Det, at et selskab har en hjemmeside og produktbrochurer, betyder ikke, at selskabet har en reel forretning, og slet ikke en profitabel forretning. Jeg bemærkede ingen referencer til Summa Defence i de nyheder, du linkede til. Man bør ikke forholde sig obsessivt til noget selskab eller nogen investeringshistorie. Hvis fakta ændrer sig, skal man kunne opdatere sin holdning til selskabet.
16 Synes om
Jeg tror det derimod ikke. Virksomheden havde jo ingen beviser for droneekspertise eller -produktion på det tidspunkt, hvor der blev rapporteret om disse forhandlinger. Og der er stadig ikke bevis for ret meget andet relateret til droner, end at der er sendt noget til Ukraine til test. Forudsat at virksomhedens ledelse overhovedet har talt sandt om den sag.
En markedsværdi på 60 MEUR for en konkursmoden biks er ikke attraktiv. Især ikke på grund af ledelsens rod.
Opdatering om Summa-virksomhedernes betalingsforsinkelser, hentet fra Kauppalehtis forum i dag:
”Uudenkaupungin Työvene, eller työ vene som visse udtrykker det, har betalt sin restance på 1.500 euro. Ligeledes er Aquamec ok, der er fakturaerne endnu ikke sendt til inkasso.
Lännen Tractors’ restancer er steget til 44.402 euro. Formentlig er regningen til fabrikkens førstehjælpsskab (350 euro) også til inkasso.
Forbundet med forsinkelserne hos Summas moderselskab, altså det børsnoterede selskab (oyj), er der kommet den samme husleje på 5.000 euro, som allerede var betalt én gang. Måske betales huslejen for hovedkontoret på Mäkelänkatu hver måned via fogeden?
Så blev der fundet en ny perle. Summa Drones Oy ejes 100% af Summa Holding Oy, som fungerer som moderselskab for førstnævnte. Der er i øjeblikket restancer på 23.461 euro lidt i alle retninger.”
26 Synes om
Hvis Forsvaret ønsker at starte en indenlandsk droneproduktion, findes der så bedre alternativer end denne, som tilbyder færdige produkter optimeret til kampbrug?
Tja, for eksempel er Sensofusion efter min mening en mere troværdig indenlandsk droneproducent. Virksomhedens moddroner og øvrige teknologi anvendes i krigen i Ukraine. Lifeline Ventures og Varma har investeret i selskabet. Virksomheden har allerede indgået aftaler med NATO-lande. I december meddelte Forsvaret, at de ville købe teknologi fra Sensofusion til brug for værnepligtige. I 2024 var Sensofusions omsætning 20,8 millioner euro, så der er tale om en seriøs forretning og ikke blot afsendelse af testpartier til Ukraine.
16 Synes om
Jeg tror derimod ikke på det. Firmaet havde jo ingen beviser for drone-ekspertise eller -produktion på det tidspunkt, hvor nyheden om de forhandlinger kom ud.
Man har faktisk slet ikke brug for egen ekspertise, når den kompetence kommer fra Ukraine. De ville ikke have kunnet præstere det med deres egne evner endnu. De ZEUS-droner er udstyr godkendt af det ukrainske forsvarsministerium allerede før offentliggørelsen af Summa-samarbejdet.
Og der er stadig ikke bevis for ret meget andet relateret til droner, end at der er leveret noget til test i Ukraine. Forudsat at virksomhedens ledelse overhovedet har talt sandt i den sag.
Hvilket bevis er det, du savner? Der er jo allerede videoer og tekniske specifikationer på hjemmesiden, og de ukrainske medier har også allerede rapporteret om de første testpartier fra felttestene.
En markedsværdi på 60 mio. EUR for en konkursmoden biks er ikke attraktiv.
Det har (endnu) ikke noget at gøre med at være konkursmoden som koncern. Et datterselskab af Lännen Tractors er måske en anden sag. Koncernens likviditet har været svag, men det driver ikke virksomheden i konkurs med den balance og ordrebeholdning. Alene det Uusikaupunki-arbejdsskib (Uudenkaupungin Työvene), du nævnte, har måske en ordrebeholdning på hundrede millioner og har investeret kraftigt; det leverede et ret godt driftsresultat i '25 på trods af det, og de får helt sikkert den nødvendige brofinansiering, der skal til for at gennemføre de store projekter.
