Magnificent 7 -selskaberne og deres fremtidsudsigter

Aktier
, , , ,
1

Lad os åbne en egen tråd om FAANG. FAANG er altså disse stjerner på bull-markedet, nemlig Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Alphabet (Googles moderselskab, hvis nogen ikke har bemærket det endnu).

Der findes allerede en tråd om Facebook her, men der er endnu ikke åbnet en for de andre.

FAANG vækker beundring hos nogle investorer og raseri hos andre: de forstyrrer stadig flere andre brancher (handel og medier er de mest fremtrædende), og deres greb om forbrugerne er helt uden fortilfælde stramt. Derudover styrker de hele tiden deres position ved at opkøbe unge konkurrenter med deres store kasser eller bogstaveligt talt køre dinosaur-konkurrenter i sænk.

Et interessant aspekt ved flere af disse virksomheder er, at de smidigt kan sprede sig til nye områder (f.eks. bankernes territorium), hvilket øger markedspotentialet. Derudover har de holdt sig i god form og har været i stand til at bygge parallelle platforme ved siden af de gamle (case QQ og WeChat osv.) og dermed holde sig oven vande i en foranderlig verden, hvilket ofte er en udfordring for store virksomheder. Som en kommentator bemærkede, er disse virksomheder “struktureret” som moonshot-affyringsramper.

For at åbningen også kunne tilbyde lidt substans, lavede jeg en simpel graf over FAANG-virksomhedernes gennemsnitlige omsætningsvækst i 2015-2017 og prognoseårene (kilde: Capitaliq) 2018e-2020e samt den gennemsnitlige EPS-vækst i samme periode. Derudover medtog jeg alles kontorarbejderes betroede ven, Microsoft, og et par kinesiske internetgiganter, Alibaba og Tencent, til sammenligning. Inderes’ røde linje markerer den gennemsnitlige omsætnings- og EPS-vækst for SP500-indekset i samme periode.

Deres vækst og vækstudsigter er næsten i en helt anden klasse end “gennemsnitsvirksomhedernes”, men meget godt er også indregnet i priserne: P/E-værdierne ligger omkring 23-35x for de kommende år.

45

Nogle mener, at disse er en fuldstændig boble, mens andre mener, at man er nødt til at være med på vognen. Uanset hvad man mener om dem som investeringer, er det værd at følge disse virksomheder og deres bevægelser. Har I FAANG-aktier i porteføljen? Vækker denne gruppe af virksomheder tanker?

Psst! Dette er ikke en analyse eller en investeringsanbefaling :wink:

2 Synes om
Turha saa poistaa bittavaruuteen
Inderesin kahvihuone (Osa 7)
Magnificent 7 yhtiöt ja niiden tulevaisuuden näkymät
2

For mange finske forbrugere er disse virksomheder uden tvivl en del af hverdagen. Mange finske virksomheder er igen blevet invaderet af dem (f.eks. Nokia, Verkkokauppa, Alma Media og Sanoma).

1 Synes om
3

Tak Verneri! God åbning. Jeg er med i Facebook og Google med en lille andel, men jeg kom først med sidste år. Jeg tror, at disse vil dominere verden i de kommende år, for jeg ser ikke, hvordan nogen kan udfordre dem længere. Hvis nogen udfordrer dem, køber de dem op. Den næste konkurrence er ifølge min overbevisning vinderen inden for kunstig intelligens, og vinderen er den, der har mest data indsamlet og kan bruge det til at simulere verden. Hvem tror I vinder det?

4 Synes om
4

Sjovt begreb, det FANG, havde aldrig hørt det før. Det er interessant, at de er fra forskellige brancher, men de er forbundet af deres brede digitale pionerånd og platformøkonomi. Hvilke andre platformøkonomivirksomheder følger I? Eller ejer I endda?

5

Selvom de kommer fra lidt forskellige udgangspunkter, konkurrerer de mod hinanden på mange områder: mange er meget forbrugercentrerede og kæmper simpelthen om de samme menneskers tid (jf. Netflix, hvis mission er at fange så stor en del af din dag som muligt), i cloud-tjenester, økosystemer, hvem der indsamler de bedste data om deres brugere, videotjenester osv. Derudover er deres tærskel for at springe ind på “naboens” område relativt lille; jf. Apple og Amazon i indholdsproduktion vs. Netflix og Alphabets Youtube eller Facebook Watch osv. I Kina kæmper Alibaba og Tencent på mange områder osv.

Hvilket punkt jeg gerne vil tilføje til åbningen, er, at disse generelt har en enorm “reinvestment moat”, dvs. en voldgrav, der giver en varig konkurrencefordel, men samtidig evnen og potentialet til at investere deres pengestrømme med meget høje afkast i fremtiden, hvilket yderligere styrker deres position. Jf. mange virksomheder herhjemme, der udbetaler hele overskuddet i udbytte “fordi der ikke er noget at investere i”.

