Finanssektoren som investering

Aktier
,
803

Når likvide midler viser sig at være illikvide, fortsætter sagaen! Nu har Kauppalehti også bemærket, at Ålandsbanken lukkede sin “åbne” vindmøllefond i juli. Tuhansien suomalaisten rahat jumissa 240 miljoonan tuulivoimarahastossa | Kauppalehti

Han fortæller, at forbindelsen mellem Vindkraftfonden og elmarkedet forklares med, at når elprisen er høj, er investorstemningen i energifonde bedre, og transaktionsmarkedet for potentielle salg af vindmølleparker bliver mere livligt. Ifølge Känkänen ville højere elpriser forbedre vindmøllefondens likviditetssituation.

Denne kommentar er efter min mening endda lidt morsom. Jeg tvivler lidt på, at kunderne i salgssituationer er blevet fortalt, at hvis elprisen er lav, kan pengene ikke tages ud af fonden. :man_shrugging:

Fonden ejer kun 5 aktiver, hvoraf den ejer 100% af ét.

image

Salg af disse aktiver på det nuværende marked er virkelig svært (elprisen er for lav), og derudover komplicerer disse minoritetsejerskaber salget yderligere (færre interesserede købere til minoritetsandele). Hvis elmarkedet ikke genoplives, kan dette føre til, at indløsninger udskydes i meget lang tid.

Som jeg tidligere har sagt, anser jeg det for ret sandsynligt, at en skovfond vil udskyde indløsninger som den næste. :evergreen_tree:

36 Synes om
804

Der er også flere projekter under udvikling, som det fremgår af fondens rapport:

Fonden og det finske
vedvarende energiselskab Myrsky Energia Oy indgik et samarbejde om
udvikling og ejerskab af visse vindkraftprojekter
i 2021. Dette samarbejde ophørte i juni 2025, og som en del af
ophøret af samarbejdet aftalte parterne en ordning, hvor ejerskabet
af seks vindkraftprojekter blev fuldt overført til fonden.
Alle seks projekter er i planlægningsfasen, og det er meningen, at de
skal opnå byggeklarhed inden for de kommende år. Myrsky fortsætter
som projektudvikler for de overførte projekter i en overgangsperiode, hvorefter
fonden fortsætter projektudviklingen med en ny samarbejdspartner, som den har valgt.

Talouselämä rapporterede også om dette Myrsky Energia-samarbejde i august (betalingsmur):

De 15 millioner euro i udbytte, der blev trukket fra projektselskaberne, gik i lommerne på Korpi Capital og en anden aktionær i Myrsky Energia. Vindkraftfonden krævede store erstatninger fra Myrskys ejere, men striden blev bilagt i al stilhed i juni i år. Jeg har ingen information om eventuelle erstatninger, som fonden måtte have modtaget.

Nu er der dog fundet en ny partner til disse projekter:

Ålandsbanken Vindkraft Specialinvesteringsfond indleder projektudviklingssamarbejde med ABO Energy

6 Synes om
805

I åbne fonde er der en generelt overset risiko for, hvad nu hvis fonden er forpligtet til projektudviklinger, og kapital begynder at strømme ud. I boligfonde var denne risiko helt vanvittig dengang i de skøre år, da alle byggede med sved på panden, i tillid til at egenkapitalen ville holde, og man kunne få lån. Jeg ved ikke, hvad i alverden der ville være sket, hvis pengestrømmene var vend

12 Synes om
806

Kan nogen klogere ræsonnere, hvorfor disse “specialfonde” fra traditionelle banker er så populære? Stadigvæk, selvom de allerede er blevet lukket for indløsning. Jeg ved selvfølgelig ikke på et absolut niveau, hvor store de er, men betydelige summer er låst fast i dem for private personer.

Bare ved at søge i et minut tilbyder Nordnet alle mulige investeringsmuligheder inden for vindkraft, skov og ejendomme. I alle disse er omkostningerne betydeligt lavere end bankernes fonde, diversificeringen større, og jeg ville vove at påstå, at likviditeten også er betydeligt bedre. Der findes ret sikkert også alle mulige tilbud andre steder. Hvis jeg selv skulle investere f.eks. 50.000€ i vindkraft, ville jeg gerne eje meget mere end blot et par vindmølleparker i Finland.

Eller er de største privatkunder i disse fonde ældre mennesker lige over grænsen for værgemål, som stoler på banken som en troende på sin gud? Fra dem presser banken så alt ud, hvad den tør bede om.

