Tankeeksperiment: Foretrækker Buffett udbyttebetalinger eller ej? BRK udbetaler ikke, men styrer han som ejer aktivt porteføljeselskaberne til ikke at udbetale og i stedet beholde midlerne på hvert selskabs egen balance? Hvis ikke han gør det, hvorfor så ikke?
1 Synes om
Kort fortalt og så vidt jeg husker, har de ret frie tøjler til at gøre deres ting, så længe det går godt. Hvis der ikke findes noget at investere i, skal pengene returneres til moderselskabet, og Buffett allokerer dem, som han finder det bedst.
Det er faktisk meget nemmere. Hvis det selskab, jeg ejer, køber egne aktier tilbage, så stiger min ejerandel, og jeg behøver hverken at betale skat af det eller spekulere på geninvestering af overskuddet - selskabet gør det for mig, og da jeg allerede ejer selskabet, er jeg sandsynligvis tilfreds med det sted, pengene lander. Hvis jeg vil beholde min ejerandel uændret, foretager jeg én (1) salgsordre og får kontanter ind på kontoen, selvfølgelig med efterfølgende skat af beløbet. Det er selvfølgelig tvivlsomt at sælge, hvis selskabet køber egne aktier tilbage (selskabet burde i så fald være så billigt, at det slet ikke ville give mening), men enhver investor udøver velgørenhed på eget ansvar.
Hvis jeg er en rendyrket udbytte-jæger og altid vil have kontanter fra selskabet, så skal jeg altid betale skat af udlodningen med det samme. Derudover skal jeg selv finde et nyt investeringsobjekt til mine “udbytter”, da geninvestering i det selskab, der lige har udloddet pengene, ville være rent vanvid - hvis selskabet udbetaler masser af udbytte, hvorfor i helvede skulle jeg så investere i det?! Det bruger ikke sine penge på at øge værdien af min ejerandel, men på at polstre udbytte-jægernes tegnebøger, og da det udbetaler udbytte i stedet for at købe egne aktier tilbage, er aktien sandsynligvis ikke så billig, at det alligevel ville kunne betale sig at geninvestere. Og på den måde bruger Hr. Udbytte-jæger faktisk overraskende meget tid på de “nemme” og “automatiske” udbytter.
Her er endnu et perspektiv på debatten om udbytte vs. tilbagekøb (buybacks). I Canada og USA har det rent afkastmæssigt ikke haft nogen betydning, om du har jagtet den højeste eller laveste udbytteprocent til din portefølje. Derimod har du, ved at anskaffe dig de selskaber, der har annulleret flest aktier, banket udbytteporteføljerne med flere længder.
1 Synes om
Opbygningen af en udbytteportefølje går i vasken for mange af samme årsag, som det gør for så mange i hele deres investeringskarriere. Man har ikke tålmodighed til at se potten vokse forbi det kritiske punkt, hvor dens automatiske vækst i sig selv er betydelig. I starten føles det som om, der vil gå år, før potten for alvor ligner noget – og det er sandt! Det lange spil med moderat risiko er ikke en eller anden “alt på rød”-strategi på et kasino. Denne frustration kammer så over i f.eks. voldsomt postyr om, at udbyttestrategi er det rene varme luft. Denne diskussion ser aldrig ud til at bevæge sig nogen vegne, men det er rart at teste sine egne tanker mod alle de argumenter, der bliver kastet mod dem, og igen og igen finde sin egen begrundelse for den rette linje med udbytter.
Dette er et faktum, hvis noget er det, selvom vi når frem til denne konklusion fra vidt forskellige vinkler. Velgørenhed kan man jo udøve så fint ved at putte penge i en andens lomme ved at købe op. Med skatteplanlægning undgår man heldigvis den kapitalbeskatning, uanset om den kommer fra kursgevinster eller udbytter.
Det er jo klart, at hvis et firma tilbagekøber halvdelen af sine aktier og annullerer dem alle, så er værdien af den enkelte resterende aktie steget. Groft sagt. Men det er ikke med kirurgisk præcision som ved udbytter. Aktiekursen påvirkes jo af lidt andre faktorer, når man køber halvdelen af papirerne op. Hvis “Tilbagekøbs-Torben” i sin ejertid oplever, at firmaet køber f.eks. 5 % af sine aktier tilbage, så er det nærmest et tilfælde, hvis han selv får del i den realiserede gevinst. Udbytterne er derimod alle i den glade “Udbytte-Uffes” lomme. Ingen timing nødvendig, ingen spekulationer. Han lagde bare de akkumulerede udbytter i samme bunke, når han købte nye papirer. Intet besvær.
