Jeg tænkte på at åbne en diskussion om et selskab, som mange betragter som “indbegrebet af kedsomhed”, men som målt på tallene hører til i toppen af kvalitetsselskaber: Automatic Data Processing (ADP).
Der er tale om et sjældent Dividend King-selskab, som har hævet sit udbytte i over 50 år i træk. Det seneste kursfald har bragt selskabets værdiansættelsesniveauer tættere på de historiske gennemsnit, hvilket kan vække interesse hos langsigtede investorer.
Hvad er ADP?
ADP er en global markedsleder inden for lønadministration og HR-løsninger. Selskabet håndterer estimeret lønnen for cirka hver sjette amerikaner. Virksomheden er karakteriseret ved at være:
• Tilbagevendende (recurring revenue)
• Skalerbar
• Forudsigelig i sit cash flow (kassaflow)
Lønadministration er en kritisk funktion for virksomheder, hvilket ofte gør kunderelationerne langvarige og skifteomkostningerne høje.
Centrale konkurrencefordele
-
Mission critical-rolle
Udbetaling af løn er livsvigtigt for en virksomhed. Udskiftning af systemet indebærer operationelle risici, hvilket skaber en naturlig kundelås (customer lock-in). -
Float og rentefølsomhed
ADP forvalter betydelige kundemidler, før de afregnes. Stigningen i renteniveauet har i de seneste år understøttet selskabets marginer gennem dette.
Finansiel profil
• Nettomargin (NPM): ca. 18–20 %
• ROE: meget høj (over 50 %)
• Payout ratio (osingonjakosuhde): ca. 60 %
• Løbende aktietilbagekøb understøtter væksten i indtjening pr. aktie (EPS)
Selskabets lønsomhed og afkast af kapital er usædvanligt stærke for en servicevirksomhed.
Markedets bekymringer
Bag kursfaldet ses især:
- En mulig svækkelse af beskæftigelsesdata, hvilket ville påvirke transaktionsvolumen
- Konkurrence fra moderne SaaS-aktører (f.eks. Paycom, Workday)
På den anden side har ADP investeret i sin egen cloud-platform og nyder godt af betydelige stordriftsfordele.
Er ADP et defensivt kvalitetsselskab, eller er konkurrencefordelen ved at blive indsnævret på lang sigt?