I denne ”test” klarede Tesla sig ikke særlig godt;
Det bliver interessant at se om et par år, om den opdaterede platform fra 2023 har haft en effekt på holdbarheden udover komforten. Det bliver der dog næppe rapporteret om i Finland, hvis situationen er god.
Det er trods alt et ret dårligt tal i dag, hvis dumpeprocenten er 45. Det er nok ikke særlig nyttigt at kritisere nyhedsdækningen. Tesla burde fokusere på kvalitetssikring, og hvis de kan opnå et 45 % bedre resultat i synsstatistikkerne end konkurrenterne, så skal det nok også bryde nyhedstærsklen. Hvis det lykkes dem at nå op på samme niveau som gennemsnittet for de andre, bør det vel slet ikke blive en nyhedshistorie.
En del af årsagen til dette er manglen på regelmæssig service, hvor typefejl ville blive udbedret forebyggende. Bag nedenstående link er der adgang til TM’s artikel om disse berømte Tesla-bøsninger. Der er blandt andet udfordringer med disse ved bilsyn.
Den afvisningsprocent betyder intet for den almindelige bilist. Det er en del til 20 euro, som er lettest at få skiftet på garantien hos Tesla, når man først har fået en dumpet synsrapport fra synshallen. Det er mærkeligt, at tallet er så lavt, da jeg har hørt, at 8 ud af 10 får den skiftet af denne grund; måske får nogle den skiftet på forhånd uden om synet.
Varmepumpens holdbarhed er til gengæld noget, der virkelig påvirker den almindelige ejer, og det fremgår slet ikke af synsstatistikkerne. Ud fra forskellige undersøgelser kan man udlede, at fejlraten er omkring 15 % (inden for de første 80.000 km), og reparationsomkostningerne kan være 5.000 euro. For mit vedkommende påvirker det i hvert fald i høj grad, om man tør købe en et par år gammel Model 3/Y uden garanti. Jeg tror, jeg kører et par år endnu i min 8 år gamle Model S, som har været rigtig pålidelig i de 5 år, jeg har kørt i den. Serviceomkostninger over 5 år/150.000 km: 4 kabinefiltre à 13 euro og bremsevæske én gang til 100 euro. Der har selvfølgelig også været et par reparationer: ladeport til 300 euro og en vindueshejs til 300 euro. I alt altså 792/5 år, hvilket svarer til 158,4 euro/år. Det er langt de laveste service- og reparationsomkostninger, jeg har haft på nogen bil, jeg har ejet.
Tesla fungerer tilsyneladende anderledes end andre store producenter, der påtager sig ansvaret for typefejl og udbedrer dem med tilbagekaldelser på eget initiativ. Jeg vil tro, at bilejere dog værdsætter, at producenten tager ansvar, og forbrugerbeskyttelsen kræver vel også sit.
Ellers er behovet for vedligeholdelse af elbiler betydeligt mindre sammenlignet med biler med forbrændingsmotor, og derfor kan elbilsejere opleve deres biler som nemme at vedligeholde i forhold til deres tidligere biler.
Som et tankeeksperiment, hvis Tesla håndterede de varmepumpe- og lignende problemer, som loven kræver, hvordan ville det så gå med margenerne? Ville der overhovedet være noget tilbage på bundlinjen. Her når man selv leger maskinhandler, er der forskel i vores omkostninger, om man giver 6 måneders reservedelsgaranti og undlader at overholde reklamationsretten, eller om man giver 2-5 år og overholder/håndterer fejlene uden brok.
Alt afspejles i slutprisen.
Det er sandt. Tilbagekaldelser er dyre, og hvis det lykkes at holde størstedelen på siden for ”sliddele”, hvor kunden selv betaler for vedligeholdelse, så er besparelserne store.
Kunden oplever så sagen på sin egen måde og sammenligner med erfaringer fra konkurrenternes service. Hvis der kun opstår en enkelt eller to ting, der skal repareres i løbet af ejertiden, værdsætter kunden sælgerens ansvarlighed over for fejl, når der skal købes nyt. Hvis der derimod er mange fejl, kan det være lige meget, hvor god service man yder – så skifter kunden mærke.
