I Finland oplever man ‘peak hybrid’-perioden. Fremover bliver det i stigende grad BEV’er:
6 Synes om
Svaret findes i en anden tråd:
Og desuden:
I artiklen fra Hesari blev finansieringen berørt og børsnotering nævnt (ellers ikke meget ny info):
Donut Lab fortalte i sommeren 2025, at de havde rejst en finansieringsrunde på 25 millioner euro. Blandt investorerne var Risto Siilasmaa, tidligere kendt som grundlægger af F-Secure og bestyrelsesformand for Nokia. Siilasmaa er også medlem af bestyrelsen for Donut Group.
”Indtil videre er virksomheden blevet bygget med risikovillig kapital, og nu vil 2026 være det første overskudsgivende år,” siger Lehtimäki sanoo.
Ifølge ham er en børsnotering også ”meget sandsynlig” på et tidspunkt.
Dette var også interessant:
Og dette tweet lagt op i kaffestuen ser ud til at være den mest omfattende Donut Lab SSB-informationspakke indtil videre: https://x.com/i/status/2008643160017453395
Edit: Batteridoktor Juho Heiskas video fra i nat er nok alligevel den mest omfattende og sagkyndige informationspakke. Se absolut hele videoen (53 min), hvis en lidt mere teknisk og kritisk analyse af informationen udgivet af “donuts” interesserer dig. Til sidst er der en ordentlig omgang kritik af Nordic Nanos troværdighed (f.eks. fra 50:50 og frem), men interessant nok anerkender han dog Donut for deres “flotte donut-motor”, som er en “rigtig, rigtig flot opfindelse”.
3:24 Hvis sådan en teknologi virkelig findes, så bliver al anden batteriteknologi faktisk helt overflødig
39:00 Meget, meget markedssnak […] Nå, jeg forstår, hvis de virkelig har noget helt banebrydende teknologi, så er det selvfølgelig den slags snak, man ikke afslører, men [i så fald] ville du kunne vise sådanne data, at man ville tro på dig, uden at du afslører, hvad der ligger bag
…og de opdaterede tanker offentliggjort i morges:
Jeg anede det allerede lidt i videoen, at der ikke er tale om en celle baseret på Li-ion-teknologi, og det ser det ud til at være. Det er altså sandsynligvis en “Electrostatic bipolar capacitor”, det vil sige en bestemt type superkondensator (superkonkka). Typisk når superkondensatorer ikke op på et niveau som 400 Wh/kg, hvilket ville gøre dette til et helt banebrydende fund. Vi vender tilbage til dette emne […]
8 Synes om
I Japan er der opfundet et lithium-luftbatteri, og i Finland en argoncykelmotor.
Internetbrugerne har lavet en grundig baggrundsundersøgelse af Donut Lab og de tilknyttede virksomheder. Bag linket gemmer sig en lang tråd.
Opdatering vedrørende Donut Lab 8.12.25
Bag Donut Labs all-solid-state-batterier står et internationalt teknologinetværk, der kombinerer tysk produktionsteknologi, svensk innovation og finsk materialeforskning. Målet med enheden har været at skabe et batteri, der er fuldstændig brandsikkert, praktisk talt holder i hele køretøjets levetid og oplades på få minutter.
Kilden til teknologien er den svenske virksomhed Holyvolt, som udviklede nanopaste-printteknologi i sit laboratorium i München. Denne metode er baseret på traditionelt serigrafi, hvor batteriets interne strukturer printes lag for lag med ekstrem præcision. Teknologioverførslen til en værdi af cirka ti millioner euro, der blev realiseret i 2024, skabte grundlaget for at begynde at anvende denne tyske ekspertise på industriel skala i de nordiske lande.
