Finanssektoren som investering

De har allerede beskæftiget sig med dette i 2022, og det er svært at finde på noget nyt her

Edit;

Dette var et interessant punkt:

” Finanstilsynet anser, at et aktivs forventede likviditet under både normale og ekstraordinære markedsforhold skal tages i betragtning ved værdiansættelsen. Hvis det på baggrund af stresstest konstateres, at en fonds investeringsobjekt er udsat for en særlig risiko for lav likviditet, kan det også være nødvendigt at undersøge, om denne risiko tages tilstrækkeligt i betragtning i værdiansættelsesprocessen, og om nødvendigt foretage ændringer i værdiansættelsesprocessen.

2 Synes om

Endnu en gang konkrete data på, at boligfondenes argumentation om en ”undtagelsestilstand” langsomt begynder at miste sit grundlag.

Handelsvolumenet retter sig, men med en Euribor på 2 % er markedet bare et andet, end da nulrente-dansen spillede :musical_notes::accordion:

23 Synes om

Undtagelsestilstanden er, at bankfolkene ikke får det for ejendommene, som de forlanger, men er nødt til at give afslag på prisen ligesom helt almindelige mennesker.

I Finland beskytter man bankerne mere, end loven tillader.

2 Synes om

OP åbner ejendomsfonde: ”OP-Rahastoyhtiö åbner i dag, tirsdag, igen specialinvesteringsfondene OP-Palvelukiinteistöt og OP-Vuokratuotto for tegning og indløsning, meddeler OP-Pohjola.” OP avaa OP-Palvelukiinteistöt - ja OP-Vuokratuotto -erikoissijoitusrahastot merkinnöille ja lunastuksille | HS.fi

På den ene side signalerer det et bedre marked, på den anden side lægger det pres på andre aktører om, at fonde ikke kan holdes lukket i det uendelige.

21 Synes om

Ja, lige præcis!

Det er godt, at de åbner op. Det bliver nu endnu sværere for andre at argumentere for, at ”der ikke sælges, fordi markedet ikke er normalt”. Det er dog værd at bemærke, at indløsninger, der indgives nu, først udbetales af OP den 1.1.2027, så OP har 12 måneder til at vente på, at markedet bedrer sig, og til at opbygge likviditet.

Desuden anser jeg stadig beslutningen om at lukke fonden helt for et år siden for at være meget tvivlsom. Jeg forstår stadig ikke, hvordan det har været i kundernes interesse at smække fonden i, især når fonden ikke rigtig er faldet i værdi i 2025. I praksis betyder det jo, at aktiverne er kurante (ingen nedskrivninger), og at man burde kunne sælge dem til de bogførte værdier for at udbetale indløsningerne.

25 Synes om

Jeg tror også på julemanden og det store græskar. Man har ikke gidet at nedskrive værdien af beholdningerne unødigt, når man ikke er tvunget til det. Der er sikkert tale om mindst en lav tocifret “haircut”, hvis alles værdier blev vurderet ud fra den nuværende situation.

17 Synes om

Og der er vist stadig en risiko for, at hvis de ikke kan få solgt til deres priser, så lukker de fonden igen inden indløsningerne.

3 Synes om

OP udgav også en videooversigt for fondene. Her er et link til oversigten over boligfonden: https://youtu.be/We1L45m2QNo

Jeg ved ikke, om der er en fejl i dette punkt, men ved 3:30 siger porteføljeforvalteren, at ”fondens pengestrømme var tilstrækkelige til at dække ejendommenes vedligeholdelses- og reparationsomkostninger samt fondens låneomkostninger”. HVIS dette stemmer, vil det betyde, at når man tager højde for administrationsgebyret på næsten 2 %, kører fonden med et grimt underskud på pengestrømmen. Hvis det virkelig forholder sig sådan, er udtalelserne i slutningen af videoen om, at ”boliger også fremover vil give inflationssikrede pengestrømme”, noget af en påstand, når fonden i virkeligheden er et gearet derivat af boligmarkedet i vækstcentre for andelshaverne. :face_with_peeking_eye:

Dette billede var også godt:

image

23-24 var historisk lave i forhold til volumener, men 2025 begynder at være et ret normalt niveau, når man tager højde for afslutningen på nulrenteperioden.