Generelt er de beløb bare småting selv for Summa. Så små, at de ikke engang indikerer egentlige likviditetsproblemer, selvom et sådant uden tvivl er til stede, da de for nylig havde brug for 5 mio. i lånefinansiering.
Det er i øvrigt ret typisk i Finland, at selv store og solide firmaer forsinker deres betalinger. Du ville blive overrasket over, hvilke børsnoterede navne der ville dukke op. Forsinkelser sker både bevidst og ubevidst på grund af administrative forsinkelser.
Jamen for eksempel Sensofusion er efter min mening en mere troværdig finsk droneproducent.
Det kunne den måske være, hvis den havde angrebs- eller rekognosceringsdroner i sit katalog. Men det har den ikke, og virksomheden har så vidt vides ikke forsøgt at udvikle sådanne. Deres eneste drone er en såkaldt interceptor-drone, hvis udvikling formentlig stadig er i gang.
2 Synes om
Uudenkaupungin Työvene er Summas kronjuvel. Men… Dens driftsresultat i en regnskabsperiode på halvandet år var 1,7 mio. EUR. Altså godt en million euro om året. Samtidig har Lännen Tractors mangedobbelte underskud, driften af Summas hovedkontor tærer på ressourcerne, finansieringsmodeller øger omkostningerne til gældspleje osv.
Hvad har Summa egentlig at tilbyde nogen som helst inden for droneproduktion? Har de ressourcer til at investere i branchen? Er det bekræftet, at de overhovedet har lokalerne, eller at firmaet har ansatte til droneproduktion? På hvilket firmas lønningsliste står de?
Det er sikkert, at Summa indtil nu har løjet på deres hjemmeside om deres droneproduktion. For eksempel blev det faktum, at den storstilede kommercielle produktion ikke starter i H1/25, først rettet efterfølgende. Da H1 allerede var gået, fik man stadig det indtryk på firmaets hjemmeside, at den kommercielle produktion kørte for fulde omdrejninger.
Det er umuligt at forstå, at nogen placerer penge i det skrammel. Eller hvis de har gjort det, at de ikke sælger deres aktier, når selskabet selv nu er et boble-prissat, underskudsgivende foretagende, der befinder sig i en finansieringskrise.
10 Synes om
Hvad har Summa egentlig at byde på inden for droneproduktion til overhovedet nogen?
De færdige typegodkendte kampafprøvede modeller med deres algoritmer, som passer direkte ind i Ukraines forsvar, og som Summa ser ud til at have fået efter “nøglefærdig”-princippet. Som virksomhed ellers, ikke nødvendigvis meget.
Har den ressourcerne til at investere i branchen?
I hvert fald ikke med den nuværende kassebeholdning, men R&D-behovet (forskning og udvikling) for dronernes vedkommende er sandsynligvis meget lille af den ovennævnte grund. Og samlingen af droner er formentlig ikke særlig kapitalintensivt arbejde. Komponenterne kommer trods alt i vid udstrækning færdige.
Er det verificeret, at der overhovedet findes produktionsfaciliteter, eller at firmaet har ansatte til droneproduktion? På hvilken virksomheds lønningsliste står de?
Jeg ser det ikke som relevant, og oplysningerne holdes skjult af gode grunde. Der er vel folk nok, når dronerne allerede er kommet til brugstests ved fronten.
Det er sikkert, at Summa indtil nu har løjet på sin hjemmeside om sin droneproduktion
Igen, man kan kritisere Summa for meget og med god grund, men det her bliver lidt til barnlig brok. Virksomheden meldte om et mål for H1, og det blev realiseret i H2.
Virksomheden er lige nu prissat som en boble, en tabsgivende biks i en finansiel krise.
Tja, en boble på 60 mio. euro. Omsætningsmålet på 100 mio. er dog helt realistisk, og virksomhedstransaktioner og nye projekter medfører omkostninger for år 25. Tab i januar-september på 13,9 mio. euro, heraf EBIT på 12,1 mio. Men ud af det var ti millioner relateret til virksomhedstransaktioner og afskrivning af goodwill. Groft set ser det ud til, at det justerede operationelle driftsresultat ville være -1,6 millioner euro. Det er ikke engang slemt for en virksomhed i kraftig vækst midt i et fusionskaos. Det vender jo nemt til positivt, når de store leverancer af arbejdsbåde bliver afregnet.