Konklusionerne i Accelerateshares-linket er ret trivielle. Man vælger de aktier, der har været i stand til at generere flest penge til at købe egne aktier tilbage, og sammenligner dem med dem, der havde brug for yderligere finansiering for at holde sig oven vande, og så fandt man en forskel i afkastet. Kan det virkelig passe? Hehehe. For udbytteaktierne sammenlignede man så igen dem med den højeste yield og dem med den laveste yield. Hvis man var bevidst om udbytteforhold, ville man også vide, at en alt for høj udbytteprocent (yield) ikke er en god ting. Årsagen kan for eksempel være, at kursen styrtdykker på grund af store problemer, hvilket trækker udbytteprocenten op. På den anden side kan de store ejere pumpe penge ud af forretningen i stor stil. Ingen af delene er naturligvis en særlig holdbar strategi. Hvis udbytteprocenten derimod er meget lille, er der måske slet ikke noget at udlodde. At udlodde udbytte fra en voksende forretning på en måde, så der stadig er penge tilbage til at udvikle og vækste forretningen, er et af grundkravene til mine egne udbytteaktier. Man kan jo ikke udbetale udbytte på en holdbar måde f.eks. for lånte penge. Den samme sammenligning af aktier med et holdbart grundlag og moderat yield mod aktier, der slet ikke kan betale udbytte længere, selvom de har gjort det før, kunne have givet meget forskellige resultater. Jeg antager, at både de “Tilbagekøbs-Torbener”, der er interesserede i tilbagekøb, og de “Udbytte-Uffer”, der er vilde med udbytte, begge forstår at undgå de værste bomber. I det mindste føler jeg, at jeg selv kan det på et tilstrækkeligt niveau.
sign. en glad Udbytte-Uffe
3 Synes om
Det gør ETF-investoren også. Vedkommende behøver bare ikke engang gøre det selv, da fondsforvalteren ordner det, når udbyttet ruller ind på kontoen. Og med meget stor sandsynlighed opnår ETF-investoren et højere samlet afkast ved at følge markedets syn frem for at stirre sig blind på udbytter.
Der findes skam gode psykologiske argumenter for udbyttestrategien, men ikke ligefrem rent rationelle, i hvert fald ikke i de foregående indlæg.
2 Synes om
Jeg er uenig i argumenterne for og imod. Der findes en masse ganske rationelle argumenter for i de foregående indlæg.
Jeg opdagede lige, at jeg er i den forkerte tråd. Navnet på denne tråd er jo også kendt som “evig kævlen om emnet udbytter vs. tilbagekøb af egne aktier”. Findes der en tråd til udbyttedebat, hvor denne kævlen ikke findes? Hvis ikke, så er der brug for en, og så er det bare med at rapportere de rene “Tilbagekøbs-Antero ejer”-indlæg. Hvis der findes en tilsvarende tråd for tilbagekøb af egne aktier et sted, kan jeg forsikre dig om, at man ikke finder mig dér i en desperat livsmission for at få de “vildledte” ind i udbytterækkerne. I den tråd burde Udbytte-Einar’erne tilsvarende holde deres omvendelsesarbejde væk.
Skulle vi adskille emnerne, så de, der ønsker at omvende andre, kan gøre det i denne tråd indbyrdes?
5 Synes om
Og af en eller anden grund var det 20-årige afkast for de selskaber, der foretog flest buybacks, markant højere end afkastet for både selskaber med højt udbytte og selskaber med det laveste udbytte. Hvorfor? Fordi et selskab, der tilbagekøber egne aktier, sandsynligvis er så billigt, at man får en god afkastforventning ved at investere i det. I så fald er det også bedre for investoren at “give afkald” på udbyttet og lade selskabet bruge overskuddet på buybacks, da pengene bliver investeret i en aktie med god afkastforventning, og investoren selv slipper for belastningen fra skatter og handelsomkostninger. Udbytteselskaber har derimod ingen garantier for, at geninvestering i selskabets aktie er rentabelt – det er det som regel ikke, fordi et udbyttebetalende selskab ikke har fundet anvendelse for pengene, og det har heller ikke vurderet buybacks som et bedre alternativ, hvilket betyder, at aktien sjældent er rigtig billig på samme måde som hos et selskab, der laver buybacks. Når man dertil lægger skatter og omkostninger, begynder der at opstå en tydelig forskel til fordel for buybacks.
På bagsiden er der så det kort, at buyback-investoren giver afkald på kontant udbytte for at opnå denne mere effektive og rentable overskudsudlodning, hvilket betyder, at hvis selskabet fejler på en anden måde, bliver investorens resultat dårligere end udbytteinvestorens, hvis udbyttepengene er blevet investeret i noget andet. Men hvis begge finder et selskab, der vokser årligt og overordnet set holder sig i live, så giver buybacks markant bedre afkast.
S&P 500 gav i den undersøgte periode lidt over 6 % om året med geninvesterede udbytter, hvilket er lidt mindre end begge udbyttegrupper i undersøgelsen. Hvad det fortæller, må hver især selv vurdere.