Nemmere at sælge, når kunden selv konkret kan se de vindmøller eller ejendomme, de ejer? Skal der være noget fysisk, når værdipapirerne heller ikke længere er i håndgribelig papirform?

4 Synes om
807

De sælges til bankens kunder med en diversificeringshistorie. Til de kunder, der intet ved om Nordnet, og som ikke selv vælger deres investeringsmål, men er afhængige af bankens anbefalinger. Og der er mange flere af disse investorer i Finland end dem, der finder sammenligninger fra Nordnet eller overhovedet ved, at man kunne gøre det.

11 Synes om
808

Jeg kan ikke lade være med at fremhæve min egen, overraskende meget opmærksomhedsskabende artikel om åbne ejendomsfonde:

Hvorfor opstod guldfeberen?

Før vi går i gang med løsningspakken, lad os et øjeblik overveje, hvorfor åbne ejendomsfonde har været så populære. Nulrenteperioden forårsagede et enormt ejendomsboom i Finland (som også viste sig som en boble på boligmarkedet), og ejendomsinvestering blev en folkelig fornøjelse. Nulrenteperioden førte til en situation, hvor risikofri rente blev en urentabel risiko, og ejendomsinvesteringer kom til at udfylde dette hul i renteinvesteringer (både for institutioner og private investorer). Når dertil kommer, at afkastkurverne for disse åbne fonde var som tegnet med en lineal, risikoklasserne meget lave og produkterne stadig i likvid form, blev de solgt som gratis spande ved en åbning. Naturligvis havde branchen også et enormt ønske om at imødekomme efterspørgslen, da gebyrniveauerne for åbne ejendomsfonde er virkelig attraktive i forhold til traditionel formueforvaltning.

Den samme forklaring, krydret med den diversificeringsvinkel, som @Lisko1 har fremhævet, gælder for alle alternative investeringer (skov, vind, ejendomme osv.).

15 Synes om
809

Jeg har ladet mig forstå, at Ålandsbankens fond i øvrigt er fuldstændig bankdrevet, og at de (i modsætning til f.eks. Taaleri Energia) ikke har nogen konkret ekspertise inden for udvikling eller forvaltning af vindmølleparker. Det skal dog indrømmes, at jeg ikke har nogen særlig konkret viden om dette, og jeg kan også tage fejl. Men hvis det er tilfældet, er man endnu mere fuldstændig prisgivet markedet.

Det samme kan også fremhæves i f.eks. ejendomsfonde. Nogle fonde (selskaber) har selv kontrol over væsentlige dele af værdikæden. De ejer f.eks. hele ejendomme og kan selv træffe beslutninger om investeringer og bevidst forvalte aktiverne. Og generelt er de markedsaktører på et helt andet niveau. Og andre laver så bare ‘træningsdragt-investering’ i fondsform, altså de forsøger at handle med boliger eller vindmølleparker eller hvad der nu ellers er i porteføljen.

Hvis jeg overhovedet ville investere i disse fonde, så ved jeg godt, hvilken kategori jeg foretrækker.

4 Synes om
810

@Alex_af_Heurlin1 god artikel om værdiansættelse af ejendomme baseret på YLVA-sagen :abacus: :department_store: Det, der har generet mig ved hele YLVA-sagen, er, at medierne konstant har talt om “dumpingpris” eller “salg under dagsværdi”. Ja, ejendommene blev solgt under bogført værdi, men det er en anden sag end dagsværdi. På markedet synes der stadig at være en stærk forestilling om, at der findes en magisk fair pris for ejendomme, som er markant højere end de nuværende priser. Ingen fortæller, hvornår og hvordan man når denne fair pris, men den eksisterer alligevel, og man læner sig op ad den. Derfor har bl.a. fonde også udskudt indløsninger, da man ikke ønsker at sælge ejendommene under denne mystiske fair pris. :man_mage:

Den beklagelige kendsgerning er dog, at denne “undtagelsestilstand”, som managerne reklamerer for, snart har varet i tre år hos os, renterne er stabiliseret, og ejendomshandlen er ved at komme sig. Efter min mening er det fuldstændig tåbeligt at snakke om en eller anden mystisk fair værdi i denne situation. Fakta er, at denne nuværende pris er den fair pris, og den nuværende markedssituation er den nye normal. At anerkende det gør ondt, fordi ejendommene ofte blev købt i en nulrente-rus på et vildt marked, og nu er værdierne noget helt andet. Efter 10 års nulrente-bowle er tømmermændene store. Dette er dog den herskende markedsrealitet. F.eks. i YLVA’s tilfælde har ejendommene været til salg i lang tid, og de er helt sikkert blevet tilbudt til alle interesserede. Det var den bedste pris, der blev opnået. Hvis man skal tro ejendomsnyhederne, så var der en decideret auktion om dette (Keva voittanut tarjouskilpailun Ylvan kiinteistöistä, kaupassa kanssasijoittajina Mrec IM ja HGR - Kiinteistouutiset).

