikkerhed.
Inflation: Hvis præsidenten forsøger at holde renterne lave for at støtte den økonomiske vækst, kan det føre til accelererende inflation, hvilket igen kan påvirke leveomkostningerne og købekraften.
Pengepolitisk Ustabilitet: En svækkelse af centralbankens uafhængighed kunne føre til ustabilitet i pengepolitikken. Dette kunne gøre det sværere at forudsige og planlægge økonomien for både virksomheder og husholdninger.
Investeringsstrategier: Hvis markedet frygter politisk styring af renteniveauet, kan investorer ændre deres strategier, hvilket kan påvirke aktiemarkederne og obligationsmarkederne.
Recessionens Virkninger på BDC’er
Stigning i Misligholdelser: I en recession kan mange af de virksomheder, som BDC’er har investeret i, stå over for økonomiske udfordringer. Dette kan føre til en stigning i antallet af betalingsmisligholdelser og dermed et fald i værdien af BDC’ernes investeringer.
Lavere Afkast: En recession kan svække virksomhedernes evne til at betale renter og udbytte, hvilket igen kan påvirke BDC’ernes indtjening og evne til at udbetale udbytte.
Beslutningstagning og Investeringstaktik: BDC’er kan ændre deres investeringsstrategier og fokusere mere på stabile og mindre risikofyldte investeringer, hvilket kan påvirke deres vækstpotentiale.
Markedsstemning: En recession kan skabe frygt og usikkerhed på markedet, hvilket kan føre til et fald i værdien af BDC-aktier og generel volatilitet.
Virkninger af at Gældsætningen Overskrider Bæreevnen
Svækkelse af Kreditvurderinger: Hvis USA’s gæld overstiger bæreevnen, kan det føre til nedjusteringer af kreditvurderingen. Dette kan øge finansieringsomkostningerne for både staten og BDC’er, hvilket påvirker deres rentabilitet.
Accelererende Inflation: Stor gæld kan føre til inflationspres, hvilket kan påvirke renteniveauet og dermed BDC’ernes låneomkostninger. Lavere renter kan i første omgang gavne BDC’er, men stigende inflation kan senere øge finansieringsomkostningerne.
Svækkelse af Investeringsefterspørgslen: Hvis økonomien er i en ustabil tilstand på grund af stor gæld, kan virksomheder reducere deres investeringer, hvilket kan indsnævre BDC’ernes forretningsmuligheder.
Risici og Muligheder: Højere gæld kan skabe usikkerhed, men det kan også give muligheder for BDC’er, der er i stand til at identificere undervurderede investeringsemner i krisetider.
Prospect Capital(PSEC) sænkede sit udbytte for november-januar fra $0,06 → $0,045.
Link til en gammel historie om Q4/24 (afholdt i august) earnings call’et (og lidt andet). Det var en ret anderledes Q&A at lytte til, end hvad jeg er vant til.
Denne måneds Q1/25 Q&A forløb så i en mere behagelig atmosfære.
Jeg testede lige hos Nordnet, hvilke BDC’er der går igennem, og hvilke der ikke gør. Det er ikke ligefrem en udtømmende liste, men pointen er måske snarere, hvor tilfældig Nordnets solokørsel med disse er, når køb af over 50 % af BDC’erne stadig lykkes
Kan ikke købes (der kommer en fejlmeddelelse om BDC/CEF’er):
