Alisa Pankki ex-Fellow Pankki ex-Fellow Finance

Aktier
, ,
23

Her er FF’s administrerende direktør Jouni Hintikkas svar på spørgsmålet:

Kort sagt: 4-stjernet lånevolumen i Polen er stadig enkeltstående tilfælde og giver derfor ikke et retvisende billede af markedet eller tabsniveauerne generelt. Ikke desto mindre viser vi dette åbent i vores service til investorer. Hvert marked er og vil også være meget forskelligt med hensyn til kreditrisiko, såsom Polen vs. Sverige. Forbrugerlån vs. virksomhedslån.

Lange version: 4-stjernet lånevolumen i Polen er stadig enkeltstående tilfælde og giver derfor ikke et retvisende billede af markedet eller tabsniveauerne generelt. Ikke desto mindre viser vi dette åbent i vores service til investorer. Hvert marked er og vil også være meget forskelligt med hensyn til kreditrisiko, såsom Polen vs. Sverige. Forbrugerlån vs. virksomhedslån.

Mængden af positive data, der er indsamlet af kreditinstitutter i Polen, er vokset i den periode, hvor polske låneansøgere har kunnet søge lån via Fellow Finance. Betalingsadfærdsdata, der er tilgængelige om låneansøgere, er blevet tilføjet vores kreditvurderingsmodel, efterhånden som data er blevet tilgængelige fra eksterne parter, og kreditvurderingsmodellen er blevet udviklet til at være mere præcis. Hvis man ser på kredit tabsafsætninger for de seneste måneders lån, er kredittabene i Polen faldende. Således er modellen, efterhånden som datamængden er vokset, hele tiden blevet mere præcis, end den var, da markedet blev åbnet.

Når nye markeder åbnes, understreges Lainaamos (Lånebutikkens) rolle naturligvis som finansieringskilde for de første kreditter og dermed også i indsamlingen af betalingsadfærdsdata. Formålet er at øge lånevolumen i nye markeder, først når udviklingen af kreditrisikomodellen er på et stadie, hvor investorer også i lyset af vores historiske data kan forvente afkast. Vores andet alternativ er at købe lokale mindre aktører eller tilgængelige låneporteføljer, der allerede har en eksisterende historik med kundedata, som kan bruges til modellering.

5 Synes om
24

Jeg er begyndt at gennemgå virksomhedsrapporten. En ting, jeg overvejer, er, at FF’s evne til at skabe værdi i høj grad bygger på, hvordan deres klassificeringsproces fungerer, dvs. hvordan de er i stand til at udnytte de akkumulerede data i form af mere præcise kreditvurderinger. Ved et hurtigt blik ser det godt ud for Finlands vedkommende – tabsprovisionerne er faldende. Men skyldes det en forbedring af FF’s proces, eller skyldes det økonomisk vækst, forbedret beskæftigelse osv.? Med andre ord er jeg lidt skeptisk med hensyn til årsags-virkningsforholdet. Hvis det i højere grad skyldes andre faktorer, fremstår FF mere risikabelt, da dets evne til at skabe voksende merværdi med sine data ville være mindre.

I samme forbindelse, hvis man f.eks. tænker på en kreditansøgning fra en person i byggebranchen, som på grund af beskæftigelsesudsigterne ville være blevet klassificeret højt, hvor hurtigt ændrer FF’s processer sig så og tager højde for ændringer i f.eks. beskæftigelsen i byggebranchen? Hvor hurtigt og eventuelt proaktivt er de i stand til at reagere på miljømæssige ændringer i de faktorer, der ligger til grund for kreditvurderingen i den virkelige verden, hvis noget, der nu hæver kreditvurderingen, skulle ændre sig til noget, der sænker den?

Hvis jeg forstod det rigtigt, øger FF sin værdi dels gennem sine voksende indtægtsstrømme, dels gennem de data, det “ejer/indsamler”, som kan være yderst værdifulde for en anden aktør. Mens FF måske ville købe en mindre aktør på et nyt marked på grund af de data, denne allerede har indsamlet, bliver de selv mere attraktive/værdifulde, jo mere viden de akkumulerer om hvert marked gennem deres egen virksomhed.

