Det er godt nok en kold omgang. Shorterne tog åbenbart ikke fejl. Firmaet begynder dog at være rigtig billigt prissat nu. Hvis man ikke behøvede at kigge på den faldende linje i porteføljen, ville det ikke være så slemt at eje den.
Premarket viser -12 % på tavlen. Man kan måske få den til under en hund i dag.
Dette resultat viser, at Atkore er bredt eksponeret mod alt byggeri. Selvom det går stærkt i visse sektorer som fabriksbyggeri, it-projekter og datacentre, går det dårligere andre steder i byggeriet. Under telekonferencen blev boligbyggeri og telekommunikationsmarkederne nævnt. Disse er volumenmæssigt de største og vigtigste for Atkores el-segment (electrical segment). Da den generelle byggeaktivitet indtil videre har været træg, skærpes konkurrencen om de såkaldte megaprojekter.
PVC leverede en ret god præstation i dette kvartal, og volumenerne steg også, men det er naturligvis kendt, at prissætningen herpå løbende svækkes fremover. Dette var sandsynligvis allerede indregnet i den oprindelige prognose, men under telekonferencen blev det oplyst, at priserne på “steel-conduit” nu også er faldet med 15 %, og at HDPE-markedet desuden fortsat er svagt. Resultatet kunne nok have modstået ét svækket segment, men ikke tre på samme tid. For stålprodukternes vedkommende gav ledelsen de mexicanske producenters dumping på det amerikanske marked skylden. Der er ellers ret strenge importtoldafgifter på disse, men aktørerne er begyndt at omgå dem, og kontrollen med håndhævelsen har manglet. Forventningen om, at disse forhold fortsætter, var årsagen til den lave prognose for 4. kvartal og den kommende tid.
Under telekonferencen blev der givet en uofficiel prognose for det næste regnskabsår. Målet er nu “minimum” 650 mio. USD i EBITDA (käyttökate). Dette er 30 % lavere end det tidligere konsensusestimat. Herudaf ville næste års EPS blive 12,3 USD, så det tidligere mål på over 18 USD i EPS ligger naturligvis ret fjernt nu. Jeg kan dog se i min krystalkugle, at flere aktier vil blive tilbagekøbt på de lavere kursniveauer 
, hvilket vil understøtte næste års EPS.
Ledelsen mistede dog lidt pinligt deres tidligere stime med at slå estimaterne. Hvordan skal man forholde sig til de fremtidige prognoser? De er naturligvis blevet nedjusteret en hel del nu, så det kan være, at den næste CFO får mulighed for at overgå dem igen.
Tak @Homeros for din aktivitet. Mine egne observationer her i bagklogskabens lys fra regnskabskaldet + rapporten:
Q&A:
Der blev spurgt ind til omkostningsniveauet og EBITDA-guidance for 2025. Her blev det netop sagt, at en meget beskeden volumenudvikling ligger til grund for denne guidance (“very modest kind of volume built into that 650 million number”). Senere udtaler de også om guiden: “But as we go into next quarter, I’d rather get out in front of it now and pick numbers that, obviously, it’s a forecast, but we expect to hit or exceed probably like every quarter and then just focus on our fundamentals, which i’m absolutely so convinceed of our people and the long-term strategies”.
Hvad skete der i Q2 → Q3? Svar: Atkore har forretningsaktiviteter på tværs af mange forskellige slutmarkeder, men nu skete der en tydelig opbremsning på alle områder. Hertil en god kommentar: “I can tell you from talking without naming them, these 2 of the top 10 largest distributors that are private are seeing the same thing we’re seeing, quite frankly, I think, worse than we’re seeing”. Opbremsningen og blødheden på slutmarkedet har derefter ført til et stort prispres.
Der blev talt meget om lønsomhedsniveauet (eller mere præcist prissætningen af produkter) i fremtiden. CEO opremsede selvfølgelig, at der er usikkerheder; politiske beslutninger kan ændre dynamikken omkring stål meget i forhold til toldsatser, renten og den økonomiske udvikling spiller en stor rolle osv. Men i den nuværende prognose (+650M EBITDA) er der ikke indregnet nogen væsentlig forbedring i de ovennævnte forhold. Guidance er altså givet med meget forsigtige antagelser.
