Generel studietråd

Underholdning
1

Har folk nogen indsigt i at studere økonomisk information eller studere mere generelt? Handelsvidenskab er sandsynligvis den mest almindelige vej inden for økonomi, selvom det måske endda er lettere at komme videre via informationsteknologi og matematiske områder.

Adgangsprøven til handelsvidenskab har i sin nuværende form også været så folkelig, at jeg synes, det er en fascinerende ræsonneringstest. Når man på niveau med fire multiple-choice-udsagn også skal tænke, og ikke kun huske bogindhold udenad, hvilket er det mere almindelige adgangsprøveformat i Finland. Nedenfor er eksempler på adgangsprøver fra de seneste år og en hjemmeside, hvor man kan finde et nøgleordssøgeresumé fra gymnasieøkonomikursusbøgerne.

kauppis.pages.dev

Som en ansvarsfraskrivelse kan det præciseres, at jeg selv lavede den sidstnævnte hjemmeside som en del af en trilogi af gratis studiehjælpshjemmesider. Den første, http://helpotnopat.fi/, handlede om de nemmeste studiepoint. Men som det også blev behandlet på hjemmesiden, kan det være, at i adgangsprøven til handelsvidenskab, som snarere handler om økonomisk information end økonomiske modeller, vil ansøgeren have mere gavn af at læse f.eks. ‘Pörssien suunta’-tråden og følge ‘Vernerin Vartti’ på YouTube end f.eks. Matti Pohjolas lærebog ‘Taloustieto’ eller Econ Coren Talous. Da adgangsprøven også spørger om forståelse af det læste, men heller ikke nødvendigvis dykker ned i økonomiske modeller og teori før grundkurset i økonomi. Så kan man også studere ved at udvide sin generelle viden.

8 Synes om
2

Man ville have forestillet sig, at denne start ville have afstedkommet en lang række kommentarer, men selvom det ikke er sket, er der opstået et par tanker.

Studiet af økonomisk viden er måske et alt for bredt emne til én enkelt tråd, men alene når det gælder økonomisk orienterede uddannelser, vil jeg tro, at der findes mange erfaringsbaserede eksperter her på forummet. Universitetsretninger, der umiddelbart falder mig ind, er – udover de indlysende studier i erhvervsøkonomi – nationaløkonomi, statistik og produktion og ledelse (civilingeniør). Man kunne sikkert også lave en lang liste over kortere uddannelser (tradenomi, merkonom osv.), men dem kender jeg ikke så godt til.

Nævnelsen af den nuværende form for optagelsesprøve til de erhvervsøkonomiske uddannelser er interessant. Der er løbet meget vand i åen siden de tider, hvor optagelse på handelshøjskolen krævede, at man lærte pensumbøgerne (skrevet af universitetsprofessorer) fra ende til anden og huskede hver eneste lille detalje. Jeg har ikke selv en erhvervsøkonomisk uddannelse, men jeg husker tydeligt frustrationerne over optagelsesprøverne hos mine venner, der søgte ind på området for tyve år siden. Nu hvor pensum til optagelsesprøven svarer til det, man lærer i gymnasiet (historie, samfundsfag og visse matematikkurser), virker prøven faktisk til i høj grad at lægge vægt på almen dannelse og logisk tænkning.

5 Synes om
3

Selv med risiko for, at tråden forbliver en monolog eller højst en dialog mellem to, fortsætter jeg lidt endnu om emnet.

I juledagene lavede jeg for min egen fornøjelses skyld alle optagelsesprøverne til erhvervsøkonomi fra årene 2018-2022. Det krævede lidt pillearbejde at fjerne de fede markeringer af de rigtige svar fra de offentliggjorte spørgsmål, før jeg læste opgaverne, men det gik hurtigt. Tiden var ikke spildt, da en del termer kendt fra nyhederne (beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshedsprocent osv.) med deres præcise definitioner først blev tjekket efter dette.

Nogle af prøverne lavede jeg mere overvejet, i andre skød jeg snarere fra hoften, selvom jeg vidste, at forkerte svar ville trække ned i den samlede pointsum. Resultatet tydede på, at man med minimal forberedelse ville kunne få en studieplads på i hvert fald Østfinlands Universitet. I en reel eksamenssituation ville nerver, begrænset tid og mange andre faktorer selvfølgelig gøre præstationen sværere.