Hvad angår materialer, læner teknologien sig tungt op ad finsk videnskabelig viden. Bag batteriets ekstraordinære ydeevne ligger det langsigtede arbejde med silicium-nanomaterialer udført af professor Vesa-Pekka Lehtos forskningsgruppe ved University of Eastern Finland. Silicium er et fremragende materiale til energilagring, men det er traditionelt gået i stykker under opladningscyklusser. Den finske opfindelse med at stabilisere siliciumanoden har gjort det muligt for batteriet at modstå op mod hundrede tusind opladningscyklusser uden væsentlig slitage.
Industriel produktion er Nordic Nano Groups ansvar, som opererer i Imatra. Virksomhedens fabrik i Imatra benytter roll-to-roll nanoprinting, hvor battericellerne printes som en sammenhængende strimmel. Projektet er blevet styrket af betydelig offentlig støtte, såsom et udviklingstilskud fra Just Transition Fund (JTF) på cirka tre komma seks millioner euro. Arbejdskraftens ekspertise er blevet sikret gennem et lokalt samarbejde med Saimaa Vocational College Sampo, hvorved de første linjeoperatører vil være uddannet ved begyndelsen af 2026.
Det endelige produkt og dets integration håndteres af Donut Lab, som fungerer som teknologiafdeling for Verge Motorcycles. Donut Lab har kombineret Holyvolts printteknologi og finsk materialevidenskab til en enhed, der kan installeres i elbiler. De første applikationer vil blive set i Verge TS-motorcykler, hvor batteriet er placeret innovativt som en del af baghjulets navmotor-struktur. Helheden er således en industriel kæde dannet af flere specialiserede aktører, hvor hver især har sin egen kritiske rolle fra grundforskning til masseproduktion.
… indtil 2026.
https://x.com/i/status/2009176167304008147
Jukka Lepikkö kommenterer forsigtigt håbefuldt.
Donut Lab præsenterer i øjeblikket sine [påståede] solid state-batterier samt produkter, hvor teknologien allerede er indbygget, på CES-messen i Las Vegas.
I denne video optaget på messen fortæller den administrerende direktør, at de allerede har en produktionskapacitet på en gigawatt, og næste år flere ti-tals gigawatt. Fabrikker vil blive bygget globalt, herunder i USA.
Det er svært at forstå, hvad virksomheden kunne opnå ved at lyve om solid state-batterier. Da de er tilgængelige nu i produkter, der kan bestilles med få måneders leveringstid, vil man om et par måneder under alle omstændigheder vide, hvilken batterikemi der anvendes, og om de indfrier deres løfter. Hvis det hele var rent svindel, ville virksomhederne snart gå konkurs, og det personlige omdømme ville være tabt.
I Donut Lab er der kendte investorer involveret, herunder Risto Siilasmaa, som også sidder i virksomhedens bestyrelse.
Lad os derfor være forsigtigt optimistiske, ikke?
9 Synes om
Kæmpe stort, hvis det er sandt!
Men det er faktisk noget helt andet end et kemisk batteri; batteridoktoren spekulerer allerede i et superkondensator-batteri. Det har også sine egne udfordringer, men måske har donut været i stand til at løse de problemer.
En anden ting er ladeeffekten. Så høj en ladeeffekt inde i et lille køretøj kræver superpræcis varmestyring og spændingsudligning. Det bliver spændende at se, hvordan det er blevet løst,
1 Synes om
Og som en tilføjelse: donuten fik den fortjente opmærksomhed, og selvom man måske ikke kan anklage dem for at lyve, så er termerne stadig lidt upræcise, men det er forståeligt, da de ikke ville have fået samme opmærksomhed med termen supercap. MEN. En supercap er ikke et all-solid-state-batteri, medmindre der findes faradiske reaktioner til energilagring.
Det, der gør dette interessant, er, at det indtil nu har været umuligt for superkondensatorer at opnå en energitæthed på 400 Wh/kg. Hvis Donut Lab er lykkedes med dette, er der tale om en opfindelse på Nobelpris-niveau, uanset hvad den kaldes.
4 Synes om
Øjenåbnende video om bilmarkedet. Vestlige bilmærker trækker sig tilbage fra Kina. Kinesiske elbiler overtager markedet både dér og potentielt (sandsynligvis?) også i Vesten i fremtiden. Selv Tesla har problemer i Kina.