2 Synes om
25

{“content”:“På onlinefora har mange FF-låneinvestorer rapporteret, at polske lån har givet et tab. Baseret på data ser det ud til, at lånene skulle give afkast, men har gode tilbagebetalere i så fald betalt lånene tilbage før tid? I så fald ville låneinvestoren ikke nødvendigvis kunne nyde de høje renter længe nok til at dække selv kredittabene. Kan FF vise data om de realiserede afkastprocenter for polske låneinvesteringer?”,“target_locale”:“da”}

1 Synes om
26

Må Inderes’ analytikere deltage i emissioner? Hvis ja, deltager de i denne? :smiley:

27

I en sådan investering ville jeg hellere se på makroøkonomiske faktorer end virksomhedsspecifikke detaljer. Finland er en eksportdrevet økonomi, og vores husstandes og den offentlige sektors gæld er stigende. Den forventede recession inden for et par år ville øge kredit tab og fjerne markedets interesse fra usikrede forbrugslån. Desuden vil den offentlige sektors gældsætning sandsynligvis føre til en svækkelse af socialsikringen, hvilket yderligere ville øge risikoen for junklån. Hvis der er et område, hvor der er fare for at blive et stjerneskud i slutningen af et bullmarked, er det dette.

2 Synes om
28

{“content”:“I en recession kunne man forestille sig, at folk ville dække deres økonomi med netop denne type lån. Renterne ville naturligvis stige på grund af tab på udlån, men det påvirker ikke direkte FF, da FF i sig selv ikke bærer kreditrisikoen. Den samlede effekt er selvfølgelig svær at vurdere, men recessionen er måske ikke så slem, som man oprindeligt kunne forestille sig.”}

4 Synes om
29

Jeg deltog i ICO’en :+1: Det eneste, der bekymrer mig, er den stigende konkurrence, da dette er en så ny branche, og konkurrenterne, inklusive store banker, kommer stærkt ind. Fellows begrænsede ressourcer og en åben attitude over for internationalisering kan blive en udfordring… selvfølgelig også det faktum, at denne branche endnu ikke har oplevet en recession, så man ved ikke, hvad der vil ske. I en recession lider alle dog…

3 Synes om
30

Der er altid risici, men det væsentlige er prisen, man får ejerskabet til. Tidligere tænkte jeg, at jeg ikke ville røre dette, men hvis Inderes’ prognoser for næste år viser sig at holde stik, er det ikke så dyrt. Jeg skal måske registrere mig som investor i FF, så jeg måske kan få en rimelig mængde aktier. Hvis jeg altså beslutter mig for at deltage i emissionen :smiley:

3 Synes om
31

{“content”:“Vi er underlagt de samme regler for børsnoteringer som for andre anbefalinger, hvilket betyder, at vi ikke kan deltage i udbuddet, når en "undersøgelse" er i gang. Ellers ville jeg deltage i udbuddet, da jeg fuldt ud står bag den analyse, vi har udført. Hvis prisen stadig på det tidspunkt, når og hvis selskabet er noteret, er under vores estimerede fair værdi, og reglerne tillader køb af selskabets aktier, vil jeg trykke på købsknappen.”,“target_locale”:“da”}

10 Synes om
32

Fremragende åbenhed, tak @Atte_Riikola

4 Synes om
33

Hvor ved de fra, hvem af tegningsgiverne der også er investeringskunder? Går de alle igennem, eller bliver det på en eller anden måde oplyst ved tegningen? I hvert fald hos Nordnet bliver der ikke spurgt om det ved tegningen..

34

Jeg gætter på, at banklog-innet i forbindelse med noteringen og oprettelsen af FF-kontoen (tupas-identifikation) forbinder informationen.

1 Synes om
35

{“content”:“Nordnet udfører ikke bank-login, og på den anden side kan folk have mange forskellige bankkonti. Det burde være baseret på person-id… underligt, for det er et stort arbejde at gennemgå dem… man skulle tro, at der ved markeringen ville have været et flueben i “er du kunde hos FF” og måske ens eget referencenummer. Det ville også have markedsført allokeringsfordelen for dem, der markerede.”,“target_locale”:“da”}

36

{“content”:“Det ville være rart at få mere indsigt i PSD2-direktivet, hvordan det på et praktisk niveau hjælper FF med dens internationale strategi. Er det en betydelig/mindre betydelig ændring i reguleringen fra et forretningsmodelperspektiv…? Jeg forstår det sådan, at virkningerne af PSD2 først for alvor vil begynde at vise sig i 2019.”,“target_locale”:“da”}