Jeg sidder tilbage med den pirrende tanke, at man kunne begynde at læse erhvervsøkonomi som en hobby ved siden af arbejdet (inden for et helt andet felt), hvis man tilfældigvis fik en plads på et provinsuniversitet. Med henblik på optagelsesprøverne ville matematikdelen kræve mest øvelse, for selvom jeg for tyve år siden fik karakteren M i “lang matematik” (pitkä matematiikka), er der ikke meget tilbage i hukommelsen. Er der mon en med bedre hukommelse, der gider forklare, hvad billedet nedenfor handler om, hvordan man regner det ud, og hvad man skal søge efter for at finde lignende regneopgaver?

hepreaa
hepreaa590×381 20.9 KB

2 Synes om
4

Jeg er ikke matematiker, men… der er tale om en sum (sigma).

image
image938×439 6.59 KB

2 Synes om
5

Tak! Jeg måtte lige tænke over det et øjeblik (eller jeg kunne have åbnet linket), hvor de 56 og 144 egentlig kom fra, men nu er det klart.

Det er sjovt, hvordan de stadigvæk ligner rene hieroglyffer. Det virker til at være en så simpel opgave i bund og grund, at det sikkert også er meningen. Jeg tror ikke, at særlig mange regner det forkert (medmindre man glemmer at tage kvadratroden af fire til sidst), for opgaven er enten en smal sag, eller også vælger man bare at springe den over.

2 Synes om
6

Hej,

Har I erfaring med AMK-studier (erhvervsakademi) som åbent universitet eller blended learning?
Min situation er den, at jeg gerne vil tage nogle bestemte kurser, men dagsundervisning kan ikke lade sig gøre.
Lige nu tager jeg nogle kurser, men det er for udfordrende, når jeg ikke kan møde op til undervisningen. Jeg er uddannet VVS-tekniker (lvi-työteknikko), og jeg er interesseret i bygningsteknik. Jeg har været i kontakt med Metropolia, og det ser ud til, at blended learning (monimuoto) inden for bygningsteknik er den eneste mulighed, hvilket betyder, at jeg skal til optagelsesprøve. Det føles på en måde lidt omsonst, da det første år er overflødigt for mit vedkommende. De kurser, jeg faktisk vil tage, kommer først senere.

Har I erfaringer med blended learning? Eller har I nogle gode råd?

3 Synes om
7

Jeg tog en professionsbachelor (tradenomi) som blended learning i 2013-2015. Jeg kan anbefale det; i hvert fald fungerede det rigtig godt hos os på Laurea. Man kan forene arbejde og studie, selvom der selvfølgelig er en risiko for, at studiet kommer i anden række, da studieformen var ret fri.

Visse kurser blev gennemført på fremmødedage, herunder jura, regnskab, matematik osv. Derefter foregik stort set alle projekter, gruppearbejde m.m. som fjernstudie, hvor der ikke var brug for en underviser, og man selv kunne stå for informationssøgning og benytte onlineløsninger. Det første år var mere intensivt med flere fremmødedage, og man opnåede 96 ECTS-point; omkring halvdelen faldt fra. Efter min mening egner denne studieform sig, hvis man har selvdisciplin til at læse hjemme og formår at prioritere studiet over arbejdet, så man ikke bliver for overbelastet.

4 Synes om
8

  1. Optagelsesprøver er ikke obligatoriske; man kan komme ind på sit studentereksamensbevis uden optagelsesprøver, hvis ens point er høje nok.

  2. Hvis du har gennemført det første års studier andetsteds tidligere, kan du få merit for dem. Underviserne godkender tilsvarende tidligere studier i deres egne fag, når du kan dokumentere, at du har gennemført dem på et tilstrækkeligt niveau.

  3. Jeg har erfaring med Metropolias fleksible læring, dog ikke inden for bygningsteknik. Man er nødt til at lave en betydelig mængde skolearbejde, når man studerer ved siden af arbejdet, men hvis man har energi og interesse nok, så fungerer det fint. Ved fleksibel læring er der færre undervisningstimer end for dagstuderende, hvilket betyder, at der er lidt mere eget ansvar for at få gennemført studierne med fornuftige karakterer.

