Det apparat er på ingen måde dyrt i en sundhedsfaglig kontekst. For eksempel koster MR-scannere ca. 1-2 millioner euro stykket, og dem findes der alligevel flere hundrede af i Finland. Nexstims terapiapparat koster i omegnen af 200.000 euro, så omkostningsmæssigt er det yderst moderat. Nexstims NBS 6 har, til forskel fra konkurrenterne, også præcis navigation og en brugervenlig grænseflade, som gør det nemt og hurtigt at oplære en sygeplejerske i brugen af udstyret, så personaleomkostningerne vælter heller ikke regnestykket. Betjeningen af apparatet kræver reelt kun én persons arbejdsindsats. (vs. MR, som beskæftiger ca. 3-6 årsværk pr. scanner).
En person med behandlingsresistent svær depression koster det finske samfund i gennemsnit 20.280 euro om året (kilde nedenfor).
Den økonomiske levetid for Nexstim-apparatet er 7 år, og engangsomkostningerne er ca. 10 % af anskaffelsesprisen.
Lægger man det sammen, når man frem til, at der blot skal behandles nogle få patienter om året, før det allerede er en rentabel forretning.
Ja, dette forsøger jo at være den billigere behandling i forhold til de nuværende lægemidler, som slet ikke hjælper en stor del af patienterne, men som bestemt kan give bivirkninger.
Det ville bestemt være interessant at høre om din viden om de behandlinger, som du vurderer er på vej. Hvilken fase er de mon eventuelt nået til, eller er der tale om et apparat til hjemmebehandling el.lign.?
Ja, fordelene ved behandlingen er helt klare for mig, og jeg laver henvisninger, når den medicinske indikation er opfyldt, og det i øvrigt giver mening behandlingsmæssigt. Selvom det nok så meget ville give samfundsøkonomiske gevinster, kan det ikke nødvendigvis ses i velfærdsregionens kasse, og i den nuværende sparebølge sparer man hellere på psykiatrisk behandling end at tilføre ekstra ressourcer. I den ligning er det svært at få flere ressourcer til at udføre rTMS-behandling, uanset hvor meget man end slår knuder på sig selv. Et nyt apparat ville kræve mere uddannet personale, hvilket også gælder muligheden for at give behandling i både morgen- og aftenvagt på det samme apparat.
Jeg anser anskaffelsen af udstyret for lige så fornuftig, som du gør, men i samfundet prioriteres andre ting højere end depressionsbehandling. Jeg ville meget gerne se den tikkende bombe under den mentale sundhed blive et centralt tema ved de kommende valg, men jeg holder ikke vejret. Psykiatrien er i høj grad underprioriteret ressourcemæssigt, præcis ligesom primærsektoren i 2000-tallets Finland.
Med henvisning til ovenstående diskussion må man dog ikke glemme, at Nexstims største og hurtigst voksende forretningsområde – frem for terapiapparater – ligger på diagnostiksiden, som Brainlabs salgsorganisation desuden driver frem med god fart. Også på terapisiden er markedet i høj grad allerede åbnet op uden for Finland, så jeg bliver i hvert fald ikke deprimeret (pun intended), selvom velfærdsområdernes omkostningspres i Finland er hårdt, og der kan blive langt mellem investeringerne.
Jeg ser altså personligt ikke, at der i den nærmeste fremtid skulle komme en behandlingsform, der udkonkurrerer Nexstims terapiapparater, men forholder mig tværtimod tillidsfuldt til selskabet. I fremtiden forventer jeg helt nye markedsåbninger via Brainlab, og jeg håber især på succes for Sinaptica, hvilket efter min mening ville være det helt store brag. Hvis intet i casen ændrer sig væsentligt, vil jeg også fremover med glæde skyde mine håndører i selskabets aktier.
While HOPE did not meet its primary endpoint in the overall mild-to-moderate Alzheimer’s population, results from the prespecified mild subgroup showed consistent slowing of cognitive and functional decline across five clinical measures compared with sham.
In the prespecified mild subgroup, Cognito’s investigational Spectris® therapy was associated with:
• 56% slowing of decline in daily function (ADCS-ADL)
• 47% slowing of decline in cognition and function (CDR-SB)
Så, enhver kan tolke det selv, sandheden vil nok vise sig i fremtiden. Godt for Sinaptica, at stimulering giver resultater. Kunne det tænkes, at målrettet stimulering, øjeblikkelig responsmåling og justering (dvs. personlig tilpasning) ville give endnu bedre resultater? Fremtiden vil formentlig også vise sandheden om dette. For os andre er der kun gætterier tilbage på nuværende tidspunkt.
Hvis man orkede det, kunne man lave en sammenligning af de Cognito-resultater (F2 vs F3) med Sinapticas resultater (F2). Måske en AI-kyndig person, der er yngre end mig selv ??