Et tab på et par millioner ville ikke ryste noget, selvom hele tabet lå hos Uudenkaupungin Työvene alene, da det firma alene sandsynligvis mindst fordobler sin omsætning i 2026 sammenlignet med 24. Dets største problem er likviditeten, men den forbedres vel, når ordrebogen på 120 mio. fra september begynder at blive omsat til omsætning. Et andet problem er, at der ikke er offentliggjort nye store ordrer i de seneste måneder. Og ja, alt det rod i ledelsen er vel i en klasse for sig.
Det skete for øvrigt ikke. I H2 fik man leveret testenheder til Ukraine. Det er langt fra den situation, hvor den kommercielle produktion er i fuld gang. Ingen af Summas droneselskaber er i øvrigt overhovedet registreret i arbejdsgiverregistret.
Enhver burde også indse, at placeringen af en stor dronefabrik i Finland ikke ville forblive hemmelig længe.
Ja, det Summa-droneprojekt er meget snak, men få resultater. Altså at føre investorerne bag lyset.
14 Synes om
Det skete for øvrigt ikke. I H2 fik man leveret testeksemplarer til Ukraine. Det er langt fra den situation, hvor den kommercielle produktion ville være i fuld gang.
Fasen blev oplyst at være nået til testflyvningsfasen i forbindelse med Q3-oversigten i efteråret. I december blev det oplyst, at det industrielle leveringsberedskab opbygges i løbet af 2025, og at det første produktparti er leveret til brug for en enhed i den ukrainske hær. Ifølge meddelelsen var der på dette tidspunkt allerede modtaget feedback fra Ukraines væbnede styrker, og ydeevnen og funktionaliteten er bekræftet under kampforhold, så man kan måske ikke længere tale om et egentligt testparti.
”Industriel produktion”, og hvilken volumen der er tale om, er så et spørgsmål om fortolkningsbar retorik.
Ingen af Summas droneselskaber er i øvrigt overhovedet registreret i arbejdsgiverregistret.
Dette er behandlet tidligere i tråden. Fuldstændig betydningsløst. De behøver ikke have en eneste medarbejder.
Enhver burde også indse, at placeringen af en stor dronefabrik i Finland ikke ville forblive hemmelig længe.
Hvorfor? Hvad for en kæmpefabrik forestiller du dig egentlig, der er tale om? De vikler ikke deres egne motorer eller printer elektronik der. Komponenterne kommer helt andre steder fra, og den egentlige dronefabrik er i de tidlige stadier helt sikkert primært samling og konstruktion af skrog.
Summas droneprojekt er meget snak, men få beviser. Altså vildledning af investorerne.
Igen, jeg ønsker ikke at pumpe for mange unødige drømme ind i dette selskab, men hvad ville være det ”bevis”, som du efterspørger på dette stadie før offentliggørelse af ordrer?
1 Synes om
Her kunne jeg, udover Sensofusion som @pullahuru nævnte, også tilføje Steel Eagle™ ER-droneløsningen udviklet af Insta Group.
4 Synes om
”Droneproduktion er planlagt til at starte i stor skala i begyndelsen af 2025.”
I stor skala. Jeg gentager, i stor skala. En sådan produktion findes stadig ikke. Summas dronehistorie er ren fup. Som mange andre ting i det selskab.
11 Synes om
Det er nytteløst at henvise til selskabets meddelelser, da alle ved, at man skal lede efter fakta andre steder end i Summa Defences meddelelser.
7 Synes om
I stor skala. Jeg gentager, i stor skala. Den slags produktion findes stadig ikke.
Hvor i alverden bilder du dig ind at vide fra, hvad produktionsmængden og kapaciteten er?
I Bloomberg er der i øvrigt et interview med en repræsentant for samarbejdspartneren TSIR, som fortæller om udvidelse af droneproduktion til Europa, nærmere bestemt Finland. Artiklen nævner også FlyWell-dronekonsortiet, som i praksis er Summas gruppe af samarbejdsvirksomheder, og at det søger 50 mio. euro i finansiering.
Bloomberg fremhæver, at Oleksandr Hrachov, CEO for den førende ukrainske droneproducent TSIR, er i gang med at opbygge en samlebåndslinje til droner i Finland som en del af et strategisk skifte for at flytte produktionen ud af krigszonen og ind på NATO-territorium. Det nye anlæg, der udvikles i partnerskab med det finske firma Summa Defence Plc, forventes at producere taktiske droner til både ukrainske styrker og allierede militærer.