En analytiker (Deane Dray) har i årevis spurgt ind til lønsomheds- og prisniveauer for PVC-produkter. Hertil gentager CEO, en smule frustreret, de samme konkurrencefordele vedrørende de prismekanismer, som Atkore anvender (se Homeros’ beskeder ovenfor). Der er ikke rigtig noget nyt at bemærke.
Og i forlængelse af ovenstående indrømmer CEO, at den største risiko for at nå 2025-guidance er relateret til PVC-prissætning. Det ser i høj grad ud til at handle om efterspørgslen i markedsmiljøet; ellers virker ledelsen ikke bekymret over sagen.
CFO siger til sidst helt direkte, at målet om 650M EBITDA er et “minimumsmål” (I think basically the way that we try to approach the 650 million is we feel like that’s kind of the minimum base, Chris, going into next year")
Om kapacitetsudnyttelsen på Hobart-fabrikken: ramp-up skrider frem, udnyttelsesgraden er tydeligt >50 % (et tal nævnt af analytikeren), de ønskede ikke at oplyse et præcist tal. Det ser ud til at køre planmæssigt.
Det lortemarked overraskede, og desværre er Atkores branche af en sådan karakter, at man nok ikke kan gardere sig bedre end dette. Resultatet er dog ikke ligefrem elendigt i virkeligheden, især ikke i forhold til dagens markedspris. Slutefterspørgslen er cyklisk, og det afspejles naturligvis også i Atkore. Under corona-tiden fik de et boost fra problemer i forsyningskæderne, men også fra en ekstremt stærk efterspørgsel (dette understregede CFO). Nu er efterspørgslen først og fremmest blød, hvilket også ses på priserne.
Jeg tror, at kursbunden er nået nu, medmindre den amerikanske økonomi trækker sig selv ned i toilettet i de kommende måneder.
Hej, hvad med denne nye guidance? Jeg kan ikke få det simple regnestykke til at gå op;
EPS forventes for FY2024 = 14,30 – 14,52
EPS for Q42024 forventes = 2,32 – 2,54
Resultatet for de seneste 9 måneder er ifølge SEC 10Q-arkiveringen 10,74 $.
Der mangler godt og vel en dollar, jeg forstår det ikke. Kommer der mon endnu en nedjustering her til efteråret..
Virksomheden selv og analytikerne guider/forventer som udgangspunkt Non-GAAP-justeret EPS. I USA er man glade for disse. For denne findes der prognoser fra seks analytikere med et gennemsnit på 14,48 . For GAAP-EPS findes der kun estimater fra tre analytikere, og deres gennemsnit er 12,89 .
Man skal naturligvis være forsigtig med disse; mange virksomheder leger med dem, og mængden af justeringer er enorm. Atkores justeringsposter er specificeret i det mindste i præsentationsmaterialet. Der er ret få af dem, og de er beløbsmæssigt ret små. Det er dog herfra, den manglende dollar kommer. Den største justering er afskrivninger på immaterielle aktiver. Jeg ved ikke, hvorfor de skal justeres, men der kan naturligvis ligge nogle engangsposter bag.
Tak for afklaringen, det er jo en non-GAAP prognose, og jeg indså bare ikke, at det var GAAP-tallet, der stod i 10Q-rapporten på det sted.
Non-GAAP-tallene stemmer faktisk, og i den henseende er der ingen grund til bekymring!
Jeg tænkte også, at selvom CFO’en blev skiftet ud, så er den nedjusterede EPS nok det tal, der er blevet tjekket flere gange på præsentationsslidesne. Nogle gange har man jo selv måttet tippe om rettelser til en tidligere arbejdsgivers offentliggørelser, så det er bedre at holde et åbent sind 
Mistanke om kartel.
“Entreprenør anklager producenter af PVC-rør for prisaftaler”
Ifølge en Reuters-artikel tirsdag har en el-entreprenør anlagt et antitrust-søgsmål ved den amerikanske distriktsdomstol for Northern Illinois, hvor flere store producenter af PVC-rør anklages for at have konspireret om at overfakturere kommunale og kommercielle købere.
Søgsmålet, anlagt af George Bavolak, ejer af Metropolitan Energy Service i Minnesota, hævder, at virksomheder som Westlake, Atkore, Otter Tail og andre påbegyndte en prisaftale-ordning i 2021.