I dag er der et interview i Kauppalehti omkring batteri-vidunderet. Der kommer selvfølgelig ikke noget sensationelt frem, men det er en interessant historie.
3 Synes om
https://x.com/EVCurveFuturist/status/2014303899793162723
Lad os se, hvornår der findes endnu en kilde til dataene, men ret vildt, hvis det bare er i nærheden af at være sandt.
I december var 50 % af de tunge lastbiler registreret i Kina ifølge dette altså eldrevne. Det kan selvfølgelig være, at hybrider er inkluderet, som de normalt er i Kinas elbilrapporter. Noget der skal holdes øje med, og som kan være den største nyhed relateret til drivlinjer i 2026. Hvis den hurtige udvikling fortsætter, vil det hurtigt kunne ses i både bilindustrien såvel som i prognoserne for olieforbrug.
4 Synes om
Jamen hej @Karibu! Lidt sent til festen, da tiden ikke længere rækker til at producere tekst, men lad os svare og se, om du får noget ud af det.
For det første må man sige, at det klogeste for en investor for 5 år siden ville have været at placere sine penge i Toyota-aktier, som i den periode er oppe med +129 % (Tesla +64 %), mens resten har tabt deres penge.
Derefter går vi til sagen. Det bliver en lang, men rodet besked.
Jeg er selv blevet endnu mere bearish i forhold til BEV-flåder til tung transport i USA end tidligere. De er langsomme, ladeinfrastrukturen er dyr, skalerer ikke, og de TAGER strøm fra datacentre.
https://x.com/i/status/2005668471435350043
Jeg vil påstå, at tilbagetrækningen af de amerikanske tilskud til elbiler hænger meget stærkt sammen med billedet ovenfor. Og dette billede bekræfter igen påstanden om, at samfundet har brug for flere energidistributionskanaler, og at fossile brændstoffer + tankstationer har båret den byrde. Dette har jeg diskuteret mange gange med @Ripetirip, og jeg påstår, at jeg har ret.
Og nu følger den vigtige påstand → Amerikanerne vælger hver gang, at datacentrene skal have nok strøm frem for den elektriske transport. Det ville faktisk have været en strategisk fejl, hvis USA var fortsat med at støtte batteribiler, da det ville have ført dem direkte i grøften. Og vi står over for den samme beslutning i Europa – hvis vi har tænkt os at bygge datacentre her. El-infrastrukturen bliver ikke bare lige bygget, atomkraftværker opstår ikke på under 10 år, gasturbinesælgere melder udsolgt indtil år -30, og vedvarende energi er også under et vist pres lige nu.
Man kan ikke længere retfærdiggøre noget med emissioner, for al olien vil gå til AI-brug, hvis den ikke bruges i transporten.
Samtidig er tempoet på brintområdet også faldet, men det er ikke stoppet. Hvorfor?
- Fossile brændstoffer og ICE (Internal Combustion Engine) er en utrolig hård modstander. Hybrider er det hotteste lige nu; de sælger meget, men deres vækst er stadig den højeste. Derudover er fossile brændstoffer så billige, at den tunge transport kører omkostningseffektivt på dem – og nutidens holdninger tillader begge udviklingsforløb. Bemærk! Også i Europa.
- Propaganda. Kina har købt sig lidt tid ved at bilde Europa ind, at fremtiden i transporten udelukkende ligger i batterier, selvom de selv gør det modsatte. Vi vender tilbage til dette lidt senere. Derudover har Trump en krig mod vedvarende energi, så grøn brint fik bestemt sit at mærke der…
Men spillet er ikke slut, tingene bevæger sig faktisk fremad. Brintens anvendelighed i forskellige applikationer afhænger af to forskellige ting, som begge skal rykke sig.
