Nå, i dag modtog jeg et anbefalet brev med posten, hvor situationen for Innofactor og Onni bidco blev redegjort for, og der tilbydes en mulighed for at afgive en skriftlig erklæring til indløsningsnævnet.
Hvor lang tid skal man give til en skriftlig erklæring?
Datoen er altså af interesse.
Inden udgangen af måneden, hvis der er interesse. Der er stille i tråden, de andre har nok allerede solgt deres aktier… ![]()
Det er præcis sådan. Jeg solgte i hvert fald mine aktier, da det praktisk talt var klart, at der ikke ville komme et højere tilbud. Pengene i hus og videre til andre investeringer.
Et par gange har et købstilbud ramt aktier i min egen portefølje, men nu er jeg blevet nysgerrig og følger stadig situationen fra sidelinjen.
Hvad sker der i praksis nu:
- Bliver uvillige sælgere tvunget til at opgive deres aktier gennem voldgift? Hvis ja, får disse sidste ejere det samme som de andre, eller mere?
- Lykkes det køberne at købe aktierne på børsen eller direkte fra de resterende ejere, og til hvilken pris?
- Eller beholder de nuværende ejere en lille minoritetsandel i det unoterede børsnoterede selskab for evigt, eller indtil de accepterer at sælge?
![]()
-Indløseren stiller en sikkerhed godkendt af voldgiftsretten og får til gengæld ejerskab over alle de resterende aktier. De sidste ejere modtager den pris for aktierne, som voldgiftsretten har fastsat, hvilket i princippet er den samme som den, der blev brugt i købstilbuddet. Derudover modtager de sidste ejere renter, som i øjeblikket er 6,5%. Renter betales fra den dag, hvor 3 uger er gået siden indlevering af ansøgningen om indløsningsprocedure, og indtil indløseren har betalt de sidste ejere den pris, som voldgiftsretten har fastsat. Det er dog muligt at appellere voldgiftsrettens afgørelse, og i værste fald kan processen vare i årevis. Dette tages dog i betragtning ved beregning af den tilstrækkelige sikkerhedsstillelse.
-Indløseren forbeholder sig normalt retten til at købe aktier på børsen, men i selskaber med lav omsætning er kursen ofte højere end prisen i købstilbuddet, så indløseren køber ikke aktier på børsen.
-Nej, det gør der ikke. Ved at eje over 90% af aktierne “tvinges” du til at erhverve resten.
Sådan er det, at aktierne blev solgt til udbudsprisen, og et forhøjet tilbud var betinget af, at prisen fordobles, da Ensio havde lavet sådan et papir, men faktisk kan man godt få en ret god rente fra dem, hvis man venter på indløsning. Selvfølgelig er kapitalen så bundet i objektet.
I voldgiftsretten får resten mindst 1.68€ pr. aktie, men voldgiftsretten kan fastsætte en endnu højere pris, selv\n1.86€
Blev det klart, hvornår indløsningssagen er afsluttet? Jeg fik også et brev, men efter en hurtig gennemlæsning husker jeg det ikke.
Det efterlod en lidt sur smag i munden fra købet af Innofactor på børsen.
Normalt ønsker jeg alle finske børsnoterede selskaber alt godt, men en smule skadefryd opstod, da jeg kiggede på rapporten. Omsætningen falder, og resultatet er svagt.
Man fik ret gode penge for dette i forbindelse med købstilbuddet ![]()
Risto Linturis Facebook-opslag:(Min egen fremhævelse)\n\n*”En lang periode med beslutninger. Tak til Sami Ensio for et fremragende samarbejde, som i det mindste fortsætter som venskab. Jeg trådte ud af Innofactors bestyrelse nu, hvor Innofactor med sine nye ejere fik den ønskede frihed fra børsens lænker. Jeg er enig med Sami i, at det at operere som et børsnoteret selskab medfører mange byrder for både bestyrelsen og den øvrige ledelse, og jeg satte ikke pris på den absurde brokkeri om, hvorvidt noget skal meddeles sent om aftenen eller tidligt om morgenen, og utallige andre fuldstændig irrelevante observationer, som børsen bruger til at styre bestyrelserne til at fokusere på formaliteter i stedet for deres egentlige arbejde, hvilket reelt ikke kan have nogen indflydelse på investorerne.\n\nInnofactor blev grundlagt i skallen af et selskab, som Microsofts importør Mikrolinks Timo Havulinna og Peter Burman havde erhvervet og først delvist og til sidst helt solgte til R. Linturi Oy og Mikko Setälä til import af Windows-applikationer. Tidligere forretningsområder omfattede bl.a. en hesteavlsgård. Jeg var formand for bestyrelsen for dette selskab fra 1985. Forretningen med import af Windows-applikationer blev solgt, og virksomheden ændrede navn fra Simul Oy til Yritysmikrot Oy med udgivelse som forretningsområde.\n\nDa andre interesser tog over, blev udgivelsesaktiviteten nedprioriteret. Den seneste bog udgivet af Yritysmikrot var Sata ilmiötä 2000-2020, som jeg skrev sammen med Ilkka Hannula. En slags start på en karriere som fremtidsforsker, som blev trykt og solgt i 7.000 eksemplarer. Den mest betydningsfulde indflydelse har sandsynligvis været Yritysmikrot-bladet, som i et par år omkring årtusindskiftet mellem 1980’erne og 1990’erne fremhævede udfordringerne ved mikrocomputernetværk og systemarbejde relateret til mikrocomputere.\n\nMen i år 2000 ændrede selskabets navn til Innofactor Oy, og Sami Ensio overtog roret. Min ægtefælle Kaija og jeg forblev bestyrelsesmedlemmer, efter at jeg havde været formand for selskabets bestyrelse i 15 år. Min egen nye bestyrelsesrolle fortsatte indtil den omvendte børsnotering i december 2010 og derefter, da selskabet var i en vanskelig situation, igen fra foråret 2018 til i dag. Dette udgør en mere end 30 år lang rejse, som altså sluttede i dag. En fantastisk og mangefacetteret rejse. Tillykke til Innofactor, som nu opererer i alle nordiske lande.”*
Innofactors uomtvistede andel på 1,68 € kom ind på kontoen i går. Hele processen er endnu ikke afsluttet; den betroede mand kræver udlevering af konkurrerende tilbud og dertilhørende dokumenter. De er angiveligt forsvundet, men kan måske findes, hvis voldgiftsretten beordrer dem offentliggjort. Mundtlig forhandling i juni. Det er stort set 50/50, om indløsningsprisen bliver 1,68 € eller 1,86 €. Meget afhænger af, om dokumenterne findes, og hvad der står i dem.
Renterne kom også. Hos Nordnet blev renterne betalt en dag senere end den ubestridte del på 1,68 EUR/aktie.