Det fremgår af rapporten, at deres nye fabrik i San Jose stadig følger tidsplanen, Q4 2026. Jeg kan forestille mig, at det ofte medfører forsinkelser pga. diverse tilladelser og lignende, så det er godt, at det går efter planen.
Det er jo meningen, at de også skal kunne levere alle disse nye ordrer 
AI-forretningsområdets ordrebog er næsten tredoblet, og nulresultatet skyldtes engangsomkostninger i forbindelse med omstrukturering.
Her er et par grunde til, hvorfor situationen vil forbedre sig i de kommende år.
Det er også værd at bemærke, at den optiske kapacitet øges med tre fabrikker. Fabriksområdet i Arizona kom i hvert fald bag på mig. Alt tyder på, at ledelsen mener, at vækstudsigterne er stærke.
Det er også værd at bemærke, at den optiske kapacitet øges med tre fabrikker. Fabrikscampussen i Arizona kom i hvert fald bag på mig. Alt tyder på, at ledelsen ser stærke vækstmuligheder.
Dette var den største og mest positive overraskelse i rapporten for mig. Nokia positionerer sig klart til en fremtidig lederrolle inden for InP med sin egen produktionskapacitet.
Så de lejer først produktionskapacitet med start fra begyndelsen af næste år. Derefter køber de hele fabrikken i 2029 og bruger den udelukkende til egne behov.
Der er jo 3 år til. Hvordan skal man tolke det? Som at de allerede nu har visibilitet for, at efterspørgslen vil stige markant langt ind i 2030’erne?
Jeg var for nylig til et arrangement, hvor Nokias Mikko Hautala holdt et oplæg om kunstig intelligens for “amatører”.
Han understregede flere gange, at vi kun har set det første kapitel af kunstig intelligens, og at de store investeringer og udviklingsarbejdet inden for AI først lige er begyndt.
Der er en skrigende mangel på både regnekraft og datatransmissionskapacitet.
Selvfølgelig er adgangen til energi, altså elektricitet, også begrænset. Disse ting er naturligvis kendt af alle.
Hautala sagde også, at selvom man som tilhører føler, at man er sent ude i AI-revolutionen, så er man det ikke. De største muligheder ligger stadig forude, og han opfordrede til, at man modigt tager AI i brug til forskellige formål.
Så mon ikke Nokias tal i dag taler for den samme fremtid, og at Nokia er godt med i opbygningen og udviklingen af den pågældende teknologi.
Sådan er det. Det punkt, som f.eks. Nokia ikke kan påvirke, er, hvem der skal finansiere alt dette? Jeg vurderer selv, at Google f.eks. bliver vinderen af denne genre, men også de har brug for flere penge. Og endda meget store beløb. Bliver de midler stillet til rådighed, som kunstig intelligens kan finansieres med?
Herunder ses et eksempel på Googles gældsniveau, og denne graf mangler nu situationen efter det seneste kvartal, hvor Googles pengestrøm tog et hit på 5,9 milliarder dollars. Og man siger, at den tungeste konstruktion af datacentre stadig ligger forude.
Markedet indpriser og forventer, at Google om få år vil begynde at generere rekordstore pengestrømme. Man får lyst til at spørge hvordan, hvis man bliver ved med at investere i stigende grad? Er forbrugere og virksomheder klar til at betale væsentligt mere end i dag for brugen af kunstig intelligens? Det ville kræves i meget høj grad, for at regnestykket skal gå op.
Det er en smule ved siden af emnet, men dette er nu også afgørende for Nokias udvikling i de kommende år.
Edit: Bemærk altså også ud fra Hautalas tale, at han i høj grad er både sælger og markedsfører af kunstig intelligens i samme pakke. Og ganske forståeligt netop derfor.
Jeg lagde også mærke til dette, da jeg læste kvartalsregnskabet. Ved et hurtigt kig ser det ud til, at der er 5 gange mere produktionsareal der end f.eks. i San Jose, men de fremstiller naturligvis også andre InP-produkter end San Jose. Så er der da noget at tage sig til i aften, når jeg sætter mig ind i emnet. 
Dette og den voldsomme vækst i ordrer hænger sikkert sammen.
