Aldersdiskrimination i arbejdslivet, findes det virkelig?

Min økonomi
1

I dag føles det, som om aviserne konstant har artikler om aldersdiskrimination.
Men handler det i virkeligheden om, at der ikke sker aldersfavorisering?

Desuden virker det til, at børsnoterede selskaber er under et usædvanligt stort pres for at foretage DEI-rekrutteringer, men samtidig lægges der vægt på den enkeltes præstation. På en eller anden måde føles det, som om hele DEI er påklistret pynt; jeg kan på ingen måde forstå tanken om, hvordan diversitet skulle give et team præstationsevne, hvis der opstilles en vanskelig sprogbarriere i arbejdet, eller hvis personen har en form for handicap, der forhindrer vedkommende i at arbejde.

Jeg har altid selv tænkt, at man skal ansætte den person, der bedst tjener helheden, som fungerer i teamet, har tilstrækkelig kompetence og er præstationsdygtig. Alder er en komponent i helheden, ligesom erfaring.

For eksempel:
Hvis man skal ansætte en 3D-CAD-designer til at tegne maskindele, og der er 2 ansøgere: den ene er en 25-årig nyuddannet maskiningeniør, og den anden er en 55-årig nyuddannet maskiningeniør. Ingen af ansøgerne har særlig teknisk erfaring ud over deres studier. Er det aldersdiskrimination at ansætte den 25-årige, som sandsynligvis har en større sandsynlighed for at mestre programmet om et par måneder?

Situationen er naturligvis helt anderledes, hvis den 55-årige for eksempel har udført svejse- og bearbejdningsarbejde i 35 år. I så fald vil der sandsynligvis være så mange praktiske kompetencekomponenter, at rekrutteringsbeslutningen sandsynligvis ville vende.

2

Det lyder som et skoleeksempel på aldersdiskrimination. Det gør det svært for 55-årige at få arbejde udelukkende på grund af deres alder, selvom de ellers ville være ligeværdige ansøgere (hvilket næppe nogensinde er sandt).

Det samme gælder for eksempel sprogkundskaber, som ikke bør bruges som en afgørende faktor, hvis arbejdssprogene for eksempel er engelsk og finsk. Det er ikke i orden ikke at ansætte en person, der kun taler engelsk, hvis det er den eneste forskel til en anden finsktalende ansøger.

Efter min mening kunne disse DEI-regler og lignende smides direkte i skraldespanden og lade virksomhederne selv bestemme, hvem de ansætter eller fyrer. Baseret på præstationer. Eller hvis et firma ønsker at ansætte “gode typer” baseret på en anden faktor, hvorfor så regulere det? Meritokrati er langt fra det, når der opstilles fuldstændig absurde kvoter (f.eks. kønskvoter på 49% mænd og 49% kvinder), hvor pladserne fyldes med minoriteter, og meget mere kvalificerede personer udelades. Hvis personerne i disse “kasser” var kompetente, ville det næppe være svært at få arbejde i et land som Finland, f.eks. på grund af køn. Disse kvoter kunne man tage med til Afrika eller Mellemøsten, hvor der reelt er brug for dem.

2 Synes om