Det hævdes, at virksomhederne begyndte at fastsætte priser ved at dele konkurrencemæssigt følsomme data med branchepublikationen OPIS for ulovligt at koordinere prissætningen.
De pågældende rør anvendes til drikkevand og beskyttelse af kabelbundter.
Reuters oplyser, at søgsmålet, som søger status som et kollektivt søgsmål (class action), anklager de sagsøgte for at overtræde de amerikanske antitrust-love.
Publikationen oplyser, at OPIS også er navngivet som sagsøgt i sagen.
Som svar på søgsmålet udtalte Otter Tail, en af de anklagede virksomheder, at de vil bekæmpe påstandene “energisk”. Reuters bemærkede dog, at Westlake, Atkore, JM Eagle og OPIS endnu ikke har reageret på anmodninger om kommentarer.
Søgsmålet hævder, at de sagsøgtes nylige “historiske” avancer delvist var drevet af højere priser som følge af COVID-relaterede forstyrrelser i forsyningskæden.
Bavolaks advokater hos Lockridge Grindal Nauen understregede behovet for at holde virksomheder ansvarlige for at bruge pandemien som dække for ulovlige prisaftaler.
Ifølge Reuters søger Bavolak status som kollektivt søgsmål for entreprenører, byer og andre, der angiveligt har betalt for meget for PVC-rør. Søgsmålet antyder, at der kan være hundredtusindvis af medlemmer i den foreslåede gruppe. Bavolak kræver uspecificeret økonomisk erstatning og et retsligt påbud om at stoppe den påståede priskoordinering.
Hvis det bare var et kartel 
Priserne på PVC-føringsrør er dog allerede faldet med 50 % fra toppen og fortsætter med at falde ret støt. Viser dette ikke allerede, at aktørerne ikke koordinerer og ”fikser” priserne, men tværtimod konkurrerer dem nedad hele tiden?
Denne påstand om et kartel stammer fra en short-rapport offentliggjort for en måned siden, den 25. juli, af en tilfældig privatinvestor (under brugernavnet ManBear). Deri nævnes Atkore og næsten alle andre børsnoterede aktører på PVC-rørmarkedet. Forfatteren udgav indlægget på Substack og postede det på X, men slettede sit opslag derfra meget hurtigt. Det kan stadig findes på Substack: Pipe Price Fixing - ManBearChicken's Coop
Forfatteren hævder i praksis, at de amerikanske producenter af PVC-rør opererer i et priskartel, det vil sige aftaler priser. Forfatteren begrunder påstanden primært med, at aktørerne aftaler priser via nyhedsbrevet fra den petrokemiske informationstjeneste OPIS. Og desuden med, at priserne på PVC-rør og aktørernes marginer i branchen skulle være kunstigt høje. Forfatteren har/havde naturligvis shortet aktier i branchens børsnoterede selskaber med henblik på at tjene penge.
Det er værd at kigge forfatterens præsentation igennem, men efter min mening er argumenterne ikke særlig overbevisende. Priserne falder ganske rigtigt hele tiden, men forfatteren synes at antyde, at selv her ville et for langsomt fald i priserne være tegn på et kartel. For PVC-vandrør (som Atkore ikke producerer i væsentligt omfang) har de høje priser i sig selv været meget mere træge. Også i den henseende kan man spørge, hvorfor prisdynamikken på markederne for PVC-el- og vandrør skulle være forskellig, hvis de alligevel var en del af den samme sammensværgelse, som forfatteren hævder.
Det er også en ret besynderlig påstand, at aktørerne skulle aftale priser på et semi-åbent forum som OPIS-nyhedsbrevet. Og ville udgiveren af nyhedsbrevet, OPIS, så også være med i komplottet? Præsentationen indeholder skærmbilleder fra dette nyhedsbrev. I mine øjne ligner fragmenterne en ganske almindelig diskussion om prissætning, markedsrygter om kommende samt allerede gennemførte prisændringer, og hvordan aktørerne forsøger at reagere på konkurrenternes pristiltag, som OPIS som analysetjeneste sammenfatter for sine kunder. I et i forvejen ret koncentreret marked kender aktørerne ofte allerede hinandens priser ret godt; jeg ved ikke, om de behøver at læse dem i et OPIS-nyhedsbrev.
