Halve ark kan også købes i butikken. Eller skal de også halveres?
4 Synes om
Lidt relateret til emnet bør man dog huske på ordsproget:
‘Penny wise but pound foolish’.
Det betyder, at man også kan overspare uden væsentlig økonomisk effekt og samtidig lide mere andre steder. Dette er en reel risiko, i hvert fald for mig, da jeg meget nemt er tilbøjelig til at spare.
Hvis man blander andre variabler end blot økonomi/energi ind i det, bliver det mere kompliceret. Nogle ting er simpelthen værd at investere i – nogle gange også lidt penge.
Det kan også være, at man bruger en time på en ret lille besparelse: hvis man i samme tid kan udføre noget arbejde, tjener man mere end de sparede penge. Besparelser på faste udgifter er dog næsten altid rentable: f.eks. er 10 euro/måned mindre på telefonregningen 120 euro/år. Man kan altså bruge et par timer på denne besparelse, f.eks. en gang om året. At beregne udgifter er igen god risikostyring – det sparer både i gode og dårlige tider.
På den anden side kan man også kombinere økonomisk fordel og f.eks. motion: der er utallige stormfaldne grene i den nærliggende skov, og man skal derhen hver dag med hunden. Fra et sportsligt synspunkt kan man altså altid slæbe 1-2 grene og hakke dem med det samme. Daglig lille nyttebevægelse i den nuværende tid med fjernarbejde er under alle omstændigheder nødvendig. Hvis jeg ikke fik træet gratis og også motion, ville det måske ikke være værd at anskaffe det.
Ligningen er altså lidt mere kompliceret, når man lægger alternativer ind i et Excel-ark og overvejer deres realisme og sande nettoudbytte. Anskaffelse af ekstra indtægter skal også med i den samme tabel: spørgsmålet handler i sidste ende om økonomiens nettokasseflow, så indtægterne spiller en lige så vigtig rolle.
14 Synes om
Her kan man få gode tips. Jeg vil helt sikkert deltage i energibesparelserne i en ånd af fællesskab, og der var allerede et par andre ting her, som er fornuftige og endda sparer penge.
Jeg stoppede med at bruge plastikposer fra butikken for mere end ti år siden. Jeg har brugt et par poser hundredvis af gange, så de genanvendelige poser, jeg har anskaffet mig, er garanteret både en pengebesparende og miljøvenlig løsning.
Til skraldeposer køber jeg skraldeposer, der koster ca. 5 cent/stk. Besparelsen sammenlignet med butikkens plastikposer er lille, et par tiere om året afhængigt af behovet for poser, men mange små bække… og naturen spares også.
14 Synes om
Der er ikke noget økonomisk behov for at spare, men jeg vil gerne deltage i den fælles indsats for at spare på strømmen. Nogle af de besparelsesmuligheder er ikke tænkt som noget, der skal gennemføres, men listen giver lidt forudgående tanker om, hvor man nemmest kan spare i vores husholdning, hvis ens egen eller verdenssituationen ændrer sig. Nogle punkter kan være lidt for dramatiske, f.eks. opvarmning af vaskevand på komfuret, men bag det ligger måske snarere tanken om, hvordan man klarer en lang strømafbrydelse. Der ville vel også være en besparelse i det, hvis pengene var fuldstændig slut..
- Selvom der stadig er en billig elaftale gældende for vinteren, vil jeg reducere elforbruget i spidsbelastningsperioder og flytte så meget som muligt til nattetimerne. (Det ville være ønskeligt, hvis så mange som muligt deltog, selvom der ikke var et personligt behov.) I elektrisk gulvvarme er der programmerbare termostater, så det er en enkel foranstaltning.
- Overophedning af badeværelset er reduceret. Før var gulvet glødende varmt, nu kun den nødvendige varme til at tørre rummet.
- Varmtvandsbeholderens temperatur er sænket en smule, og varmeeffekten er reduceret, så den belaster mindre, men i længere tid (Bemærk: temperaturen må ikke sænkes for meget på grund af legionella-risikoen.)
- Vi foretrækker at bruge mikroovnen i spidsbelastningsperioder i stedet for ovnen.
- Varmen i garagen er helt slukket (ingen vandrør osv.), og frostfølsomme genstande er opbevaret andre steder. Dette kan ikke ubetinget anbefales til alle, hvis man ikke ved, om konstruktionerne kan tåle at være kolde, men andre kan i hvert fald skrue ned for varmen.
- Brænde er skaffet i god tid, og vi forsøger at varme så meget som muligt med en kombination af luft til luft-varmepumpe/brændeovn, før elvarmen tænder.
