Askel Healthcare – med bruskreparation, kunstige led unødvendige?

Askel Healthcare er en finsk startup, der udspringer af universitetsforskning. Virksomhedens produkt er et bionedbrydeligt implantat kaldet Copla Cartilage Implant, som reparerer bruskvæv. Markedet er stort, og der er få andre alternativer. Implantatet, som stadig er under udvikling, er blevet brugt til at behandle 20 patienter i et pilotstudie, og resultaterne er indtil videre gode. Askel har nu en finansieringsrunde i gang på Invesdor, som skal afslutte dette pilotstudie. Dette vil gøre det muligt at forhandle med større investorer om finansiering af et afgørende, betydeligt større studie, der ville muliggøre markedsadgang. Jeg har fulgt virksomheden i tidligere runder, og for at understøtte mine egne overvejelser besluttede jeg at oprette en tråd for den, hvor jeg håber på velbegrundede kommentarer for eller imod deltagelse i finansieringsrunden.

Bruskskader i knæet eller andre led kan forekomme allerede hos unge mennesker. For eksempel er knæbrusken hos atleter i sportsgrene med højt tempo og skarpe vendinger relativt sårbar over for skader. Brusk slides også naturligt med alderen, og blandt andet overvægt øger sliddet. Når den brusk, der beskytter knoglerne, slides væk, forårsager det smerte, og patienten søger lægehjælp. For mange andre lidelser tilbyder moderne medicin gode behandlinger, men for bruskpatienter er der næsten intet godt at tilbyde. Normalt tilbydes smertestillende medicin og eventuelt vægttab, men når dette ikke længere er tilstrækkeligt, og smerten bliver uudholdelig, er det tid til at udskifte knæet med et nyt: patientens eget knæ fjernes, og en kunstig ledprotese indsættes. Dette er en stor operation, som ofte lykkes godt, men for samfundet er det en dyr procedure, og en kunstig ledprotese er dog ikke lige så god som ens eget knæ. En kunstig ledprotese har også en begrænset levetid, så de indsættes ikke gerne hos unge patienter.

Her kommer Askel Healthcare ind i billedet. I stedet for at lade situationen udvikle sig så langt, at hele knæet skal udskiftes, gribes der ind tidligere. Ved en relativt simpel kirurgisk procedure indsættes en bionedbrydelig “stoflap” kaldet Copla på det beskadigede brusk, hvis formål er at hjælpe brusken med at vokse tilbage. Dette ville betyde, at patienten kan fortsætte et normalt liv uden en kunstig knæoperation, og samfundets penge spares også. Copla er en noget midlertidig løsning, da selv den nye brusk ikke nødvendigvis er evig, men den kan give mange års ekstra tid. Måske kan potentiel ny slitage også behandles med Copla. Der er frem for alt tale om en tidlig fasebehandling, for hvis situationen er fremskreden så langt, at patienten allerede er på venteliste til operation, er Copla næppe til hjælp på det tidspunkt.

Reparation af ledbrusk er normalt meget vanskeligt. Med forskellige cellebehandlinger kan man opnå brusk af ny kvalitet, men de kan kun udføres på få hospitaler, og deres priser ligger på op til titusinder af euro. I Finland udføres der anslået nogle hundrede om året, hvilket er meget lidt sammenlignet med omkring 15.000 knæproteseoperationer. Det nærmeste alternativ, der kan sammenlignes med Copla, er mikrofraktur, hvor der bores små huller i knoglen under bruskskaden, hvorigennem knoglemarv kan strømme ind i bruskskaden. På denne måde får man brusken til at vokse, men det er ikke hyalinbrusk som den oprindelige, men derimod fibrokartilago af meget dårligere kvalitet, som let slides væk.

Hvis Askel nu lykkes med at reparere brusken med en ret simpel teknik, hvorfor er ingen så lykkedes med det tidligere? Åbenbart skyldes det, at Copla mekanisk kan bære vægt allerede fra operationsdagen. Bruskvækst kræver udover et passende miljø også mekanisk stimulation for at danne god brusk. Udover de ovennævnte dyre cellebehandlinger har andre produkter ikke fungeret tilstrækkeligt godt, sandsynligvis netop på grund af manglen på mekanisk stimulation. De har været så skrøbelige produkter, at man kun gradvist kan begynde at belaste dem, selvom det for bruskvæksten ville være essentielt at opnå god vækst fra starten.