Jeg lærte også noget nyt af den rapport. Ifølge den ejer japanske Mitsubishi Corporation den 2. og 3. største aktør på PVC-conduit-markedet (Prime og Cantex) efter Atkore. Forfatteren antyder naturligvis, at de så også er involveret i det påståede kartel.
Analytiker Dean Dray spurgte ind til den rapport allerede ved det seneste regnskabskald, efter den var blevet offentliggjort. Atkores ledelse sagde dengang, at “rapporten er grundløs i de konklusioner, den forsøger at drage”. Selvfølgelig er dette gruppesøgsmål en ny drejning, men USA er jo de kollektive søgsmåls forjættede land. I det søgsmål gentages blot påstandene fra den short-rapport, der præsenteres ikke noget nyt.
Men jeg tænker, at man kan sammenligne situationen med, hvis nogen påstod, at S- og K-gruppen solgte mad til kunstigt høje priser og derfor nød godt af atypisk store marginer for branchen. Det kan selvfølgelig være tilfældet, men så længe der ikke ligger en sammensværgelse bag, men blot et meget koncentreret marked, er der ikke tale om decideret ulovlig virksomhed.
Det lyder som et betydeligt problem, som ikke nødvendigvis går over så hurtigt. Det kan jo sænke bruttomarginerne i lang tid, eller hvordan ser I andre på situationen?
Dette er jo ikke nogen ny ting, men det er sket helt siden 2015-2017.
Det går lidt i cyklusser; nogle gange kommer der flere stålrør ind i landet, og andre gange færre. Incitamentet til import er faktisk ret stort; jeg så, at amerikanske stålrør er tre gange dyrere end importerede rør, men amerikansk stål er også mindst dobbelt så dyrt. Dette muliggøres kun af en protektionistisk politik, hvis intensitet varierer afhængigt af den siddende administration. Den udenlandske import faldt med Trumps ståltold fra 2018 og frem. Derefter blev de fjernet for Canadas og Mexicos vedkommende i forbindelse med NAFTA-frihandelsaftalen, for så at blive genindført igen. Så kom der en mængdemæssig begrænsning for Mexico, hvor der kun blev pålagt told på den del, der oversteg kvoten, hvilket vist også er den nuværende situation. Problemet i de seneste år har været, at der er importeret særligt billigt kinesisk stål til Mexico, og stålprodukter fremstillet af dette er blevet solgt som mexicanske. Biden-administrationen forsøgte for nylig at lukke dette smuthul, men Atkores ledelse har i hvert fald kommenteret, at håndhævelsen og implementeringen af denne seneste stramning af reglerne indtil videre er udeblevet. I billedet herunder ses tallene for de første seks måneder af 2024:
Jeg forventer, at intensiteten af denne protektionisme vil blive påvirket en del af, hvem der bliver valgt som præsident ved det kommende valg, når man har lyttet til kandidaternes handelspolitiske udmeldinger.
Jeg har været af den overbevisning, at NAFTA-aftalen er fra 1994, og at der efter 2019, da USMCA-aftalen trådte i kraft (efter Trumps toldsatser), ikke har været nogen form for told. Der er i øvrigt heller ingen volumenbegrænsning, undtagen rent sprogligt hvis der skulle komme en ”væsentlig stigning” via Mexico. Dette er aldrig blevet taget i brug, udover at kravene til oprindelseslandet er blevet præciseret. Situationen har altså været stort set identisk i mindst 4 år. Kan du give en kilde til den volumengrænse, hvorefter tolden ville træde i kraft 
?
Jeg blandede termerne sammen og mente netop USMCA-aftalen, som jo erstattede NAFTA. Der har været så mange drejninger i disse ståltoldafgifter, som blev påbegyndt af Trump og fortsat af Biden, at det indimellem er lidt svært at følge med. Disse volumenkvoter er tilsyneladende kun defineret præcist for EU, Japan og Storbritannien. I aftalen med Mexico tales der om denne “betydelige stigning over historiske handelsniveauer”, hvorefter toldsatser kan indføres. Det er faktisk måske lidt svært at fortolke, hvad det betyder. Nogle mener dog tilsyneladende, at grænsen allerede er overskredet; i hvert fald opfordrede en gruppe senatorer i et brev for fem dage siden Biden til at aktivere disse toldsatser øjeblikkeligt. Så fortolkningen af aftalen er i det mindste et aktuelt stridspunkt i Washington:
I et brev anført af senator Marco Rubio (R-Fla.) beder lovgiverne Biden om at indføre en told på 25 procent på al mexicansk stålimport efter en aftale fra 2019, der reducerede disse toldsatser kraftigt, men lod muligheden stå åben for at genindføre dem, hvis et lands produktion steg kraftigt.
