Investco tekster - aktieselskab som investors værktøj

Almindelig
, , ,
1

Hej alle sammen på forummet!

Velkommen til diskussionen om Investcos tekster vedrørende investeringsselskaber, beskatning og ejerstrukturer. Her kan du læse vores første tekst, som omhandler organisering af investeringsvirksomhed fra et skattemæssigt perspektiv.

Investco opstod, da vi bemærkede, at der er begrænset information tilgængelig om investering gennem et selskab, og at der næsten ikke findes regnskabsfirmaer specialiseret i investerings- og holdingselskaber. Vi satte os for at udfylde dette hul og fortsætter nu arbejdet ved også at tilbyde relateret indhold til Inderes’ læsere.

Vi er primært et regnskabsfirma for investerings- og holdingselskaber samt fonde. Vi tilbyder lovpligtige administrative tjenester, der tager højde for specialområdet, såsom bogføring, årsregnskaber og selvangivelser. Derudover hjælper vi vores kunder med at planlægge deres aktiviteter fra et skatte- og administrationsmæssigt perspektiv. De mest almindelige planlægningsemner er kapitalisering af selskabet, udbyttepolitik, valg af aktivklasser til investeringer, ejerstrukturer samt forberedelse på forskellige situationer såsom arveplanlægning. Vi stræber efter at være de bedste inden for vores speciale og holder os til det: Vi tilbyder f.eks. ikke tjenester til udfyldelse af personlige selvangivelser eller økonomistyring for andre end investerings- eller holdingselskaber.

Vi har en håndfuld emner i støbeskeen, som vi ønsker at skrive om, og som vi vil fokusere på i de kommende måneder. Fremover vil vi også gerne inddrage læsernes kommentarer i valget af emner, og vi hører meget gerne jeres forslag til emner, der interesserer jer. Vi vil også forsøge at besvare spørgsmål relateret til teksterne her på forummet.

Rigtig god læselyst med vores tekster!

Tuomas og Sampsa fra Investco

28 Synes om
Inderesin kahvihuone (Osa 8)
Ylisukupolvinen varallisuus ja perheen oma sijoitusyhtiö
3

Hej!

Jeres første tekst var fremragende. Tak for den! :slight_smile:

Dette er måske et lidt skørt og barnligt spørgsmål, men emnet interesserer mig, og jeg går ud fra, at det ikke er muligt at svare helt præcist på det.

Spørgsmål:

Kan I på nogen måde beskrive eller afgrænse, hvor stort et investerings- eller holdingselskab skal være, før det kan betale sig at få hjælp fra et regnskabsfirma som jeres? Det kan vel ikke betale sig ved mindre aktiviteter?

Tak for svaret på forhånd, og jeg beklager, hvis mit spørgsmål er ”unødigt”. :slight_smile:

8 Synes om
4

Tak for et fremragende spørgsmål, det ville have været godt at have præciseret dette allerede i vores oprindelige indlæg.

Vi har virksomheder som kunder i mange forskellige størrelser, lige fra små enkeltmandsejede holdingselskaber til større fondskonstruktioner. Vi har i øjeblikket lidt under 600 kundevirksomheder, hvoraf de enkleste er holdingselskaber, der passivt ejer aktier i et andet unoteret selskab (investeringsobjekt) og ikke foretager sig andet. Ifølge vores erfaring er det derfor værd for selv de mindste holdingselskaber at overveje outsourcing af økonomistyringen, hvis regnskabstekniske emner ikke er ens stærke side :blush: Med en regnskabspartner, der kender din virksomheds drift, får man frem for alt proaktiv rådgivning samt støtte til planlægning af virksomhedens drift, også i situationer, man måske ikke selv havde overvejet.

Gennem specialisering har vi gjort vores processer effektive, og vores prisliste er skalerbar i forhold til virksomhedens kompleksitet. Vi er derfor i stand til også at betjene enkle selskaber på en fornuftig måde og til en rimelig pris.