Askel har nu de foreløbige resultater fra pilotstudiet, og ifølge virksomheden er operationerne lykkedes, og patienterne har det godt. Der er ikke rapporteret om bivirkninger, patienterne er begyndt at gå umiddelbart efter operationen, og smerterne er minimale, hvilket har gjort det muligt for dem at vende tilbage til et normalt liv allerede tidligt efter operationen. Brusken er tilsyneladende dannet godt. Otte patienter er allerede nået til 24-måneders opfølgningspunktet, og ifølge virksomheden er alt stadig gået godt. Lad os for en sikkerheds skyld nævne, at selvom Coplas resultater indtil videre er rigtig gode, kan den næppe erstatte alle knæproteseoperationer (eller andre ledproteseoperationer).

Virksomhedens mål er nu at skaffe “brofinansiering” via Invesdor for at afslutte det nuværende pilotstudie, så de kan forhandle med store investorer om finansiering af et afgørende, omkring ti gange større klinisk studie. Det Europæiske Innovationsråd (EIC) har allerede bevilget Askel 2-4 millioner euro i finansiering, hvilket kan dække højst en tredjedel af den næste store finansieringsrunde.

Det forskningsbaserede team virker kompetent, og produktet har et stort markedspotentiale. Der er dog risici ved investeringen, som i alle startups. Produktet er endnu ikke til salg, og selv i det næste, større studie, er der stadig brug for gode resultater for at opnå markedsføringstilladelse for produktet. Indtil da er Askel afhængig af ekstern finansiering, og hvis den ikke opnås, kan virksomheden ikke fortsætte sin virksomhed.

Mange læsere har sandsynligvis brændt fingrene på aktieemissioner fra for eksempel Injeq og BBS, da begge virksomheder gik konkurs, og investorerne mistede deres penge. I Injeqs tilfælde var produktet i princippet rigtig godt, men det løste et problem, der oprindeligt næppe eksisterede, eller i det mindste var det meget sjældent. I BBS’ tilfælde var resultaterne lovende, men produktet var enormt komplekst, og det var meget udfordrende at opnå myndighedsgodkendelser, og der blev også begået væsentlige fejl undervejs. Jeg håber på en saglig diskussion om Askel som investeringsobjekt i denne tråd, hvor man naturligvis kan lave sammenligninger med for eksempel de ovennævnte virksomheder, men kommentarer som “der kommer intet ud af dette, fordi BBS” kan man med fordel undlade, medmindre de begrundes nærmere.

Hvad med værdiansættelsen? Den præ-investeringsværdiansættelse er omkring 25 millioner euro, hvilket jeg ville betragte som ret moderat. Selvfølgelig, hvis der ikke kommer noget ud af dette, falder prisen til nul, men hvis det lykkes, og Askel for eksempel en dag sælges til en af branchens giganter, vil prisen næsten helt sikkert være mangedoblet. For eksempel blev CartiHeal, der udviklede Agili-C-implantatet til reparation af osteokondrale læsioner, solgt året efter FDA-godkendelsen til Smith & Nephew for 330 millioner dollars, hvoraf 180 millioner blev udbetalt med det samme og 150 millioner som milepælsbetalinger, når salgsmålene blev opfyldt.

Bag Invesdor-linket ovenfor findes der naturligvis meget mere information, som det er værd at dykke ned i.

Jeg ser selv Askel Healthcare som en lovende nykommer, ellers ville jeg ikke skrive om det her. Hvad mener I, er virksomheden en investering værd?

24 Synes om

Jeg læste dit indlæg, men jeg har ikke sat mig yderligere ind i det. Her er dog mine hurtige kommentarer.

Jeg ville primært overveje, hvilken patientgruppe dette passer til. Det er med garanti ikke dem over middelalderen, som allerede har udviklet mere udtalt slidgigt og har brug for en kunstig ledprotese for at kunne bevæge sig. Ej heller ældre, som på grund af forværrede smerter er inden for hjemmets fire vægge, og hvor en kunstig ledprotese i bedste fald kan få dem ud af sengen og tilbage til hverdagen og i bevægelse. På den måde undgår de at blive passiviseret på plejehjemmet og forbliver generelt i live, da det er muligt at opretholde funktionsdygtigheden ved at bevæge sig og holde andre sygdomme på afstand.