Ifølge Bloomberg er dette træk en del af en bredere tendens. Ukrainske virksomheder, herunder medlemmer af FlyWell-dronekonsortiet, indsamler 50 millioner dollars for at finansiere yderligere produktion og F&U-projekter på tværs af Europa, herunder brintdrevne UAV’er. Summa Defence har allerede fremstillet prototyper på tre dronemodeller, der afventer test på slagmarken i Ukraine.
https://www.bloomberg.com/news/features/2025-11-11/ukraine-drone-industry-targets-nato-markets
Også her:
Hrachov er uddannet ingeniør og leder en stor ukrainsk droneproducent kaldet TSIR og er blandt de første iværksættere derovre, der søger NATO-partnerskaber i udlandet. Behovet for at udvikle og finansiere våben til at bekæmpe Ruslands invasion presser dem i stigende grad til at dele teknologi med europæiske partnere.
Hrachov er på opgave i flere uger i Finland, hvor hans virksomhed er ved at etablere en fabrik til fremstilling af taktiske droner – quadcoptere, der kan flyve op til 15 kilometer og bruges til overvågning og angreb langs frontlinjen – i et joint venture med den finske partner Summa Defence Plc.
Projektet hører under FlyWell, et holdingselskab, der samler flere ukrainske virksomheder, som fremstiller luft-, land- og sødroner designet til at spionere på og ramme russiske aktiver fra frontlinjen og op til 2.000 kilometer væk. FlyWell søger at rejse omkring 50 millioner dollars til at betale for yderligere europæisk produktion og forskningsprojekter, herunder et projekt, der vil bruge brintceller til at drive droner.
Ukraines evne til at fremstille droner billigt er en anden grund til, at Europa er ivrig efter at lære. Alene FlyWell-konsortiets medlemmer producerer hundredtusindvis af droner om året. Til sammenligning har europæiske producenter tendens til at producere dyrere våben i langt mindre mængder.
Den strategi, som nyder godt af de hundreder af milliarder af euro, som europæiske lande bruger på genoprustning, har skabt en guldfeber for startups. Tyske Helsing, som i juni rejste 600 millioner euro til sine kunstig intelligens-styrede droner, har kun produceret flere tusinde droner til Ukraine.
–
Hrachov var en af Ukraines tidlige fortalere for ubemandede systemer.
Efter Putins ordre om at beslaglægge Krim fra Ukraine i februar 2014, meldte han sig frivilligt til en styrke, der troede, den kunne befri halvøen på 90 dage. Hrachov var en af de ukrainske soldater med kaldenavnet Cyborgs, der modstod måneder med intense russiske angreb i Donetsk-lufthavnen i det østlige Ukraine det år.
De idylliske birke- og fyrreskove, der omgiver den by i Finland, hvor Oleksandr Hrachov bygger en samlebåndslinje til droner til Ukraine, minder ham om Sibirien. Det er ikke et lykkeligt minde – hans far sendte ham dertil fra Kyiv som barn af frygt for radioaktivt nedfald fra Tjernobyl-atomkatastrofen.
Det var et helt liv siden og i et andet land, før Sovjetunionen kollapsede i 1991. Når Hrachov nu tænker på Sibirien, er han fokuseret på, hvordan han kan påføre den russiske økonomi maksimal smerte med droneangreb for at hjælpe med at besejre Vladimir Putins invasion af Ukraine.
Hrachov er uddannet ingeniør og leder en stor ukrainsk droneproducent kaldet TSIR og er blandt de første iværksættere derovre, der søger NATO-partnerskaber i udlandet. Behovet for at udvikle og finansiere våben til at bekæmpe Ruslands invasion presser dem i stigende grad til at dele teknologi med europæiske partnere.
Krigen – og behovet for at finansiere, udvikle og bygge våben til at kæmpe mod en rigere, større fjende – har presset ukrainske producenter til at dele teknologi med europæiske allierede. Hrachov siger, at han søger to ting i Finland: at sikre, at fronten i Ukraine er velforsynet ved at flytte noget af produktionen ud over krigszonen, og at tappe ind i vestlig finansiering til mere produktion.
Han bekymrer sig for, at Europa ikke lærer hurtigt nok af Ukraines erfaringer: hans droner i Ukraine er gået gennem tre generationer i den tid, det har taget ham at oprette en produktionslinje i Finland.