3 Synes om
5

Og tak for det fremragende svar! :pray:

Jeg kender ærlig talt ikke andre revisionsfirmaer, der er specialiseret i netop dette, selvom der findes nogle af dem. :slight_smile:

I jeres seneste indlæg taler I også om forsikringsdepoter (vakuutuskuori), så er det i sig selv krævende for almindelige mennesker at oprette en sådan kapitaliseringsaftale/forsikringsdepot og håndtere de dertilhørende anliggender?

Et revisionsfirmas kunder er ofte “på en løbende kontrakt”, men har I kunder, der køber service/hjælp til at håndtere en enkeltstående sag, f.eks. til at oprette et sådant forsikringsdepot?

Ærlig talt kender jeg ikke forsikringsdepot-tingene særlig indgående, og selvom jeg selvfølgelig kender visse principper, er det en fremmed verden for mig personligt, så derfor kan mine spørgsmål virke lidt mærkelige, og jeg spørger blot af nysgerrighed. :slight_smile:

Tak igen for svaret på forhånd!

2 Synes om
6

En forsikringsskal er en tjeneste fra forsikringsselskabet, hvor de tager sig af stort set det hele. Der kræves næsten kun en underskrift fra bestilleren. Beskatningen af en forsikringsskal er også enkel, da der kun opstår skattemæssige hændelser, hvis der trækkes penge ud af skallen. Transaktioner, der sker inde i skallen, medfører ikke skattemæssige konsekvenser.

Hvad angår enkelte ydelser, er vores politik, at vi hjælper vores kunder på løbende kontrakter med diverse sager, som f.eks. netop åbning af konti, men for andre påtager vi os nødigt sådanne mindre sager. Årsagen er bureaukratiske forhold såsom regnskabskontorets KYC-forpligtelser (Know Your Customer) m.m. Større helheder, som for eksempel virksomhedsomstruktureringer håndteret gennem vores partnere, er en sag for sig.

3 Synes om
7

Tak for det klare svar!

Jeg har troet, at det krævede en del ubehageligt bureaukrati fra ansøgerens side, og jeg havde ikke indset, at forsikringsselskabet tager sig af næsten det hele. :slight_smile:

Dette er også meget forståeligt og fornuftigt..

Som man kan se, er det en fremmed verden for mig. :slight_smile:

Disse var blot opvarmningsspørgsmål, og der skal nok komme flere spørgsmål fra forummet fra de mere velinformerede, især i takt med jeres kommende indlæg. :muscle:

2 Synes om
8

Det er dejligt at få jer med på forummet :+1:

Jeg tror, at investering gennem et selskab interesserer mange, men det ekstra arbejde, omkostningerne til ekstern hjælp (primært regnskabsbureauet), risici og de uklare fordele får nok mange til at tøve. I Finland er der en ret stærk kultur for at spare op og investere som privatperson, og investerings-/holdingselskaber giver mange et lidt uklart eller uærligt indtryk.

En konkret udfordring med små investeringsselskaber er bankydelser. Så vidt jeg forstår, er bankerne ikke særlig begejstrede for investeringsselskaber, og de færreste har en passende pakke til et investeringsselskab; i stedet vil de altid sælge kreditkort osv., og prisen er adskillige tiere om måneden, selvom behovet blot er en driftskonto. Har I hos Investco eller på forummet erfaring med, hvilken bank der tilbyder den letteste og mest rimeligt prissatte pakke?

Kan man i øvrigt hæve normal løn fra et investeringsselskab? Hvis man tænker på FIRE-folk – altså at man opsparer en tilstrækkelig formue og går på “pension” for at leve af investeringsafkastet – ville man så ikke opnå den laveste skattesats med små lønindkomster? Selvfølgelig, hvis der er behov for at hæve større beløb, så rammer progressionen.

9 Synes om
9

Tak, vi forsøger at være til hjælp.

Godt sagt. Der er altså tydeligvis et behov for at præcisere og uddybe fordele og omkostninger. I den første tekst forsøgte vi at gennemgå fordelene. Herunder er et udvalgt uddrag fra tekstens sammenfatning.

Når det gælder beskatning, kan det sammenfattende konstateres, at et aktieselskabs indkomstbeskatning på 26-26,8 % er markant lavere end en persons kapitalindkomstbeskatning, hvis kapitalindkomsten er over 30.000 €, og skatteprocenten er 34 %.