- Luft til luft-varmepumpens indstilling sættes til op til 23-24°C i frostvejr (den når aldrig det, men den kører med maksimal kapacitet og hviler ikke unødigt).
- Bageovnen bruges i forbindelse med brændeovnen. Hvis ikke til egentlig madlavning, så kan maden i det mindste varmes op.
- Trækomfuret har aldrig været brugt i vores tid, men det er i reserve til i hvert fald en strømafbrydelse. Det er muligt at tage det i brug ellers også, hvis det er nødvendigt.
- Ideen er at reducere husets ventilation til et minimum (dvs. “fraværsindstilling”) f.eks. om natten eller når man er væk, i meget koldt vejr. Dog aldrig, hvis man lige har været i bad om aftenen, så fugten kan komme væk. (Ventilationen må aldrig slukkes helt!)
- Ekstra fornøjelsesture er fjernet, og vi kører så meget som muligt i husstandens bil med det laveste forbrug. Fritidsudstyr sættes på pause, hvis det ikke bruges, eller sælges, hvis pengene er knappe.
- Økonomisk kørestil! (Betyder ikke at køre langsomt og blokere vejen.)
- Streamingtjenester og avisabonnementer opsiges.
- Fast internetforbindelse lukkes ned, og internet kun via telefonen.
- Udskiftning af lys til LED, efterhånden som de går i stykker (giver selvfølgelig ingen besparelse i den kolde årstid.)
- Timer på udendørslys i stedet for “24/7” (delvist LED-lys, så marginal effekt, men let at implementere.)
- Minimering af spild i badet. Hvis strømmen går, en solid metalbeholder på brændeovnen, hvor man kan varme lidt vaskevand. Hvis der ikke var en brændeovn, så kunne man i det mindste varme en grydefuld på brændeovnen eller i pejsen, som blandet ville være nok til en form for vask.
- Salg af overflødige ting i hjemmet.
- Reduktion af unødvendige forsikringer eller forringelse af vilkår. (I en tilstrækkelig gammel bil er det ikke værd at have kasko osv.)
- Udskydelse eller annullering af nye køb. Køb brugte varer, når det er fornuftigt, især elektronik. Bildeler fra skrotpladser eller online osv.
- Madindkøb under luppen og kilopriser iagttages. Ingen impulskøb uden for indkøbslisten. Frys ekstra mad i tide og lad det ikke mugne og smid det ud.
- Tøjindkøb fra “discountbutikker” og glem mærkevarer.
- Lær at reparere tøj i stedet for at smide det ud.
- Glem alt om lotto og skrabelodder.
- Indendørs bor man ikke i t-shirt om vinteren. En god uldtrøje og måske lange underbukser på, så føles faldet i indetemperaturen ikke så slemt.
- Reduktion af andre tjenester/sjov, f.eks. bildæk ud af hotellet, ingen indkøbsposebestillinger, ingen Wolt, ingen restaurantbesøg, mindre alkoholforbrug også derhjemme, ingen udlandsrejser (hjemland og Airbnb i stedet, hvis man absolut skal et sted hen), mere hjemmetræning i stedet for at gå i fitnesscenter.
23 Synes om
Dette er også et besparelsestip, hvis du ikke bruger tjenesten: Meld dig ud af kirken
29 Synes om
Det er allerede en god liste over aktier, der har noget for enhver smag 
2 Synes om
Man kunne melde sig helt ud af at finansiere kirken. Hvis jeg husker rigtigt, går der 120 millioner hvert år til kirkens drift ud over kirkeskatten.
5 Synes om
Det går lidt off-topic, men en del af de penge ville staten alligevel bruge, bl.a. til at varetage begravelser, som kirken også tager sig af for dem, der ikke er medlemmer.
“Fra 2016 ophørte udbetalingen af virksomhedsskatter til menighederne, og i stedet kom der finansiering fra statens budgetbevillinger.”
“Finansieringen anvendes til menighedernes lovbestemte opgaver; begravelsesvæsen, opgaver vedrørende folkeregisteret og vedligeholdelse af kulturhistorisk værdifulde bygninger og løsøre. Det lovbestemte beløb, der er knyttet til forbrugerprisindekset, er 114 millioner euro, som udbetales til Kirkens Centralfond. Samtidig faldt menighedernes skatteomkostninger med i alt 6,2 millioner euro. Menighedernes andel af skatteomkostningerne faldt fra 4,7 procent til 3,4 procent.”
“Anvendelse og udbetaling af statsfinansiering til menighederne i 2021”
“Statsfinansieringens beløb blev forhøjet med indekset for 2021 og er ca. 117 millioner euro. Staten betaler beløbet til Kirkens Centralfond (Kirkens Fællesforvaltning).”