Der er ikke skyggen af bevis for så meget som et eneste dronesalg, et aktivt fungerende droneselskab eller medarbejdere ansat til det. Der er heller intet, der tyder på, at Sumna, som befinder sig i en finansiel krise, på nogen måde skulle have foretaget betydelige investeringer i den forbindelse, eller at de overhovedet har mulighed for at foretage dem.
Der findes kun en testbatch sendt til Ukraine, som ikke skæpper i virksomhedens kasse, og som ingen – selv ikke med et aktieselskabs præcision – ved, på hvis regning de er produceret, eller hvor de er produceret.
14 Synes om
Jeg læser lidt mellem linjerne i denne diskussion nu, men hvis denne produktion skulle gå i gang, så ville Summa i praksis fungere som en samlefabrik, ikke? Der er ingen egenproducerede dele eller patenter. Er de virkelige vindere i dette ikke dem, der ejer patenterne på dronerne, og ikke dem, der er kontraktproducenter? Kunne de klogere kaste lidt lys over dette? Det er nytteløst at forvente svar fra Summa.
Industriel kontraktfremstilling er normalt en forretning med lave marginer. Lad os tage Summa-fan-brillerne på et øjeblik og antage, at selskabet rent faktisk får en droneordre på 30 mio. et eller andet sted fra. Lad os også antage, at Summa har en fungerende dronefabrik gemt et sted, og at samlingen efterlader hele 10 % i driftsresultat til selskabet. Tre millioner i EBIT er stadig ikke nok til at gøre Summa til en overskudsgivende virksomhed, når der strømmer endnu større tab ind fra andre steder.
Børshistorien lærer os, at en kronisk rodet ledelse uundgåeligt fører enhver aktie mod nul, medmindre ledelsen bliver skiftet ud inden da. (Elon Musk er sandsynligvis den eneste kendte undtagelse fra denne regel, og selv hans rod har primært vedrørt hans privatliv.)
10 Synes om
Måske er industriel kontraktfremstilling ikke den rette kontekst her, i den forstand at Summa skulle være kontraktproducent for TSIR. Ifølge den nuværende viden er der dog tale om et joint venture, hvor man er majoritetsaktionær, og i den indledende fase har Summa ifølge pressen finansieret produktionen ”indtil videre”.
Margenerne er sandsynligvis heller ikke et problem på et generelt plan. De dronevirksomheder, der er skudt op i de vestlige lande i de seneste år, har ganske solide margener, selvom de længe i høj grad var baseret på f.eks. kinesiske komponenter. Altså de, der har formået at få typegodkendelse, NATO-kodificering og militære kontrakter. Delvist skyldes det manglende konkurrence, delvist dækkes den dyre R&D- og valideringsproces, som er nødvendig for forsvarsindustriens krav, og helt sikkert delvist landenes midlertidige vilje til at betale en bevidst præmie for at få gang i forsvarskritisk droneproduktion og produktudvikling i højt tempo.
Den relevante begrænsende faktor er, at hvis Summa offentliggør en dronehandel på X mio. EUR, vil højst ca. halvdelen af resultatet tilfalde Summas konsoliderede regnskab, når minoritetsinteresser trækkes fra nettoresultatet (forudsat en ejerandel på ~51 %). Dette gælder altså, hvis handlen sker gennem selskabet Summa TSIR.
Hertil kan man medregne eventuelle overskudsdelingsordninger, der afviger fra ejerforholdet, såsom licensgebyrer, eller hvis handlen sker gennem Summa Drones og tilflyder datterselskaberne via særskilte aftaler. Sådanne er ikke nævnt, men ledelsens kommunikation har generelt været en smule uklar.
Hele dette billede kompliceres yderligere af, at Summa ifølge nyhedsdækningen har finansieret den indledende produktion, mens det ukrainske konsortium stadig søger efter større finansiering. Der findes ikke detaljerede oplysninger om kontraktforholdene, men det er muligt, at Summa har dækket opstarten af produktionen og adgangen (i det mindste i teorien) til de europæiske markeder, inden for rammerne af nationale forsvarsinvesteringer og ukrainske bistandsbudgetter, til gengæld for færdige immaterielle rettigheder og ca. halvdelen af ejerandelen i joint venturet.
De indledende margener kan således blive fordelt asymmetrisk, hvis omkostningerne lander hos Summa Drones eller moderselskabet, mens Summa TSIR er et holdingselskab, som omsætningen alligevel går igennem. På den anden side, hvis salget begynder at tage fart, vil en stor del af indtægterne sandsynligvis gå til geninvestering.