- Nye brændselsceller skal være billigere, mere holdbare og mere energieffektive end før. Og denne udvikling er faktisk ved at ske. Jeg vil senere poste links til forbruget på de nye FCEV-lastbiler og rækkevidden på den nye Nexo – som er opnået med en mere energieffektiv celle end tidligere. Med andre ord: lavere forbrug skærer i driftsomkostningerne.
- Billigere brint, som er tilgængelig for kunden, og farven betyder ikke rigtig noget længere. Her er der også sket fremskridt, men der er stadig meget arbejde forude. Projekter er strandet på pre-FID-niveau (Final Investment Decision) takket være et langsomt bureaukrati. Prisforskellene er store.
Kort sagt begynder det at rulle, når det giver økonomisk mening. Kommende brændselsceller hjælper meget her, men fossile brændstoffer er så billige, at modstanden også er hård…
Nu til forbrugstallene. Den nye Hyundai Nexo satte rekord i rækkevidde, 1400 km. Den har en lidt større tank end Mirai, men det er stadig en stærk præstation, når en SUV slår en strømlinet sedan. Sammenlignet med den gamle Nexo er præstationen virkelig stærk (rekord ca. 800 km, hvilket også er skidegodt for en elektrisk SUV).
Hyundai Nexo Sets New Hydrogen Driving Range Record https://share.google/V7GPcoCyX6mO0KD0v
Kinesiske lastbiler begynder at levere markant lavere forbrugstal sammenlignet med Hyundai for et par år siden.
Da det er kineserne, skal man være lidt påpasselig med tallene. Jeg har dog læst om forbrugstal på omkring 7 kg andre steder også, så der er faktisk sket en udvikling.
Det gode her er, at europæerne følger efter:
Så der findes skam både materiel og satsning på infrastruktur i Europa også. Og det er godt, for nu går vi videre til propaganda-afdelingen.
Denne kommentar rammer plet:
For Kina trækker EU rundt i manegen i denne sag. De har planer for brint på et helt andet niveau:
Og nu begynder det at kunne ses:
‘Explosive growth’ | More than 10,000 hydrogen-powered vehicles hit the road in China in 2025 | Hydrogen Insight https://share.google/7Il95Eq3yNoscbiBi
Og det er hovedsageligt tungt materiel. Forskellen til Europa er gigantisk; hos os taler vi om et par hundrede lastbiler. Uden Daimler, BMW, Toyota og Hyundai ville Europa tabe denne kamp endnu større end kampen om batteribiler.
Dette sjove billede beskriver situationen godt:
Nå, alt er ikke tabt i Vesten, for Hyundai er trods alt kongen af brintmobilitet:
Og Hyundai + Air Liquide indgik en global samarbejdsaftale, som jeg forventer mig ret store resultater af:
Jeg holder stadig fast i mit synspunkt om, at brændselsceller vil blive brugt der, hvor der er brug for høj ydeevne. Lige nu ser f.eks. droner ud til at være no-brainere:
Vi er allerede bagud…
Sådan er det. Fik du noget ud af det?
11 Synes om
Fremragende overvejelser @everlaastia! Her i løbet af arbejdsdagen kan jeg ikke læse det med fuld koncentration, men jeg må se, om jeg får tid til at læse det grundigt igennem i weekenden. Jeg har selv længe overvejet brint-scenen ud fra, at det i den tunge transport helt sikkert er et reelt alternativ til forbrændingsmotoren, da man med den nuværende batteriteknologi ikke kan trække et vogntog 500 km med fuld last. Selvfølgelig, hvis Donut’s batterier ikke viser sig at være vaporware (waporware), kan det ændre denne beregning i fremtiden.
Jeg er helt enig i, at infrastrukturen til elproduktion og -distribution ikke kan følge med væksten i elbiler, hverken i Finland eller slet ikke i USA, hvor infrastrukturen er langt bagefter behovet, og forbedringen af den er en opgave på et årti eller to. Jeg tror til en vis grad – i det mindste i Finland – at det vil hjælpe, at mange husejere sikkert overvejer egenproduktion med solceller og eget hjemmebatteri rent ud fra et ønske om at spare penge. Og selv om vinteren hjælper det, at batteriet f.eks. kan oplades i de billigere nattetimer. Måske er det småting i det store billede, men for en familieenhed er det et helt realistisk scenarie, hvis man overvejer en elbil til familien.