Er patientgruppen så konkurrenceatleter? Hvis brusken på knæets ledflade er blevet ‘slidt op’ i utide på grund af en konkurrenceatlets usædvanlige belastning, er det passende at tvivle på, hvor godt den dårligere kvalitet af brusk, som også nævnes i dit indlæg, vil holde til en lige så hård belastning, selvom man med Copla (Copla) kunne få den til at vokse bedre der. Vil det kun se bedre ud på billeder, men vil det i sidste ende være til gavn i brug og hvor længe? Bedre brusk burde altså vokse, hvis man straks kan begynde at belaste, men er der nok byggesten, når blodforsyningen til brusken typisk er dårlig, og er den så endnu dårligere under kompression i stående stilling?

I praksis er beskadiget væv, når det heler, under alle omstændigheder altid dårligere end det oprindelige.

Hvis man tænker på, at denne opløselige stoflap placeres i knæet på en almindelig aktiv sportsudøver, som har gode levevaner og ikke er overvægtig, efter at en lille skade er fundet, så er det stadig passende at tvivle på, om det vil være til gavn over tid. De første otte patienter har opnået 2 års opfølgning. Hvor udvalgte er de første patienter, er de disse “drømmepatienter” med gode levevaner og motionsvaner og uden overvægt? En lille knæskade hos denne type patient heler typisk godt ved om nødvendigt at aflaste i en periode og derefter fortsætte træningen, uden indgreb. Sandsynligvis vil 2 år let gå symptomfrit for dem, selv uden Copla (Copla) i knæet.

Kort sagt handler det her tilsyneladende om, hvilken type brusk der vokser i knæet under belastning i den periode, hvor den midlertidige opløselige stoflap virker. Og om brusken vokser bedre der med lappen end uden den. Og desuden, om det har en mærkbar betydning på lang sigt.

3 Synes om

Tak for kommentarerne.

Jeg er enig med dig i, hvem Copla sandsynligvis ikke er egnet til. Hvis patienten er meget gammel, eller har fremskreden slidgigt, er det sandsynligvis ikke den rigtige løsning. Som jeg forsøgte at fremhæve i min indledning, er Copla netop rettet mod dem, hvis slidgigt endnu ikke er blevet for slem.

Lidt forenklet: I dag, når en patient første gang går til lægen og klager over smerter i knæet, konstaterer lægen, at vægttab kan hjælpe, og smertestillende medicin kan reducere smerten. Hvis situationen forværres, og det gør den ofte, begynder patienten at lide mere og mere af smerter, og til sidst ender det med en knæproteseoperation. Copla er egnet i den tidlige fase af denne proces, dvs. for patienter med symptomer, men hvis slidgigt endnu ikke er fremskreden ukontrollerbart.

I Askel’s første undersøgelse er patientgruppen begrænset til yngre (under 50 år) og relativt veltrænede patienter:

https://clinicaltrials.gov/study/NCT05685316 (under 50 år, omfang under 4cm2, dybde højst 4mm, BMI<30, kun ét skadested)

Også CartiHeal, som blev købt for hundredvis af millioner, har begrænsninger, f.eks. med hensyn til skadens størrelse og patientens vægt. I den første undersøgelse startede man med patienter med bedre potentiale:

https://clinicaltrials.gov/study/NCT01471236 (under 55 år, omfang under 2cm2, dybde højst 3mm, BMI<35, kun ét skadested)

I CartiHeals efterfølgende undersøgelse med ca. 250 patienter inkluderede man nogle patienter, der var sværere at behandle:

https://clinicaltrials.gov/study/NCT03299959 (under 75 år, omfang under 7cm2, dybde højst 8mm, BMI<35, op til tre skadesteder)

Jeg har forstået, at Askels næste, større undersøgelse også vil inkludere patienter, der er sværere at behandle end i pilotundersøgelsen. På nuværende tidspunkt er de præcise kriterier sandsynligvis endnu ikke fastlagt.

I denne video fortæller Copla-pilotforsøgets hovedforsker, Terveystalos specialchef for ortopædi og traumatologi Teemu Paatela, om implantatet, undersøgelsen og dens første resultater:

https://youtu.be/okADvlDZSKY

Jeg antager, at hvis han mente, at produktet var unødvendigt, ville han næppe lede denne undersøgelse og optræde på videoen på den måde.

2 Synes om

Nogle yderligere observationer fra ca. 5 års opfølgning af Askel, jeg har også selv bruskskader…. Askel modtog i 2021 FDA’s Breakthrough designation-status, hvilket vel fortæller om behovet for behandlingen og måske også potentialet.