37

Et par klik på computeren, og det er det. Kom væk fra 50’erne :smiley:

3 Synes om
38

@Atte_Riikola Tak for dit svar angående din købsintention :+1::clap::slightly_smiling_face:
Jeg fik lidt opmuntring til min tvivl :thinking::slightly_smiling_face:

2 Synes om
39

Jeg har lige hurtigt sat mig ind i dette. Hvis udbuddet er fuldtegnet, vil FF’s aktiekapital stige til 7.117.625 aktier. Med Inderes’ indtjeningsprognoser og udbudsprisen på 7,73 €/aktie ville P/E-forholdene for 2018-2019 være ca. 34x og 21x. For eksempel er KONE, en sand vækstraket, prissat med en højere indtjeningsmultiplikator i 2019. Nå ja, de er selvfølgelig ikke på nogen måde sammenlignelige som virksomheder, men det er en sjov kuriositet. :nerd_face:

Jeg har også personlige erfaringer med Fellow Finance, da jeg i foråret overvejede at foretage en lille investering der. Deres låneallokator var dengang fuldstændig blokeret, og jeg kunne ikke udføre den ønskede handling i løbet af et par dage. Det var sandsynligvis bare uheld, men jeg trak alligevel mine penge ud af tjenesten. Den slags infrastrukturproblemer og investeringer passer i hvert fald ikke sammen for mig. Men som sagt var det sandsynligvis bare uheld, og tjenesten fungerer generelt fint. Jeg kunne måske give platformen en ny chance på et tidspunkt.

Flere steder har jeg efter denne børsnoteringsmeddelelse stødt på skepsis over for etikken ved peer-to-peer-lån. Personligt ser jeg ingen uetiskhed i dette, heller ikke selvom jeg tager mine kapitalistiske briller helt af. Fellow Finance tilbyder jo mulighed for at få lån til en rimelig rente prissat af markedet. Det er klart, at en højere kompensation skal kræves af dem, hvor risikoen for misligholdelse er betydelig. Uetisk er derimod kviklånsbranchen med fuldstændig absurde renter. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan folk, der lever af den forretning, sover om natten. Undskyld, hvis der er en kviklånsmillionær blandt jer.

Det er på en måde let at se, hvordan denne forretning tager fart i den rigtige retning, men det er lige så let at forestille sig alle de forhindringer på vejen. Det er betryggende, at virksomheden allerede er så rentabel med den nuværende forretningsomfang, og at indtjeningsmultiplikatorerne ikke er helt absurde. Selvfølgelig ville det give bagslag, hvis internationaliseringen mislykkedes, men med hensyn til den grundlæggende forretning taler vi ikke om et evigt løfte, der kører med tab.

Jeg tror på forretningsideen, og på at en traditionel bank ikke er en nødvendig mellemvej for at låne penge. Hvem der erobrer Europa, eller om nogen overhovedet erobrer det – jeg ved det ikke, men det er ret sikkert at antage, at ingen andre heller ved det endnu. Dette marked vil dog fortsat vokse meget stærkt, så udbudsprisens vurdering er bestemt attraktiv. Jeg har ikke tegnet endnu, men jeg vil give det 80-20 chancer for, at jeg ender med at tegne.

1 Synes om
40

Tak for tippet, men alligevel nej tak. På trods af den gode analyse fungerer det ikke. (Hvornår ville det være det rigtige tidspunkt at trække sig ud? Når det er billigt, eller når det er dyrt?) For sur FF. Selv for mig, der ikke er fremmed over for f.eks. finske spilfirmaer eller svenske medicinalvirksomheder :slight_smile:

41

Kom nu, jeg opgav selv overheadprojektoren for et par år siden :smiley:

2 Synes om
42

Jeg ved ikke, om dette er et dumt spørgsmål, men hvis låntagerne ikke betaler låneudbyderne tilbage i tjenesten (hvis de bare ikke har penge til at betale tilbage), hvor kommer pengene så fra (hvem betaler) til låneudbyderne? På en eller anden måde bliver det vel betalt? Eller accepterer låneudbyderne bare et tab? Det kan vel ikke passe? Fordi ellers er den cyklus helt absurd, især hvis der kommer en lavkonjunktur, og betalingsevnen falder.