Mestrenes lounge er et sted for underholdning, hvor mestre kan nyde virtuelle cigarer i ligesindet selskab😉
Mestrenes lounge er ikke beregnet til kaffestuesnak; loungens formål er derimod at præsentere kendte eller ukendte mestre fra forskellige livsområder gennem ord og/eller billeder fra selv overraskende perspektiver. Underholdning, lejlighedsvis stjerneglamour samt nytteværdi for læsere/seere er loungens nøgleelementer.
Velkommen til at hygge dig i Mestrenes lounge!
Mesteren i værdsættelsestale, filosof Esa Saarinen
Begrebet “hadetale” har desværre været en del af det finske ordforråd i flere år. Jeg har tænkt over, hvad modsætningen til hadetale ville være, og efter min mening passer “værdsættelsestale” (arvostuspuhe) godt som en modsætning.
I værdsættelsestale værdsætter man, som navnet antyder, genstanden for talen og overøser personen med verbal ros efter behov. Selv i eventuel kritik kan man mellem linjerne høre et ukrænkeligt menneskeværd.
Jeg synes, at filosof Esa Saarinen er en mester i værdsættelsestale! I 1980’erne kaldte Esa Saarinen offentligt folk for “skide*ikker”, men senere har hans talestil ændret sig radikalt. Esa Saarinen forstår at tale respektfuldt om alle mennesker og skaber en positiv atmosfære omkring sig. Verden ville være et bedre sted, hvis der var betydeligt mindre hadetale og mere værdsættelsestale.
På forummet er @Sijoittaja-alokas et flot eksempel på en, der mestrer værdsættelsestale. Hvis man vil lytte til en mester i værdsættelsestale, kan videoserien Keskusteluja filosofin kanssa findes på Yle Areena og YouTube.
Mester i mange kampsportsgrene.
Den burde begynde at dykke.
Mester Splinter
En mand, der havde masser af både op- og nedture. Alligevel altid Mesteren. Der findes ingen anden, og der kommer aldrig en til.
Jeg foreslår, at navnet på denne tråd ændres til Champions League
Tyskland er som bekendt et lorteland, og nu hvor påsken nærmer sig, venter vi spændt på, om grænsen på 100 tuokkoner (tuokkonen) bliver brudt.
Raumanmeren Juhannus 2009. Mestrene er lidt ude at more sig, bare for en gangs skyld.
Bakke- og bodybuilder-tommelfingre fortæller, at den går videre.
Ikke en mester, men en konge! Du må gerne flagge, hvis det ikke er på mesterniveau.
En mester i at tackle livets modgang
Nelson Mandela
Nelson Mandela fik som 43-årig en livstidsdom i et Sydafrika, der praktiserede racerykkelse og apartheid-politik. Forholdene i fængslet var usædvanligt hårde. Mandela blev næsten fuldstændig isoleret fra sin familie (hvor de yngste børn var 4 og 6 år gamle) og sine nærmeste: han fik kun lov til at se én besøgende én gang hvert halve år. Tilsvarende måtte Mandela sende og modtage ét brev hvert halve år. Mandela fik ikke lov til at deltage i begravelsen af sin mor eller sin søn, der døde i en trafikulykke. Efter at have overtrådt forbuddet mod at læse aviser blev Nelson Mandela sat i en isolationscelle i 3 døgn uden mad.
Nelson Mandela lod sig dog ikke knække af de ekstremt svære fængselsforhold, men forstod sin situation og levede et så godt liv, som han overhovedet kunne under de ekstreme omstændigheder. Mandela plejede sit mentale og fysiske helbred ved at studere og træne i sin lille fængselscelle, blandt andet ved at løbe på stedet. Mental tilfredsstillelse fik Mandela for eksempel ved at udføre sit arbejde med ekstrem grundighed på sine rengøringsvagter.
Senere blev fængselsforholdene bedre, og Mandela blev løsladt efter 27 år i fængsel. Nelson Mandela blev i 1994 valgt som Sydafrikas præsident. Mindet om mesteren, der dedikerede sit livsværk til frihed, lighed og forsoning, står stadig klart mere end 10 år efter hans død.
Denne tråd fortæller vist alt om os mestre. Vi har vores egen bedre kaffestue her, men vi synes ikke rigtig, det er nødvendigt at sige noget. Vi er bare stille og sidder og småsmiler for os selv, mens vi følger med i, hvad der sker omkring os. Indimellem poster vi lidt sjove billeder af andre mestre eller mester-forbilleder. Titlen er jo ren larp, men det er alligevel rart at være med i ”cigarklubben”.
Indlæggene fra mestrene er dog faldet i antal, og der var i forvejen ikke mange af dem, så jeg foreslår, at vi begynder at tale om et eller andet emne i mellemtiden. Jeg har ikke de helt store samtaleemner at byde ind med lige nu. Det ville mest være at dele, hvordan det går hos mig selv, hvilket jeg springer over nu, medmindre nogen virkelig har lyst til at høre det og fortælle om deres eget – eller alternativt hvor meget gårsdagens nyhed om, at NATO-hovedkvarteret kommer til Mikkeli, varmede mig. Jeg har længe ærgret mig over, at Østfinland er blevet lidt overset, og det her vil helt sikkert have en vitaliserende effekt, plus at det har en rigtig flot symbolsk værdi.