Her er en populærvidenskabelig artikel fra allerede 2017: Suomalaiskeksintö: Tämä lappunen voi pysäyttää alkavan nivelrikon

Askels første anvendelsesområde var dyr (hunde, heste?) og det virkede tilsyneladende lovende, men det lille team måtte fokusere på hovedmålet.

Så vidt jeg forstår, vokser brusk ikke tilbage af sig selv ved at vente/spise Burana uden specialbehandling; smerterne kan naturligvis lindres, men det er ikke det samme som ny brusk. Copla fungerer, så vidt jeg forstår, som et bioaktivt vækstmedie, hvor ens egen brusk begynder at vokse, og her hjælper hurtig vægtbæring (tilladt allerede på operationsdagen), da brusk har brug for tryk. I præsentationer er der vist MR-billeder før-efter, hvor brusken er vokset ind i det beskadigede område.

Den igangværende pilotundersøgelse (N=20) startede med den første operation i januar 2023, alle er opereret inden juni 2024, hvilket betyder en opfølgning på mindst over et år, for nogle allerede over 2 år. Deltagerne var tilsyneladende grundlæggende sunde og aktive før bruskskaden. Ingen har haft bivirkninger, men 1,5 måneder efter operationen har alle haft en markant smertelindring og gode skridttal. Det vil sige, at patienterne er kommet tilbage i bevægelse.. Tidsmæssigt kan patienter med mikrofrakturer på samme tid begynde at belaste leddet fuldt ud.

Den nuværende undersøgelse fokuserer på knæet, men slidt brusk findes også andre steder. Men som det hører sig til i branchen, skal man gå frem et område ad gangen.

Det er næppe nogen, der har sikker viden om, hvorvidt Copla er ‘for life’, eller om det kræver fornyelse med n-års mellemrum. Hvis en aktiv sportsudøver slider sin brusk og fortsætter med den samme sport, vil sliddet naturligvis måske gentage sig.

**

Disclaimer. Jeg har investeret i Askel, først meget lidt, men har fordoblet den oprindelige indsats et par gange (også i denne runde). Dette er nu den største position i en portefølje med 10 sundheds-/biotekvirksomheder.

Nogle grunde til, at jeg har investeret. 1) Der er ret få alternativer til Copla, før hele leddet skal udskiftes, hvilket jeg selv anser for en enorm operation, og jeg mener, at der er et presserende behov for at finde “forebyggende” løsninger inden da. 2) Installationen af Copla-implantatet er i forhold til andre metoder meget nem og hurtig, patienten er på benene samme dag. 3) Produktet er baseret på en langvarig kombination af bio- og materialevidenskab og virker allerede (IMO) teknisk færdigt; de opererende kirurger er meget tilfredse. 4) Jeg ser, at udover almindelige mennesker med ledproblemer (som der er mange af globalt), kunne professionel sport være et meget attraktivt marked, hvor brusk er en del af værktøjet, der “tjener millioner”. 5) Dette er en af de sjældne muligheder for at investere, før de store spillere har skabt den største værdistigning. 6) Med hensyn til sundhed foretrækker jeg forebyggelse eller tidlig intervention frem for mere traditionel “sundhedspleje” (bl.a. ud fra et perspektiv om udgifter til sundhedspleje), og denne investering er mit eget bidrag til den udvikling.

10 Synes om

Gode pointer. Patienter kan faktisk gå med det samme efter en Copla-operation, mens andre teknikker i starten kan kræve sengeleje, og i det mindste bruges krykker i mange uger.

I præsentationsvideoen på engelsk gennemgås virksomheden mere detaljeret. Hvis man overvejer en investering eller på anden måde er interesseret i emnet, bør man se den.

8 Synes om

Indtil videre er det ikke blevet overvejet, hvem der ordinerer denne behandling

Tærsklen for at gribe ind er høj, og kirurgi er et ret konservativt felt

Så hvordan får man lægerne med på implementeringen?

Som det er blevet kommenteret andetsteds, så bør også behandlingen udvikles, det vil sige, udover produktet bør der være et forsket og bevist bedre alternativ til at bruge “denne behandlingsvej”, i stedet for at lægen råder til at tabe sig eller undgå belastning, når patienten ender hos lægen for at klage over sine bruskproblemer

Så er der også den diagnostiske vej, at hvor ofte ender en person hos lægen, før skaden allerede er sket

1 Synes om

Spørgsmålet er godt og relevant. I et pivotstudie med 250 patienter, som der nu søges finansiering til, sammenlignes Copla med “standardbehandling”, dvs. mikrofraktur (en grundlæggende behandlingsmodel, ikke nødvendigvis standardbehandling). En Copla-operation betyder i praksis en mikrofraktur, hvorpå der tilføjes et vævsplaster, der danner brusk af bedre kvalitet.