25 Synes om

Min opmærksomhed i det billede blev især fanget af volumenerne på markedet for samfundsejendomme, som så ud til at have været på det næsthøjeste niveau i den tidsserie. På trods af dette kan/vil f.eks. Hoiva ikke få solgt sine ejendomme og udbetalt indløsninger.

OP’s porteføljeforvalter kommenterede dette. Der er mindst én kæmpehandel på 500 millioner euro med (han uddybede ikke detaljerne mellem køber og sælger yderligere). Hvis man renser den ud, er volumen meget mindre. Jeg har ikke gennemgået hver eneste handel i år, men hvis der er handler iblandt, hvor sælger og køber på en eller anden måde er forbundet, kan det være, at kun f.eks. halvdelen af den volumen har været tilgængelig for andre sælgere.

Selvfølgelig, hvis man tvinger ejendomme til en værdi af 100 (med nutidens byggeomkostninger) ud på markedet, vil der på købersiden være nogen, der køber dem til f.eks. 70 med det samme, hvis ejendommen er af god kvalitet. Set fra fondens andelshaveres perspektiv ville jeg personligt ikke ønske, at man i det mindste gjorde det på den måde.

Det er svært for f.eks. Titanium at sælge en ejendomsportefølje med byggeomkostninger på 100, hvis eQ og 10 andre sælgere ved siden af tilbyder deres egne ejendomsporteføljer med -20 % rabat. Nogle sælgere tilbyder priser med “røde prisskilte”, fordi de er tvunget til at sælge hurtigt for at få udbetalt fondenes indløsninger. Køberne køber ikke, fordi de ikke kan få banklån med en fornuftig margen lige nu osv. I løbet af 2025 er det tilsyneladende begyndt at blive muligt at få lånekapital fra bankerne igen med en mere rimelig margen.

OP’s porteføljeforvalter sagde også, at der i løbet af 2025 igen er begyndt at dukke købere op fra Norden; de er for alvor begyndt at interessere sig for finske plejeejendomme igen (også på andre måder end til halv pris). Interessen er forbedret, og værdiansættelserne begynder nu at normalisere sig… Pungen er ved at blive åbnet igen, og bankerne tilbyder igen bedre finansiering til købere (sammenlignet med tidligere år). Europæiske købere ses efter sigende endnu ikke rigtigt. Når de dukker op, kan prisniveauet (min vurdering) stige yderligere.

6 Synes om

Det handler ikke om en rabatpris, men om markedsprisen. Markedet har ændret sig, og priserne har ændret sig. Rentespændet til lange obligationer er groft sagt først indsnævret med 4 procentpoint og derefter udvidet med 2 procentpoint.

Som følge heraf er afkastkravet på en eksempel-ejendom steget med 1,5 procent, hvilket groft sagt betyder et værdifald på godt 20 % i ejendommens værdi og fordoblede renteomkostninger. Inflationsreguleringer af lejeindtægterne hjælper en smule på både værditabet og de øgede renteomkostninger, men de er ikke tilstrækkelige, selv med en inflationsregulering på 15 %, til overhovedet at dække de fordoblede renteomkostninger ved en gearing på 50 %.

6 Synes om

Hvis du i dag bygger en plejeejendom med byggeomkostninger på 10 millioner euro, får du et nettolejeafkast på 5,9 % fra en god lejer. Derefter beslutter du dig for at tvinge ejendommen til salg på markedet, og på købersiden køber nogen den for 7 millioner euro. Den lave pris skyldes, at antallet af købere i år er minimalt, fordi køberne ikke kan få lån i banken med en fornuftig rentemarginal. Hvis du sælger under disse omstændigheder med kendskab til fakta, er der efter min mening tale om en rabatpris.

Hvis man næste år igen kan få lån i banken med en mindre lånemarginal, og der er f.eks. 50 købere i stedet for de nuværende 10 nordiske (det langsigtede gennemsnit, når de europæiske købere er vendt tilbage til Finland), så vil den ejendom sandsynligvis blive solgt for 10 millioner euro med det nettolejeafkast på 5,9 %.