Da det alligevel ikke interesserer nogen, vil jeg til sidst give svaret på spørgsmålet “hvordan ville en ideel udbyttestrategi se ud i mine øjne?”. En strategi, hvor man glemmer alt om at jagte markedets favoritaktier og udbyttearistokrater, og i stedet fokuserer på markedets totale udskud og brutalt undervurderede udbyttebetalere, hvis undervurdering delvist bliver indløst gennem store udbytter. Porteføljen ville ikke irrationelt blive holdt fast for evigt, men positionerne ville blive udskiftet ofte nok til, at afkastforventningen forblev klart tocifret. Kursstigning er en god grund til at skifte hest, ikke bare en bonus oven i udbyttet.
Skyggesiden af en sådan strategi er, at det det meste af tiden ville være bedre for et superbilligt selskab at lave buybacks frem for at udbetale udbytte, så man ville igen skulle drive “velgørenhed”. Men der findes brancher, hvor udbytte er et bedre alternativ, f.eks. af branchemæssige årsager, og dem kunne man fokusere på i en sådan strategi. Det kræver selvfølgelig tid og kræfter at finde gode emner, men “køb og glem”-tanken bør man helt uden fortrydelse begrave i udbyttespil, hvis man ønsker høje afkast.
2 Synes om
Det var vist dig, der startede dette mundhuggeri med denne besked. Inden da havde @Paapaa et fremragende indlæg om, hvordan den tidligere tekst om agentteori havde misforstået overskudsudlodning vs. udbytte.
I Finland ville der være en langt bedre investeringskultur, hvis alle forstod, at udbytte og tilbagekøb af egne aktier blot er udlodning af overskud til ejerne, og at forskellen på dem primært er skat og besværet ved transaktionen.
1 Synes om
Ved tilbagekøb af egne aktier bør ledelsen dog herudover tage stilling til virksomhedens værdiansættelse i forbindelse med tilbagekøbene. Så vidt jeg forstår, slår timingen af købene typisk fejl.
Faktisk er det lige omvendt. Ejerne skal tage imod det. Ejerne får altid 100 % af de penge, der bruges på aktietilbagekøb. Det er din opgave at beslutte, om værdiansættelsen er høj lige nu eller ej.
Firmaet får overhovedet intet ud af aktietilbagekøb. Bogstaveligt talt er det en overskudsudlodning fra firmaet til ejerne.
3 Synes om
Stadig fordi for meget og for lidt udbytte ikke er ideelt. For det andet forsvinder udbyttet ikke nogen steder. Det geninvesteres, og ikke nødvendigvis i den samme aktie. Dette nye udbytte opnået via udbyttet og det nye udbytte derfra ses ingen steder i det. Hence, en tilsyneladende forskel, ikke?
Inklusive dem, der ikke udbetaler udbytte, og alle mulige stagnerende aktier (mörnijät) og hensygnende aktier. Også dette er trivielt.
Nogle ejere (sælgerne) ja, men en person på sidelinjen ikke så meget. Det er faktisk en deling af dit overskud med en anden, fordi du ikke får fuld gavn af det, da en sådan ideel timing ikke lykkes systematisk og over lang tid. Det er jo et faktum.
Aha. 
Jeg forsøgte i hvert fald ihærdigt at opdele diskussionerne i to/tre grene.
Alle investorer er nødt til at tage stilling til værdiansættelser, herunder dem, der geninvesterer deres udbytter. Det er (bortset fra skat og handelsomkostninger) fuldstændig det samme, om selskabet selv håndterer geninvesteringen, eller om investoren gør det manuelt med udbyttepengene – hvis man køber med et dårligt forventet afkast, vil man klare sig dårligt.
1 Synes om
Køber virksomheden ikke netop de aktier på markedet og derefter enten annullerer dem eller uddeler dem som bonus til medarbejderne? Eller har jeg misforstået det? 
I så fald skal en højt værdisat virksomhed bruge flere penge på at købe den samme mængde aktier end den samme virksomhed med lave multipler. Man skulle tro, at det netop er virksomhedens ledelse, der burde vurdere, om markedssituationen er sådan, at det kan betale sig at foretage tilbagekøb af egne aktier. For eksempel var det i 2021 smart for mange virksomheder at udbetale udbytte, da kurserne siden da er mindst halveret frem til i dag.
Måske ville en god balance være at gøre begge dele regelmæssigt, så man ikke behøver at tage så meget stilling til, hvordan aktiemarkedet ser ud, og fordelene ved tilbagekøb af egne aktier kunne udnyttes 
Vil denne strategi ikke reducere dit ejerskab (asymptotisk) til nul over årene? Du har færre og færre aktier og til sidst under én.