6

Apple vokser som en ”startup” på trods af sin enorme størrelse https://www.apple.com/newsroom/2018/07/apple-reports-third-quarter-results/

Tjenesterne vokser også kraftigt, og Apple har i alt 300 millioner abonnenter til forskellige tjenester (egne eller tredjeparts) via deres enheder. På længere sigt kan Apple endda blive betragtet mere som et service- end et hardware-/softwarefirma.

Markedsværdien nærmer sig grænsen på en billion (tusind milliarder $) dollars, det bliver spændende at se, om den brydes med dette resultat.

7

Hvad er det for abonnementer hos Apple? Mener du iTunes-køb eller noget andet? :slight_smile:

8

iTunes, Apple Music osv. eller tredjepartsabonnementer via Apple, så vidt jeg forstår.

1 Synes om
9

God artikel om tech-giganter:

Kort sagt de vigtigste punkter:

-Bekymringerne om, at markedet er for “tungt i toppen”, er ikke nye: Apple & Co. udgør nu ~17 % af SP500-indeksets vægt, men historisk set har toppen af listen haft en endnu større vægt:

27
271452×992 192 KB

-Selvom Apple, Google og andre ser ud til at konkurrere på de samme områder og med det samme råmateriale, data, er deres kernefokus stadig på forskellige områder, fra telefoner til detailhandel.

-Når disse virksomheder, plus Alibaba og Tencent i Kina, allerede er så store, er den eneste vej så nedad? Massive krigskasser, loyale kunder og en stor mængde data har givet disse virksomheder evnen til at forblive relevante i lang tid. Disse virksomheder har råd til at bruge så store summer på R&D (produktudvikling), som andre ikke har. Derudover er de førende inden for AI og mange andre fremtidige teknologier.

-På trods af disse fordele har de stadig et konstant behov for at forblive relevante, og når størrelsen vokser, er der et behov for at holde kulturen opdateret og frisk. Apple er stadig stort set lig med iPhone, Amazon bygger en teknologivirksomhed og logistik oven på sin ældre e-handel, Google er stort set en søgemaskine osv.

Inderesin kahvihuone (Osa 1)
10

Hvad mon der sker med Apple, når handelskrigen forværres? Apple har trods alt et stort marked i Kina, og produktionen finder sted der. Kursen har i hvert fald ikke reageret voldsomt på dette endnu.

11

Jeg fandt denne ret nye nyhed om emnet: Apples underleverandører lider allerede https://www.ft.com/content/fef6256e-9560-11e8-b67b-b8205561c3fe

En iPhone har sandsynligvis dele fra hundredvis, hvis ikke tusindvis, af forskellige leverandører, hvilket i sig selv gør virksomheden sårbar over for handelskrig. I virksomhedens seneste kvartalsrapport, 10-Q, kommenteres handelsbarrierer allerede mere i risiciene:

"“Internationale handelskonflikter kan resultere i told og andre protektionistiske foranstaltninger, der kan påvirke virksomhedens forretning negativt. Told kan øge omkostningerne ved virksomhedens produkter og de komponenter og råmaterialer, der indgår i fremstillingen af dem. Disse øgede omkostninger kan have en negativ indvirkning på den bruttomargin, virksomheden opnår ved salg af sine produkter. Told kan også gøre virksomhedens produkter dyrere for kunderne, hvilket kan gøre virksomhedens produkter mindre konkurrencedygtige og reducere forbrugerefterspørgslen. Lande kan også vedtage andre protektionistiske foranstaltninger, der kan begrænse virksomhedens evne til at tilbyde sine produkter og tjenester. Politisk usikkerhed omkring internationale handelskonflikter og protektionistiske foranstaltninger kan også have en negativ effekt på forbrugertillid og -forbrug, hvilket kan påvirke virksomhedens forretning negativt.” "

Til dette skal selvfølgelig alle mulige scenarier tilføjes =) Men som en interessant kuriosum er ordet “tariff” nævnt 5 gange i Q3-rapporten, versus én gang i Q2-rapporten.

Det er meget svært for markedet at vurdere disse, og i det store billede er Apple en fremragende virksomhed med enorme konkurrencefordele. Handelskrigen skulle eskalere meget kraftigt, for at dette ville ændre sig.

12

Kære Verneri, en interessant indledning til diskussionen. FAANG (og Kiian BAT) er virksomheder, der har mange interessante træk.

Lad os tage en ting, vi lærte i skolen: små virksomheder er agile, store er langsomme. Begrundelsen er gyldig, da kompleksiteten øges med størrelsen, og integration bliver et problem. Og det er generelt tilfældet. For eksempel opstår nye løsninger og tjenester i bankverdenen ofte først hos startup-virksomheder, og det er forståeligt. En Nordea med over 30.000 ansatte kan ikke bevæges i samme tempo som en lille startup-virksomhed med et par dusin ansatte.

Amazon er dog i stand til at være i front med udviklingen konstant. Dette til trods for, at der er omkring 540.000 ansatte på lønningslisterne. Og det sjove er, at selv for denne outlier-situation findes der en forklarende faktor i den skalerbare struktur. De er ikke i front ved et sort svane-lignende tilfælde.