Jeg ved godt, at man i beregningerne skal tage højde for renteniveauet, og hvad det påvirker, samt tidligere foretagne værdireguleringer. Jeg gider bare ikke altid inkludere alle detaljer og beregninger i hver kommentar, da teksten ellers bliver for lang.

5 Synes om

Nu er der også en Q4-oversigt fra OP’s Skovfond. OP’s kommentarer er meget positive i tonen, og fondens værdi skød 10 % op i 2025. Forskellen er som nat og dag, når man sammenligner med Ässäs negative kommentarer. En afkastforskel på næsten 30 % i forhold til Ässä i 2025. Det er helt vildt :face_with_peeking_eye:

Det bliver interessant at se, hvordan de næste 12 måneder går. Mit eget gæt er, at Ässä bliver nødt til at lukke fonden i løbet af 2026, da der uundgåeligt vil være en lang kø af indløsninger med de negative afkast. Hvis fortidens tegn holder stik, vil denne indløsningsiver også sprede sig til andre produkter i sektoren. Hvis det sker, bliver det i 2027 spændende at se, hvordan de andres balanceværdier holder, når indløsninger skal betales ved at sælge aktiver. :evergreen_tree:

19 Synes om

Af fondens rapport fremgår det, at fondens afkast hovedsageligt stammede fra ejendomsporteføljen solgt til Tornator og værdistigningen på Tornator-ejerskabet:

kuva

:confused:

6 Synes om

Betyder det denne handel?

Det lyder lidt mærkeligt, at der er solgt skov til Tornator, og at værdien af Tornators aktier derefter er steget? :man_shrugging:

5 Synes om

I Excel kan dette ske, selvom rodpriserne på træ er faldende, og efterspørgslen på skovejendomme er aftaget.

Lad os dog stole på porteføljeforvalternes vurdering af værdien af fondens skovejendomme og Tornator-ejerskabet. :folded_hands:

12 Synes om

Det handler vel stadig om at afveje interesserne mellem dem, der indløser, og dem, der bliver i fonden. Når tærsklen for udsættelse af indløsninger skal være ekstremt høj, skal beskyttelsen af formuen for dem, der bliver i fonden, også være ekstremt høj.

Det er en ret stærk påstand at hævde, at ÅB skulle tage en spekulativ risiko til egen fordel på bekostning af kundernes formue. Det er generelt ret ærgerligt, at denne problemstilling omkring åbne ejendomsfonde, efter min mening meget forudindtaget, forsøges behandlet udelukkende som en interessekonflikt mellem fondsmæglerselskabet og dem, der ønsker indløsning. Der skabes et ensidigt og farvet billede af et stort, ondt og grådigt selskab, der stjæler den lille mands penge.

ÅB’s boligfond har porteføljeforvaltere. De har ledere og et stort antal kolleger. Fonden har vurderingsmænd til boligerne. ÅB har en administrerende direktør, en bestyrelse og revisorer. De er alle lønmodtagere i banken eller professionelt tilknyttet banken. Hvem præcis kunne have haft så meget på spil, at det kunne betale sig for vedkommende at indtage en spekulativ markedsholdning med kundernes penge? Ved bevidst at ignorere kundernes interesser og beskyttelsen af deres penge. Og endda have lobbyet alle andre med på komplottet?

Fonde er naturligvis vigtige for fondsmæglerselskaber, og der sker fejlbedømmelser, men at fondsmæglerselskaber med vilje skulle spekulere med kundernes penge, virker ret søgt.

Den bedste løsning på den nuværende nød i de åbne ejendomsfonde ville være, at der i takt med faldende værdier og et forbedret marked findes en ny markedsligevægt, og at indløsninger kunne dækkes af nye tegninger. For eksempel hvis de professionelle investorkredse i bredere forstand blev interesserede i åbne ejendomsfonde. Ved at smække døren i for nye tegninger fremmer man ikke ligefrem sagen.

Der er tilsyneladende ny regulering på vej for åbne ejendomsfonde. Jeg gætter på, at et af målene med den kunne være netop at fremme muligheder af ovennævnte type.