3 Synes om
Virksomheden køber aktier og annullerer dem derefter. Der bliver ikke noget tilbage til virksomheden.
Da det kun er ejerne, der kan være sælgere, betyder prisen noget for dem. Hvis du mener, at aktien er undervurderet, har du naturligvis ikke lyst til at deltage i salget. Hvis du mener, at aktien er overvurderet, hvorfor ejer du overhovedet virksomheden? Så bør man i det mindste deltage i salget med mindst den samme andel, som virksomheden opkøber. Hvorfor ikke endda mere, når købssiden for en gangs skyld er ordentligt åben.
Hvordan ved du, hvor mange aktier virksomheden køber? Ved kvartalets udgang ser du på, hvor meget der er købt, og sælger din egen andel uanset prisen? Jeg sælger i hvert fald, når aktien efter min mening er fornuftigt prissat, jeg har brug for penge, eller jeg har fundet et bedre formål til mine euro
Der er fastsat præcise grænser for opkøbene, hvis formål netop er, at tilbagekøbene ikke skal påvirke kursen. I teorien kan der være en vis effekt i en eller anden lille biks, men ellers ikke rigtigt
Praksis er ofte mærkeligere end teori. Der er en ret livlig diskussion her omkring dette emne, som får en simpel sag til at virke utrolig svær. Tilbagekøb af egne aktier er i nogen grad en mere skatteeffektiv måde at udlodde overskud på, og forhåbentlig købes de netop, når aktien af den ene eller anden grund er i tilbudskassen. Nogle virksomheder er meget opportunistiske i denne henseende, og ledelsen forstår deres kram, men ellers er opkøbene altid størst, når vi er på toppen af cyklussen, og aktierne sandsynligvis er overvurderede. Det kunne næsten være en oplagt mulighed for at gå kontra.
1 Synes om
Man kan kende kvaliteten af Helsinki-børsen på, at der praktisk talt ikke findes selskaber, der køber egne aktier tilbage og annullerer dem. Selskabernes priser er høje, fordi der ikke købes egne aktier. I det tilfælde kan det bedst betale sig at udlodde pengene som udbytte, og det er præcis det, der helt rigtigt sker.
USA’s junk-børs kan kendes på, at tilbagekøb af egne aktier er en meget almindelig strategi. Selskaberne er billige, og derfor bruger disse junk-selskaber helt rigtigt penge på tilbagekøb af egne aktier.
2 Synes om
Det handlede vist oprindeligt om, hvorvidt det kan betale sig at købe egne aktier eller udbetale udbytte?
Lad os tage et eksempel:
Sampo Oyj har besluttet at udlodde 50 mio. € til aktionærerne, enten gennem tilbagekøb af egne aktier eller som udbytte. Inden udlodningen har Sampo været udsat for et helt vildt hype-meme-rally, og kursen er steget så meget, at værdiansættelsen målt på P/B-tallet er 30. Hvis man antager, at aktiens P/B-tal normalt er 1-2, hvad ville så være den mest foretrukne udlodningsmetode?
Hvis man i denne situation købte egne aktier, er det i praksis muligt, at værdien af den udloddede fordel kan falde til under en tiendedel. P/B: 30 —> 2 (50 mio. € —> 3,33 mio. €). Hvis beløbet udbetales som udbytte, bliver der trukket skat (hvis det udbetales til en privatinvestors depot (AOT)), hvormed værdien af den udloddede fordel ville være 37,25 mio. €.
Kort sagt afhænger den mest fornuftige udlodningsmetode af situationen, selskabet, ledelsen, ejerstrukturen osv., og man bør ikke direkte konstatere, at den ene altid er smartere end den anden.
1 Synes om
Netop derfor kan det selvfølgelig ikke betale sig for nogen virksomhed i Helsinki at købe egne aktier nu, da priserne er i skyerne. Nogle taler ligefrem om en boble; selv er jeg ikke helt klar til at bruge det ord endnu, men det er under alle omstændigheder ekstremt dyrt. Bestyrelsen i enhver finsk børsnoteret virksomhed er fyldt med professionelle, og de har bemærket det samme. Det er derfor, man her handler rationelt ved at udbetale udbytte.
Ved aktietilbagekøb går 50 millioner euro direkte til de ejere, der deltager i salget. Der betales kun skat af gevinsten, dvs. 0-24 % (en antagelse om anskaffelsessum på 20 % sætter et loft).
Ved udbytte går 50 millioner euro direkte til ejerne, men skattefar tager sin del direkte fra beløbet. 85 % af kapitalindkomstskatten, hvilket svarer til 25,5 %.
I begge tilfælde beskattes den del, der overstiger grænsen for kapitalindkomst på 30.000 euro, 13,3 % hårdere, når kapitalindkomstskatteprocenten stiger fra 30 → 34 %.
2 Synes om