Uanset hvad, så brændte jeg fingrene på Hyzon og Plug Power, så fremover følger jeg nok med fra sidelinjen set fra en investors perspektiv. 
2 Synes om
Dette er jo allerede blevet bekræftet af Bloombergs analyse. Toppen for brint passerede for et par år siden, og elektrificering vinder frem overalt. Bag linket findes også et slide-sæt med flere uddybninger. Derudover har BNEF en podcast-episode om emnet.
5 Synes om
Batterier i gamle elbiler er blevet undersøgt, og konklusionen kort opsummeret er, at batterierne generelt holder godt: Sähköautojen ajoakuista laaja tutkimus: Näin ne kestävät käytössä | Tekniikka&Talous
3 Synes om
Her er et sagligt perspektiv på forskellige drivmidler; Iltalehti
3 Synes om
Interessant perspektiv både i artiklen og hos det østrigske politi. Størstedelen af den kritik er relateret til de valgte bilmodeller, der er uegnede til politiarbejde, og slet ikke til elbiler.
- Bagagerummet er for lille
- Tophastighed på kun 160 km/t
- Betjening af touchskærme er besværlig
- Utilstrækkelig bremseeffekt
- Rækkevidden var ikke tilstrækkelig
Punkt 1, 2 og 4 er jo det rene vrøvl, hvis man påstår, at de specifikt er relateret til den elektriske drivlinje. Der er bare valgt de forkerte biler (VW ID.3 og ID.4). Desuden er punkt 3 ikke direkte relateret til elbiler, selvom funktionerne i dem ganske vist oftere er placeret bag en touchskærm. Alle biler bevæger sig dog i denne retning. Punkt 5 relaterer sig også mindst delvist til de valgte modeller, og delvist til hvilke typer opgaver disse biler blev brugt til. Ifølge en undersøgelse fra Cenex kunne 75 % af politiets kørsel allerede i 2023 være udført med de daværende elektriske drivlinjer. Og situationen er i dag endnu en størrelsesorden bedre, hvis man for eksempel ser på specifikationerne for den nye BMW iX3 eller Volvo EX60.
Det ser for mig ud til, at man her uden at tænke nærmere over det har valgt de forkerte biler (ID.3 som politibil??) til de forkerte opgaver, og giver drivlinjen skylden for fejlen, selvom størstedelen af problemerne ligger andre steder. Det er sikkert godt for en vis del af patruljevognene at have mulighed for at køre lange eftersættelser ved høj fart og/eller lange strækninger om vinteren uden behov for opladning, men mon ikke 800 km WLTP og en praktisk rækkevidde på 400+ km om dagen er nok til størstedelen af opgaverne.
8 Synes om
Ja. Med ordet saglig mente jeg simpelthen, at der ligger reel brugstid og brugererfaring bag. Ikke en enkelt test… 1-3 dage. Den enkelte læser kan så drage sine egne konklusioner om de øvrige forhold ud fra egne tanker eller anvendelsesformål.
Man kan ikke bare affærdige politiets kommentarer med et skuldertræk. De er/var fakta for dem hver dag.
Desuden er det værd at huske på, at der allerede findes betydelige markeder og kundekredse for brugte elbiler. For dem er der også fakta at finde her… ikke mavefornemmelser eller marketingjargon.
Ja, interessant artikel og tak for at dele den. Min pointe var dog, at konklusionerne er helt tåbelige. Hvis nogen valgte en Suzuki Swift som politibil og på det grundlag konkluderede, at benzinbiler er uegnede til politibrug, ville vedkommende blive grinet ud. Nu har man valgt en helt absurd (ID.3) og i bedste fald en under middel elbil (ID.4) til dette behov, og på baggrund af dem siger man, at elbiler ikke egner sig til politibrug. En mere korrekt konklusion ville være, at ID.3 og ID.4 i hvert fald ikke egner sig til al politibrug.