2 Synes om
Jeg er ikke sikker på, om dette allerede er nævnt: Når lønnen kommer, er det altid en god idé at sætte penge til side først og så leve af resten. Og da jeg traditionelt samler likes her, er det en god idé at stoppe alle betalte analysetjenester, avisabonnementer og andre unødvendige ting og også sammenligne aktiemæglere en gang imellem.
9 Synes om
Et meget værdifuldt tip til enhver spot-elkunde, der bor i en bygning opvarmet med elektricitet:
Indstil varmtvandsbeholderen til kun at varme om natten mellem kl. 02-06.
Afhængigt af situationen kan gulvvarme på badeværelset også indstilles til samme tidsrum, selvom det er vigtigt at sikre, at gulvet er helt tørt om morgenen. Hvis det ikke er, er en længere driftstid nødvendig.
En varmtvandsbeholder kan nemt stå for 50-80 % af husstandens elforbrug, især hvis der bor mange mennesker i huset. Mange beholdere er teknisk indstillet til nattimerne, men natstrømmen starter allerede kl. 23.00, hvor elektriciteten stadig har tendens til at være meget dyr. Dette kan spare 5 € pr. nat, og når man ganger det med praktisk talt alle årets dage, er besparelsen meget betydelig.
Timere til elskabet kan købes i el-butikker. Installationen kræver en elektriker i boligforeningen, i hvert fald hvis man ikke ved, hvad man laver. Hvis man ved bare lidt, kan selve timeren fås for omkring 40 €. Den betaler sig selv tilbage i løbet af den første uge.
4 Synes om
I vores familie er inflationen ikke (endnu) rigtig mærkbar, da boliglånsrenten først opdateres i begyndelsen af året. Desuden opdateres prisen på den nye elaftale først om et stykke tid. Vi skal selvfølgelig forberede os på disse, men det er ikke nogen mirakuløse ændringer, selvom stigningsprocenterne er flere hundrede procent om måneden. Vi har ingen bil, så benzinprisen afspejles kun indirekte i fordyrelsen af nogle produkter, hvis overhovedet. Bilen og de tilknyttede udgifter er den mest unødvendige post i mange husholdninger, men der er allerede en ret ensidig tråd om det emne på dette forum.
Grunden til, at inflationen ikke skræmmer, er, at boligen er af en rimelig størrelse i forhold til indkomsten, så lånebeløbet er også moderat. Jeg forstår ikke avisartikler, der hævder, at trange boligforhold betyder, at hvert familiemedlem ikke har sit eget beregnede værelse. For eksempel behøver en familie med 3 børn ikke tre børneværelser, før det midterste barn har brug for sit eget soveværelse. I praksis er det ekstra værelse i mange familier et arbejdsværelse eller i anden brug, hvilket betyder, at kvadratmeterne er spildte.
Desuden har især ældre generationer en tendens til at hænge fast i deres store boliger, og når pensionsalderen indtræder, og de månedlige indkomster falder, tager boligudgifterne pludselig en større del af den månedlige pensionsindkomst, selvom boligen er gældfri. En grund til dette er selvfølgelig ejendomsoverdragelsesafgiften, som ikke tilskynder til at flytte til en passende bolig, når livssituationen ændrer sig. Fordelene ved denne afgift er sandsynligvis mindre end dens ulemper. Afgiften bør derfor fjernes, og ejendomsskatten hæves tilsvarende.
Denne tråd indeholder faktisk gode små tips, der kan spare flere tiere eller endda hundreder om måneden. De større besparelser opnås dog, når man investerer store penge – altså når man køber en bolig, en bil (eller to). Disse valg er de vigtigste.
8 Synes om
Præcis. Selvom jeg skiftede fra spotpris til en fastprisaftale på 0,06 €/KWh i slutningen af sidste år, forholder jeg mig til elforbruget, som om det stadig var til spotpris. Nogen betaler jo altid regningen – og der kan endda opstå mangel.
17 Synes om
Jeg vil tilføje et lidt anderledes perspektiv til denne tråd. Måske ville det rette sted for denne tekst være tråden om investeringsmål.
Jeg er begyndt at spare op/investere til “dårlige tider” for at skabe økonomisk sikkerhed i svære øjeblikke. Selvom jeg nu er i en økonomisk situation, hvor mine indtægter er højere end mine udgifter, er den generelle økonomiske situation udfordrende. Jeg har dog ikke givet afkald på min livsstil, og det vil jeg heller ikke gøre. Jeg ser ingen mening i at spare op/investere, hvis man ikke kan udnytte den buffer i svære tider. Det, jeg nu “sparer på”, er altså, at der ikke bliver investeret så store summer som tidligere. Jeg er også villig til at tære på bufferen for at opretholde min nuværende levestandard.