I dag fremstilles biler af dele fra underleverandører, og dermed kan producenterne gøre leverandørerne ansvarlige i forbindelse med disse tilbagekaldelser, så omkostningerne ikke bliver så store.
Interessant situation, hvor en uovervåget (unsupervised) robotaxi kørte ind på en byggeplads, og Teslas supportcenter blev nødt til at gribe ind. Baseret på videoen virker det til, at fjernsupporten i det mindste ikke har nogen direkte mulighed for at køre bilen?
Ved den kinesiske nytårsfest blev humanoide robotter en del af showet og endte vist med at spille hovedrollen.
Unitree-demonstrationen under den kinesiske nytårsgalla er utrolig!
Baseret på ovenstående virker de kinesiske producenters udviklingstakt til at være ret høj.
Teslas Optimus vil ikke få det nemt i konkurrencen. Har den Optimus, som Tesla udvikler, egenskaber, der gør, at den er betydeligt foran konkurrenterne?
Optimus-hånden har større fingerfærdighed end konkurrenternes; håndled, fingre og led har ifølge rygterne 22 frihedsgrader. Optimus V3 forventes lanceret nu i 1Q. Det er interessant at følge resultaterne af træningsmodellen – giver “Optimus Academy” resultater?
For Tesla byder starten af året på betydningsfulde begivenheder. Nu i februar forventes den hollandske undtagelsesafgørelse om FSD. Ligeledes i februar går USA’s Self Drive Act (som skal erstatte delstatsregulering) videre til høring i Senatet. Opførelsen af MCS-ladere begynder på ruterne I-50 og I-10, i takt med at masseproduktionen af Semi starter. I april følger Roadster-præsentation og Cybercab-produktion, da testversioner af Cab’en allerede kører på vejene.
Regnskabstallene for 1Q og 2Q er interessante, da der nu er nye, billigere bilkonfigurationer i sortimentet, samtidig med at støtteordninger er ændret over hele verden.
Den første Cybercab-produktionsversion er rullet af båndet:
Musk bekræftede i går, at volumenproduktionen stadig følger tidsplanen og dermed starter i april. Tilsyneladende er der stor tiltro til, at FSD bliver fået helt på plads, tilladelserne kommer i orden, og bilerne kommer ud på vejene.
Kvartalet er halvvejs, og slutspurten bør starte lige om lidt, hvis man vil nå op på selv sidste års Q1-niveau, som var præget af opstarten af Juniper-produktionen – altså en ret svag sammenligningsperiode.
Den pågældende herre har bekræftet mange andre ting i tidens løb
.
Men det er da gode nyheder, lad os håbe tilladelserne kommer. Men når man så Tekniikan Maailmas test, så vækker ingen af de selvkørende teknologier, der er tilgængelige her, ligefrem tillid. Ja, der er sikkert forskelle, men det er godt nok en elendig præstation fra alles side.
https://www.facebook.com/share/v/177SAXSQRk/?mibextid=wwXIfr i linket er en test med flere mærker.
Musk bekræftede, at Cybercab også vil blive solgt, hvilket betyder, at den ikke udelukkende er til Teslas robotaxi-forretning.
Men hvem køber en lille topersoners bil uden rat? Min salgsprognose:
2026 < 5.000 stk.
2027 < 5.000 stk.
Som taxa er en lille topersoners bil heller ikke en særlig god idé. Tesla opgiver straks markedet for >2 kunder. Ældre mennesker vil heller ikke bryde sig om at tage en taxa, hvor man sidder så lavt som i en Cybercab. Dertil kommer de sikkerhedssøgende kunder, der ønsker størrelse fra deres bil.
Reguleringen er heller ikke på plads endnu for biler uden rat. Det største problem er dog FSD: Det er ikke godt nok. Derfor er min produktionsprognose for Cybercab:
2026 < 10.000 stk.
2027 < 10.000 stk.
Det bliver et endnu større flop end Cybertruck.
Hvis og når det klare flertal af taxature køres med maks. 2 passagerer ombord, hvorfor skulle en tosæders så ikke være en god idé?