”Importen af mexicansk stål stiger nu langt ud over de historiske handelsniveauer. Importen af mexicanske stålrør er skudt i vejret til omkring 500 procent over basislinjen for 2015-2017 og kan stige til 700 procent i år. Det betyder, at vi er forpligtede til at genindføre barrierer for at stoppe stigningen og beskytte vores stålarbejdere,” skrev lovgiverne, som også omfattede senatorerne Sherrod Brown (D-Ohio), Mike Braun (R-Ind.) og Bob Casey (D-Penn.).
Atkores resultat faldt ikke i markedets smag. Kan de, der er klogere end mig, kommentere på, om dette kursniveau overhovedet er berettiget, hvis marginerne svigter yderligere, jf. 2025-estimatet?
Nettoomsætningen faldt med $81,6 millioner sammenlignet med samme periode sidste år til $788,3 millioner
Nettoresultatet faldt med $67,8 millioner sammenlignet med samme periode sidste år til $73,1 millioner; Justeret EBITDA faldt med $91,8 millioner sammenlignet med samme periode sidste år til $140,2 millioner
Nettoresultat pr. udvandet aktie faldt til $2,02 fra $3,63 i samme periode sidste år; Justeret nettoresultat pr. udvandet aktie faldt til $2,43 fra $4,21 i samme periode sidste år
2025-prognose jf. Yahoo Finance-artikel Yahoo ist Teil der Yahoo-Markenfamilie.
Første kvartal af regnskabsåret 2025 - Selskabet forventer, at justeret EBITDA for første kvartal af regnskabsåret 2025 vil ligge i intervallet $95 - $105 millioner, og at det justerede nettoresultat pr. udvandet aktie vil ligge i intervallet $1,45 - $1,65.
Hele regnskabsåret 2025 - Selskabet forventer, at justeret EBITDA for regnskabsåret 2025 vil ligge i intervallet $475 - $525 millioner, og at det justerede nettoresultat pr. udvandet aktie vil ligge i intervallet $7,80 - $8,90.
Resultatet og prognosen var ikke særlig imponerende. Priserne på PVC-produkter er nu faldet markant til et lavere niveau, end selskabets ledelse tidligere forventede. Men som en slags realitetscheck for næste års prognose nævnte de i opkaldet, at den indeholder en ekstrapolation af, at prisfaldet vil fortsætte med styrke. Det vil sige en antagelse om, at PVC-avancerne fortsat vil svigte markant fra dette Q4-niveau, når vi går ind i næste regnskabsår, og at priserne på stålprodukter også vil falde en smule. Det er så en anden sag, om der allerede er indregnet nok negativitet i prognosen til, at den vil kunne nås i alle scenarier. Der var heller ikke indregnet nogen positive katalysatorer i prognosen; blandt andet blev der talt en del om Trumps mulige toldsatser i opkaldet.
Ellers blev der i opkaldet talt om, at capex (anlægsinvesteringer) bliver skruet ned. De væsentligste investeringer er foretaget og står klar: Hobart, HDPE, PVC-vandrør, distributionscentre og byggeserviceaktiviteter. Nu er der blot brug for at udnytte disse platforme og øge salget, men det sker selvfølgelig ikke lige med det samme.
Markedsreaktionen overraskede (aktien steg). Det er muligt, at de næste par kvartaler endelig er bunden, hvorefter avancerne stabiliseres, og selskabets udvikling vender tilbage til et normalt (vækst)spor i H2. Det ønskede ledelsen i hvert fald at tro på i opkaldet. Der er dog en del usikkerhed i luften, så det må vise sig, hvad der sker.