3 Synes om
13

Amazon er genialt struktureret: en disciplineret retail-operation med flertallet af medarbejdere. Samtidig er selve “moderen” som en “moonshot-affyrer”, der hele tiden kan afprøve nye applikationer, tjenester og produkter med en lille nedadgående risiko, men i bedste fald en pay-off på 10x eller mere. Få virksomheder har formået at skabe en sådan struktur for sig selv. Som Bezos sagde, er Amazon det bedste sted at eksperimentere og fejle.

I Finland er fiaskokulturen blevet værnet om af bl.a. Supercell, jeg er ikke sikker på andre.

2 Synes om
14

Udtrykket moonshot er fantastisk. Er der nogen virksomheder på Helsinki-børsen, der har potentiale til at være en moonshot-platform? Sanoma? Det er nemt at udvikle andre forretningsområder oven på medier.

15

God pointe med at lave fejl. At holde trit med forandringer indebærer flere tekniske udfordringer, men de kan allerede mislykkes på grund af risikoaversion. En startup har ligesom intet andet end muligheder for at lykkes, og den skal arbejde hen imod det. Omdømmet er endnu ikke etableret.

Den store virksomhed har derimod et omdømme, den kan miste. Tillid fra kunderne. Stabil pengestrøm. Medarbejdere har gode og stabile lønninger. Man kan beholde sit job, så længe man ikke laver for store fejl, eller så længe markedet ikke bryder sammen.

Kristo Ovaska fra Smartly opsummerede dette grundlæggende problem ret godt for et par år siden: “Vi har to slags virksomheder. Gruppe 1 a) får data at se b) forstår data c) forstår klart, hvad der skal gøres ud fra dataene d) foretager de nødvendige ændringer. Gruppe 2 a) får data at se b) forstår data c) forstår klart, hvad der skal gøres ud fra dataene d) gør intet.”

16

Sanoma og Alma Media har forskellige digitale tiltag, men det er en anden sag, om deres potentiale (f.eks. den lille størrelse af det finske marked) er tilstrækkeligt til en egentlig “moonshot”.

I teorien kan spilvirksomheder opfattes som potentielle moonshot-platforme: Rovio eller Next Games kan i teorien slå igennem, hvis et spil får uventet succes (markedspotentialet er globalt). Remedy laver ret niche-spil, men er på den anden side en betydeligt “sikrere” indsats på dette område. Cargotecs NAVIS skulle have slået igennem for længst, jeg ville måske ikke give den en så storslået titel.

Der er selvfølgelig mange vækstvirksomheder i Finland, som konstant lancerer nye produkter sideløbende med de gamle for at understøtte væksten, men de vil ikke eksplodere med 10x på kort tid (f.eks. Talenom, Revenio og mange andre).

Andre kommer jeg ikke i tanke om lige nu.

1 Synes om
17

Spilfirmaer er en god tilføjelse til moonshot-kategorien. For eksempel er Steam en stærk platform til at lancere moonshots. De skyder både deres egne og andres spil ud i rummet :smiley: Hvis du vil have succes med et spil, skal du være på Steam. Alle Steams egne spil, f.eks., har succes, fordi moonshot-platformen giver dem lidt mere momentum end konkurrerende spil, så de helt sikkert får succes. Jeg må begynde at undersøge, om Steam kunne være en potentiel købsmulighed, hvis det overhovedet er børsnoteret.

4 Synes om
18

Steam er en spilplatform og drager fordel af succesen med andres og egne spil. Jeg har bekræftet med Ate, at den tager sin egen 30 % andel af spillene. Den drager således fordel af a) øget gaming og b) downloads via sin egen platform, og c) derudover har den sine egne spil, som kan være moonshots :slight_smile:

De mest sikre vindere i spilindustrien er platforme, der drager fordel af det stigende antal spillere og spilkøb (Google, Apple, Steam, EA, Steam, dvs. Valve, eller Tencent f.eks.).

Desværre er Steam, altså Valve Corporation, ikke børsnoteret.

3 Synes om
19

Ja, det var sådan, jeg fandt ud af, at Valve står bag Steam, men man kan ikke investere i dem… Det er ærgerligt… Velkommen til Salkunrakentaja (Porteføljebyggeren)! Det er også rart at se virksomheder her på forummet, der bidrager med indsigt.

2 Synes om
20

Netflix, som bruger over 10 milliarder dollars årligt på indholdsproduktion og markedsføring, og hvis mission implicit er at optage al din vågne tid, eksperimenterer med reklamer i slutningen af videoer (i første omgang kun reklamer for deres eget indhold).

Jeg har altid været skeptisk over for, hvordan Netflix nogensinde ville formå at blive rentabelt: en større brugerbase kræver endnu mere indhold, som igen koster penge. På den anden side er prisstigningerne indtil nu gået igennem uden brok… Netflix har heller ingen netværkseffekter som f.eks. Facebook, og kommunikationen med brugeren er ensidig. På den anden side ser det ud til, at den gennemsnitlige seer er tilfreds med alt materiale, der undervurderer deres æstetiske smagsløg.

tenor

2 Synes om