Hvis du foretager investeringer i unoterede aktier, er investering gennem et aktieselskab næsten uden undtagelse det absolutte valg.

Den anden side er så det ekstra arbejde og omkostningerne, som det absolut ville være godt at skrive om. Hvad angår risici, tænker jeg umiddelbart primært på skattemæssige risici, som opstår, hvis bogføring og beskatning udføres forkert. Hvilken type risici havde du i tankerne? Det “lyssky” billede hænger nok sammen med de skattearrangementer, som aktieselskaber er blevet forbundet med i offentligheden.

Jeg er enig i, at en servicepakke rettet mod investerings-/holdingselskaber ville være velkommen. Man kan godt få blot en konto og netbank til en virksomhed (også et investeringsselskab) hos bankerne, men priserne er steget de seneste år og ligger i dag ofte tættere på 20 €/md. end 10 €/md. Gebyret for kontooprettelse kan også ligge omkring 200 €. Der er variation mellem de forskellige banker, og med f.eks. en konto hos OP kan man vist slippe med lidt under 10 €/md. Vi kender ikke så meget til det endnu, men vi har hørt, at Alisa Bank (Alisa Pankki) tilbyder et meget billigt alternativ. Alt er dog relativt, og en årlig omkostning på 200 € er ikke væsentlig, hvis investeringsformuen og skattebesparelserne er store nok.

Ja, man kan absolut trække normal løn ud. Du har ret, i Finland beskattes de første ca. 20.000 € af personlig indkomst næsten med nul i skat. Selskabets (investerings)indtægter kan altså så at sige omdannes til skattepligtig løn op til et vist beløb, forudsat at man ikke har lønindkomst fra andre kilder. Hvis jeg f.eks. taster mine egne oplysninger ind i skatteberegneren (link), giver det en trækprocent på 3,0 % ved en årsløn på 20.000 €. Af lønomkostninger er der kun arbejdsgiverens sygeforsikringsafgift på 1,53 %. Vi vil skrive om lønbeskatning i en anden tekst, som handler mere om selskabet og udlodning af overskud. Der er for nylig kommet en reform af YEL-praksis (iværksætterpension), men for et passivt investeringsselskab burde der ikke opstå YEL-forsikringspligt.

8 Synes om
10

Mit indlæg var mere generelle overvejelser end noget konkret :grinning: Det er primært fedt, at der kommer flere indlæg fra jer, og mon ikke denne tråd også vågner op med tiden. Der er sikkert mange fordele/ulemper, og det er smartere at præsentere dem løbende i enkelte tekster, hvor de forklares tydeligt, frem for bare at smide en lang liste med punkttegn.

Den største risiko for en almindelig investor er nok uvisheden og frygten for at gøre noget forkert, så man pludselig ender i kløerne på skattevæsenet eller i værste fald politiet. Jeg ved det ikke præcis, men så vidt jeg forstår, er denne risiko i praksis ikke-eksisterende, hvis man bruger et kompetent regnskabsfirma og ikke bevidst bevæger sig ind i en gråzone. Dette hænger nok også delvist sammen med det lidt blakkede ry, som investeringsselskaber har. For ret mange er skattely, gamle rige slægter og Yles MOT det første, de tænker på, når de hører ordet holdingselskab :grinning:

@Sijoittaja-alokas ønskede netop et indlæg om porteføljens størrelse og fordelene ved et investeringsselskab. Det kunne være interessant at læse lidt mere i dybden om dette end i jeres tidligere svar. Især med den vinkel, hvis selskabet udelukkende blev oprettet med henblik på investering. Altså en overvejelse om, hvornår fordelen begynder at overstige omkostningerne. Gerne illustreret med konkrete eksempelberegninger.

Hvis den årlige kapitalindkomst f.eks. var 30.000 € og man forenklet set regnede med en skattefordel på 4 % (30 % mod 26 %), så skulle omkostningerne ligge under 1.200 € om året. Udgifter til regnskabsfirma + bankgebyrer ligger vel som minimum i den størrelsesorden?

7 Synes om
11

Tak for det gode forslag til et indlæg, det noterer vi os.