Tja, et helt okay resultat efter min mening, selvom retningen umiddelbart virker skræmmende. P/FCF inklusiv dette resultat er godt 7, og tilbagekøb af egne aktier accelererer. De har købt ca. 9 % af deres aktier i løbet af året, så ledelsen tror i det mindste på, at firmaet er undervurderet. Den kommende amerikanske administration er også absolut positiv for Atkore. Resultatet kunne nærmest halveres endnu en gang, før det nuværende kursniveau ville bekymre mig. Der ligger dog et voksende marked for fremtiden nedenunder.
Trumps 25 % toldsatser til Mexico og Canada er sandsynligvis snart gældende, hvis ikke allerede nu. Stålforarbejdningsvirksomheder (inkl. Atkore) har i hvert fald allerede draget konklusioner og meddelte i går, at de øjeblikkeligt hæver priserne på stålrør med 10 procent, hvilket måske kun er begyndelsen. Dette er sandsynligvis den berømte inflation forårsaget af toldsatser. Jeg spottede også på listen i sidste uge en sjælden meddelelse om prisstigninger på PVC-beskyttelsesrør, som kom som en afveksling fra den stærke faldende trend.
Under alle omstændigheder rapporterer Atkore nu på tirsdag sine Q1-tal, som er sæsonmæssigt den svageste og nu i øvrigt svækket af faldende priser. Det bliver spændende at se, om disse toldsatser nu vil sætte strøm til situationen på markedet og få tallene for resten af regnskabsåret til at vende i en bedre retning.
Q1-tallene ramte selv (de sænkede) forventninger, men prognosen for hele regnskabsåret blev igen sænket med 100 MUSD for driftsresultatet (EBITDA), hvilket er ret meget. Der er i øjeblikket svaghed på markedet i alle andre segmenter undtagen selskabets byggeydelser. Men årsagen til den sænkede prognose var den modellerede fortsatte prisnedgang for PVC- og metalbeskyttelsesrør. Direktøren bad angiveligt om at modellere prognosen nu, så den antager, at PVC-priserne fuldt ud vender tilbage til 2018-2019-niveauet (men omkostningerne gør ikke), hvilket betyder, at der ikke længere ville være nogen tidligere antaget prisoverpræstation tilbage. Dette er naturligvis ikke deres interne mål, men måske på dette tidspunkt en brutalt realistisk vurdering.
Flere årsager blev angivet for denne mulige udvikling: ændringen på markedet for PVC-beskyttelsesrør er accelereret i løbet af de sidste to kvartaler, importen er vokset hurtigt, og nye konkurrenter er kommet ind på hjemmemarkedet. Direktøren kunne ikke entydigt navngive, hvem/hvilke parter der driver priserne ned på markedet, men spekulerede i, at importmængderne var mest skyldige. I modsætning hertil lever PVC-vandrørsmarkedet, lidt mærkeligt, den drøm, som Atkores ledelse engang skitserede for selskabets egen portefølje af PVC-beskyttelsesrør, fordi priser og marginer på den side har været bemærkelsesværdigt høje i snart fem år i træk. For Atkore har vandrør været et meget lille segment, men de agter naturligvis at udvide der nu, men dette tager tid og er måske på en måde for sent.
Prognosen indeholder ingen indvirkning/antagelse om mulige toldsatser. Ledelsen nævnte dog, at mulige toldsatser for Mexico ville være en positiv ting for forretningen. Februar er angiveligt startet meget godt, hvilket sandsynligvis også er en konsekvens af de prisstigninger, jeg nævnte tidligere i januar. Det skal dog bemærkes, at selskaberne forsøgte det samme mønster sidste år, dvs. at foretage en række prisstigninger før starten af forårets byggesæson. Det startede også godt sidste år, men så materialiserede efterspørgslen sig ikke om sommeren, og priserne kollapsede. Vil det virke i år? Den største risiko er naturligvis, at den berømte vending aldrig kommer. Men nu har vi sandsynligvis i det mindste et svar på, hvad Atkores såkaldte “rock-bottom” resultat er. Det vil sige omkring 4-5 $ EPS om året, hvis prissætningen fuldstændigt vender tilbage til niveauet før corona, men omkostningerne ikke gør det samtidig.
Der søges faktisk deltagere til et gruppesøgsmål mod Atkore. Disse er nok temmelig lange processer. Jeg ville have et tab på omkring 800 euro fra det fald, men det er nok næppe besværet værd at deltage.
Atkore-analyse på Everythingmoney-kanalen