Hvis jeg var tvunget til at skære ned, ville det nok være at spise ude på restauranter, rejse, købe mærketøj og drikke mærke-whisky, der ville blive mindre af.
14 Synes om
Det er vigtigt for nationaløkonomien som helhed. Hvis alle trækker i håndbremsen, uanset om der er behov for det eller ej, er en recession og dens forværring uundgåelig. Jeg har uudslettelige minder fra recessionen i 1990’erne, hvor økonomien virkelig stoppede. Jeg håber, vi ikke behøver at opleve noget lignende igen. Selvfølgelig var der i 1990’ernes recession en lille gruppe vindere, hvis indkomstniveau forblev uændret for dem selv og deres nærmeste, men der var ikke mange af dem.
5 Synes om
Det var et godt perspektiv. Der var lige en spørgeundersøgelse her på forummet om, hvor stor en buffer man har til en regnvejrsdag, og de fleste svarede vist noget i retning af en månedsløn. Jeg betragter i hvert fald min portefølje og mine aktiebeholdninger som en “buffer”; ellers giver det jo ingen mening at spare penge op i aktier og øge sin aktieportefølje, hvis man ikke betragter det som en buffer og ikke er villig til at realisere disse beholdninger til forbrug nogensinde 
Det er, som om aktieporteføljen er en forbudt frugt, man ikke må røre, medmindre man er tæt på at dø.
21 Synes om
Det er godt at have en rimelig mængde kontanter eller tilsvarende som buffer. Hvis bufferen udelukkende består af aktier eller andre aktivklasser med tilsvarende svingende priser, kan man risikere at skulle realisere dem på et dårligt tidspunkt.
10 Synes om
Inflationen har ikke ramt mig hårdt endnu, men jeg er begyndt at træffe forskellige spareforanstaltninger og har overvejet andre potentielle områder at spare på.
-
Arbejde og andre rejser med cykel. Disse har allerede for 90 procents vedkommende været sådan. Sidste vinter var dog så dårlig med hensyn til cykling, at jeg for ofte tog bilen. Det er dog kun 10 km, så jeg burde ikke rigtig tage bilen.
-
Morgenkaffe på arbejdet. Jeg behøver ikke at købe så meget kaffe derhjemme, og jeg sparer også lidt strøm.
-
Gulvvarmen er skruet ned i badeværelset.
-
Jeg kan tage et bad i fitnesscentret, selvom det er lidt urent, og i saunaen i svømmehallen i forbindelse med træning. Der er også mulighed for at tage et bad på arbejdet.
-
Udendørsbelysningen er for det meste slukket indtil videre. Snart skal jeg nok tænde et par lys, men det er nok unødvendigt at have alle tændt.
4 Synes om
Afdragsfrihed i hvert fald for mig. De giver en ekstra buffer, hvis det er nødvendigt. For det andet en reduktion i opsparingsraten. Salg af tabsgivende aktier og skattefordel.
Jeg føler ikke, at jeg behøver at give afkald på meget, vi holder blot økonomien kørende.
1 Synes om
Lad os tilføje noget mere
Mod forhøjede fødevarepriser:
-Havregrød til morgenmad
-Måltidsstørrelsen for varme retter er blevet reduceret (spiser som regel for meget. Dette oplever de fleste ved buffetborde)
-Koger æg til flere dage ad gangen
-Mindre af andre drikkevarer og mere vand (om sommeren bruger jeg selv overraskende mange penge på mineralvand)
Andre observationer:
-Nødvendige udendørslys er skiftet til LED og “unødvendige” er taget ud af brug
1 Synes om
Hvis du virkelig vil spare, så husk altid at slukke fjernsynet ved at trække stikket ud af væggen eller via en forlængerledning med en tænd/sluk-knap. Jeg testede det om sommeren, og strømforbruget faldt markant i forhold til tidligere lignende måneder. Det er svært at sige præcist, hvor stor en del fjernsynet stod for, men det er stort set den eneste større strømforbruger, så det koster groft sagt 30 €/måned med de nuværende priser (se indlægget nedenfor), hvis man lader det stå i standby-tilstand (dvs. slukker med fjernbetjeningen) i stedet for at slukke det helt. Og dette er altså ikke et 90’er-billedrørsfjernsyn
Selv moderne fjernsyns “strømbesparende tilstand” er kun reklame.
1 Synes om