6 Synes om

Det ville kræve, at markedet fungerede, og at værdier rent faktisk blev nedskrevet. Ingen ønsker at skyde penge ind til gårsdagens værdier.

9 Synes om

Jeg er enig i, at “spekulation med kundernes penge” er et grimt ordvalg. Men når man ser nærmere på det, så er det dog netop det, resultatet har været. For at rekapitulere, så oplevede Ålandsbankens boligfond i starten af 2023, at indløsningerne hobede sig op, og for at kunne udbetale disse indløsninger, skulle den begynde at sælge boliger i et stigende tempo. Boligmarkedet var på det tidspunkt stille, og boligerne blev ikke solgt til de bogførte værdier (bemærk, at ÅB-fonden ejer enkelte lejligheder, ikke hele etageejendomme, så de er ikke afhængige af engrosmarkedet). På dette tidspunkt traf forvalterne/fondsselskabet beslutningen om, at det ikke var i kundernes interesse at sælge ejendomme under de bogførte værdier, men at det i stedet var bedre for kunderne at udskyde udbetalingen af indløsningerne, altså ikke at sælge under markedspriserne (hvis ejendommene kunne være solgt til de bogførte værdier, var de selvfølgelig blevet solgt). Nu spoler vi 2,5 år frem, og fondens værdi er faldet med over 20 %, og indløsningerne er stadig i restance (der er dog udbetalt lidt hen ad vejen). Boligerne bliver stadig ikke solgt til de bogførte værdier, for ellers ville indløsningerne jo blive udbetalt; derfor vil den endelige kælketur blive større end disse 20 %, medmindre markedet begynder at rette sig. Fonden havde altså to valgmuligheder for 2,5 år siden: at sælge under den bogførte værdi, realisere tabene og udbetale indløsningerne, eller den valgte vej. Den valgte vej var efter undertegnedes mening den dårligere løsning, da man sandsynligvis ville have fået en bedre pris for boligerne for 2,5 år siden, og kundernes penge ville ikke have været låst fast. Efter min mening har denne beslutningstagning i sidste ende været spekulation i markedets retning, da den har lænet sig op ad en antagelse om, at markedet ville bedres (eller sig til, hvis du kan finde en bedre grund til dette), hvilket ikke er blevet indfriet.

På et generelt plan er jeg enig i, at debatten læner sig meget kraftigt op ad de indløsende investorers perspektiv, og at de øvrige investorers synsvinkel får ret lidt opmærksomhed. I ÅB’s tilfælde er det dog meget nemt at konstatere, at salg i 2023 også ville have været en bedre løsning for dem.

Hvad angår de professionelle investorer, tror jeg ikke, at interessen for åbne fonde vågner lige med det samme. I SFR’s seneste undersøgelse blandt professionelle investorer var ejendomme den aktivklasse, som en betydelig del af investorerne ønskede at vægte ned. Selvfølgelig er ejendomme en cyklisk aktivklasse, men det vil tage tid, før interessen for hele ejendomssektoren vender tilbage på den hjemlige professionelle investorscene. Desuden vil mange sikkert fremover foretrække lukkede strukturer frem for specialfonde (erkkarit).

Min opfattelse er, at den nuværende reguleringsopdatering (hvor det væsentligste punkt efter min mening er forbuddet mod at holde “den anden dør åben”) kun er begyndelsen, og at der vil komme en større opdatering af sääntely (reguleringen). Dette er selvfølgelig kun baseret på rygter, men fra en regulators perspektiv er det svært ikke at foretage ændringer, når denne krise har fået lov til at eskalere så voldsomt. På nuværende tidspunkt kan man kun gætte på, hvilke ændringer der er på vej, men her er for eksempel, hvad man gjorde i Tyskland efter finanskrisen og deres egen boligfondskrise:

image

18 Synes om

Hej!

Jeg har flyttet de tre ovenstående indlæg fra Titanium-tråden hertil efter forslag fra Sale.

Tak og hav en god weekend!:slightly_smiling_face:

hilsen Ulkoileva Alokas

3 Synes om