Man må gerne opponere, hvis synspunktet er for sort-hvidt! :black_large_square: :white_large_square:

49 Synes om
811

Det var også et tvangssalg. Ylva havde reelt ikke noget valg om ikke at sælge, og køberne vidste det. Det er således ikke en fair værdi ifølge definitionen, selvom det var den bedste pris, der kunne opnås

8 Synes om
812

Her er til weekendens fornøjelse Saku Sairasens kritiske blogindlæg fra Fundco om PE-fonde og private investorer. Evergreenit ja pienten sijoittajien vedätys - Fundco

I teksten advarer Saku i praksis mod en igangværende trend, hvor private investorer sælges PE-fonde med høje afkastløfter. Omkostningsstrukturen for de nedenstående produkter er grundlæggende meget høj, og her er der unægtelig en stor risiko for, at vinderen i sidste ende er forvalterne, ikke slutinvestorerne.

Vedlagt er også min podcast med Saku fra lidt over en måned siden om samme emne:

20 Synes om
813

I den forbindelse stødte jeg på en artikel fra Kauppalehti for et par uger siden, hvor Sauli er i hovedrollen. Artiklen er nok bag en betalingsmur, men jeg anser det for min ret at krænke ophavsretten i forhold til artiklen i denne udstrækning:

Billede
Billede800×636 21.6 KB

Her er et link til hele artiklen:

8 Synes om
814

God pointe - Man kan ikke samme dag sammenligne med Taaleri Energia og andre hårdere utility scale wind and solar managere/teams. Derudover er pointen om lejligheder helt sand, ÅAB har også i deres boligfond primært delvist ejede etageejendomme (et par lejligheder pr. etageejendom), hvor jeg ikke rigtig ser meningen. Ved salg og forvaltning, og frem for alt i beslutningstagning, får man ingen institutionel fordel, fordi man kun er én ejer blandt mange i boligforeningen.

Det er hårdt i alle “åbne” alternative fonde, hvor der er skabt en “likvid” fondsstruktur oven på en illikvid aktivklasse.

I skovfonde opstår den pludselige lukning i øvrigt ikke så hurtigt, simpelthen fordi manageren i store skovkomplekser kan sælge træ og foretage mere tidsmæssig overvejelse uden at skulle sælge hele massen. Dvs. der foretages fældning eller udtynding tidligere, træ/fibertræ sælges tidligere.

3 Synes om
815

I morgenens Helsingin Sanomat var der en rigtig god artikel om boligmarkedets tømmermænd og årsagerne til dem. Naturligvis er åbne boligfonde også en del af denne historie, da de var en af festens hovedarrangører (selvfølgelig med deres slutkunders kapital).

15 Synes om
816

Hvordan mon fondsselskaberne vil kunne retfærdiggøre deres åbne skovfonds valueringer, efter at Stora Enso får børsnoteret de svenske skove på børsen?

6 Synes om
817

Lidt provokerende/spekulativt, men

3 Synes om
818

Prissætningen på det noterede marked har aldrig haft nogen indflydelse på det unoterede. Som @Kermajeesus nævnte, har forskellen mellem noterede og unoterede ejendomme i værste fald været omkring 50%. En formueforvalters direktør kom med en sjov kommentar for et par år siden, hvor han sagde, at der nu var en perfekt arbitrage-mulighed: sælg åbne ejendomsfonde til bogført værdi og køb REIT -50%. Desværre kunne denne handel ikke udføres, da ejendomsfondene var ved at lukke.

Jeg kritiserede også dengang under coronakrisen, at det globale noterede ejendomsmarked faldt med -40%, mens de finske åbne ejendomsfonde fortsatte opad.

