Den største positive ting var efter min mening den tydelige reduktion af den finansielle risiko. Lånenes løbetider blev rykket langt ind i 2030’erne, og man undgik tvangsløsninger eller aktieemissioner i et dårligt marked. Dette var for mig rapportens vigtigste datapunkt.
Salget af lejligheder i Tallinn var efter min mening også et meget positivt signal. De realiserede salg lå over de bogførte værdier, hvilket øger min tillid til, at værdiansættelserne i i hvert fald den estiske portefølje er ret realistiske.
Udlejningsforretningen så i øvrigt stabil ud:
-
udlejningsgraden er meget høj
-
lejeindtægterne blev en smule forbedret
-
og den operationelle drift lignede slet ikke en krisecase.
Tilbagekøb af egne aktier var mængdemæssigt små, men baseret på interviewet fik jeg det indtryk, at man ikke rigtig har fundet store sælgere i markedet. Derfor kan de fortsatte små opkøb være betydningsfulde på lang sigt, når:
-
aktiekapitalen er lille
-
likviditeten er svag
-
og opkøbene sker markant under EPRA NRV.
Mit eget base case i øjeblikket er, at selskabet i de næste par år fokuserer på:
-
salg af lejligheder over de bogførte værdier
-
nedbringelse af gælden
-
samt tilbagekøb af egne aktier i det omfang, det giver mening at købe i markedet.
Jeg ser ikke engang dette som en decideret vækstcase, men snarere som en case om kapitalallokering. Hvis ledelsen formår at allokere kapital fornuftigt med den nuværende NAV-rabat, kan værdien pr. aktie udvikle sig fint, selvom porteføljen ikke vokser betydeligt.
Jeg beholder selv aktien i porteføljen delvist fordi, jeg ikke ejer min egen bolig, hvorfor denne fungerer som en slags gearet boligeksponering uden mit eget realkreditlån.