Dine beregninger viser tydeligt, at de direkte skattefordele ved at flytte en aktie-/investeringsportefølje til et selskab er begrænsede, hvis ikke ikke-eksisterende, især sammenlignet med en kapitalindkomstskat på 30 %. I personbeskatningen kan man nemlig desuden opnå fordele gennem lempelse af udbytteskat og den fiktive anskaffelsessum (hankintameno-olettama).

Når kapitalindkomsten overstiger 30.000 € om året, er fordelen allerede tydelig. Alligevel vil jeg sige, at det sjældent er den direkte indkomstskattefordel ved at drive en aktieportefølje, der er årsagen til at placere investeringer i et selskab. Oftest er årsagen ejerskab i unoterede selskaber eller ejerstrukturer med flere ejere i forbindelse med enten fælles projekter eller familieselskaber.

Hvis selskabet under alle omstændigheder eksisterer, og administrationen er på plads, drives der ofte også en aktieportefølje under selskabet. Heller ikke i denne situation er den største årsag til at placere aktieporteføljen i selskabet en direkte indkomstskattefordel. En større interesse i at overføre aktieporteføljen er knyttet til en mere effektiv hjemtagelse af selskabets øvrige indtægter (f.eks. udbytte fra et unoteret selskab): Ved at overføre aktieporteføljen til selskabet og bogføre investeringen i SVOP-fonden (reserve for indskudt fri egenkapital), kan man øge selskabets nettoformue og udlodde mere lempet udbytte til den personlige ejer.

7 Synes om
12

I artiklen herunder gennemgås virksomhedens overskudsfordeling og håndtering af aktiver fra et skattemæssigt perspektiv pr. dags dato. Det er værd at læse. :slight_smile:

I den forrige tekst havde en person et stort beløb på sin personlige konto. Vi overvejede dengang, om det kunne betale sig at investere midlerne privat, gennem en kapitalisationsaftale (kapitalisaatiosopimus) eller via et aktieselskab, og hvordan situationen adskiller sig for forskellige investeringsobjekter.

I denne tekst er et stort beløb endt på et aktieselskabs konto, for eksempel som følge af salg af virksomhed eller en betydelig investering. Hvilke muligheder har ejeren herfra for at organisere midlerne, og hvordan kan man gøre det fornuftigt, også ud fra et skattemæssigt synspunkt?

2 Synes om
13

Tak fordi du delte artiklen! Vi tager gladeligt imod kommentarer eller spørgsmål relateret til emnet.

4 Synes om
14

Jeg er en (tilfreds) kunde hos InvestCo og var lige ved at sende et spørgsmål direkte til dem, men jeg spørger her, da det ligger så tæt op ad blogindlægget.

Spørgsmål: @Investco_Tuomas behandler i blogindlægget brugen af den formodede anskaffelsessum (hankintameno-olettama) i forbindelse med likvidation af et selskab, men er det muligt for et investeringsselskab at købe egne aktier, hvilket ville gøre det muligt for iværksætteren at anvende den formodede anskaffelsessum uden at likvidere selskabet?

6 Synes om
15

Dejligt at høre, at du har været tilfreds med vores service! Det er også godt, at du stillede spørgsmålet her, så vi kan dele informationen bredere på samme tid.

Vores opfattelse er, at uden en forretningsmæssig begrundelse for erhvervelse af egne aktier, vil transaktionen let blive beskattet som maskeret udbytte i stedet for som en afståelse. Maskeret udbytte beskattes som 75 % personlig indkomst og 25 % skattefri indkomst, det vil sige på samme måde som udbytte beskattet som personlig indkomst.