Jeg bliver nødt til at købe mere senere i dag, medmindre det amerikanske marked eksploderer anderledes end det europæiske. En virkelig svag stigning. Måske kommer Q3-ordrerne allerede op på 9 milliarder, hehe. Man har vel lov at håbe! Jeg ville dog være tilfreds, selvom der kun kom ordrer for 10 milliarder i løbet af 2027, så længe vi fortsætter den opadgående tendens.
Efter min mening læner Google sig stadig meget op ad annonceindtægter i deres finansieringsmodel. Er det et bæredygtigt fundament? Microsoft har jo månedlig fakturering på virksomhedssiden (f.eks. Azure, Copilot) og står på et mere stabilt grundlag rent finansielt. Investeringerne er naturligvis omfattende, men man skaber også fremtiden her, og den kan vi endnu ikke se særlig langt ind i.
Kunstig intelligens kommer til at erstatte medarbejdere. Hvis en virksomhed har 10 ansatte, og man ved hjælp af kunstig intelligens kan skære én fra, så er det i vestlige lande hurtigt en besparelse på 40-100k€ om året. Nokia har så vidt jeg husker ~70k ansatte, hvilket ville give en årlig besparelse på 350-700M. Efter min mening kunne Nokia sagtens betale 100M om året for at opnå et resultat, der er 250-600M bedre.
Jeg forenkler naturligvis tingene gevaldigt her. Det kommer dog ikke til at være det eneste anvendelsesområde for kunstig intelligens og/eller regnekraft. Alt flytter i skyen, og IT begynder i stigende grad at kommunikere med hinanden. IoT (Internet of Things) vil formentlig spille en meget stærk rolle i denne sammenhæng, både 6G med dens sansende egenskaber og positioneringsfunktioner, forskellige smarte produkter til forbrugere, samt robotteknologi og industriel produktion (der i forvejen er langt automatiseret), hvor en AI-agent måske fokuserer på at forebygge fejl og produktionsstop.
Det kan også være, at hyperscalerne investerer for tidligt eller for meget, eller begge dele. Indtil videre har de største spillere dog vidst, hvad de lavede i årtier. Det er dog muligt, at de tager fejl denne gang – allesammen.
Når man ser på Google, kan det absolutte gældsbeløb let se stort ud, men det bør ses i forhold til virksomhedens størrelse. Jeg vil ikke påstå, at det ikke ville bekymre mig, hvis jeg investerede i f.eks. Alphabet, men hvis man dykker dybere ned i det, tror jeg, Google ved, hvad de laver. Og på den anden side dur det ikke at være bange nu, for så kører konkurrenterne fra en.
Netop i dag kan man i øvrigt se, at Alphabets gæld bekymrer investorerne, og aktien falder, men jeg tror ikke på nogen større ændringer.
Men altså, Alphabets omsætning er allerede over 400 milliarder dollars om året, driftsresultatet over 100 milliarder, og den operationelle pengestrøm er omkring 140 milliarder dollars årligt. Når man sammenligner dette med nettogælden (afhængigt af beregningsmetoden og kvartalet), taler vi stadig om et rimeligt gældsniveau i forhold til situationen (investeringsbehovet).
Alphabet optager ikke gæld, fordi forretningen ikke tjener penge. Tværtimod. De optager gæld, samtidig med at de stadig har en meget stor kontantbeholdning. Gælden er i høj grad en optimering af finansieringsstrukturen: Det har været fornuftigt at benytte sig af gæld med lav rente, mens deres egne midler kan bruges til investeringer, aktietilbagekøb eller som en buffer.
Investeringerne i kunstig intelligens (AI) er ganske vist enorme, men det er netop til den slags investeringer, at stærke balancer findes. Hvis Google for eksempel investerer 70–100 milliarder dollars om året i datacentre, kan de stadig finansiere en væsentlig del af dem ud fra deres egen pengestrøm, uden at gælden løber løbsk.
Det egentlige spørgsmål er efter min mening ikke, “om Google kan skaffe penge”, men “om disse investeringer vil kaste nok af sig i fremtiden”. Det kan man have mange meninger om. Adgang til finansiering er dog ikke et problem for Alphabet lige nu; det er afkastet af investeringerne, som markedet forsøger at indprise.