Jeg har været glad for fleksibel læring, da næsten alt klares som fjernundervisning, og hvis man vil, kan man også deltage i de dagstuderendes kurser, mens de dagstuderende ikke har adgang til aftenkurserne på den fleksible ordning. Hos os er forelæsningerne som regel planlagt mandag-torsdag kl. 17-20.30, og det er primært laboratoriearbejde, enkelte eksamener og sprogstudier, der har krævet fysisk fremmøde på skolen. Jeg vil skyde på, at der i gennemsnit har været fremmøde på skolen cirka hver anden uge eller endda sjældnere.

3 Synes om
9

Jeg har bemærket, at tradenom-studierne (tradenomi) er lettere at tilrettelægge. Min søster læser til tradenom som dagstuderende og er på skolen måske en gang hver anden uge. Da jeg først kontaktede skolen, var jeg helt forvirret over valgmulighederne. Det var måske ikke så enkelt, som jeg havde forestillet mig.

1 Synes om
10

Efter et par års pause er det på tide igen at satse stort på studierne. Er der mon nogen, der har erfaring med disse YAMK-uddannelser (professionelle kandidatuddannelser)? Jeg vil meget gerne høre jeres kommentarer!

Strategisk ledelse - YAMK-uddannelse - Laurea University of Applied Sciences
Strategiarbejde i organisationer, tradenomi YAMK | Haaga-Helia
Uddannelse i forretningsfornyelse og ledelse, tradenomi YAMK | Haaga-Helia

1 Synes om
11

Jeg har ingen erfaring, men jeg ville gerne vide, hvorfor man hellere ville vælge en YAMK- frem for en kandidatgrad? Man kan læse videre til en kandidat fra en AMK-grad ligeså vel som til en YAMK-grad, så jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ville vælge YAMK?

1 Synes om
12

Det er nok primært, fordi YAMK-graderne på sin vis er designet til at blive gennemført ved siden af arbejdet. Der er som regel få fremmødedage, et par stykker om måneden, og de ligger ofte i slutningen af ugen, endda om lørdagen. Med en baggrund som tradenom (erhvervsøkonomisk professionsbachelor) ser det ud til at være 90 ECTS-point, inden for teknik er det vist 60 ECTS-point, hvilket også taler for en YAMK, da en kandidatgrad kræver 120 ECTS-point på universitetet.

Derudover vil jeg sige, baseret på mine egne erfaringer, hvad jeg har hørt, og de opgaver jeg har gennemset, at udarbejdelsen af et speciale til en YAMK-grad er en smule mindre tung, blandt andet hvad angår kravene til kilder, sammenlignet med et speciale eller en diplomopgave på universitetet. Man er velkommen til at have andre holdninger til dette. Som et eksempel kan jeg nævne, at man i disse opgaver ofte ser, at hele tekstafsnit henviser til én enkelt kilde. Dette varierer dog fra branche til branche og afhænger af vejlederne, og hvad der kræves osv.

Her er i øvrigt en ph.d.-afhandling fra 2017 med titlen: YLEMMÄT AMMATTIKORKEAKOULUTUTKINNOT TYÖMARKKINOILLA JA KORKEAKOULUJÄRJESTELMÄSSÄ (Videregående professionshøjskoleuddannelser på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet)

I resuméet står der blandt andet:

Sammenlignet med kandidater blev YAMK-gradens konkurrenceevne svækket af gradens lave anseelse og manglende kendskab, samt det faktum, at arbejdsgivere i rekrutteringen i høj grad foretrækker ansøgere med en uddannelsesbaggrund svarende til deres egen.
Arbejdsgiverne var også forbeholdne over for den kompetence og konkurrenceevne, som en YAMK-grad giver, og de anså ikke graden for at svare til en kandidatgrad.

Der er selvfølgelig løbet meget vand i åen alle steder siden ph.d.-afhandlingen, så der er nok snart brug for en ny undersøgelse. :man_shrugging:

Derudover, ud fra hvad jeg har hørt fra folk, så er det at starte på YAMK-studier mere en formalitet, hvor man blot tilkendegiver sin interesse, mens det kan være sværere at blive optaget på en kandidatuddannelse, da der stilles krav om gode studieresultater fra den tidligere grad, eventuelt supplerende studier på f.eks. åbent universitet osv. Dette vil jeg ikke gætte mere på, da kravene kan findes på uddannelsesstedernes hjemmesider, og de fleste offentliggør vist også statistikker over ansøgerantal.