Loven om skatteligningsprocedure § 29, stk. 2, siger følgende:

”Ved maskeret udbytte forstås også midler udloddet ved at erhverve eller indløse egne aktier eller ved at nedsætte aktiekapitalen, reservefonden eller overkursfonden for at undgå skat på udbytte.” Laki verotusmenettelystä | 1558/1995 | Lainsäädäntö | Finlex

Her er en artikel om emnet: Omien osakkeiden hankinta yksityisessä osakeyhtiössä - Oulun kauppakamari

3 Synes om
16

@Investco_Tuomas har skrevet en ret nyttig artikel om, hvordan formue kan overføres til de næste generationer så optimalt som muligt. :slight_smile:

Denne tekst fokuserer primært på at overveje måder, hvorpå formue kan overføres til de næste generationer på en skatteeffektiv og administrativt fornuftig måde. Den bedste løsning afhænger altid af situationen, og de metoder, der beskrives i teksten, er kun illustrative eksempler. Sekundært behandler teksten også udligning af formue mellem ægtefæller. Teksten er for tydelighedens skyld skrevet fra et forældre- og barn-perspektiv, men de samme modeller kan næsten uden undtagelse også anvendes på ægtefæller.

5 Synes om
17

I relation til dette: Hvis jeg for eksempel startede et investeringsselskab med en gruppe venner, og en aktionær efter nogle år ønsker at træde ud af selskabet, hvordan skal det så gøres, hvis selskabet ikke kan købe de pågældende aktier af frygt for maskeret udbytte? Det virkede umiddelbart logisk, at selskabet købte sine egne aktier tilbage. Det er selvfølgelig altid en mulighed at sælge til de andre aktionærer, men hvis de andre ikke har pengene på det tidspunkt, da alt allerede er investeret i selskabet…

Ja, og en stor tommelfinger op for at dukke op på forummet :+1:

3 Synes om
18

Det slog mig også i forhold til den situation, jeg beskrev ovenfor, at det ville være godt at få en form for kompensation til den “aktive virksomhedsdriver”. Titlen er valgfri… om det så er administrerende direktør eller bestyrelsesformand? I det bedste tilfælde ville kompensationen være 100 % i aktier eller 50/50 aktier og kontanter. Skal der betales arbejdsgiverafgifter osv. i alle tilfælde?

Da dette er ret centrale bekymringer, før det kan betale sig at gå videre med etableringen af firmaet i dette tilfælde og begynde at indhente tilbud fra revisionsfirmaer :wink:

ps. Var den pris på ±1200 €/år for revisionsydelser, som @Notorious nævnte, i den rigtige boldgade, når man tænker på et mindre investeringsselskab med flere ejere? Med tanke på, at der i opstartsfasen naturligvis er flere spørgsmål og dermed flere henvendelser, og efterhånden som selskabet vokser, vil den udgiftspost naturligvis også stige.

3 Synes om
20

Som vi ser det, ville der i det tilfælde, du beskriver, være en klar reel forretningsmæssig begrundelse, når en aktionær giver afkald på sit ejerskab, og ejerforholdene dermed ændres. Maskeret udbytte ville derimod blive tolket i f.eks. en situation, hvor selskabet køber aktier tilbage fra alle aktionærer i forhold til deres ejerandele, uden at ejerforholdene ændres. Denne sidstnævnte operation ville let blive tolket som omgåelse af udbyttebeskatning, da den i sin natur så tydeligt ville være en overskudsudlodning.

4 Synes om
21

Ja, de 1200 €/år er i hvert fald hos os en meget typisk pris for et mindre investeringsselskab. Antallet af ejere har ikke den store indflydelse på prissætningen. Investeringsaktivitetens omfang og kompleksitet bestemmer i høj grad prisen.

3 Synes om
22

I forhold til arbejdsgiverafgifter har det ingen betydning, om vederlaget udbetales i aktier eller kontanter. Der skal ikke betales sociale omkostninger af bestyrelseshonorarer. Der skal betales fulde sociale omkostninger af løn, hvis lønmodtageren ikke betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. En lønmodtager betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, hvis vedkommende selv ejer over 30 % eller sammen med sine familiemedlemmer over 50 % af aktierne eller stemmeretten OG arbejder i en ledende stilling i virksomheden, som f.eks. i bestyrelsen. For en selvstændig erhvervsdrivende er den eneste sociale omkostning arbejdsgiverens sygesikringsbidrag på 1,16 %, hvis den selvstændige har en pensionsforsikring for selvstændige (YEL-vakuutus).

5 Synes om
Ylisukupolvinen varallisuus ja perheen oma sijoitusyhtiö