11 Synes om
819

OP annoncerede partnerskaber med JP Morgan, Goldman og Blackrock :handshake: OP Pohjola aloittaa strategisen kumppanuuden kolmen johtavan kansainvälisen varainhoitajan kanssa - OP Pohjola

I KL-artiklen (link nedenfor) forklarer virksomhedens ledelse årsagerne: Porkka siger, at det nye samarbejde frem for alt søger bedre investeringsafkast og et endnu bredere produktudvalg til kunderne.

Udvidelsen af produktudbuddet er en selvfølge, men jeg synes, det er fantastisk, at virksomheden åbent tør fremhæve investeringsafkastet. Faktum er, at ingen i denne branche kan være god til alt, og for eksempel er OP’s gennemsnitlige fond ret middelmådig (flertallet taber i det lange løb til indekset osv.). Med disse samarbejder bringer OP nye produkter ind i sit udbud og vil med stor sandsynlighed erstatte nogle af sine egne dårligere performende produkter med partnernes tilsvarende :clap:

Jeg mener, at dette skridt også bredere afspejler en trend på formueforvaltningsmarkedet med et konstant stigende kravniveau. Indeksfonde er kommet til Europa markant langsommere end til USA på grund af vores bankcentrerede distributionsmodel, men den indeks-spøgelse presser også mere og mere på denne side af Atlanten :ghost: . Hvis dine produkter er middelmådige, vil gebyrpresset også på privatkundesiden være endnu hårdere i løbet af de næste 10 år.

En anden interessant ting i KL-interviewet ( OP Pohjolalta liike varainhoidossa – kertoi uusista kumppanuuksista jättien kanssa | Kauppalehti ) er dette kundefokus: Porkka siger, at hvor for eksempel feltet for institutionelle investorer er vigtigt for OP Pohjola, findes det største vækstpotentiale i bankens eksisterende kundekreds, private banking-kunder samt almindelige sparere og investorer.

Hos institutionelle kunder har OP’s markedsandel været svækket i lang tid, da eQ, Evli og Mandatum er stormet forbi fra højre og venstre. Men dette fokus på privatkunder er meget logisk på grund af virksomhedens overlegne distributionsnetværk og kundedækning. Naturligvis er virksomheden opmærksom på det igangværende investeringsboom (tillid til pensionssystemet, arv osv.) og det strukturelle vækstpotentiale, det medfører på det finske formueforvaltningsmarked. :chart_increasing:

Den tredje interessante ting er kommentarerne om virksomhedsopkøb:

Porkka afviser ikke tanken om, at OP Pohjola på et tidspunkt kunne købe en mindre aktør inden for formueforvaltningssektoren.

”Den virksomhed, der skal købes, skal være en aktør, der reelt har noget nyt at give os. Det giver ikke nødvendigvis mening, at vi skulle købe en mindre formueforvalter blot for at udvide vores kundekreds, da virksomhedsopkøb altid er besværlige. Det ville heller ikke give mening, fordi vi allerede har mange kunder i vores eksisterende kundekreds, som vi skal vide, hvordan vi aktiverer korrekt til investering.”

Dette er også fuldstændig logisk, det giver ikke mening for OP at købe kunder (især privatkunder). På papiret ville et stærkere angreb på institutionelle kunder have været muligt via M&A (købe eQ eller lignende), men disse tanker skydes ned her. I stedet kunne OP være interesseret i at udvide sit produktudbud med kvalitetsprodukthuse. Her står OP i kø med stort set alle byens formueforvaltere. Der er stor budkrig om et godt produkthus.

18 Synes om
820

Samla Asun

5 Synes om
821

Er det ikke en lukket fond? Det vil s sige, at indløsninger ikke kan foretages, men at fonden har en løbetid som Private Equity-fonde?

822

Ja, Samla-fonden er efter min opfattelse åben og såkaldt evergreen! Det er dog vildt, at der ikke er en kø af indløsninger efter alt dette :thinking: Teoretisk set er det muligt, at fonden først har indløsninger på vej, da indløsningstiderne er lange og vinduerne er åbne 2 gange om året. Det ville dog virke ret vildt, hvis man i denne situation ville binde mere kapital, hvis man vidste, at man skulle betale indløsninger om x måneder.

Med nedskrivningerne halveres værdien af Samla Asunnot Ky fra årsskiftet til knap 60 procent af den oprindelige investeringskapital. Kilde: Samla Capital alaskirjaa rahastojensa omistukset The Hotel Mariassa | Samla Capital Oy

7 Synes om