Der findes elbiler som politibiler i i hvert fald Norge, Schweiz, Storbritannien og USA, og sikkert også andre steder. Som med andre biler er der både fordele og ulemper ved dem til det arbejde, og bilmodellen skal vælges ud fra behovet.
4 Synes om
Hvis man tager en bil, hvor tophastigheden er begrænset til 160 km/t, så kører den ikke hurtigere, selv under udrykningskørsel. Der kan selvfølgelig være det problem, at en længere jagt på motorvejen sluger meget batteri, men hvor ofte sker det?
I de VW-elbiler er der tromlebremser bagpå og almindelige skivebremser foran, så det er ikke mærkeligt, hvis de bliver varme ved hård brug, hvilket svækker bremseeffekten.
Jeg forstår heller ikke denne brok over touchskærme. Hvilke ”betjeningselementer” findes bag touchskærmen? De biler har jo et helt normalt rat, pedaler og ratstilke – man behøver vel ikke at begynde at justere temperaturen på det automatiske klimaanlæg eller radioindstillingerne midt under en udrykning?
2 Synes om
Det går ret meget ved siden af overskriften, men lad gå.
Om touchskærme: Da jeg lejlighedsvis transporterer folk i alle mulige biler, er elbiler, der læner sig kraftigt op ad touchskærme, Rigtig ofte Virkelig irriterende. I et specifikt tilfælde nulstiller bilen i sin visdom køreassistenter og andre bip-lyde, hver gang man forlader bilen i et par minutter. Disse skal så findes frem bag forskellige menuer og slås fra én efter én, hvilket betyder, at der hver gang skal 20-40 tryk til, afhængigt af hvor mange gange man rammer ved siden af. Så i løbet af en vagt kan det nemt blive til 200-300 af disse tryk alene. Plus for eksempel at tænde kabinelyset, hvilket tager ca. 5 tryk.
Tidligere var der tale om hastigheder og sikkerhedsafstande. Da vi nu befinder os på et investorforum, er renters rente sikkert et velkendt begreb. Som et eksempel herpå: fra Tampere (Linnainmaa) til Kangasala er fartgrænsen næsten hele vejen 100 km/t året rundt. I praksis snegler man sig afsted med knap 80 km/t på den strækning, sommer og vinter, med en personbil forrest i køen. Og hvis alle holdt en sikkerhedsafstand på 100 m, ville der på hele den 10 km lange strækning kun være plads til 100 biler. Altså hundrede. Selvfølgelig skal man tænke på sikkerheden, men der må være en grænse! Der opstår jo kø helt ind til centrum, hvis man kun kan få plads til hundrede biler på en 10 km lang strækning.
Og det samme med renters rente ved lyskryds. Der skal ikke ret meget trafik til, og ikke ret mange lyskryds i træk, før de, der af økonomiske hensyn begynder at snegle sig frem allerede hundrede meter før krydset (mens dem bagved må stå på bremsen) og kører ekstremt roligt i gang for at spare på bilen (batteriet?), forårsager i de bagvedliggende lyskryds, at man slet ikke nåede at bevæge sig, mens der var grønt.
Og så er der ladestationerne. I år er det allerede sket to gange i løbet af en weekend-eftermiddag med “hård” frost, at der ikke var en eneste ledig og fungerende lader i det vestlige Tampere hos de tilgængelige firmaer (4 stk.), som ladede med en bare nogenlunde acceptabel hastighed på ~50kW. Nå, der blev fundet en i Ylöjärvi. Den tid kunne man jo have brugt på at arbejde, jf. en diesel-Mercedes. 1000 km rækkevidde på et minut fra enhver tankstation.
Men dette er bare ét perspektiv. Køretøjet skal passe til behovet, og førhen var alting bedre! Desværre er nu nu. Ugh! Over and Out.
9 Synes om