Hvad angår andre ture/præferencer, har Tesla også større biler i sortimentet.
- 10 % af turene har mere end 2 passagerer
- Den lille størrelse skræmmer dem, der værdsætter sikkerhed
- Den lave højde er ikke velegnet til ældre og personer med nedsat mobilitet.
Hvad er i øvrigt din egen produktions- og salgsprognose? Hvordan forventer du, at en topersoners bil uden rat vil sælge i år eller næste år?
Har nogen i øvrigt givet et bud på, hvorfor Tesla begynder at sælge disse cybercab-biler?
Jeg overvejede følgende scenarie:
Det er lykkedes mig at skabe en tilstrækkelig god FSD til, at bilen kan køre selvstændigt. → Nu har jeg brug for en bil at putte denne FSD i, som måske ligefrem er målrettet/designet til autonom kørsel (uden rat) → Se dér, jeg kan selv designe og producere disse biler, jeg har jo trods alt gjort det i et stykke tid nu → Så jeg smider min egen software i min egen bil. → Hvilken slags forretningsmodel ville så være den bedste?
- Myyn näitä autoja kaikille niitä haluaville. Saan rahat autosta ja laitan FSD:n kk-maksulliseksi lisäpalveluksi sen haluaville. Tehtaat pyörii ja rahaa tulee niin autoista kuin kk-maksuista. Tätä Tesla tekee jo esim tesla premium tilauksen kohdalla.
- Liisaan nämä taksiyrityksille, jotka hoitavat itse kuljetusliiketoiminnan. Autot jäävät omalle taseelle, joka ei välttämättä ole haluttu tilanne.
- Perustan oman TeslaTaxi “TT":n”, jolloin koko arvoketju on omassa hallinnassani. Tämä voidaan tehdä myymättä autoja tai sitten liisataan ne kuluttajille ja insentivoidaan heidät antamaan autonsa taksitoimintaan kun he eivät itse autoa tarvitse.
I disse meget grove eksempler ville man i det første tilfælde nok have brug for et rat til dem, der ikke ønsker at køre med FSD. Dette scenarie er ikke særlig sandsynligt, da disse kunder nok ville vælge en anden bil med rat, hvis de ikke ønsker FSD.
Alt i alt en meget interessant situation, især i forhold til hvor meget af værdikæden man selv ønsker at eje. Købte Starbucks ikke f.eks. sine kaffebønner i lang tid i stedet for at dyrke dem selv? IKEA derimod køber skov som besat for at kunne kontrollere hele forsyningskæden hele vejen fra skoven til bordbenet. I Teslas tilfælde kan målet selvfølgelig blot være at få en enorm mængde af disse biler ud over det hele og opnå markedsdominans.
De sælger biler til andre og tager en andel af hver tur og sælger måske også andre tjenester (inspektioner, rengøring, opladning, vedligeholdelse, flådestyring osv.). På den måde behøver de ikke selv at finansiere al væksten. Jeg vil tro, at Tesla vælger de bedste områder til deres egen flåde og håndterer den såkaldte grundlast der, hvorefter private træder til i myldretiden.
Hvis volumenproduktionen starter i april, som det er kommunikeret, så er der gået noget helt galt, hvis der ikke er kommet mindst ti tusind biler af båndet inden årets udgang. Musk har advaret om udfordringerne ved at køre en helt ny type linje op, og starten bliver sikkert smerteligt langsom. Bilerne vil sandsynligvis primært gå til Teslas egen flåde. Jeg tror ikke, at den regulatoriske del giver de store problemer. FSD er måske det største spørgsmålstegn, men jeg gætter/håber på, at det til forsommeren er nået til et punkt, hvor bilerne begynder at indtage Texas.
Cybercab er i øvrigt ikke nogen lille bil, men derimod ret lang, selvom den er en 2-personers. Altså en total katastrofe med hensyn til plads/størrelse i forhold til det tiltænkte formål. Den duer ikke til noget i Europas storbyer netop på grund af kombinationen af det store overfladeareal og den begrænsede kapacitet.
Og elbiler egner sig i øvrigt ikke særlig godt som taxaer. Derfor er der lav penetration i den pågældende sektor.