Afhængigt af situationen giver mikrofrakturbehandling tilsyneladende typisk omkring 2-5 års “ekstra tid”, før tilstanden forværres. Hvis Copla danner bedre brusk, forventes denne tid at være betydeligt længere.

Der synes ikke at være meget præcise data om mikrofrakturbehandlinger i Finland, og så vidt jeg forstår, udføres de ret sjældent i dag, da effekten er begrænset. I Tyskland udføres der ifølge en artikel fra 2017 omkring 50.000 af disse om året. Ved at screene registerdata med kunstig intelligens fik jeg indtryk af, at dette tal sandsynligvis er korrekt.

Kirurger har rost Coplas brugervenlighed, da man kan skære den i den ønskede form, og den blot placeres på skadestedet, nogle gange i et enkelt lag og nogle gange i to eller måske flere. Derfor kunne mikrofrakturbehandling efter min mening ret nemt erstattes af Copla-behandling, da det er et simpelt indgreb, som enhver kirurg helt sikkert kan udføre.

Selvfølgelig medfører Copla en ekstra omkostning sammenlignet med blot mikrofraktur, men hurtigere og lettere heling efter operationen samt fordelen ved bedre bruskdannelse ville tale for brugen af Copla.

Hvis man antager, at Copla tilføjes til 50.000 årlige mikrofrakturbehandlinger, og Copla koster 1000 euro, ville det dreje sig om et årligt salg på 50 millioner euro, alene i Tyskland. Selvfølgelig vil ikke alle behandlinger i virkeligheden blive erstattet, i hvert fald ikke på kort sigt, men omvendt kunne Copla også udvide kundegrundlaget, hvis det er markant bedre end mikrofraktur.

Da produktionen af Copla ikke koster meget pr. enhed, er det sandsynligvis realistisk, at salgsmargenen er i samme størrelsesorden som for andre producenter af medicinsk udstyr, dvs. omkring 80-90%. Med disse antagelser kunne salgsmargenen alene i Tyskland være titusinder af millioner euro om året. Antallet af operationer kan være overvurderet i denne antagelse, men omvendt kan prisen på Copla måske også være 2000 euro i stedet for 1000 euro? I USA er salgspriserne ofte højere end i Europa.

Disse beregninger kunne meget vel understøtte en exit-pris på hundreder af millioner euro i fremtiden, hvis Copla er overlegen i forhold til mikrofraktur. Har forumdeltagerne mere præcise synspunkter i denne forbindelse?

2 Synes om

Branchen er naturligvis også konservativ med god grund, så der er helt sikkert brug for meget opsøgende arbejde på feltet, messer, seminarer osv. Her hjælper det naturligvis, hvis forskningsresultaterne fortsat er lovende.
Videoerne på Invesdors hjemmeside indeholder god information, i hvert fald gennemgås markedets størrelse i Q&A-videoen. Markedet for bruskreparation i knæet er på 1-3 mia. USD, og forventes at vokse til 3-5 mia. USD i 2030-2035, afhængigt af mange faktorer. Der præsenteres også en model baseret på et skøn over knækirurger i USA. Fra udtrykt interesse for Copla, antallet af operationer årligt osv. Hvis Copla fik en andel på 5% af disse, ville det være 140.000 operationer årligt. Det er værd at se og drage dine egne konklusioner.
I Q&A-videoen var der også en kommentar fra en investor, der havde været i ledforretningen, han fandt vurderingerne beskedne, jeg er selv på samme linje.

I videoen blev der også talt om refusionsmuligheder, jeg forstod, at nye implantater i hvert fald i starten ikke har refusionskoder, men kunne der f.eks. komme noget lignende, som Bioretec netop har offentliggjort (? egen overvejelse). Men de betalingsdygtige får altid den behandling, de ønsker.
Hvis (meget dyrere) kunstige ledoperationer også er refusionsberettigede i Finland, så skulle man tro, at en meget billigere, mindre risikabel og måske forebyggende løsning som Copla også ville komme ind under refusion. Eller måske venter man på, at personen først er “ødelagt”, og så reparerer man først.

1 Synes om

Askel’s aktieemission slutter i dag, til information for dem, der overvejer en investering. Jeg har selv investeret i selskabet og ønsker dem held og lykke.

3 Synes om