For Nokia har dette en åbenlys positiv side: Hvis (eller når) hyperscalers fortsætter deres investeringer i AI-infrastruktur på titusindvis af milliarder i mange år endnu, vil efterspørgslen på netværksudstyr forblive høj, uanset hvor hurtigt det endelige afkast fra AI-tjenester realiseres. Alene udbudsbegrænsningerne garanterer dette.
Nokia når stadig at komme med på 6G-cyklussen (måske AI-RAN?), før AI-bølgen aftager.
Dette kunne skabe en interessant debat, og Nokia-forummet er måske nok det forkerte sted til det, selvom den indirekte påvirkning er stor.
Jeg vil gerne præcisere lidt omkring de Capex-tal. Google annoncerede, at deres Capex i år er på cirka 200 milliarder, og at det vil være højere næste år. Som jeg har forstået det, sluger opførelsen af datacentre direkte omkring 80 % af dette beløb. Det betyder, at byggeri af datacentre i år kræver omkring 160 milliarder dollars, og endnu mere næste år. Dermed kommer den operationelle pengestrøm allerede her til kort.
Selvfølgelig vil Google, eller Alphabet, dæmme op for denne pengestrøm, og de er allerede tvunget til at handle. I den forbindelse annoncerede de en aktieemission på 80 milliarder i starten af juni. Google skal nok kunne skaffe penge, men planerne kan blive påvirket af, hvordan investorerne stemmer via prissætningen.
Jeg har samlet nogle friske nyheder fra os og resten af verden her →
– Dette er et rystende højt tal, og det fortæller os, at vi står på tærsklen til en virkelig stor vækst, siger senioranalytiker hos OP-Pohjola, Kimmo Stenvall
@Lexus “Jeg ville gerne præcisere lidt omkring de capex-tal. Google meddelte nemlig, at capex i år ligger på omkring 200 milliarder, og at det vil være højere næste år.” → Det er jeg bekendt med, men jeg vurderede, at omkring halvdelen var et realistisk mål, når man tager højde for udbudsbegrænsningerne. At Alphabets ambitioner er endnu højere, er en fremragende nyhed for Nokia.
Endnu en gang har webcasten vist: Hotard har vist sig at være en 100% topchef, der leverer mere, end han lover, og som selv i sine løfter holder sig fuldstændig til realiteterne. En sådan CEO er en velsignelse for aktionærerne 
Var der nogen nye guldkorn angående AI-vækst? Og omkring det nye fabriksopkøb?
Det gætter jeg også på. 6G kommer til at forbinde cloud-tjenester, AI og 6G (AI-RAN). AI vil sandsynligvis styre (optimere) netværksbelastningen og give smarte enheder hurtigere svar fra skyen.
Vi står over for noget nyt, og der er ingen grænser i sigte.
Dagens gode stigning er vendt til et tilsvarende fald. Er der mon tale om markedsforvirring, eller er selv et resultat, der er bedre end forventningerne, ikke nok?
Ericsson holder virkelig niveauet 
, mon ikke de finske pensionskasser er ude at shoppe der
Selve Q2-rapporten oplyser ikke facilitetens gulvareal. NXP har dog tidligere beskrevet Chandler-fabrikken som:
Den mest autoritative kilde er den amerikanske CHIPS Program-meddelelse vedrørende Infinera. Den angiver, at San Jose-projektet inkluderer:
5x mere produktionsareal sammenlignet med San Jose, hvis man skal tro kunstig intelligens. Måske bliver San Jose udvidet samtidigt for at dække den 20x produktionskapacitet? @Mustathmir ville sikkert huske det. I princippet kunne dette muliggøre en 100x stigning i produktionskapaciteten inden 2030, men Chandler bliver vel også brugt til meget andet. Fabrikkerne producerer vel ikke kun InP-chips, men det ved jeg nu ikke. 
Jeg satte mig grundigere ind i det, og efter en nøje gennemlæsning er det et stærkt kvartalsregnskab. Der er tilføjet mange udgifter for i år, men alligevel forventes årets resultat at ligge over midtpunktet af det opjusterede interval med 100 mio. Godt.
Short-sælgerne forsvarer deres positioner. Resultatet har ikke meget med dette at gøre. På et tidspunkt vender retningen, og de sidste står tilbage med Sorteper