TLDR: En YAMK-grad er muligvis lettere at gennemføre ved siden af et fuldtidsjob sammenlignet med en kandidatgrad.

3 Synes om
13

Tak, godt svar. Den ph.d.-afhandling virker interessant, den må jeg hellere kigge nærmere på, tak for det også.

I hvert fald på civilingeniør-området (DI) findes der studieprogrammer, som er specifikt designet til at blive gennemført ved siden af arbejdet på baggrund af en professionsbachelor (AMK), og sandsynligvis også inden for andre fagområder. Det er uden tvivl sværere at blive optaget på dem end på en YAMK, og man skal sandsynligvis knokle mere. På den anden side tænker jeg også, at hvis man vælger at “opgradere” sin uddannelse, hvorfor skulle man så ikke ønske, at specialet er lidt mere omfattende, og at fordybelsesniveauet er lidt højere. Jeg tænker, at en AMK-uddannelse er en AMK-uddannelse, og hvis jeg af en eller anden grund vil have en uddannelse på et højere niveau, så skal det være en civilingeniør/kandidat fra et videnskabeligt universitet.

2 Synes om
14

Det er rigtigt, der er i hvert fald lavet sådanne i Lappeenranta, det havde jeg helt glemt, godt indspark:

https://www.lut.fi/fi/opiskelu/maisteriohjelmat-tyon-ohessa

Der tilbydes både teknik og erhvervsøkonomi. Der ser ud til at være 8 dage tilbage af ansøgningsperioden, så interesserede bør bare søge! Disse ser ud til at bruge undervisningstider i stil med en YAMK (overbygningsuddannelse):

den skemalagte undervisning foregår hovedsageligt fredage kl. 15–20 og lørdage kl. 9–16, eksamener fredage kl. 11.30–14.30. Undervisningsåret starter i midten af august og slutter i slutningen af april. I tidsplanen for den skemalagte undervisning er der taget højde for efterårs- og vinterferieperioder, hvor der ikke er undervisning.

Det er så også meget en smagssag, og om man ser en konkret fordel i en videreuddannelse i forhold til fremtidige karriereplaner. Hvis man overvejer at gennemføre en kandidatuddannelse ved siden af et fuldtidsarbejde, anbefaler jeg at lytte nøje til ens eget energiniveau og overskud. Selvom det er lagt fredag aften og lørdag, er der stadig en stor arbejdsmængde i ens såkaldte fritid.

3 Synes om
15

Det blev allerede nævnt, at det er bedre egnet til at blive gjort ved siden af arbejdet og har en mindre arbejdsmængde. For mit eget vedkommende handler det heller ikke om at opgradere min uddannelse. Jeg har en kandidatgrad fra et andet felt fra 15 år siden, så dette ville være en helt selvstændig helhed.

2 Synes om
16

Til Kuikelo vil jeg sige, at hvis man ved at lære stoffet mestrer indholdet i bare én YH2-gymnasiebog i samfundsfag (ca. 180 ret tætskrevne sider) og nogenlunde ved, hvad der er blevet skrevet om i de andre bogserier, så er det de matematiske færdigheder, der er afgørende for optagelsen.

Sammenlignet med mange andre multiple choice-prøver har optagelsesprøven til handelshøjskolen en ret drilsk formulering af spørgsmålene. Og der er relativt kort tid til prøven, nemlig 3 timer, hvoraf beregningerne tager en del af tiden. Hvis man drager en forkert slutning mellem svarmulighederne, udløser det en mærkbar pointstraf for hvert enkelt forkert svar. Det kræver derfor en ret systematisk tilgang for altid at gennemskue, hvor de forsøger at vildlede én.

Hvad angår de historiske spørgsmål, er det i sig selv nem viden. Problemet er bare, at pensum i økonomisk historie i praksis dækker alt, hvad der er sket de sidste 10.000 år. Man skal altså have læst ret bredt om de forskellige tidsaldres grundlæggende viden, samtidig med at bøgerne kan indeholde deres egne specifikke påstande, som der kommer spørgsmål om. For eksempel fra bøgernes temasider.

I de seneste par prøver har man også bevidst blandet spørgsmålene fra alle de forskellige fag. Man har altså ikke længere kunnet fravælge at svare på eksempelvis de historierelaterede spørgsmål.