Har de andre mestre haft noget særligt i tankerne de seneste dage?
Generalforsamlinger har primært fyldt mine tanker de seneste par dage, da jeg har været til fire af dem i denne uge (jeg sprang Remedy over, for hvem tager til Espoo klokken ni om morgenen🙂). Det hører dog til mestrenes forpligtelser at dukke op fysisk med jævne mellemrum for at se, hvordan det egentlig går med de selskaber, man ejer, og mærke atmosfæren på mødestedet.
Forplejningen har jeg vist reklameret for til bevidstløshed i de relevante tråde, da et af mine opslag endda blev citeret i meme-tråden🙂. Lad os derfor se nærmere på ledelsens opførsel under møderne – nogle af dem er også mestre, i hvert fald inden for deres eget felt. Det gør et godt indtryk, når selskabets administrerende direktør står tæt ved indgangen og hilser på de ankommende aktionærer. Taktisk skal placeringen selvfølgelig overvejes nøje, da mit eget blik først søger mod registreringsskranken og forbogstavet i mit efternavn (til dem, der aldrig har været til en generalforsamling: ved større møder er skranken opdelt i alfabetiske intervaller som A-H, I-P osv. for at undgå kø og øge effektiviteten). Gode eksempler på direktører, der byder gæsterne personligt velkommen, er forum-favoritten Inderes’ CEO @Mikael_Rautanen og Orions tidligere CEO Timo Lappalainen, som stod i foyeren i Helsingfors Messukeskus og hilste på aktionærerne. Hvis selve mødesalen kun har én indgang, er en strategisk god placering for direktøren umiddelbart ved døren – dette blev f.eks. fulgt af Raisios afgående direktør @Pekka_Kuusniemi. Elisas nye direktør Topi Manner talte derimod med en medarbejder nær indgangen til kaffeområdet, i det mindste da jeg tilfældigvis gik forbi. Her var der dog tydeligvis brugt “sikkerhedsvagt-taktikken”, altså at have en samtalepartner, så man ikke behøvede at stå alene. Desværre er den første observation af direktøren alt for ofte, når vedkommende rejser sig fra forreste række og går op på scenen for at holde sit indlæg. Det er værtens (eller værtindens) uskrevne pligt at byde gæsterne velkommen. Da opgaven med at give hånd ville være uendelig og ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i denne smitteplagede verden, tjener en stærk og synlig tilstedeværelse samme formål.
Bestyrelsesformanden holder normalt åbningstalen på en værdig måde fra talerstolen, men efter min mening burde den administrerende direktør bevæge sig lidt på scenen under sin præsentation, alene for at fastholde publikums interesse. Kravet behøver selvfølgelig ikke at være på niveau med Microsofts tidligere CEO Steve Ballmer: https://www.youtube.com/watch?v=_WW2JWIv6G8&t=8s. En god optræden på scenen blev blandt andet leveret af Nokias tidligere direktør Rajeev Suri: https://www.youtube.com/watch?v=ECiQVYtz-L4, hvis håndbevægelser og smidige bevægelser på scenen var nærmest hypnotiserende.
Virksomheder, hvor ledelsens jakkesæt danner en lukket samtalecirkel før og efter mødet, bør man undgå. Sidste år besøgte jeg Bittiums møde i Oulu, og der syntes jeg at bemærke netop den type adfærd. En generalforsamling er dog ofte det eneste sted, hvor en privatinvestor kan komme i direkte kontakt med ledelsen. En tæt cirkel forhindrer tilsyneladende effektivt de jævne investorer i at nærme sig, eller kræver i det mindste mere end normalt mandsmod at mase sig ind i kredsen🙂.
Dette forår har jeg været igennem syv generalforsamlinger, og som det ser ud nu, er fire direktørers opførsel på mødestedet stadig under mit kritiske blik 
Jeg forstår godt, at jeg er i en privilegeret position, når jeg kan planlægge min tid til denne type aktiviteter, og at den gennemsnitlige bruger på forummet sikkert har tidsmæssige udfordringer med at deltage i møder på anden vis end digitalt. Desværre går man i så fald glip af atmosfæren og mange andre bemærkelsesværdige detaljer på selve mødestedet. Jeg vil dog absolut opfordre til at deltage i mindst én generalforsamling om året, hvis muligt. Jeg har ofte brugt generalforsamlingen i Stockmann (nu Lindex) i 2018 som eksempel; aktionærerne var som får, der blev ledt til slagtning, og ledelsen bortforklarede tingene så godt de kunne. Ingen udover mig stillede vist overhovedet spørgsmål efter direktørens gennemgang. Jeg solgte mine aktier umiddelbart efter mødet til en kurs på over fire euro, og man kunne jo senere købe dem for under en euro.
Jeg skrev i denne tråd, da det sikkert er godt at holde liv i den også. Personligt er jeg faktisk lidt imod denne “forum-mester”-titel. Den kan give nye brugere et forkert indtryk af personens evner som investor. Nå, der er jo tale om et tillidsniveau, så risikoen for misforståelser er vel ikke så stor🙂