Men på den anden side er det en sjov og sjælden prøve, fordi der spørges ind til almen viden fra den virkelige verden, hvoraf en del kan opsamles blot ved at følge med i debatter på nettet.

4 Synes om
17

Tak. Indholdet af prøverne og spørgsmålenes emneområder nåede at blive velkendte, da jeg gennemgik opgaverne fra de foregående år. Jeg må i løbet af foråret overveje, hvor meget jeg er motiveret for at satse på det, men jeg tager sandsynligvis til optagelsesprøven bare for at se, hvad der sker. Den knappe svartid og trickspørgsmål er det, der gør mig mest betænkelig.

1 Synes om
18

Jeg kiggede på tidligere års optagelsesprøver til universitetet, og især denne her ser i mine øjne ud som rent volapyk genereret af en vrøvlegenerator:

En virksomhedsanalytiker har udviklet en model, som han bruger til at forudsige virksomheders konkurs ved hjælp af regnskabsdata. Ifølge analytikerens indsamlede data går 1 % af virksomhederne konkurs i løbet af 5 år. På baggrund af modellen er analytikeren i stand til at forudsige hele 95 % af de virksomheder, der rent faktisk går konkurs i løbet af de næste 5 år. For de virksomheder, der ikke går konkurs, forudsiger modellen korrekt i 90 % af tilfældene. Hvis modellen forudsiger, at virksomhed X går konkurs, hvad er så sandsynligheden for, at virksomheden går konkurs baseret på ovenstående oplysninger?

Af nedenstående svarmuligheder er A korrekt:

a) 8,8 %
b) 9,5 %
c) 77,4 %
d) 95,0 %

Er der nogen, der kan forklare logikken i både spørgsmålets formulering og beregningen?

Efter min mening er en sandsynlighed på 8,8 % for en reel konkurs ret lavt for en model, der påstår, at firma X går konkurs (inden for hvilken tid? Et år, 5 år, eller på et tidspunkt i løbet af hele dets eksistens?), hvis modellen skal forestilles overhovedet at kunne klare sig bedre end den berømte abe, der kaster pil. :face_with_spiral_eyes:

1 Synes om
19

Lad os antage, at du har 10.000 virksomheder. Ud af disse vil én procent, eller 100 selskaber, gå konkurs inden for fem år, og 9.900 selskaber vil ikke gå konkurs i samme periode.

Ud af de hundrede selskaber, der rent faktisk går konkurs, identificerer modellen 95 styk (95 %). Ud af de 9.900 overlevende selskaber forudsiger modellen fejlagtigt 990 konkurser (100 % - 90 % = 10 %). Ifølge modellens prognose vil 95 + 990 = 1.085 ud af 10.000 selskaber altså gå konkurs. Det vil sige, at når modellen forudsiger en konkurs for et selskab, tilhører selskabet i 8,7 procent af tilfældene gruppen af de 95, der rent faktisk går konkurs, mens det i resten af tilfældene er et false positive-resultat.

Hvad angår spørgsmålets formulering, kunne den godt være tydeligere. Spørgsmålet burde tydeligere angive, at der spørges om sandsynligheden for konkurs inden for de næste fem år – en mere pedantisk, men velinformeret kandidat kunne tegne en skægget herre i en Inderes-trøje på svararket og konstatere, at alle selskaber er på vej mod en uundgåelig konkurs.

10 Synes om
20

Det har ikke noget med økonomistudier at gøre, men lad mig bare konstatere med en solid uges erfaring med professionshøjskole-studier, at hvis der er andre, der har brugt 20 år på et fabriksgulv og overvejet, om man mon skulle sætte sig på skolebænken igen, så…

Nu er den eneste tanke, der kører rundt i hovedet, hvorfor i alverden jeg ikke startede noget før. :man_facepalming:

For mit vedkommende passer friheden og ansvaret ved fjernstudier i hvert fald fremragende sammenlignet med de gamle arbejdstider fra 6-14. Hvis jeg har lyst til at tage ud og spille badminton om morgenen, så gør jeg det – skolearbejdet kan klares, når det passer ind i min egen tidsplan. Det gør mig slet ikke noget at strække skoledagen til hverdagsaftener eller weekender, når det er mit eget valg, og jeg kan indrette resten af livet sådan, at jeg ikke behøver at være på sted x på tidspunkt y hver evig eneste uge, hver evig eneste dag. :smiling_face_with_three_hearts:

10 Synes om